Skæbnedag for Falcon Heavy – verdens største raket med Tesla ombord
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skæbnedag for Falcon Heavy – verdens største raket med Tesla ombord

Falcon Heavy har stået klar på platform 39A på Kenney Space Center i Florida i flere uger. Illustration: SpaceX/Flickr

*Opdateret: Opsendelsesvinduet er blevet ændret, så det lukker klokken 22 - og ikke klokken 22:30, som først annonceret.
*
Endelig … Rumfartsinteresserede verden over har set frem til denne dag.

Efter års forsinkelse forventer SpaceX i aften at sende sin raket – Falcon Heavy – ud i rummet med en rød Tesla Roadster om bord som nyttelast. Teslaen skal frigives og sendes på en tur rundt om Solen med en afstikker til Mars.

Og begivenheden bliver selvfølgelig streamet på nettet. Lige nu er vejret fint, så der er gode chancer for opsendelsen, der skal ske fra Nasas opsendelsesbase Kenney Space Center.

Opsendelsesvinduet er åbent mellem klokken 19:30 dansk tid og 22. Ingeniøren livedækker begivenheden, og du kan også stille spørgsmål til seniorforsker Jonas Bækby Bjarnø fra DTU Space undervejs. Indtil da kan man forlyste sig med videoen i bunden af denne artikel.

Raketten bliver den kraftigste, der er affyret siden Saturn V-raketterne, der blev anvendt til månelandingerne, og den kan komme til at ændre rumfartens fremtid, forklarer han:

»Hvis alt går vel, og de efterfølgende data, der kommer tilbage, virker efter hensigten, så den her type raket bliver operationel inden for det næste års tid, så står vi en kommerciel tilgængelig raket med en ekstrem stor løftekraft. Og det giver helt nye muligheder for dem, der konstruerer rumskibe.«

Direkte til Mars uden omvej

Det kan pludselig blive både billigere og hurtigere at lave missioner med f.eks. de meget tunge, videnskabelige kommunikationssatellitmissioner – deep space-missionerne, hvor man flyver til andre planeter i solsystemet; Mars osv.

Læs også: LIFTOFF! Gigantisk bedrift - Falcon Heavy bestod prøven

»Især dem, hvor man skal til andre planeter, er man nødt til at lave forbiflyvninger og udnytte tyngdefeltsaccelerationen fra andre planeter eller himmellegemer i solsystemet for at få fart nok på, lægger en begrænsning i dag, hvor der pt. ikke er nogen raket, der kan flyve den direkte vej derud,« forklarer Jonas Bækby Bjarnø.

»Tag missionen til Jupiter f.eks., hvor man frem for at bruge 4-5 år på at ræse frem og tilbage i solsystemet og lave forbiflyvninger af Jorden og Månen osv. for at nå derud, så ville kunne flyve den direkte vej derud. Og det gør, at man alt andet lige ender med nogle missioner, der bliver væsentligt billigere. Du skal ikke have bemanding i fire-fem år eller designe rumskibet til at holde sig i så lang tid. Og det er selvfølgelig et sted, hvor den raket vil være meget interessant,« siger Jonas Bækby Bjarnø.

En rød Tesla Roadster agerer nyttelast, og er klar i toppen af Falcon Heavy. Illustration: SpaceX/Flickr og CC BY-NC-ND 2.0

Billig, delvis genbrugsraket

I en artikel i Ingeniøren tilbage i oktober, pegede Jonas Bækby Bjarnø også på, at Falcon Heavy virkelig vil kunne gøre en forskel i forhold til opsendelse af de ultratunge kommunikations- og militærsatellitter, som f.eks. USA gør brug af.

Læs også: Dansk ekspert: Falcon Heavy kan afgøre SpaceX’ fremtid

»Der vil SpaceX kunne tage en stor bid af markedet, fordi raketten koster 90 millioner dollars (genbruger 1. trin), hvilket i størrelsesorden er en faktor 2,5-3 billigere end konkurrenterne. Under forudsætning af, af tingene virker, er jeg ikke i tvivl om, at Falcon Heavy vil få en meget fin plads på markedet,« tilføjer Jonas Bækby Bjarnø.

Afgørende for månebase

Raketten er også afgørende for mulighederne for såkaldt Heavy Lift. Det vil sige mulighederne for f.eks. at konstruere en bemandet rumstation i en bane om Månen.

»Pt. er der ikke mange opgaver. Men på sigt kommer der mange opgaver. Hvis man vil til det, vil der blive behov for ekstrem stor løftekapacitet. Og der vil Falcon Heavy være meget relevant,« siger han.

