Skadelige partikler rammer byboere og naboer til krydstogtskibe lige hårdt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skadelige partikler rammer byboere og naboer til krydstogtskibe lige hårdt

Illustration: Tore Stensvold

De knap 350 krydstogtskibe, der hvert år lægger til kaj i København, gør at naboer til skibene i perioder må trække vejret i høje koncentrationer af sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider (NOx). Men selvom man bor tæt på krydstogtskibe, betyder det ikke, at man er mere udsat for partikelforurening, end hvis man bor i København.

Nye målinger foretaget af Force Technology for Copenhagen Malmö Port AB, der varetager havnedriften i Københavns Havn, viser, at koncentrationen af partikler ved Langelinjekajen i Københavns Havn (11.200 partikler/cm³) fra juni til september 2018 svarede til koncentrationen på den lille ensrettede gade Gasværksvej på Vesterbro (11.100 partikler/cm³) .

»Beboere tæt på krydstogtskibene oplever altså ikke værre partikelforurening end almindelige Københavnere overordnet set,« siger Karsten Fuglsang, der er projektleder i Force Technology og står bag rapporten.


Måleresultater fra Langelinie Allé sammenholdt med målinger i andre områder i København.

Og ser man alene på NOx og NO2 forureningen, så viser målingerne, at naboerne til krydstogtskibene er markant mindre belastet end byboerne. Faktisk er middelværdierne for NOx og NO2 i perioden fra juni til september knap dobbelt så høje på Gasværksvej som ved Langelinjekajen. Niveauerne svarer mere præcist til koncentrationerne i et forstadskvarter, konkluderer Force Technology, der har sammenlignet med tal i en rapport fra 2016 i Det Landsdækkende Måleprogram udført af Aarhus Universitet.

Nye målinger bekræfter perioder med høj luftforurening

De nye målinger kommer i kølvandet på flere års fokus på luftforurening fra den stigende mængde krydstogtskibe i København, hvor besøgstallet i 2018 nåede 875.000 gæster.

Under kommunalvalget i 2017 blev krydstogtskibene også en af overborgmester Frank Jensens (S) mærkesager, da han foreslog et landstrømsanlæg til skibene. Men det er endnu ikke blevet etableret, og om det kommer er stadig usikkert.

Læs også: Leder: Stop forureningen fra krydstogtskibene

Forrige år foretog Det Økologiske Råd målinger af luftkvaliteten på Langelinjekajen og Oceankaj for Østerbro Lokaludvalg, og da deres rapport udkom i november 2017 viste det kortere perioder med pålandsvind, hvor partikelkoncentrationer i august og september nåede op på niveauer over koncentrationerne på H.C Andersens Boulevard i København. De samme resultater får Force Technology med deres måleudstyr.

»Vi kan bekræfte, at der forekommer forhøjede koncentrationer af ultrafine partikler i minutter, hvor vinden blæser fra krydstogtskibe ved Oceankajen. På det punkt matcher vores målinger dem fra Det Økologisk Råd,« siger Karsten Fuglsang.

Målingerne viser et tydeligt sammenfald mellem partikelkoncentrationer og fortøjede krydstogtskibe, men det er især ved nord og nordøstvind, at koncentrationerne er høje. (Illustration: Force Technology). Illustration: Force Technology

»Vi får samme resultater«

Både Det Økologiske Råd og Force Technology har foretaget deres målinger fra præcis samme adresse, nemlig på taget af Langelinje Allé nummer 7, som ligger 26 meter over havoverfladen.

Målinger foretaget af både Force Technology og Det økologiske Råd er sket på toppen af Langelinje Alle 7, 27 meter over havoverfladen. Illustration: Google Maps

Den korteste afstand til skibe ved kaj er ca. 150 meter (ved de sydligste kajpladser på Langeliniekajen). Den længste afstand er ca. 3.000 meter (ved den fjerneste ende af Oceankaj). Skorstenshøjden på de laveste skibe er 30 meter over havoverfladen og 60 meter på de højeste, så i nogle tilfælde vil ‘fanen’ af partikler i sagens natur blæse hen over måleudstyret, siger Karsten Fuglsang.

Læs også: Oslofærge får landstrøm i Norge, men pulser videre i København

Force Technology og Det Økologiske Råd (DØR) har foretaget målinger med stort set samme udstyr til at tælle partikler, men Force Technologys instrument, en såkaldt CPC (Condensation Particle Counter) af mærket TSI 3776 kan tælle partikler ned til tre nanometers størrelse, hvor DØR´s målinger kun går ned til 23 nanometer, så det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne målingerne ved blot at tælle partikler. Men ifølge Karsten Fuglsang giver de dog samme resultater.

