Sjusket lukning af Risøs atomanlæg: Opryddere beder om 22 mio. kr. ekstra
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sjusket lukning af Risøs atomanlæg: Opryddere beder om 22 mio. kr. ekstra

Illustration: Rebekka Falsing

Dansk Dekommissionering har bedt Folketinget om 22 yderligere millioner kroner til at rense et nukleart anlæg på Risø. Det har de, fordi anlæggene Hot Cells, er mere komplicerede at rense end først antaget.

Forestil dig for et øjeblik, at du er rengøringsmand. Du er blevet bedt om at gøre rent i et lille rum på 3x3x4 meter. Det lyder måske nemt, men på Risø er der lige et par problemer. Du kan ikke gå ind i rummet, fordi det er radioaktivt. Først når du har grovrenset rummet med sand, må du gå derind. Der var engang nogle mekaniske arme, du kunne have brugt til at gøre rent uden at gå derind, men de er blevet fjernet og solgt. Hvis du vil kigge ind i rummet, så er der et lille vindue på 1 x 0,5 meter af blyglas, men selvom der er lysapperaturer i rummet, så virker de ikke, for ledningerne er skåret over.

Det er den opgave Dansk Dekommissionering står overfor, når de skal rense de radioaktive rum på Risø.

Hurtig og sjusket nedlukning

Nedlukningen af cellerne i begyndelsen af 1990’erne foregik på en måde, hvor der tydeligvis ikke var tænkt over, at bygningen en dag skulle renses og laves til Greenfield - en betegnelse for et område, der ikke er forurenet med radioaktivitet.

»Det komplicerer tingene lidt, at de mekaniske arme, som blev brugt inde i cellerne, blev taget af og solgt til Norge. Lyskablerne, som gjorde, at man kunne se ind i cellerne, blev bare skåret af og væggene ind til cellerne er lavet på en måde, der tydeligt fortæller, at man ikke har tænkt på, at det en dag skulle fjernes,« siger projektleder Bjarne Rasmussen.

Det er altså en række af radioaktive rum, som man ikke har nem adgang til.

En hurtig og sjusket nedlukning af anlægget giver så mange problemer i dag, at det koster langt flere penge og tager langt længere tid end først antaget.

Her ses hvordan elkablerne til lyskilderne inde i cellerne er skåret af. Illustration: Rebekka Falsing

Udstyret opfindes forfra

Ingen har stået i denne situation før, og det er derfor op til folkene fra Dansk Dekommissionering at opfinde den dybe tallerken. Efter nogle forgæves forsøg på at bruge den erfaring og de faciliteter, der er til rådighed, indså man, at det er nødvendigt at bruge helt andre metoder.

Det lavede Ingeniøren en film om sidste år. Se den her.

Blandt andet derfor tager det længere tid at rense anlæggene. Der skal nemlig bygges specialudstyr, som kan foretage en grovrensning, inden der kommer mennesker i cellerne.

På det seneste år har man endvidere bygget en kopi af, hvordan man tror, at en Hot Cell ser ud indvendig. Det er der, fordi den dag, der skal mennesker ind i anlægget, kan de træne procedurerne først, så de skal være så kort tid som muligt inde i cellerne.

»I andre lande ansætter man folk til at rydde op i cellerne. Når medarbejderen så har arbejdet et vist stykke tid og opnået den tilladte kvote af bestråling, så har jeg hørt, at man bare fyrer vedkommende og ansætter en ny. Men sådan gør vi ikke i Danmark, trods alt,« siger Bjarne Rasmussen.

>
I disse indgange sad forbindelsen til de mekaniske arme, som man kunne operere med inde i cellerne. Illustration: Rebekka Falsing

Stadig benyttede laboratorier og kontorer i bygningen

Hot Cells blev oprindelig bygget og brugt til undersøgelser af eksperimentelt bestrålet uranbrændsel fra reaktorerne samt håndtering af andre stærkt radioaktive emner. De var i brug i perioden 1964-1989.

Bygningen, som Hot Cells er i, huser desuden også mange DTU-laboratorier og -kontorer. Flere af disse blev sidste år flyttet i pavilloner, fordi dekommissioneringen af Hot Cell’erne kræver mere plads, end der var. Men ikke alle blev flyttet, og der er derfor stadig mange, der arbejder i bygningen. Laboratorierne indeholder desuden kostbart udstyr, og derfor kan man ikke bare rive bygningen ned.

Læs mere her om det historiske.