»Det er sådan lidt ’hønen og ægget-tingen’. Der er i dag ingen, der bygger rumskibe, der er større, end de kan blive sendt op. Og der ingen raketter, der er større, end der er kunder til. Så i den henseende er det en meget velkommen evolution i min verden i hvert fald. For det betyder, at der er mulighed for at bygge større konstruktioner og få dem sendt op,« siger han.

Kan den overhovedet lette?

I juli 2017 udtalte Elon Musk til mediet The Verge, at succeskriteriet for ham er, at Falcon Heavy letter fra platformen og ikke forårsager skader:

“There’s a lot of risk associated with the Falcon Heavy, a real good chance that vehicle does not make it to orbit,” “I hope it makes it far enough away from the pad that it doesn’t cause pad damage. I would consider even that a win, to be honest.”

Læs også: Rumforsker: Månerejsen er en taktisk manøvre af SpaceX

Elon Musk har bevidst tonet forventningerne ned, mener DTU Space-forskeren, for raketentusiaster verden handler det jo især om, hvorvidt raketten reelt letter.

Hvis man siger det populært, så er det jo tre Falcon 9-raketter sat sammen. Men det er ikke hele sandheden. Det er klart, at de to boostere på siden er ret tæt på en almindelig Falcon. Men den, der sidder i midten, er et stykke heftigt redesignet hardware, fortæller Jonas Bækby Bjarnø.

SpaceX har flyttet løftekraften fra de to yderste og ind i den midterste, så de ikke skiller sig fra hinanden. Det betyder, at den strukturelle belastning og den aerodynamiske belastning er hel ny.

Rødt Tesla-stunt i stedet for videnskab

Elon Musk er en dreven mand ud iscenesættelse, og netop det med at lade en rød Tesla Roadster rejse ud en tur ud omkring den røde planet Mars og videre i kredsløb om Solen er noget, der skaber ekstra omtale, og får mange til at trække på smilebåndet.

Læs også: DTU-forsker om Mars-planer: Elon Musk får udfordringer af episke dimensioner

Musk siger selv, at kedelig nyttelast er - nå ja kedelig, mens Teslaen skaber lidt sjov og ballade. Og som en ekstra gimmick er Teslaens batterier ladet op, så musikanlægget kan spille David Bowies ’Space Oddity’ på rejsen ud i rummet. Og der sidder sågar en crash test-dukke i sejt outfit bag rattet ...

På DTU Space ærgrer mediestuntet dog Jonas Bækby Bjarnø lidt:

»Personligt havde jeg hellere set, at SpaceX to år i forvejen havde sagt til det videnskabelige samfund, at der her var en fribillet til en stor nyttelast. Og at man ikke kunne garantere, at det ville gå godt, men at hvis forskerne ville bygge noget og putte i den, så kunne de gøre det.«

»Her ’smider’ man opsendelsen væk. I min verden havde det givet mere mening, for de opsendelser hænger ikke på træerne, at det kunne godt være, at nogle kunne have fået noget interessant videnskabeligt ud af den form for løftekapacitet. Lur mig om ikke nogle havde været villige til at tage risici, hvis det var gratis,« siger han.

I videoen herunder demonstrerer SpaceX, hvordan opsendelsen ifølge planen kommer til at foregå - med David Bowie-sang og Tesla med mere.

Hvis det blir´ en succes, så er det godt nok en utrolig bedrift. Især landing af de tre trin.

Tvivler nu godt nok på, at alt går efter planen. Især bange for rystelser. Og må give Jonas ret i, at Musk burde have valgt en nyttelast med et lidt mere ædelt formål.

Men man må give ham Musk, at han bringer visioner, mod og drømme til hele rumfartsbranchen og alle, der følger med.

Krydser fingre...

  • 19
  • 0

Jeg synes at have læst at man ofte tester raketter med en betonklods i toppen fordi man har behov for at teste med en nyttelast og i så fald, så synes jeg da også en Tesla er sjovere - det giver en hel del mere omtale og det er jo en kæmpe del af hans forretninger.

Jeg tror ikke på ideen med at tilbyde pladsen til andre - jeg tror ikke nogen ville risikere et så stort projekt på en opsendelse som er så eksperimentel. Tænk over hvad arbejdet med at bygge en stor nok dims vil koste og gang den med risikoen for at det går galt. Det er nok der hvor betonklodserne er kommet ind i billedet før i tiden...

