Skadedyr udvikler resistens mod genmodificeret majs
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skadedyr udvikler resistens mod genmodificeret majs

En af landbrugets bioteknologiske succeshistorier kan nu blive til en lærestreg om, hvordan kortsigtet og dårlig håndtering kan ødelægge fordelene ved genetisk modificerede afgrøder, skriver tidsskriftet Wired.

Majstypen Bt er opkaldt efter det gen, bacillus thuringiensis, som planten er blevet splejset med, fordi det producerer et toxin, som er giftigt for blandt andet rodbillelarver. Larverne har tidligere kostet amerikanske landmænd milliarder af dollars i form af ødelagte afgrøder.

Nu har larven udviklet resistens over for toxinet i Bt-majsen, der udgør tre fjerdedele af alle de majs, der bliver dyrket i USA. Hvordan det er gået til, er ifølge amerikanske forskere såre simpelt.

Frøindustrien, der fremstiller majsen, har sammen med myndigheder og landmænd ignoreret de anbefalinger, som skulle modvirke resistensudviklingen. Det drejer sig om at sørge for korrekt sædskifte og tilså et mindre stykke med en sort, der ikke er genmodificeret.

Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider

Insekteksperten Bruce Tabashnik fra University of Arizona kalder resistensen mod Bt-majs for et stigende og alvorligt problem. Han har sammen med andre forskere rykket de amerikanske miljømyndigheder, EPA, for at efterleve anbefalingerne, men indtil videre uden held.

»Biotekindustrien har drevet effektiv lobbyvirksomhed mod EPA for at få nedsat størrelsen af arealet, der anbefales at blive dyrket med GM-fri afgrøder,« siger Bruce Tabashnik til Wired.

Dyrker man ikke-modificerede majs på en mark ved siden af GM-marken, vil majsrodbillelarven med resistens finde sammen med larver fra den anden mark og dermed modvirke udbredelsen af de resistente gener.

Samtidig kan almindeligt sædskifte tiltrække forskellige slags skadedyr til marken hvert år, hvilket forhindrer, at en enkelt type, eksempelvis majsrodbillelarven, får fred til at formere sig.

Bekymring over håndteringen af Bt-majs

En anden amerikansk forsker, Aaron Gassmann, der er insektekspert ved Iowa State University, mener også, at dårlig håndtering af GM-afgrøderne er skyld i resistensudviklingen.

»Medmindre den praktiske håndtering bliver ændret, vil det kun blive værre. Der er brug for en fundamental forandring i den måde, denne teknologi bliver anvendt på,« siger han til Wired.

Aaron Gassmann mener ikke, at resistensen vil få landmændene til stoppe med at bruge Bt-majsen, da den stadig er effektiv mod andre skadedyr. Men i takt med at resistensen udvikler sig, vil landmændene bruge flere pesticider, og dermed går de glip af de økologiske gevinster for naturen, der oprindeligt var ved Bt-majs.

Læs også: Omstridt GM-majs glider gennem EU's ministerråd

Heller ikke den danske biolog og konsulent Klaus Sall, der i mange år har fulgt udbredelsen af genmodificerede afgrøder, mener, at frøindustrien har været særlig god til at værne om de nye teknologier.

»De burde have mere respekt for teknologien. Det er alt andet lige toxiner, som de tilsætter planterne. De bliver ikke sprøjtet på udefra, men samlet set bringer GM-majsen lige så mange, hvis ikke flere, giftstoffer til naturen, som hvis den blev sprøjtet,« siger han.

Vanskeligt at få lov at undersøge GM-afgrøder

Det kommer heller ikke som nogen overraskelse for Klaus Sall, at majsrodbillelarverne har udviklet resistens. Han refererer til tidligere konstateringer af resistens i Puerto Rico og Sydafrika, ligesom der er fundet Bt-resistens i bomuldsproduktionen i Kina.

De amerikanske forskere har også længe haft mistanke om resistens, men det har været vanskeligt for universiteterne at få adgang til GM-afgrøderne. De har været lukket land for udefrakommende, indtil en sammenslutning af insekteksperter i 2010 tvang frøvirksomheder til at tillade undersøgelser foretaget af udefrakommende forskere, skriver Wired.

Hvis ikke det havde forholdt sig sådan, kunne resistensen være blevet fundet tidligere, og så kunne den måske være bremset, før den udviklede sig til sådan et problem, forklarer en af insekteksperterne, Elson Shields, fra Cornell University.

»Da vi først havde adgang, kunne vi dokumentere resistensen inden for et år,« siger han til Wired.

Elson Shields mener, det må være en lærestreg for fremtidens håndtering af afgrøder.

»Insekterne vil vinde. Sæt altid dine penge på, at insekterne vil finde en udvej, hvis ikke de håndteres smart,« siger Elson Shields til Wired.

Sådan har det været i et par generationers kemiske bekæmpelse af skadevoldere - og sådan er det selvfølgelig også for GMO, når de kommer ud i det store laboratorium.

  • 12
  • 0

Det har fra dag et først og fremmest været forbrugerne, og ikke industrien, der var skeptiske over for de genmodificerede afgrøder.

Men da initiativretten til lovændringer, indførelse af direktiver i forhold til landenes lovgivning i EU, ensidigt ligger hos EU-kommissionen, der styres af erhvervsinteresser kombineret med den markedsfundamentalistiske tro på Homo Economicus, så er forbrugerens magt begrænset på EU-plan.

Nu har forbrugeren så fået en mægtig allieret i kampen mod GMO-afgrøder, nemlig i de insekter, som de modificerede afgrøder skulle være gift for.

Ekspertisen sagde det til erhvervet: "insekterne vil altid vinde".

Men erhvervet ville ikke høre.

Det er lidt lige som i den tragiske fortælling om ægget, der troede at det kunne flyve. Det gik op i det høje tårn, stillede sig ud på kanten, og sprang. Det troede, at det kunne flyve, men det fløj ikke, det faldt.

Sådan er det med de i øjeblikket økonomisk højtflyvende. Det går jo fint. Hvad er der galt, siger de, mens de videnskabelige rapporter om, at de saver hysterisk løs på den gren, som vi alle sidder på, vælter ned over dem.

  • 16
  • 3

Hvorfor ikke kombinere modificeringen af planterne (så de danner gift der slår insekterne ihjel) med en modifikation af insekterne, så de i stedet for vores afgrøder begynder at spise ukrudt (skvalderkål, tidsler, skimmel, etc.)?

Så får alle noget ud af det: Vores afgrøder kan være i fred, insekterne får masser af mad i form af ukrudt, som vi så ikke længere behøver at bekæmpe. Og insekterne vil ikke have et selektionspres som gør dem resistente overfor den gift nytteplanterne nu producerer.

Jeg ved godt genmodifikation ikke er en tryllestav, men jeg synes muligheden burde undersøges.

  • 1
  • 10