Skål! Det drikker vi i fremtiden
I de seneste 15 år er der sket en sand ølrevolution i Danmark, og eventyret er langtfra forbi. Tværtimod kan passionerede ølentusiaster og tørstige ølhunde fortsat se frem til nye spændende produkter på hylderne i de kommende år.
Det fortæller Michael Knoth, som gennem sit tidligere virke som brygmester hos Carlsberg, medstifter af GourmetBryggeriet og nu Managing Consultant hos Alectia, der er verdens førende uafhængige rådgivere inden for bryggeribranchen, har fulgt udviklingen nøje.
I sit professionelle virke rejser han bl.a. rundt og rådgiver mikrobryggerier og har desuden deltaget i udviklingen af adskillige nye øltyper for små specialiserede bryggerier.
Fra 19 bryggerier til over 100
Mange tager det efterhånden for givet, at supermarkedets hylder bugner af såvel danske som internationale specialøl, og færdes hjemmevant blandt assorterede Ales, belgiske trappistøl, læskende hvedeøl og mørke, tunge stouts. Men faktisk skal vi ikke mange år tilbage i tiden for at finde et udvalg, der mere eller mindre var begrænset til pilsnere fra danske producenter og enkelte specialøl som Elefantøl fra Carlsberg og Albanis Giraføl.
Udviklingen skyldes især, at de store bryggerier har fået ihærdig konkurrence af en lang række mikrobryggerier, og her taler statistikken sit tydelige sprog. Fra 19 bryggerier i slutningen af 1990'erne er antallet i dag eksploderet til langt over 100 - og det vokser stadig.
»Øl er blevet intellektualiseret. Mange har fået en større forståelse for det i stedet for bare at forbruge det. Nu taler vi om malt og humle på samme måde, som vinkendere taler om druer,« forklarer Michael Knoth.
Udlængsel skaber efterspørgsel
Den stigende efterspørgsel på øl, der smager lidt anderledes end den klassiske grønne Tuborg eller Hof, begyndte for alvor i midten af 1990'erne, i takt med en ændring i danskernes rejsevaner. Hvor det før gjaldt om at få sol på maven, skulle vi nu hellere have nye impulser med hjem.
»Man begyndte for alvor at få øjnene op for andet øl end det danske, og det skabte en øget efterspørgsel på andet øl end dansk. Det satte øl på dagsordenen og skabte en øget opmærksomhed, som førte til, at de første danske mikrobryggerier begyndte at dukke op,« forklarer Michael Knoth.
Blandt de første var Brøckhouse, som blev stiftet af ingeniør og it- specialist Allan Poulsen, og siden kom navne som Nørrebro Bryghus, Svaneke Bryghus, GourmetBryggeriet og Amager Bryghus og mange andre til. Bryggerier, der begyndte som entusiastiske pionerprojekter, men som i dag er navne, der klinger hjemmevant blandt øldrikkere og fylder adskillige hyldemeter i supermarkeder landet over.
Humle er andet og mere end bitter
Men selv om ølrenæssancen efterhånden har været i fuld sving i nogle år, er der stadig plads til udvikling.
»Der sker en masse spændende ting på området. Der bliver arbejdet mere og mere med ekstremer og eksperimenteret med nye ting som både brygmetoder og ingredienser,« fortæller Michael Knoth.
Blandt andet vil kerneingrediensen humle fortsat være i centrum:
»I de seneste år er der blevet leget meget med humletyper i Danmark, og det fortsætter. Det er nyt for os at bruge humle som smags- og duftgiver, for i konsumøl bruges det primært til at give bitterhed, men nu leges der med nogle helt andre smagsoplevelser med samme værktøj.«
Der bliver også skævet til vinens verden i jagten på nye måder at få nye øltyper til at skille sig ud på. Det er ikke længere forbeholdt forskellige vine og spiritustyper at tilbringe en periode i trætønder, for nu eksperimenterer mikrobryggerierne også med fadlagring for at tilføre øllet nye og anderledes smagsnuancer.
»Det er noget, der bliver leget meget med - f.eks. whisky, sherry og bourbonfade, som giver nye sjove oplevelser,« forklarer Michael Knoth.
Øl med over 40 procent alkohol
Blandt nogle af specialølbryggerne bliver der desuden dystet i at fremstille den stærkeste øl.
»Lige nu er rekorden over 50 procent, men så er der også blevet brugt ting og tricks. Blandt det helt naturligt gærede øl er noget af det stærkeste på over 20 procent,« fortæller Michael Knoth.
Andre vender blikket tilbage i tiden og eksperimenterer med historiske brygmetoder, og dermed vender øllet i stigende grad hjem til sit udgangspunkt for flere generationer siden.
»Tidligere bryggede man sit eget øl ude på alle gårdene. Det er jo derfor, at vi har et rum i hjemmet, der hedder et bryggers. Det er bare de færreste, der er klar over det i dag. Det betyder også, at vi tidligere har haft en enorm stor viden om øl helt tæt på os, fordi vi lavede det selv. Den gik tabt, da øllet blev industrialiseret, men nu er den begyndt at vende tilbage,« fortæller Michael Knoth.
Han sammenligner håndværket ude på de mange specialbryggerier med en kok, der arbejder i sin restaurant:
»Som brygger har du flere hundrede forskellige malte og humletyper at arbejde med sammen med mange andre ingredienser, temperaturer og tilberedningstider. Så man brygger ud fra, hvad man har lyst til, og hvad man bliver inspireret af, mens man ude på de store bryggerier i større grad er tvunget til at lave det samme faste sortiment hver dag.«
Øl med år på bagen hitter
Det er ikke alene de historiske bryggemetoder, der igen er blevet interessante. Også øl med adskillige år på bagen vinder frem blandt entusiasterne.
»Det er ikke så stort i Danmark endnu, men der er nogle entusiaster, der mødes og drikker øl, der er 10-30 år gamle. Og lad mig bare sige, at det ikke er alle, der ældes med ynde,« fortæller Michael Knoth og mindes, da han som brygmester på Carlsberg indimellem havde fornøjelsen af at invitere VIP-gæster med en tur i bryggeriets gamle kælder og trække en kasse ned fra hylden fra dengang, da en ølkasse rummede 50 liggende flasker, der var lukket med korkprop:
»Så åbnede vi en gammel påskebryg, der måske var 30 eller 40 år gammel, og delte den. Smagen var helt sherryagtig. Det var altid en helt fantastisk oplevelse.«
