*Opdateret: Opsendelsesvinduet er blevet ændret, så det lukker klokken 22 - og ikke klokken 22:30, som først annonceret.
*
Endelig … Rumfartsinteresserede verden over har set frem til denne dag.
Efter års forsinkelse forventer SpaceX i aften at sende sin raket – Falcon Heavy – ud i rummet med en rød Tesla Roadster om bord som nyttelast. Teslaen skal frigives og sendes på en tur rundt om Solen med en afstikker til Mars.
Og begivenheden bliver selvfølgelig streamet på nettet. Lige nu er vejret fint, så der er gode chancer for opsendelsen, der skal ske fra Nasas opsendelsesbase Kenney Space Center.
Opsendelsesvinduet er åbent mellem klokken 19:30 dansk tid og 22. Ingeniøren livedækker begivenheden, og du kan også stille spørgsmål til seniorforsker Jonas Bækby Bjarnø fra DTU Space undervejs. Indtil da kan man forlyste sig med videoen i bunden af denne artikel.
Raketten bliver den kraftigste, der er affyret siden Saturn V-raketterne, der blev anvendt til månelandingerne, og den kan komme til at ændre rumfartens fremtid, forklarer han:
»Hvis alt går vel, og de efterfølgende data, der kommer tilbage, virker efter hensigten, så den her type raket bliver operationel inden for det næste års tid, så står vi en kommerciel tilgængelig raket med en ekstrem stor løftekraft. Og det giver helt nye muligheder for dem, der konstruerer rumskibe.«
Det kan pludselig blive både billigere og hurtigere at lave missioner med f.eks. de meget tunge, videnskabelige kommunikationssatellitmissioner – deep space-missionerne, hvor man flyver til andre planeter i solsystemet; Mars osv.
»Især dem, hvor man skal til andre planeter, er man nødt til at lave forbiflyvninger og udnytte tyngdefeltsaccelerationen fra andre planeter eller himmellegemer i solsystemet for at få fart nok på, lægger en begrænsning i dag, hvor der pt. ikke er nogen raket, der kan flyve den direkte vej derud,« forklarer Jonas Bækby Bjarnø.
»Tag missionen til Jupiter f.eks., hvor man frem for at bruge 4-5 år på at ræse frem og tilbage i solsystemet og lave forbiflyvninger af Jorden og Månen osv. for at nå derud, så ville kunne flyve den direkte vej derud. Og det gør, at man alt andet lige ender med nogle missioner, der bliver væsentligt billigere. Du skal ikke have bemanding i fire-fem år eller designe rumskibet til at holde sig i så lang tid. Og det er selvfølgelig et sted, hvor den raket vil være meget interessant,« siger Jonas Bækby Bjarnø.
I en artikel i Ingeniøren tilbage i oktober, pegede Jonas Bækby Bjarnø også på, at Falcon Heavy virkelig vil kunne gøre en forskel i forhold til opsendelse af de ultratunge kommunikations- og militærsatellitter, som f.eks. USA gør brug af.
»Der vil SpaceX kunne tage en stor bid af markedet, fordi raketten koster 90 millioner dollars (genbruger 1. trin), hvilket i størrelsesorden er en faktor 2,5-3 billigere end konkurrenterne. Under forudsætning af, af tingene virker, er jeg ikke i tvivl om, at Falcon Heavy vil få en meget fin plads på markedet,« tilføjer Jonas Bækby Bjarnø.
Raketten er også afgørende for mulighederne for såkaldt Heavy Lift. Det vil sige mulighederne for f.eks. at konstruere en bemandet rumstation i en bane om Månen.
»Pt. er der ikke mange opgaver. Men på sigt kommer der mange opgaver. Hvis man vil til det, vil der blive behov for ekstrem stor løftekapacitet. Og der vil Falcon Heavy være meget relevant,« siger han.
»Det er sådan lidt ’hønen og ægget-tingen’. Der er i dag ingen, der bygger rumskibe, der er større, end de kan blive sendt op. Og der ingen raketter, der er større, end der er kunder til. Så i den henseende er det en meget velkommen evolution i min verden i hvert fald. For det betyder, at der er mulighed for at bygge større konstruktioner og få dem sendt op,« siger han.
I juli 2017 udtalte Elon Musk til mediet The Verge, at succeskriteriet for ham er, at Falcon Heavy letter fra platformen og ikke forårsager skader:
“There’s a lot of risk associated with the Falcon Heavy, a real good chance that vehicle does not make it to orbit,” “I hope it makes it far enough away from the pad that it doesn’t cause pad damage. I would consider even that a win, to be honest.”
Elon Musk har bevidst tonet forventningerne ned, mener DTU Space-forskeren, for raketentusiaster verden handler det jo især om, hvorvidt raketten reelt letter.
Hvis man siger det populært, så er det jo tre Falcon 9-raketter sat sammen. Men det er ikke hele sandheden. Det er klart, at de to boostere på siden er ret tæt på en almindelig Falcon. Men den, der sidder i midten, er et stykke heftigt redesignet hardware, fortæller Jonas Bækby Bjarnø.
SpaceX har flyttet løftekraften fra de to yderste og ind i den midterste, så de ikke skiller sig fra hinanden. Det betyder, at den strukturelle belastning og den aerodynamiske belastning er hel ny.
Elon Musk er en dreven mand ud iscenesættelse, og netop det med at lade en rød Tesla Roadster rejse ud en tur ud omkring den røde planet Mars og videre i kredsløb om Solen er noget, der skaber ekstra omtale, og får mange til at trække på smilebåndet.
Musk siger selv, at kedelig nyttelast er - nå ja kedelig, mens Teslaen skaber lidt sjov og ballade. Og som en ekstra gimmick er Teslaens batterier ladet op, så musikanlægget kan spille David Bowies ’Space Oddity’ på rejsen ud i rummet. Og der sidder sågar en crash test-dukke i sejt outfit bag rattet ...
På DTU Space ærgrer mediestuntet dog Jonas Bækby Bjarnø lidt:
»Personligt havde jeg hellere set, at SpaceX to år i forvejen havde sagt til det videnskabelige samfund, at der her var en fribillet til en stor nyttelast. Og at man ikke kunne garantere, at det ville gå godt, men at hvis forskerne ville bygge noget og putte i den, så kunne de gøre det.«
»Her ’smider’ man opsendelsen væk. I min verden havde det givet mere mening, for de opsendelser hænger ikke på træerne, at det kunne godt være, at nogle kunne have fået noget interessant videnskabeligt ud af den form for løftekapacitet. Lur mig om ikke nogle havde været villige til at tage risici, hvis det var gratis,« siger han.
I videoen herunder demonstrerer SpaceX, hvordan opsendelsen ifølge planen kommer til at foregå - med David Bowie-sang og Tesla med mere.