Indtil videre lyder planen fra Bjarne Rasmussen, at bygningen er clearet og klar til brug i 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen grund, andet end politisk, til at anlægget skal fjernes? Der er jo ikke noget radioaktivt kølevand, der kan lække.

Kan man ikke bygge en kasse af forskalningsbrædder omkring, og fylde den op med beton, og lade den stå?

  • 8
  • 3

Radioaktiv stråling er jo rent faktisk et af de problemer der løser sig selv, hvis man venter længe nok. Nu kan det tage hundreder af år, men problemet aftager med tiden, så hvorfor gøre i dag hvad du kan vente med til i morgen, eller om hundrede år.
Hot cells ligger i en DTU laboratoriebygning, så de er beskyttet mod udefra kommende nedbrydning, og på DTU ved man godt at man skal have respekt for radioaktivitet. Har DTU brug for pladsen er det billigere at bygge nyt ved siden af , og på Risø er der god plads.
Problemet bliver først hvis DTU forlader Risø, så skal man sikre at hot cells fortsat er "beskyttet".

Den sidste forskningsreaktor DR3 burde i øvrigt fredes, så vores efterkommere kan se hvad vi legede med i det 20'ende århundrede. I samtiden har vi svært ved at vurdere hvad der skal skrottes og hvad der skal bevares. Både Flyvevåbnet og DSB mangler de tidligste maskiner i deres historiske samlinger.

Men der er et politisk, nærmest religiøst, ønske om at vi absolut ikke skal efterlade noget til vores efterkommere, når det gælder atomkraft. Og så vil Dansk Dekommissionering jo være arbejdsløse.

  • 20
  • 1

Jeg kunne let sætte strøm til de kabler igen. Skal kun 2 cm ind. Det er ikke så svært....

  • 7
  • 0

Med alle de problemer vi har med fjerne den meget lille forsøgs atomreaktor på Risø samt med det ophobede affald, så kan man tænke sig, hvordan det vil gå med nedrivningen af de mange udtjente A-værker rundt omkring. Godt vi ikke har nogle!
Men man kan jo altid gøre som i Tjernobyl: indkapsle i beton og lade dem stå der som evige monumenter for vår dårskab og kortsynethed og manglende respekt for de kommende generationer af menneskeheden.
Det er det sammen som foreslås ovf. mht. til Risøreaktoren. Det viser at atomkraft ikke er miljømæssigt eller økonomisk bæredygtigt for andre end producenterne! Disse og deres medløbere vil dog alligevel bortforklare alt, inklusive de alvorlige ulykker, der er sket med denne forøldede teknologi.

  • 6
  • 8

Nu er DR3 en milepæl i dansk teknik- og videnskabshistorie, og burde bevares.
Amerikanerne har udpeget Hanford B til National Historic Landmark.
De fleste resterende klassiske vand- og vindmøller i Danmark har en eller anden bevaringsstatus. Så hvorfor ikke en ar Risøs reaktorer?

  • 8
  • 1

Du har ret Mikkel ,,, hvis de ledninger udgør et problem, så er vi skatteydere sku på røven, indtil nogen på tinget besinder sig, og endelig beslutter sig for at forsegle skidtet på stedet. Der fremsættes to problemstillinger : Ledninger og arme . Ledninger: dem klarer vi to lige på et par timer - Check ... Arme : Jeg tegner og fremstiller gerne arme der kan genbruges ( hullerne over vinduerne ligner noget der er af en standardstørrelse som muliggør genbrug, hvilket salget af de gamle arme bekræfter ) for 3 millioner er det incl. kamera og lyskilde - Check,, .Der er tilsyneladende ingen grænser for hvor mange midler der skal pumpes ud af vores fælles kasse til det projekt. Kan man slippe af sted med at fremstille sådan et par ledninger som et problem så bekræfter det min frygt for affaldets videre færden, for så vil alting udgøre et behov for ekstrabevillinger fremover. Inden jeg udråber kravet om 22 millioner som skandaløst, håber jeg at denne artikel bare har glemt eller udelukket nogle problemer som kan retfærdigøre beløbet.
( Det forekommer mig at Bo Leth Andersen og Allan Astrup Jensen har fat i den lange ende,, lad nu skidtet ligge, til alm. advarsel om ikke at overlade så svære opgaver til kommende generationer )

  • 1
  • 1

Det virker fuldstændig tåbeligt at bruge 44 mil på den smule..!

