Skærefast latex og wearables: Her er de danske OL-skøjteløberes udstyr

Når de danske speedskating-atleter sætter fra mod den hårde is og kaster sig ud i disciplinen ‘mass start’, er der ikke noget på udstyrsfronten, der er overladt til tilfældighederne.

Aerodynamik, stivhed og maksimal overførsel af kraft fra atleten til isen er de største fokuspunkter, når det kommer til udstyr.

»Vi er en menneskebåren sport. Vi har ikke den helt store teknologi til at hjælpe os,« fortæller Jesper Carlson, der er landstræner i speedskating-disciplinerne. Alligevel er der dog store gevinster at hente ved at have materiellet i orden. I en sportsgren, der ofte bliver afgjort med en margen på få sekunder eller sågar på hundrededele af et sekund, tæller enhver lille optimering af materiellet med i kampen om guldet.

I skrivende stund er Jesper Carlson i Beijing og i færd med de absolut sidste finjusteringer, inden starten går i ‘mass start’ disciplinen, hvor de to danske atleter Victor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt er kvalificerede.

Ingeniøren møder ham inden afrejsen på Dansk Skøjteunions kontor i Idrættens Hus i Brøndby. Jesper Carlson står og kigger på et ilttelt, som han fortæller, at han skal have fragtet til Tyskland. Han er lige hjemvendt fra træningslejr med landsholdet og er i færd med de sidste forberedelser, inden han igen drager ud i verden i tjeneste som landstræner.

Knivskarpe klinger kræver en skærefast dragt

Med sig på kontoret har Jesper Carlson alt det udstyr, en atlet har på under konkurrence: skøjter og skoovertræk og en dragt:

»Skøjten er inddelt i to hovedgrupper: Vi har støvlen, der som regel bliver formstøbt til udøverens fod i carbon og med læderovertræk over. Den skal være så let som muligt, men også så stiv som muligt, som man kender det fra cykelsko,« fortæller han og fortsætter:

»Så har vi klingerne, der er en millimeter brede, som man skal balancere på med 50-60 kilometer i timen. Det siger sig selv, at der skal være så lidt modstand i klingen som overhovedet muligt, og derfor skal de være så skarpe som muligt,«

Faktisk er skøjtestøvlen ikke det eneste sammenfald, der er med cykling. Disciplinen mass start, som Stefan Due Schmidt og Victor Hald Thorup er kvalificerede til, minder på mange måder om et klassisk banecykelløb, som man kender det fra OL. Man starter i et samlet felt, og konkurrerer over 16 omgange på isen i indlagte pointspurter, og i sidste ende handler det om at slutte først.

Også dragten, speedskaterne bruger, kan minde om den speedsuits, man ser cykelryttere bruge. Ifølge Jesper Carlson er dragten, som de danske skøjteløbere bruger, en af de absolut bedste på markedet. Det er en heldragt, der primært er lavet i et latex materiale af et hollandsk firma, der har specialiseret sig i skøjtedragter. Modsat cykeltøj, så er der dog et krav om, at skøjtedragten er skærefast, så de knivskarpe klinger ikke kan skære atleterne i tilfælde af styrt.

Læs også: Se de danske skøjteløberes OL-udstyr

Det mere dynamiske bevægelsesmønster for speedskaterne stiller også nogle andre krav til dragtens aerodynamik:

»I banecykling er man i samme position hele tiden, og man bryder vinden på den samme måde. Vi bevæger os anderledes, og vi er faktisk lidt ude af position hele tiden, hvilket betyder, at vi bryder vinden anderledes. Det skaber nogle andre krav til materialerne,«

Når skøjteløberen passerer igennem svingene på en ovale bane, krydser deres ben ind foran hinanden. For at mindske vindmodstanden her, er materialet på underbenene en nubret, golfbold-lignende overflade, helt op til knæet, hvor golfbold-hullerne bliver en smule større. Det samme finder man fra albuen og ned mod håndleddet.

At løbe på skøjter med op mod 60 kilometer i timen kræver selvsagt en hjelm. I mass start-disciplinen er der dog et krav om, at der bruges et stofovertræk, der gør, at aerodynamik ikke er relevant. Men i andre discipliner, såsom holdforfølgelsesløb, så spiller det en vigtig rolle. Faktisk, så kan det have afgørende betydning.

Forud for den sidste World Cup-afdeling inden vinter-OL pladserne fordeles, fik det italienske hold i samarbejde med en hjelmproducent udarbejdet et helt særligt, nyt våben:

»Italienerne mødte op til world cuppen med en hjelm, som man ikke kan købe. Den var specialudviklet af et italiensk firma til dem. Vi ligger nummer ni, og top otte kommer direkte til OL. Vi taber den dyst med 0,6 sekunder. Den hjelm kan meget vel have gjort forskellen,«

Jesper Carlson og hans atleter afventer lige nu at finde ud af, om de skal deltage i holdforfølgelses-disciplinen og dermed får kvalificeret en tredje atlet. Pladserne uddeles ud fra placering på verdensranglisten, som man samler point til i World Cup-afdelinger.

»På udøversiden er vi lige så stærke som konkurrenterne. På materialesiden kan jeg godt savne lidt,« siger Jesper Carlson, med henvisning til hvor tæt de var på at kvalificere sig direkte.

Minutiøs overvågning af træning

Jesper Carlson har 200 rejsedage med sine atleter i forbindelse med træningslejre og konkurrencer. I Danmark findes der ikke træningsfaciliteter, så de er nødt til at rejse udenlands for at træne på isen. Det danske speedskating-projekt startede for bare 12 år siden i 2010, og det er allerede lykkedes at kvalificere atleter til de olympiske lege to gange.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Fælles for de danske atleter er, at de alle sammen kommer fra rulleskøjter, hvilket også stadig indgår i deres træning. At bruge rulleskøjter giver atleterne for at træne, også når de er i Danmark.

Det er Jesper Carlsons job at monitorere, tilrettelægge og optimere atleternes træning. Til det har han brug for en masse data:

»Jeg kigger på to slags data: Output og input. Output er det, kroppen kan præstere: Hvor meget kan du løfte i fitnesscenteret, hvad er dit VO2-max tal, og så videre. Altså hvad kroppen kan producere af kraft og energi,« fortæller han og uddyber:

»Input er hvordan kroppen reagerer på den stress, den bliver udsat for. Der bruger jeg to forskellige software. Jeg har noget, der er træningsprogrammering, hvor jeg indtaster mine output-data, der så hjælper mig med at justere træningsintensiteten for atleterne,«

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Til at indsamle data fra atleterne bruger speedskating-landsholdet en wearable, der hedder WHOOP. Det er et armbånd, der konstant indsamler data såsom puls, temperatur, laktat og meget mere. På den måde kan Jesper Carlson følge med i atleternes formåen og tilstand i realtid. Og det giver letter hans job betragteligt:

»De her wearables bliver bedre og bedre. De får flere og flere sensorer samtidig med at de bliver mindre og mindre. Samtidig er validiteten blevet højere og højere, så de data, vi får ud af dem, bliver mere og mere præcise,«

Når Jesper Carlson og de danske speedskatere drager mod Kina, er forhåbningen at kunne vinde en medalje. Og her er Victor Hald Thorup, der kort inden OL tog en sølvmedajle i en World Cup afdeling.

Victor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt er i aktion på isen lørdag morgen dansk tid.