Skal atomskrot begraves på Lolland, Bornholm eller i Jylland? Nye boringer giver svaret

Placeringen af det kommende depot til dansk atomskrot rykker et betydeligt skridt nærmere, når geologer fra Geus begynder at udføre op til 12 prøveboringer i løbet af sommermånederne.

Boringerne bliver udført på Lolland, Bornholm og i Jylland og skal reducere seks potentielle placeringer til to eller højst tre.

»Boreprøverne skal anvendes til at kortlægge områderne og validere eksisterende data i arkiverne,« siger chefkonsulent ved Geus Peter Gravesen.

Læs også: Tre typer atomdepoter

Læs også: Her er de seks steder til depot for radioaktivt affald

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har søgt finansudvalget om lov til at bruge 1,7 millioner kroner på boringerne. De er det næste skridt, efter at Geus har brugt et års tid på at analysere geologiske data fra de seks potentielle områder.

De er Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark ved Kerteminde, Hvidbjerg på Thyholm tæt ved Struer, Thise ved Skive samt i det vestlige Skive.

»Det er vigtigt, at depotet bliver placeret i grundfjeld eller i et lerlag, der vil omslutte depotet, og da der kan være noget skævhed i de eksisterende data, laver vi boringerne for at være helt sikre på, at vores billede af undergrunden passer med de faktiske forhold,« fortæller Peter Gravesen.

Det specifikke antal boringer er ikke helt på plads endnu og vil variere fra område til område. Peter Gravesen forventer dog, at der bliver boret op 12 boringer i dybder ned til 40 meter.

»Vi går efter lag med lav vandgennemstrømning. Men mange områder i den danske undergrund er forstyrret af istiden, og derfor kan vi støde ind i områder, som ser anderledes ud, end vi forventer,« forklarer han.

Svar på prøver kommer til efteråret

Boringerne er en del af det, der kaldes omegnsstudier. Målet er enten at kunne op- eller nedgradere områdernes egnethed til at opbevare depotet og reducere de seks potentielle lokaliteter til to og højst tre.

De geologiske data fra prøveboringerne bliver koblet med analyser af blandt andet analyser af infrastruktur. Og hos Geus forventer man at en have en endelig afklaring på, hvilke to eller tre områder som er bedst egnede i løbet af efteråret.

Alt fra handsker til metal skal i depot

Mængden af radioaktivt affald til et fremtidigt slutdepot anslås af Dansk Dekommissionering til 5-10.000 m3. Det består primært af metalskrot og beton fra nedbrydning af de nukleare anlæg på Risø.

Dertil kommer diverse materialer som handsker, plast, kanyler med videre. Det stammer dels fra drift og nedbrydning af de nukleare anlæg på Risø og dels fra hospitaler og laboratorier.

Derudover vil der være bitumen, som er koncentrat fra destillation af vand med radioaktive partikler i, og som er nedstøbt med asfalt i tromler.

Endelig kan der komme såkaldte tailings, der er et affaldsprodukt fra oparbejdning af uranmalm. Det er dog endnu ikke kategoriseret som radioaktivt affald.

Dokumentation

Dansk Dekommissionering om slutdepotet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Svenskerne har tilbudt at opbevare det. Dette anlæg er det eneste der har brug for at blive deponeret, og det er endda kun det mest radioaktive.

Tyskerne overvejer at lade radioaktiviteten dampe af når det gælder konstruktionen - man burde overveje det samme i Danmark.

Hvilke goder giver alt dette arbejde fremadrettet? Er der ikke krise? Ville det ikke være bedre at få asfalteret nogle cykelstier fremfor at hælde penge i deponering - og især når man risikrere at få lokalbefolkningen imod sig.

Tåbeligt.

  • 0
  • 0

Send det nu bare til Sverige - eller er det for tæt på Christiansborg ???

  • 0
  • 0

....der hvor det har befundet sig de sidste halvtreds år ????????

Hvad er der i vejen med Risø ????

Har man ikke lært af Kjærgaard plantage og Harboøre tange at nedgravninger er idioti .....hvis jeg kunne en stærkere betegnelse ville jeg anvende den her.

  • 0
  • 0

For der skal jo være visse fordele ved at magten er centreret omkring København, for så er det jo letere at sende lorten videre til os dumme jyder (for alle ved at vi ingen sjæl har, og derfor ikke vil dø af stråling når sovjet angriber).

  • 0
  • 0

Jeg er så rørende enig. Som ærkejyde er jeg træt af altid at rydde op efter Køvenhavnerer som vi kalder dem her hvor æ' kommer fra!

Jeg finder det foragteligt, at det ikke skal begraves der hvor det er produceret. Hvorfor skal affaldet fra Risøs forskningseventyr eksporteres til det mørke Jylland eller til det Bornholm?

