Skænderiet om danske mænds sæd fortsætter i Science
Danske mænds sædkvalitet stjæler overskrifterne i nogle af verdens mest prestigefyldte tidsskrifter for videnskabsfolk, blandt andet med reference til Ingeniørens artikler.
I denne uge bringer selveste Science således en gennemgang af skænderiet mellem forskere fra Rigshospitalet på den ene side og Sundhedsstyrelsen på den anden side.
Science forsøger at besvare spørgsmålet om, hvem der ejer data om, hvor mange sædceller der er i danske mænds sæd. Men tidsskriftet kan ikke undgå at gennemgå det skænderi om fortolkningen af sædcelle-optællinger, som ligger til grund for balladen.
Sundhedsstyrelsen rygende uenig med Rigshospitalet
Først et tilbageblik: Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i april et notat, som konkluderede, at det er forkert at betegne danske mænds sædkvalitet som lav. Notatet byggede på sædcelleoptællinger, som forskere på Rigshospitalet har indsamlet hos unge mænd på session siden 1996.
Optællingerne viser, at i de 15 år har da unge danskere ikke fået færre sædceller per milliliter, som er den mest brugte målestok for sædkvaliteten.
Rigshospitalet har ikke selv offentliggjort resultatet af optællingerne, men er enig i, at sædkvaliteten ikke er faldet de seneste 15 år. Derimod fastholder forskerne, at sædkvaliteten kan betegnes som lav. De raser over, at styrelsen offentliggjorde et notat, uden at drøfte konklusionerne med dem - endsige orientere dem på forhånd.
I maj bragte Ingeniøren flere artikler om skænderiet, blandt andet med flere internationale eksperter, som satte spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens konklusioner.
Chefredaktør gik enegang
Samtidig nåede de nye data frem til Allen J. Wilcox, chefredaktør for det amerikanske, videnskabelige tidsskrift Epidemiology. Han mener, at indsamlingen af over 5.000 danske mænds sæd gennem 15 år er unik og de bedste data, der er til rådighed noget sted i verden.
Han besluttede sig til at skrive en leder om emnet efter at have fået oversat Ingeniørens artikler. I dem sagde overlæge Niels Jørgensen fra Rigshospitalet blandt andet, at forskerne ikke selv ville publicere undersøgelser, før de har 20 års data.
»Det er ikke acceptabelt, at værdifulde data forbliver på lageret,« harcelerer han i en leder i sit tidsskrift, som har Ingeniørens artikler på referencelisten.
I artiklen i Science tilføjer chefredaktøren.
»Han (Niels Jørgensen, red.) fastslog, at han ikke havde nogen intention om at gøre noget med sine data.«
Danske kritikere skrev kommentar
Til Ingeniøren siger Niels Jørgensen, at han allerede forsøgte at få en artikel om den danske undersøgelse af unge mænds sædkvalitet optaget i et videnskabeligt tidsskrift, da de første ti års resultater forelå.
Redaktøren afviste med henvisning til, at resultaterne viste, hvad der allerede var kendt fra publikationerne over de første tre års undersøgelser, nemlig at danske mænd har lav sædkvalitet. Det krævede flere års data at fastslå en tilstrækkeligt solid trend.
Chefredaktør Allen Wilcox bad dog ikke Niels Jørgensen om selv at skrive en artikel til sit tidsskrift. I stedet offentliggjorde han deres data i en kommentar skrevet af tre andre danske forskere, professor Jens Peter Bonde, Københavns Universitet, samt professor Jørn Olsen og Camilla Høs Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.
To af dem arbejder ved siden af deres professorater for Sundhedsstyrelsen. Jens Peter Bonde er formand for styrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed, mens Jørn Olsen er faglig konsulent inden for epidemiologi. Det fremgår ikke af deres kommentar i tidsskriftet Epidemiology.
Heller ikke de tre danske forskere henvendte sig til deres kolleger på Rigshospitalet og bad om hjælp til at skrive deres kommentar, oplyser Niels Jørgensen. De efterlyser ellers i deres kommentar flere oplysninger, som kan kvalificere konklusionen om sædoptællingerne.
Hormonforstyrrende stoffer, alkohol og rygning
Jens Peter Bonde udtalte sig også i Ingeniørens artikler om sædkvalitet, ligesom han siden har skrevet en kronik her på siden. Han holder fast i sine synspunkter i det internationale tidsskrift.
Heri påpeger han flere problemer med teorien om, at hormonforstyrrende stoffer kan have fået sædkvaliteten til at dale frem til lige præcis 1996, hvor undersøgelsen fra Rigshospitalet blev sat i gang. Hormonforstyrrende kemikalier har været hovedfokus i Rigshospitalets egen forskning.
På den anden side medgiver Jens Peter Bonde og hans kolleger, at andelen af unge danske mænd med få sædceller i deres sæd er »overraskende høj«.
»Det er lidt svært at forestille sig, at det altid har været sådan,« skriver de.
Forskerne peger på faktorer som rygning og alkohol under graviditeten, som de selv har forsket i.
Rigshospitalet og Sundhedsstyrelsen forhandler fortsat
De kommer ikke ind på Sundhedsstyrelsens konklusion om, at det er forkert at kalde danske mænds sædkvalitet »lav«. Det har forskerne på Rigshospitalet gjort i årevis.
I Science gentager afdelingslæge Peter Saugmaann-Jensen sin bekymring for at »stemple en hel generation af mænd«, som på grund af debatten om sædkvalitet frygter ikke at kunne få børn.
Rigshospitalet har krævet konklusionen fjernet fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det afviser styrelsen.
»Status er derfor, at vi ikke kan fortsætte samarbejdet, med mindre vi får nogle helt andre aftaler med Sundhedsstyrelsen. Jeg vil gøre meget for, at Sundhedsstyrelsen fortsat er med i arbejdet om at kortlægge danske mænds sædkvalitet, så jeg er forsigtig optimist. Men det skal være et samarbejde, som vi også er tilfredse med,« siger Niels Jørgensen.
Dokumentation
