Skadelige svampemidler blev afsløret ved et tilfælde

Det begyndte med en mistanke om uheldigt arbejdsmiljø i fynske gartnerier. Forsøg på forsøg viste overraskende og foruroligende resultater. Nye undersøgelser blev sat igang. Og i dag - mere end 10 år senere - har Helle Raun Andersen og forskerkollegerne på Syddansk Universitet og Fødevareinstituttet DTU lagt en mørk hormonskadelig mistanke over nogle af de mest udbredte svampemidler - ikke bare i gartnerierne, men i hele det danske landbrug.

"Man kan sige, at det er lidt af en tilfældighed, der har ført os hen, hvor vi står nu. Men det er i virkeligheden meget sigende for forskning i hormonforstyrrende stoffer. Rigtig mange af de kendte effekter er blevet observeret i forsøg med helt andre hensigter. Det, der bekymrer mig, er så bare, om der er lignende problemer med alle de stoffer, som forskere ikke falder over," siger Helle Raun Andersen, der er cand. scient., lektor og en af hovedpersonerne igennem det lange forskningsforløb.

Det er svampemidler inden for stofgruppen azol-fungicider, der i ifølge forskergruppens netop offentliggjorte rapport er potent hormonforstyrrende og forsterskadende. Effekterne er konstateret hos rotter, hvor drægtige hunrotter er blevet udsat for tre forskellige azol-fungicider. Stofferne havde varierende virkningsmekanismer og potens, men de førte alle tre til enten i feminisering af hanungerne, maskulinisering af hunungerne, misdannede kønsorganer eller deciderede fosterskader i form af dødfødte rotter.

De tre undersøgte aktivstoffer epoxiconazol, propiconazol og tebuconazol bliver hvert år brugt i tonsvis på de danske kornmarker for at bekæmpe svampeangreb. Produkterne bruges også til frugt og grønt, mens et fjerde problematisk stof prochloraz er udbredt inden for produktion af champignon og prydplanter.

Gravide på gartnerier er særligt udsatte

Det var netop prydplanterne i gartnerierne, der i 1996 blev indgangen til det nye fokusområde for Helle Raun Andersen og forskerkollegerne. I årene frem til 2001 gennemførte de en række celleundersøgelser i laboratorier for at finde ud af, hvilke sprøjtemidler, der kunne udgøre en risiko for de kvindelige medarbejdere i gartnerierne. Det primære fokus var på gravide medarbejdere, da fostre antages at være særligt såbare for eksponering af hormonforstyrrende stoffer.

"Der er mange kvinder i gartnerierne, og de er i meget tæt kontakt med mange pesticider. Det fik os til at undersøge deres arbejdsforhold nærmere," siger Helle Raun Andersen.

Ofte ville man tage udgangspunkt i de allerede mistænkte stoffer, men her valgte forskerne i stedet at tage udgangspunkt i de mest anvendte. De fandt først frem til de ca. 80 forskellige aktivstoffer, som gartneriarbejderne var udsat for og udvalgte derefter de 20 mest anvendte. Alle 20 aktivstoffer blev undersøgt i celleforsøg for tre forskellige hormonforstyrrende effekter, og resultatet var alt andet en opmuntrende. Celleforsøgene viste at to tredjedele slog ud på mindst en af de tre effekter.

"Det var et uhyggeligt resultat. Det var jo stoffer, hvoraf nogle blev anvendt uden nogen form for anmærkning om, at man skulle passe på," siger Helle Raun Andersen, der på det tidspunkt havde en deltidsstilling som rådgiver for gravide kvinder på Arbejdsmedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

"Mit rådgivningsarbejde satte på en eller anden måde tingene i perspektiv. Jeg tænkte på, hvilke andre stoffer, som kunne være problematiske. Vi kiggede jo bare på svampemidler til prydplanter og havde slet ikke fokus på sprøjtemidler generelt," fortæller hun.

Svampemiddel slog ud på alle parametre

Selv om mange af stofferne viste hormonforstyrrende effekter, var der især et stof, der skildte sig ud. Nemlig stoffet prochloraz.

"Resultatet var overraskende. Årene forinden havde der været mistanker om andre svampemidler, men der havde aldrig været den mindste mistanke mod prochloraz," siger Helle Raun Andersen.