»Vi får groft sagt samme resultater. Vi har blot haft større fokus på forureningen over længere tid, end kun at se på peak-perioderne,« siger han.

En skjult kilde til partikler

I data-sættet fra Force Technology er der dog et mønster, man ikke kan lade være med at undre sig over ved første øjekast.

I tilfælde hvor der slet ikke er nogen skibe ved kaj, viser målingerne nemlig høje partikelkoncentrationer, når vinden er i nordvest, hvor der ikke er påvirkning fra krydstogtskibe.

Karsten Fuglsang ved ikke, hvad kilden til den luftforurening er, men vindretningen og forekomsten i dagtimerne kunne tyde på Oslo-færgen, den udvidede omfartsvej (O2), og/eller lokal kraftvarmeproduktion.

FORCE Artikel Vedr Langeliniemålinger 20190226 by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har været alm viden i mange årtier, men INTET gjort ved det, indfør nu bare krav om filtre på skibe!

  • 1
  • 1

Måske vi skal forbyde skibe på fossile brændstoffer helt, i danske farvande?

Skibsfarten forurener mere end samtlige privatbiler i verden, og partikel forureningen er årsag til mange dødsfald og sygdomme.
Ikke bare blandt mennesker men også blandt dyr og planter.
Røgrensning og scrubbere, flytter bare forureningen ned i havet, med de problemer det medfører.

Landanlæg med strøm til skibe, er naturligvis en forbedring, men det er symtombehandling.
Det skal vi naturligvis gøre, men vi løser jo ikke problemet.

Vi må finde et bedre brændstof end det vi bruger.

LNG er en forbedring på partikkelforurenings området, men udleder båd CO2, NOX og Metan.

  • 2
  • 5

Det er åbenbart en svær erkendelse for journalist Thomas Djursing, at krydstogtskibene åbenbart slet ikke bidraget til partikelindholdet i luften i København, tilsyneladende hverken omkring havnen eller længere inde i byen.

Dermed er argumenterne for enorme landstrømsanlæg og andet fordyrende jo faldet væk, og det hele var "en storm i et glas vand."

Det glædelige budskab er så, at skibene åbenbart lader til selv at have ret godt styr på deres motorer, og på sigt tyder alt på, at den maritime krydstogtindustri selv vil løse de sidste problemer med mere emissionsfrie skibe, da det forventes at blive et salgsargument i branchen.

Så lad os kippe me dflaget og glædes over at alarmisterne endnu engang tog fejl.

  • 3
  • 9

Det var da en højtsmærkværdig konklusion, at "krydstogtskibene åbenbart slet ikke bidraget til partikelindholdet i luften i København, tilsyneladende hverken omkring havnen eller længere inde i byen.".

Forces målinger viser jo netop, at partiklerne blæser i hovedet på beboerne ved havnen. Uden krydstogtskibe ville luftforureningen være mindre, især ved østenvind. Det viste DØR´s målinger også. Hvad jeg fandt interessant i Forces undersøgelser var derimod middelværdierne over lang tid, som jo sætter luftforureningen i perspektiv, især ift andre steder i kbh. Men krydstogtskibene bidrager i den grad til partikelindholdet i København, især på Østerbro. Det er vel heller ikke så underligt. Hvor skulle partiklerne ellers blive af?

  • 14
  • 1

Emissionsværdierne på Langelinie er jo ikke højere end inde på Gasværksvej, så hvorfor i alverden så skyde på skibene ?

Men ja: I nogle minutter kan der måles en øget påvirkning, men det kan der alle vegne i hele hovedstadsområdet hvor der er en rimelig lokal koncentration af forbrændingsproduktion.

Og i øvrigt: Ingen af de målte værdier kan give afsæt for nogen alarmistisk tilstand overfor hverken helbred eller øjebliksbekvemmelighed.

Hvis man pt. målte for pollenpartikler ville man derimod få helt andre alarmerende resultater der kalder på medicinsk behandling !

  • 1
  • 3

Det er ikke dyrt med landstrøm, da det er rederierne der skal betale for strømmen, som sættes tilpas højt / kwh, således at der er økonomisk balance i anlægget.