  • 13
  • 0

Jeg tror ikke på ideen med at tilbyde pladsen til andre

Det er faktisk mere kompliceret end som så:

Man kan ikke risikere at nyttelasten havner i et skadeligt kredsløb hvor den f.eks kunne bringe existerende satelitter eller for den sags skyld folk på jorden i fare.

Derfor skyder man et "non-orbital" path, hvor ting enten falder tilbage i et nærliggende ocean, eller ryger helt ud af alle relevante satellitbaner.

I teorien kunne man have fylde en interplanetar probe på, men hvis prisen skal holdes nede så den svarer til risikoen, ville nyttelasten stadig primært bestå af ballast.

Men lur mig om ikke den Tesla der bruges som ballast har et solcellepanel og et web-cam eller to...

  • 12
  • 1

Men lur mig om ikke den Tesla der bruges som ballast har et solcellepanel og et web-cam eller to.

Og det har den faktisk. Tre stk. kamera så vidt jeg kan forstå.

Mindst to af de kameraer, der er med, sidder ikke på Teslaen, men på pods omkring den. Jeg tror at formålet er at vise det episke øjeblik, hvor den brugte, kirsebærrøde Tesla Roadster frigøres fra sidste trin og svæver ud i rummet med Starman ombord - men kurs i retning af den røde planet.

  • 12
  • 0

Hej Anders,

Jeg synes at have læst at man ofte tester raketter med en betonklods i toppen fordi man har behov for at teste med en nyttelast

En decideret betonklods er ikke normen, men det er normalt for opsendelse af nye raketter at benytte instrumenterede massesimulatorer som har repræsentative egenskaber for rigtige nyttelaster mht. massefordeling. Her benyttes ofte vand, lette metaller, sand, blylodder etc. Massesimulatorer kombineres iøvrigt hyppigt med mere 'risikovillige' nyttelaster såsom cubesats og småsatellitter.

Jeg tror ikke på ideen med at tilbyde pladsen til andre - jeg tror ikke nogen ville risikere et så stort projekt på en opsendelse som er så eksperimentel.

Det er jeg nu ikke så sikker på. Der er nyttelaster derude hvor opsendelsesprisen er den begrænsende faktor. Jeg tror reelt ikke SpaceX havde behøvet at kigge længere end til nabostaten hvor Bigelow Aerospace's 20ton oppustelige rumstation B330 demonstrator afventer en kørelejlighed.

Mvh
Jonas

  • 7
  • 0

Har de tre pramme ? Jeg synes kun man har hørt om to pramme indtil nu ?

("Just Read The Instructions" og "Of Course I still Love You")

Hvert opsendelsessted har en pram:

Just Read The Instructions bruges til Vandenberg, Californien.

Of Course I Still Love You bruges til til Kennedy Space Center i Florida.

Der er vist rygter om en 3. pram, men den er ikke færdigbygget. Måske skal den bruges til deres Boca Chica opsendelsessted, lige nord for Mexico's grænse, når det engang bliver færdigt.

  • 2
  • 1

Hvis SpaceX smed en "rigtig" nyttelast på, så ville det skabe dårlig PR hvis det gik galt. Og dårlig PR er specielt skidt når man ikke havde muligheden for at tjene penge på det - så det er en helt unødvendig risiko.

Bare se hvordan SpaceX får på puklen, selv når det ikke er deres fejl at en satelit ikke kommer i kredsløb.

Om den første producerede Roadster eksploderer 100 meter over jorden eller flytter sig 11 km/s væk fra jorden, så er det en fed historie.

  • 15
  • 0

Jeg tvivler på de lander synkront, jeg mener at have læst at de lander/boostback burner forskudt, for at undgå trykbølger og andet der kunne skade hinanden.

  • 1
  • 1

Roadsterens passager (som Musk kalder "starman") er ikke bare iført et "sejt outfit", det er rumdragten som skal anvendes i SpaceX's rumkapsel - så selvom dragten ikke er lavet til en rumvandring (eller "rumfart"), så har den en vis relevans.

Iøvrigt er der et del gætteri på at der også sidder et kamera under dragtens visir. Hvis vi siger at Roadsterens 53 kWh-batteri er fuldt funktionsdygtigt, hvor længe kan det så levere strøm (inden det bliver afkølet for meget) ?

  • 4
  • 0

De to side boosters lander synkront. Man kan ikke skabe mange øjeblikkes forskel om man så ønskede det. Det er jo basalt set styret af tiden for et frit fald fra ca. 100 km højde. De lander efter ca. 8:00, helt som på en single stick Falcon 9 RTLS landing. Center Core lander 20 sek senere på OCISLY.

  • 3
  • 0