Det lyder som om der bare er nogle meget højtuddannede og specialiserede eksperter der maler fanden på vægen over for nogle politikere der har mere travlt med at føre politik, end med, at gøre gavn for deres løn..!

Når stedet ikke udgøre nogen umiddelbar fare, er jeg sikker på at de penge kunne gøre væsentlig mere gavn et andet sted..!

  • 2
  • 1

Selvom der kun er snak om en tids-"horror"-sont på 100 år, syntes jeg denne, forholdsvis lille, sag viser hvor store problemer vi giver de kommende generationer med nukleart affald. Lige nu blæser der politiske vinde der absolut vil gøre det til et dyrt problem ,,, til andre tider kan det være at vinden blæser tingene over i den anden grøft, og ligegyldigheden får overtaget ( Sellafield ? ) Lad dog det hele stå de 100 år, helst sikret mod mindre missiler og mørkemænd der bærer vest.

  • 1
  • 0

Kunne man ikke have afbrudt ledningerne længere væk, et sted hvor det var muligt at komme til? Det har vel også kostet ekstra, at skære dem over, det pågældende sted.

Syntes i øvrigt, at lysledningerne ser meget kraftige ud - er de brugt til andet?

  • 1
  • 0

Det er da noget der ikke stemmer.

Hvis budgettet var beregnet på at man kunne anvende de mekaniske arme og lyset i hot-cellerne, så må de jo have været der endnu, da man lagde budgettet, og så passer det jo ikke at man ikke tænkte på at de senere skulle renses og fjernes.

Er budgettet først lagt efter man kom i tanker om dette, så var armene og kablerne der jo heller ikke da man lagde budgettet, og så kan det jo ikke passe at man budgetterede med at anvende dem.

Det får jeg til at de må have budgetteret opgaven, uden brug af armene og de originale lysinstallationer.

Så hvis det der er beskrevet i artiklen virkelig skulle være forklaringen, så stinker det da af at man bare forsøger at undskylde at man har regnet 22 mio kr for lavt, da man budgetterede opgaven!

  • 6
  • 0

Fordi det sparede penge?? Det er sket før!
Københavns Kommune har 3 springvand i St. Jørgens Sø udfor Planetariet. De pynter og er med til at hindre algevækst, som er et stort problem i de andre søer.
Da disse springvand skulle lukkes ned inden sidste vinter, ville Kommunen spare og hyrede et billigt polsk firma til at ordne det, istedet for det sædvanlige danske som kendte installationen. Det polske firmaet valgte den lette og hurtige løsning og kappede El-kablerne. I foråret blev det sædvanlige danske firma hyret til at åbne disse springvand igen, men kunne ikke, fordi kablerne var skåret over. Det lykkedes kun firmaet at få et af de tre springvand igang igen i år indenfor bevillingen.
Så Kommunens besparelse har kostet, men den ansvarlige chef er sikkert blevet forfremmet, fordi han var god til at "spare"!
Det samme er sikkert sket på Risø!

  • 6
  • 0

Der er i EU en stigende interesse for Nukleare anlæg for at kunne sikre vores efterkommere CO 2 frie energi kilder.
Det er det rene vanvid at lukke de eneste nucleare forsøgs faciliteter DK råder over ned.
Den skal da idriftsættes og bruges til alle de spændende forsøg som bla Copenhagen Atomics og SEABORG og andre kæmper med i Danmark.
Seneste melding fra EU estimerer at 40 % af fremtidige CO 2 emissioner vil komme fra Skibs og fly transport.
For skibe vedkommende der transporterer over 90 % af al verdens gods er der brug for energi kilder der er CO 2 frie til fremtidig fremdrift og samtidig af en størrelse der sikkert kan medbringes på et skib.
I hovedparten at andre lande forskes der kraftigt i at bygge mindre mobile nucleare power units der kan sikre billig og siker energi til alt fra skibe og andre industrielle applikationer hvor sol , vind Biomasse og vand ikke er optimale muligheder.
Danmark største Export vare er søfart og det er det glade vanvid at man ikke genbruger eksisterende faciliteter til at støtte forskning der kan bidrage til at holde denne position.
Forsøg med feks Thorium drevne Molten salt reaktorer kunne oplagt laves her og finansieres privat.
Tilsvarende ville en succes medføre at der så er næsten ubegrænset CO 2 fri energi til rådighed den tredie verden som herved vil få mulighed for at højne deres levestandard. Energi er et must for at løfte denne del af verden
VH
Peter Nerenst

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten