Skænderiet om træpiller fortsætter efter forbrødringsmøde

Nu har jeg læst ovenstående artikel og pressemeddelelsen igennem 3 gange, og jeg får mere og mere svært ved at se andet end, at det mest er Concito der er uenig med sig selv. Ovenstående pressemeddelelse, som Concito er medunderskriver af, rimer ikke med konklussionen i Concitos rapport. Derimod ser jeg ingen konflikt imellem professorernes tidligere udtalelser og pressemeddelelsen.

Pkt. 3 i meddelelsen er vigtig og må, på denne baggrund, medføre, at der skal flere på banen til dette arbejde end blot Concito.

Situationens alvor taget i betragtning kan vi ikke nøjes med det worst case scenario, som Consito hidtil har præsteret.

Stor tak til Claus Felby & co.

Enigheden er tilsyneladende størst angående træ som ellers ligger og forrådner i skovbunden. Hvilket også er udgangspunktet for bioforgasningsprojektet i Hillerød, hvor diskussionen er blevet bemærket: http://bioforgasning.dk/nyheder.php?id=16

Eller er forgasning ikke den optimale måde at lade skovbundsmaterialet indgå i energiproduktionen på?

Eller er forgasning ikke den optimale måde at lade skovbundsmaterialet indgå i energiproduktionen på?

Enig, men det er så en anden snak.

"Meget store arealer med døde eller døende træer i Canada kan dog anvendes til træpiller, da forrådnelsen af døde træer alligevel på sigt fører til øget CO2-udledning". Ovenstående er da noget sludder: Forrådnelsen af døde eller døende træer i Canada kan da ikke føre til øget CO2 udledning, da dette vel hidtil har foregået hele tiden, og som nu kan reduceres hvis der laves træpiller af dem. Concitos rapport virker utroværdig.

Det kommer du så til at redegøre nærmere for, da det jo netop var noget af det der blev enighed om !

Argumentet er logisk nok, for det træ som ikke bliver anvendt, uanset formål (byggeri eller energi), før det rådner op, vil resultere i øget forbrug af anden energi = øget Co2 udledning.

@ Lars Helbro. Jeg behøver ikke, at redegøre for det i aftalen nævnte sludder da jeg ikke har deltaget heri. Når man taler om forøgelse/reduktion af CO2 udledning så må man da nødvendighvis sammenligne med hidtidig praksis!

burde give en større albedo og dermed være mest klimavenlig hvis man ønsker et koldere klima og samtidigt træ til træpiller.

Det er ofte nævnt i klimadebatten at f.eks. termitter er skyld i udledningen af ca. 50 GT CO2 (ækvivalent) men at denne udledning ville være sket alligevel ved forrådnelse. Termitternes foretrukne træ skal være tørt og af en bestemt størrelse, brugstømmer er det foretrukne. Når termitterne starter med at gnave i et stykke tømmer kan de straks bedømme om træet har den rigtige størrelse, der opstår nogle resonanslyde i tømmeret som termitten præcist aflæser.... hvis stykket er for stort (en træstamme) eller for vådt starter den straks på et andet stykke med samme øvelse indtil den rigtige størrelse og tørhedsgrad er fundet. Termitterne æder kun tørt træ af en bestemt størrelse, så derfor er deres oprydningsarbejde i skovbunden begrænset og dermed verdens mest frygtede CO2 udledende skadedyr på brugstømmer der forgår adskillige år tidligere end beregnet.

@ torben gørtz:

@ Lars Helbro.

Jeg behøver ikke, at redegøre for det i aftalen nævnte sludder da jeg ikke har deltaget heri. Når man taler om forøgelse/reduktion af CO2 udledning så må man da nødvendighvis sammenligne med hidtidig praksis!

Det kommer vel også an på skovens alder. (Måske) har skovene nået en alder, hvor der hendør mere træ end der vokser op (alder 500-1000 år). Og så er det tilfældigt, at det punkt lige er nået nu i det 20. eller 21. århundrede.

Er der tale om steady-state skove, hvor hendøningsstadiet er nået for over 100 år siden, så kan der være noget om kritikken.

Men det ændrer ikke på, at skove "i forrådnelse" kan udlede mere CO2 end skove i vækst, og så skal det også indregnes at ved forrådnelse kan der også ske en anaerob nedbrydning med metangas udledning, og da metan har et 300 x kraftigere global warmning potentiale kan der være i et klimaperspektiv være grund til at "høste" de døde/døende" træer. Kender så ikke "rebound-effekten", når man gør det (altså hvad sker, der i stedet for). Der skal i hvert fald ske en ny skovtilvækst (er det muligt?), for hvis træerne/skoven fjernes helt, giver det så øget erosion?

Men givet, at der i de pågældende skove sker en ny trætilvækst, så skulle punktet måske have været formuleret anderledes:

"Meget store arealer med døde eller døende træer i Canada kan dog anvendes til træpiller, da forhindring af forrådnelsen af døde træer alligevel på sigt kan føre til reduceret CO2-(ækvivalent) udledning."

Beklager.

Der skulle have stået:

Men givet, at der i de pågældende skove IKKE sker en ny trætilvækst, så skulle punktet måske have været formuleret anderledes:

"Meget store arealer med døde eller døende træer i Canada kan dog anvendes til træpiller, da forhindring af forrådnelsen af døde træer på sigt kan føre til reduceret CO2-(ækvivalent) udledning."

@ torben gørtz:

@ Lars Helbro.  

[quote] Jeg behøver ikke, at redegøre for det i aftalen nævnte sludder da jeg ikke har deltaget heri. Når man taler om forøgelse/reduktion af CO2 udledning så må man da nødvendighvis sammenligne med hidtidig praksis!

Det kommer vel også an på skovens alder. (Måske) har skovene nået en alder, hvor der hendør mere træ end der vokser op (alder 500-1000 år). Og så er det tilfældigt, at det punkt lige er nået nu i det 20. eller 21. århundrede

Tak for vikariatet Søren ;-) Jeg vil også gerne give mit eget bud på et svar til Torben, men var optaget i en anden tråd om samme emne. Der bliver jo skudt med spredehagl fra Magnus Bredsdorf.

Hidtidig praksis: I ca. 400.000 år har vi fyret med træ. Levet og åndet på overfladen i symbiose med vores omgivelser. De sidste 100 år har vi inddraget undergrunden og lukket millioner af års opsparet Co2 ud.

Kun plantageejere kan snakke om skovens alder (plante/væksttid/fældning - og så forfra). I anden form for skov kan man snakke om det enkelte træs alder, mens skoven som helhed må aldersbestemmes på samme måde som menneskeheden. Hvor gammel er menneskeheden ? Nok ikke så gammel som skoven, da vi ikke kan overleve (opstå) uden skov.

Hele denne debat bærer kraftigt præg af forskellige måder at tænke på. Lineært eller cirkulært. Førstnævnte medfører argumenter som "Another planet please" og det er der så også nogen som forsøger at efterkomme.

Hidtidig praksis igen: Ser vi kun på de sidste 100 år så er den klar nok. Brug og smid væk i hastigt øget tempo for at skabe vækst. Denne målsætning, som vi er vokset op med i 2-3 generationer, viser nu sin kedelige bagside, så vi må finde en ny målsætning. Noget nyt at stræbe efter. Eller måske noget gammelt ?

I aftes så jeg en genudsendelse af historien om den elektriske pære. En karteldannelse som vedtog at begrænse levetiden af en elektrisk pære til 1000 timer for at øge omsætningen og indtjeningen. Dette har bredt sig så meget, at det nu reelt har været vores "hidtidige praksis" i mindst 2 generationer. For mig at se er det dét vi skal gøre op med for at begrænse energi og ressourceforbruget, ganske enkelt ved at producere ting der kan holde og lade være med at smide ting væk der ikke fejler noget.

Hvordan vi producerer den nødvendige energi er i den sammenhæng af absolut mindre betydning.

Jeg har postet den før, men så meget andet sludder bliver gentaget her i uendelighed, så: http://www.storyofstuff.org/movies-all/sto...

Desuden så virker det som om, at argumentet for ikke at bruge træ/træpiller sker på baggrund af en kort tidshorisont (< 100 år) i forhold til at anvende kul.

Jeg har ikke læst Concitos rapport, og ved derfor ikke om Concito sammenligner med kul

Men når Concito/Torben Chrintz udtaler nedenstående, så er det vigtigt for diskussionen hvad der sammenlignes med (kul, sol, vind, anden fornybar energi):

»Vi har ikke kunnet finde en eneste reference, som siger, at træpiller er en fordel på kort sigt,« siger Torben Chrintz.

Dermed udelukker jeg ikke, at der teknologisk set er en bedre fornybar energikilde end træ (eller noget træ er bedre end andet træ), men kul kan aldrig være et alternativ til træ, i og med kul kommer fra et millionerår gammelt depot.

Sammenlignes der med kul, så svarer det til den med at tisse i bukserne for at holde varmen i frostvejr. Det giver bagslag (på lang sigt).

mvh

Det at forsøg at diskutere hvilken CO2 udledning der kommer, hvis vi begynder at bruge flere træpiller er helt forkert. Fordi vi ved ikke hvor de flere træpiller vil komme fra og hvordan de vil blive fremstillet og transporteret.

Hvis træpillerne fremstilles af overskudsbiomasse samt fremstilles og transporteres fornuftigt vil der ikke komme nogen ekstra CO udledning.

Da der ikke er nogen der ved, eller kan forudsige hvad der sker på træpillemarkedet bliver vi nød til at etablere et fuldskala marked og så forsøge at regulere det hvis der er noget som fungere på en uhensigtsmæssig måde.

Det vil sige at denne diskussion ikke er relevant før der er etableret et bedre marked.

Det er lige som med vindmøller, man ved ikke om det rigtigt virker før det er blevet afprøvet i fuld kommerciel skala.

Vi har haft bål siden stenalderen

Og vi lever stadigvæk

Og træerne vokser stadig

Ikke nogent dårlig resultat

Så du mener vi skal læne os tilbage – det er da netop nu at alle problemerne skal analyseres og der skal træffes en række forholdsregler, så vi kan gøre det her bedst muligt og ikke gøre træ værre end kul.

Det hjælper ikke at diskutere restprodukter for de er i stort omfang allerede i spil - det er således et additionelt behov og omfanget af dette, kan man da relativt nemt sjusse sig frem til baseret på selskaberne og landenes energiplanlægning og de eksisterende kraftværkers levetid. 2020 er målår for VE-direktivet og det er vel stort set et faktum, at der til sidst må toppes op med biomasse, der hvor man ikke har udbygget sol, vind m.m…