Skærbæk skyder i vejret

Af Erik Herse Rejsegilde i dag på 400 MW kraftværksblok, der bliver Danmarks største naturgasforbruger.

Skærbækværkets nye kraftværksblok, blok III, bliver Danmarks største naturgasforbruger, når værket sættes i drift i sommeren 1997. Årsforbruget bliver på 350 millioner kubikmeter gas eller omkring ti procent af al den naturgas, Dangas afsætter i
Danmark. Når værket kører fuldlast brændes 75.000 kubikmeter naturgas i timen, og elproduktionen bliver knap 400 megawatt.

I dag, fredag den 16. juni, er der gammeldags rejsegilde på Skærbækværket.

Henved 500 indbudte trakteres med røde pølser og håndbajere. Gæsterne får dertil indtryk af gigantiske mængder af stål og beton. Kedelbygningens 90 meter høje stålskelet er rejst og beklædningen er godt i gang.

  • Her er omkring 4000 ton stål boltet sammen med mere end 40.000 bolte, fortæller byggepladsleder Torben Bang fra det rådgivende ingeniørfirma O.

Brandt Hansen & Co. i Odense, som har byggepladsledelsen.

GODE VIBRATIONER I turbine-bygningen er 45 jord- og beton ere i fuld gang med at støbe en 'bordplade' så stor som en parcelhusgrund og stærk nok til, at turbine og generator kan stå vibrationsfrit og sikkert. Dækket er på 800 kvadratmeter, og der medgår
knap 1500 kubikmeter beton, oplyser Torben Bang. Den samlede belastning bliver op mod 7000 ton, hvor alene betonen vejer 3500 ton og armeringsjern udgør 225 ton. Dækket hviler på 20 stk. 20 meter høje betonsøjler og i alt 60 kraftige stålfjedre.

Hele kraftværksblokken er pælefunderet.

  • Til dato er der banket i alt 1350 betonpæle i jorden med en samlet længde på 23.143 meter, fortæller Torben Bang. Det dækker arealerne til kedel- og turbinebygning samt hjælpebygninger og den 120 meter høje skorsten, der skal opføres. Senere skal der
    bankes yderligere pæle i jorden til en 48 meter høj akkumulatortank til 25.000 kubikmeter fjernvarmevand.

Blokkens facader beklædes med alu-plader med et samlet areal på mere end 21.000 kvadratmeter. Tagdækningen bliver udført med stålplader og udgør i alt godt 6000 kvadratmeter. Kedelbygningen ventes lukket i september og turbinebygningen til marts næste
år.

Kraftværksblokken er den ene af de to, Elsams bestyrelse i november 1991 vedtog at bygge. Nordjyllandsværket er den anden. Blokkene skal hver yde omkring 400 megawatt, og de skal sættes i drift i henholdsvis 1997 og 1998.

KONVOJPRINCIP Blokkene bygges efter konvojprincippet, hvilket betyder at planlægning, projektering og indkøb for de store komponenters vedkommende foretages i samarbejde. Skærbækværkets blok bliver, som nævnt, naturgasfyret med mulighed for ombygning
Blokkene bygges efter konvojprincippet, hvilket betyder at planlægning, projektering og indkøb for de store komponenters vedkommende foretages i samarbejde. Skærbækværkets blok bliver, som nævnt, naturgasfyret med mulighed for ombygning
til kulfyring efter krav fra Energistyrelsen, mens blokken på Nordjyllandsværket fra starten bliver kulfyret.

I april 1993 blev projekterne godkendt af Energistyrelsen, nogle måneder senere blev regionsplantillæg og lokalplaner vedtaget, og efterfølgende kom en samlet miljøgodkendelse.

Byggemodningen til Skærbækværket begyndte i juni 1993, mens de egentlige byggearbejder først tog fat i oktober 1993. I september 1994 begyndte stålkonstruktionen til kedelhuset at rejse sig. Nordjyllandsværket er, som planlagt, ét år efter. I
øjeblikket arbejder der omkring 170 mand på Skærbækværkets blok 3, der er Vejle Amts største byggeprojekt. Fra slutningen af 1995 og i 1996 vil der være beskæftiget 500-600 mand.

Byggeriet kan følges fra et udsigtstårn på en markvej nord for Skærbækværket.

DANSK KEDEL Naturgassen til Skærbækværket kommer fra hovedgasledningen i Børup ved Taulov. Ledningsarbejdet forventes startet medio 1996 og afsluttet i april 1997, tids nok til at værket kan gå i prøvedrift i sommeren 1997. Gastrykket på op mod 80 bar
Naturgassen til Skærbækværket kommer fra hovedgasledningen i Børup ved Taulov. Ledningsarbejdet forventes startet medio 1996 og afsluttet i april 1997, tids nok til at værket kan gå i prøvedrift i sommeren 1997. Gastrykket på op mod 80 bar
reduceres til 4 bar i en såkaldt turboekspander, som er en turbine, der via en generator nyttiggør energien fra trykreduktionen med en elproduktion på fire megawatt eller det samme som otte store vindmøller.

Kraftværkskedlen bliver en såkaldt ét-træks hængende Bensonkedel, der leveres af et dansk konsortium bestående af Aalborg Industries, BWE og Vølund. Turbine og generator leveres af et tysk/engelsk/fransk konsortium bestående af MAN, GEC og Alsthom.

  • Generatorens stator produceres i Frankrig, mens rotoren produceres i England, fortæller anlægsingeniør Erik Ørum Nielsen fra Skærbækværket.

Højtryksturbiner produceres i England, lavtryksturbiner i Frankrig, kondensatorer og forvarmere i Slovakiet og fjernvarmevekslere og højtryksforvarmere produceres i Tyskland.

Kedel og turbine er baseret på den såkaldte KAD-proces, Kedelanlæg med Avancerede Dampdata, hvor damptrykket er 285 bar ved en temperatur på 580 oC. Det er udviklingen af nye ståltyper til kedelrør og turbine, der har muliggjort højere tryk og
temperatur og dermed en mere effektiv udnyttelse af brændslet.

Med en udnyttelsesgrad på 49,2 procent ved ren elproduktion sætter Skærbækværket i 1997 ny verdensrekord for gasanlæg af denne type. Det samlede budget for Skærbækværkets blok III ligger på 2,6 milliarder kroner, mens Nordjyllandsværket kommer til at
koste godt og vel tre milliarder kroner på grund af kulhåndteringsanlæg og miljøanlæg.