  • 2
  • 5

Hvis Lynetteholmen bliver ril noget, håber jeg at man tager placering af disse fætre med i betragtningen. Deres nuværende kajplads er 'inde i kbh.', vs. at de kunne flyttes til ydersiden af enten Lynetteholmen, eller Nordhavn.

Derudover mangler der noget information i rapporten/artiklen, om hvor stor del af partikelfoureningen der generelt kan tillægges i kbh. pga. krydstogtsskibene, i stedet for blot at lave disse punktmålinger. Hvor stor andel kan tilskrives containerskibe til kbh, og hvor meget kan tilskrives den generele skibstrafik fra Øresund?
Altså, hvor meget kan der forbedres af luftkvaliteten, ved at;
1. Skifte til landanlæg ved nuværende placering.
2. Skifte til placering ved ydre nordhavn, eller lynetteholmen?
3. Skifte til landanlæg ved overstående?
4. Hvor meget af denne forurening stammer fra lastbiler / godstoge fra fragtterminalerne?

Hvor giver det mest menning at fokusere på, både set fra området ved nordhavn/lynetteholmen, og hele kbh.?

  • 2
  • 1

Emissionsværdierne på Langelinie er jo ikke højere end inde på Gasværksvej, så hvorfor i alverden så skyde på skibene ?


I det indre København har man biler, brændeovne og tog, som kan forurene fra alle sider.

Så skulle man jo tro, at luften blev en del renere, når man gik ud til vandet, hvor man højst får byforurening fra den ene side - og vel i øvrigt også i tilfældet med Langelinie er noget længere væk fra de typiske kilder til byforurening.

Når luften så alligevel ikke er renere derude, er der jo noget der tyder på, at der ude fra vandsiden kommer noget andet, som er lige så slemt. Det er ret naturligt at antage, at "noget andet" så er forurening fra skibene.

  • 4
  • 1

Der er også planer om at bygge mere på Refshaleøen. Der blæser forureningen fra Langelinje hen ved nordvesten vind.

Med krydstogtskibene har man nogle få kilder til luftforurening. Nogle kilder som det er relativt let kan gøre noget ved.

  • 1
  • 0

Så skulle man jo tro, at luften blev en del renere, når man gik ud til vandet, hvor man højst får byforurening fra den ene side - og vel i øvrigt også i tilfældet med Langelinie er noget længere væk fra de typiske kilder til byforurening.

Allan - både den gamle Økologisk Råd og den nye TI måling har østenvind som fremherskende retning, og det fatter jeg nada af.

Det er folkeskole læredom at vi her i DK i 75-80% af dagene af vindretningen fra sydvestlig retning

  • 1
  • 1

Det gør vel blot problemet endnu mere tydeligt. Ved pålandsvind burde der jo være endnu friskere luft på Langelinie. Når den friske luft så udebliver, tyder noget på, at der kommer noget ikke så friskt fra vandsiden.

Allan - minder mig om den gamle gamle joke, at i 90 dage om året er københavnerne grønne i hovedet! Jo - der får de luften fra Sverige! Resten af tiden er de grønne i ansigtet, fordi der må de nøjes med deres egen luft ....

  • 0
  • 0

At etablere så store landstrømsanlæg er dyrt, og de bliver ikke billigere af at "sætte prisen på el så højt at det hele betales af rederierne."

Hvis prisen for at fortøje i København stiger p.g.a. landstrømskrav, bliver havneafgiften jo sat under et tilsvarende pres nedad. Hverken Havnen eller Rederierne trykker jo selv pengesedler !

  • 0
  • 2

de bliver ikke billigere af at "sætte prisen på el så højt at det hele betales af rederierne

Næh!
Tværtimod vil rederierne sikkert vælge nogle andre havne.

Når man tager både omkostninger ved tidligere død, for en del af skatteborgerne, og betragtelige indtægter fra krydstogtturister med i regnskabet.
Kan det så virkelig ikke betale sig for havnebyerne, at levere landstrømmen gratis eller meget billigt?

  • 0
  • 0
  • der er ikke nogle omkostninger ved "for tidlig død," men derimod en offentlig mindreudgift og en bedre arv til efterkommerne.

Men ærlig talt: Der er intet der tyder på at der overhovedet sker "for tidlig død" af nogle i København på grund af noget i luften. Levealderen i Hovedstadsområdet er lige så lang som i resten af landet, og på Østerbro og i tilsvarende "sunde livsstilsenklaver med klaver" er den endda betragteligt længere.

Og endeligt: Enhver betragtning over økonomi i forbindelse med dødstidspunkt og lovgivning er lige så uartig som den er umoralsk. Dødsårsag fastlægges ved obduktion, og her er det jo rygning, alkohol og fedme der træder frem. Hverken partikler eller CO2 eller forbruget af gulerødder ! !

  • 0
  • 1

Enhver betragtning over økonomi i forbindelse med dødstidspunkt og lovgivning er lige så uartig som den er umoralsk. Dødsårsag fastlægges ved obduktion, og her er det jo rygning, alkohol og fedme der træder frem. Hverken partikler eller CO2 eller forbruget af gulerødder ! !

Dødsårsag beregnes også ud fra statistik!
Her er enkeltindivider aldeles ligegyldige.

At jeg sandsynligvis dør tidligt af, at jeg tidligere har storrøget, betyder statistik intet i forhold til at jeg altid har boet på landet, eller i småbyer.
Jeg altid har cyklet meget, spist mange grøntsager, og lidt, men godt kød.
På nær når jeg lige har svælget i rødt kød.
Statistik virker slet ikke på enkeltpersoner, og jo færre deltagere, jo dårligere.

  • 1
  • 0

Allan - det har jeg ikke noget problem med, så længe det er representativt - altså at man også måler og oplyser de øvrige 70-80% med fralandsvind


Det kan man da godt gøre, og man bør naturligvis gøre det.

Men dybest set er resultaterne med fralandsvind uinteressante, når det drejer sig om identifikation af forureningskilder. Ved fralandsvind måler du jo blot forurening hidrørende fra byen på begge målesteder. Dermed bidrager disse målinger ikke til at vise, hvor meget skibene på stedet udleder.

  • 1
  • 0

Begrebet "for tidlig død" er og bliver noget nonsens, idet der ikke findes et tidspunkt eller alderstrin at fastsætte dette "for tidligt" efter.

Ingen har (endnu) noget retskrav på et opnå en bestemt alder (men det kan jo komme i disse forrykte politiske tider !)

Så enhver statistik på "for tidlig dør" er uvidenskabelig og det rene spådom i kaffegrums, på samme måde som verdenshavenes højde er det. Der er jo heller ikke noget måleudgangspunkt !

Enhver død kan diagnostiseres ved en obduktion, og resten er det vitterlige vås og propaganda.

  • 2
  • 2

Begrebet "for tidlig død" er og bliver noget nonsens


Så er det jo dejligt, at vi slet ikke behøver støtte os til den slags begreber.

Hvis vi som samfund beslutter, at generne fra røg fra forbrændingsmotorer ikke opvejes af fordelene, kan vi jo bare lave et forbud. Vi har ikke brug for at kunne påvise levetidsforkortelser. Det er fuldt ud tilstrækkeligt, at et flertal er enige om, at vi ikke længere gider røgen, fordi vi synes, at den er træls.

  • 5
  • 0

Naturligvis kan man lovgive ud fra et emotionelt synspunkt på hvad der er "træls." Det kræver kun at 90 personer hvis de er medlemmer af Folketinget.

Det gør man faktisk allerede i det små med brændeovnsregulativerne.

Og sådan afvikler vi oplysningstiden og dermed det velfærdssamfund den har skabt, og vende tilbage til hekseprocesserne og alkymien.

Hver sin lyst, men oldebørnene vil næppe takke os, men skrive lærde artikler om idiotien i starten af det 21. århundrede.

  • 0
  • 3

Hver sin lyst, men oldebørnene vil næppe takke os, men skrive lærde artikler om idiotien i starten af det 21. århundrede.


Jeg er sikker på, at oldebørnene vil være forfærdede over, at folk dengang var så idiotiske at afvise åbenlyse forbedringer af livskvaliteten med henvisning til, at der ikke kunne påvises levetidsforlængelser som følge af disse forbedringer.

Men det er nu i øvrigt slet ikke et nyt koncept, at man gerne vil bruge ressourcer på at gøre livet behageligere, selv der ikke kan påvises nogen deraf følgende levetidsforlængelser. Jeg tror faktisk, at konceptet har eksisteret lige så længe som menneskeheden.

Så du behøver slet ikke at være så forfærdet over disse nymodens ideer - de er ældre end dig. Du er blot blevet gammel nok til at have glemt dem.

  • 5
  • 0