Prochloraz adskildte sig fordi, det slog ud på alle tre hormonforstyrrende parametre, som blev undersøgt i celleforsøgene. Det samme gjorde de to andre aktivstoffer, men de var mistænkt i forvejen, og er siden blevet forbudt. Prochloraz derimod, var et ubeskrevet blad, som de danske forskere besluttede sig for at undersøge nærmere.

"Celleforsøg kan give indtryk af, om et stof f.eks. påvirker en receptor eller et enzym, men det siger ikke noget om, hvorvidt effekten er den samme i hele organismen. Derfor er man nødt til at undersøge det i dyr," siger Helle Raun Andersen.

Først blev prochloraz testet i hanrotter. Dernæst i drægtige hunrotter, som er det mest følsomme af alle dyreforsøg. Begge forsøg gav grund til bekymring, da alle målte indikatorer gav udslag - endda endnu mere potent, end forskerne regnede med.

"Da vi så, hvor potent prochloraz er, vidste vi, at vi havde fat i noget relevant. Her var noget, som myndighederne måtte forholde sig til," siger Helle Raun Andersen, der udsendte den første rapport om prochloraz i 2005.

Mistanke om svampemidler i fødevarer

Imens Miljøstyrelsens embedsmænd gik i tænkeboks om prochloraz, gik Helle Raun Andersen til tasterne og skrev en ny ansøgning. Denne gang ville forskergruppen undersøge tre beslægtede svampemidler i gruppen af azol-fungicider. Stoffer, som kun i begrænset omfang bliver brugt i gartnerier, men som til gengæld er nogle af de mest anvendte i dansk og udenlandsk kornproduktion.

Det er den ansøgning, der har resulteret i den netop offentliggjorte rapport, der på baggrund af tydelige resultater anbefaler, at myndighederne betragter hele gruppen af azol-fungicider som hormonforstyrrende stoffer.

Det er således ikke længere kun kvinderne på gartnerierne, der er i risikozonen. Enhver forbruger af kornprodukter, frugt og grønt kan blive eksponeret, hvis der er rester af svampemidlerne i fødevarerne.

"Vi ved, at azolfungiciderne er relativt fedtopløselige, og derfor let optages via mave-tarmkanalen. Men vi ved desværre ikke, hvor stort restindholdet er i fødevarerne, simpelthen fordi restmængden i korn kun bliver undersøgt for få azol-fungicider," siger Helle Raun Andersen.

Bl.a. bliver der ikke målt rester af det mest anvendte svampemiddel epoxiconazol. Ifølge Fødevarestyrelsen er epoxiconazol dog ved at blive indkørt i overvågningsprogrammet, som undersøger for pesticidrester.

Ud med prochloraz

I dag har Miljøstyrelsen fjernet prochloraz fra listen af stoffer, som er godkendt til salg i Danmark. Først og fremmest for at beskytte de kvindelige gartnerimedarbejdere. Desuden er der indført skærpede regler for at håndtere svampemidler i gartnerier på vej.

"Vi har haft vores fokus på de gravide i gartnerierne. Det er der, alarmklokkerne for alvor ringer. Folk, der står med prydplanter, er i meget tæt kontakt med prochloraz, og det kan vi ikke godkende, når vi ved, hvilke effekter stoffet har," siger Miljøstyrelsens kontorchef for pesticider Pernille Sørensen.

Til gengæld er det uafklaret, hvad Miljøstyrelsen stiller op med oplysningerne om, at de øvrige azol-fungicider muligvis kan påvirke danskerne via fødevarer. Pernille Sørensen forklarer, at de hidtidige undersøgelser og risikovurderinger ikke tyder på, at der skulle være risiko via rester i fødevarerne.

"Men når der kommer nye oplysninger, må vi overveje om det har betydning for godkendelserne," siger Pernille Sørensen, der understreger, at godkendelser og risikovurderinger bliver foretaget i samarbejde mellem EU, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Helle Raun Andersen er langt fra tryg ved de mange ton azol-fungicider, som beskytter vores korn mod svampeangreb. Hun vil ikke anklage azol-fungiciderne for alene at være skyld i vores stadig dårligere forplantningsevne, men hendes seneste 10 års forskning har bestemt ikke fjernet hendes mistanke om, at de kan medvirke til problemet.

"Effekterne på vores forplantningsevne skyldes sandsynligvis en blandingseffekt af mange forskellige kemikalierer. Derfor gælder det om at fokusere på de mest potente stoffer, der tilsammen giver hormonforstyrrelse. Og meget tyder på, at de her svampegifte, hører til i den kategori," siger Helle Raun Andersen.