Hvis man er stor nok til at rode og svine er man også stor nok til at rydde op og gøre rent efter sig selv! Sådan har min kære moder sagte i hele min barndom ;)

  • 0
  • 0

husk nu at det ikke "kun" er beton fra risø men også div. radioaktive matrialer fra hospitals scannere og jeg skal vel ikke forstå jeres indlæg sådan at i ikke vil på hospitalet og helbredes for kræft? skal vi nu ikke bare lade geus finde det rigtige sted og så få lavet det depot, som for min skyld gerne kunne ligge under københavns rådhusplads hvis det er der det ligger bedst

  • 0
  • 0

Radioaktive materialer fra hospitals scannere ______ Det eneste sted jeg mener man anvender denne slags materialer (i scannere) er inden i patienternes blodårer. :-) Andre steder da venligst oplys mig herom, please.

Men hvorfor man ikke tilbød Ringkøbing Amt et Kernekraftanlæg i 80-erne står mig altid uklart.

  • 0
  • 0

Radioaktive materialer fra hospitals scannere ______ Det eneste sted jeg mener man anvender denne slags materialer (i scannere) er inden i patienternes blodårer. :-) Andre steder da venligst oplys mig herom, please.

De radioaktive materialer der anvendes til indsprøjtning, har en halveringstid der er meget hurtig, og jeg mener, at man derfor selv må fremstille stofferne på hospitalet. De kan ikke opbevares. Produktion sker, ved hjælp af andre radioaktive stoffer, der henfalder til det som skal bruges. Disse stoffer, sprøjtes forhåbentligt ikke ind i patienten.

Derudover har hospitalerne udstyr som strålekanoner, der også skal kasseres på rette vis.

  • 0
  • 0

Radioaktive materialer fra hospitals scannere ______ Det eneste sted jeg mener man anvender denne slags materialer (i scannere) er inden i patienternes blodårer. :-) Andre steder da venligst oplys mig herom, please.

Jo, men stofferne skal jo komme et sted fra. Til PET-skanninger har de så kort halveringstid, at de skal produceres på stedet eller i nærheden. Dette gøres på en cyklotron, som med tiden bliver radioaktiv. Nogle dele selvfølgelig mere end andre.

I Danmark har både Århus og Rigshospitalet to cyklotroner, der udover har Odense Risø og Herlev en hver. Dertil kommer radioaktive fantomer som bruges til at kalibrere både PET og SPECT skannere og gammakameraer. De findes på alle nuklearmedicinske afdelinger der har disse skannere.

En anden affaldsgruppe er technetiumgeneratorer. De består af et langlivet radoaktivt stof, som henfalder til et med kort halveringstid. Stoffet med kort halveringstid bliver på den måde løbende produceret i generatoren og kan skylles ud en gang om dagen og bruges til undersøgelser. Når de er ved at være tomme skal disse generatorer også bortskaffes, da de indeholder en rest radioaktivitet.

Og det er alene for sundhedsvæsenet. Industrien bruger også radioaktive stoffer og producerer dermed også affald. Fx gammakilder til at kontrollere svejsninger og til sterilisering af medicinsk udstyr. Alene i 2010 var der mere en 50.000 transporter med radioaktivt materiale i Danmark. At kalde det et "Københavnerproblem", må derfor skyldes manglende viden, selv om affaldet fra Risø da udgør den klart største mængde.

  • 0
  • 0

@ Jens Madsen

Afskaffelsen af en strålekanon og på rette vis, ja når det skal koste kassen slippe af med den slags udstyr. En strålekanon på et hospital bliver tæske farlig hvis denne stilles ned i en mineskakt, sålænge den står på et hospital er der intet problem. Virkeligt morsomt :-)

Og hvordan fjerner man lige radioaktiviteten fra en Cyklotron så ?

  • 0
  • 0

Hverken udlandet eller "egnede" steder i indlandet, vil have det radioaktive affald:

  1. jun 2012, Udlandet nægter at røre Risøs atomskrot. Både Videnskabsministeriet og Dansk Dekommissionering har i årevis forsøgt at eksportere radioaktivt brændsel fra Risøs forskningsreaktorer. Men ingen lande vil have det. http://ing.dk/artikel/129828

18.08.12 Vestjysk kamp mod atomaffald. Græsrødder får politisk opbakning i protest mod atomaffald i Skive: http://jyllands-posten.dk/indland/article4...

  • 0
  • 0

Trods massiv fissionsbaseret kernekraft agitation på ingeniøren og her:

http://www.jydskatomkraft.dk/

Atomkraft og elproduktion. Facts om atomkraft og elproduktion. http://www.akraft.dk/

Radioaktivt affald fra atomkraftværker: http://www.akraft.dk/oparbejdning.htm Citat: "... Nogle lande mener, det er billigere at deponere det brugte brændsel uden oparbejdning - altså uden at skille uran og plutonium fra. Det gælder f.eks. Sverige. Den løsning medfører ikke udgifter til oparbejdning, men stiller langt større krav til en egnet lokalitet for slutdeponering pga. mange af stofferne har meget lange halveringstider. Det gælder f.eks. plutonium, der har en halveringstid på 24.400 år. ..."

-

Trods det, ved folk godt at radioaktivt affald ikke bibeholder eller øger omegnsværdien...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten