En af landbrugets bioteknologiske succeshistorier kan nu blive til en lærestreg om, hvordan kortsigtet og dårlig håndtering kan ødelægge fordelene ved genetisk modificerede afgrøder, skriver tidsskriftet Wired.
Majstypen Bt er opkaldt efter det gen, bacillus thuringiensis, som planten er blevet splejset med, fordi det producerer et toxin, som er giftigt for blandt andet rodbillelarver. Larverne har tidligere kostet amerikanske landmænd milliarder af dollars i form af ødelagte afgrøder.
Nu har larven udviklet resistens over for toxinet i Bt-majsen, der udgør tre fjerdedele af alle de majs, der bliver dyrket i USA. Hvordan det er gået til, er ifølge amerikanske forskere såre simpelt.
Frøindustrien, der fremstiller majsen, har sammen med myndigheder og landmænd ignoreret de anbefalinger, som skulle modvirke resistensudviklingen. Det drejer sig om at sørge for korrekt sædskifte og tilså et mindre stykke med en sort, der ikke er genmodificeret.
Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider
Insekteksperten Bruce Tabashnik fra University of Arizona kalder resistensen mod Bt-majs for et stigende og alvorligt problem. Han har sammen med andre forskere rykket de amerikanske miljømyndigheder, EPA, for at efterleve anbefalingerne, men indtil videre uden held.
»Biotekindustrien har drevet effektiv lobbyvirksomhed mod EPA for at få nedsat størrelsen af arealet, der anbefales at blive dyrket med GM-fri afgrøder,« siger Bruce Tabashnik til Wired.
Dyrker man ikke-modificerede majs på en mark ved siden af GM-marken, vil majsrodbillelarven med resistens finde sammen med larver fra den anden mark og dermed modvirke udbredelsen af de resistente gener.
Samtidig kan almindeligt sædskifte tiltrække forskellige slags skadedyr til marken hvert år, hvilket forhindrer, at en enkelt type, eksempelvis majsrodbillelarven, får fred til at formere sig.
Bekymring over håndteringen af Bt-majs
En anden amerikansk forsker, Aaron Gassmann, der er insektekspert ved Iowa State University, mener også, at dårlig håndtering af GM-afgrøderne er skyld i resistensudviklingen.
»Medmindre den praktiske håndtering bliver ændret, vil det kun blive værre. Der er brug for en fundamental forandring i den måde, denne teknologi bliver anvendt på,« siger han til Wired.
Aaron Gassmann mener ikke, at resistensen vil få landmændene til stoppe med at bruge Bt-majsen, da den stadig er effektiv mod andre skadedyr. Men i takt med at resistensen udvikler sig, vil landmændene bruge flere pesticider, og dermed går de glip af de økologiske gevinster for naturen, der oprindeligt var ved Bt-majs.
Læs også: Omstridt GM-majs glider gennem EU's ministerråd
Heller ikke den danske biolog og konsulent Klaus Sall, der i mange år har fulgt udbredelsen af genmodificerede afgrøder, mener, at frøindustrien har været særlig god til at værne om de nye teknologier.
»De burde have mere respekt for teknologien. Det er alt andet lige toxiner, som de tilsætter planterne. De bliver ikke sprøjtet på udefra, men samlet set bringer GM-majsen lige så mange, hvis ikke flere, giftstoffer til naturen, som hvis den blev sprøjtet,« siger han.
Vanskeligt at få lov at undersøge GM-afgrøder
Det kommer heller ikke som nogen overraskelse for Klaus Sall, at majsrodbillelarverne har udviklet resistens. Han refererer til tidligere konstateringer af resistens i Puerto Rico og Sydafrika, ligesom der er fundet Bt-resistens i bomuldsproduktionen i Kina.
De amerikanske forskere har også længe haft mistanke om resistens, men det har været vanskeligt for universiteterne at få adgang til GM-afgrøderne. De har været lukket land for udefrakommende, indtil en sammenslutning af insekteksperter i 2010 tvang frøvirksomheder til at tillade undersøgelser foretaget af udefrakommende forskere, skriver Wired.
Hvis ikke det havde forholdt sig sådan, kunne resistensen være blevet fundet tidligere, og så kunne den måske være bremset, før den udviklede sig til sådan et problem, forklarer en af insekteksperterne, Elson Shields, fra Cornell University.
»Da vi først havde adgang, kunne vi dokumentere resistensen inden for et år,« siger han til Wired.
Elson Shields mener, det må være en lærestreg for fremtidens håndtering af afgrøder.
»Insekterne vil vinde. Sæt altid dine penge på, at insekterne vil finde en udvej, hvis ikke de håndteres smart,« siger Elson Shields til Wired.
