Sjusk med nye kloakker: Urenset toiletvand kan ramme kommuner i hele landet

Fejl og sjusk i flere nybyggerier i den københavnske bydel Nordhavn har ledt vand fra toiletter og køkkenvaske direkte ud i havnebassinet. Fejlene blev kun opdaget, fordi kommunen tilfældigvis måler vandkvaliteten i området. Nedenfor lejlighederne er der nemlig indrettet en såkaldt badezone, og prøver herfra viste i august stærkt forhøjede niveauer af colibakterier og intestinale enterokokker.

I dag, næsten fire måneder efter de første fund, er alle fejlene stadig ikke fundet. Indtil videre har By & Havn, der ejer områdets hovedledninger – herunder de regnvandsledninger, der fører direkte ud i havnen – fundet frem til, at toiletterne i to ejendomme var sluttet til regnvandsledningerne, og at køkkenvaskene i en tredje ejendom også ledte vand direkte i havnen. Torsdag i sidste uge viste resultatet af de seneste prøver så, at der stadig er et stort problem med E. coli-bakterier.

Desuden fandt man byggematerialer – eksempelvis selvnivellerende beton – der var dumpet ned i ledningerne.

Måske et generelt problem

By & Havn kan ifølge anlægschef Hans Vasehus ikke gøre yderligere for at forhindre fejlkoblingerne. Men Københavns Kommune overvejer, om de mange fejl indikerer, at der er fejlkoblinger andre steder, som man bare ikke har opdaget endnu, fordi der ikke måles ved alle regnvandsudløb.

»Vores hovedprioritet er generelt badestederne, fordi vi skal skabe klarhed over, hvor man kan bade sikkert. Vi er opmærksomme på, at der kan være fejltilslutninger andre steder, og at det er en risiko, som kan stige, efterhånden som der etableres flere separate regnvandsledninger i forbindelse med nybyggeri/byudvikling og klimatilpasning,« skriver centerchef Rikke Hvelplund fra kommunens Center for Miljøbeskyttelse i en mail til Ingeniøren.

Afkoblingsambition øger risiko

Københavns Kommune har et mål om at afkoble 30 procent af regnvandet. Derfor overvejer kommunen blandt andet, om brønddækslerne skal vise, hvilke ledninger der er beregnet til regnvand, og hvilke der leder spildevand til rensning. En anden mulighed er fremover at bruge regnvandsledninger, der har en anden farve end de rør, man ellers bruger til kloakker. Desuden kan kommunen gøre mere for at informere bygherrerne om vigtigheden af at tjekke installationerne.

Overvejer stikprøver

En tredje – og mere håndfast mulighed – er at lave stikprøver ved regnvandsudløb.

»Det er dog ikke så enkelt og vil skulle planlægges på en måde, så det fremgår, om en forurening skyldes overløb eller fejltilslutninger, for det er en stor opgave at lede efter og finde en fejltilslutning i et større opland,« skriver Rikke Hvelplund.

Problemstillingen er imidlertid også presserende i mange andre kommuner. For landet over arbejdes der intenst på at adskille vand fra tagflader og veje fra det vand, der kommer fra toiletter, vaske og bade. Derfor kan problemet blive meget mere omfattende.

Fejl i 1-15 procent af alle ejendomme

Ifølge et kandidatspeciale forfattet af Wickie Becker Lassen og Nathalie Høst i 2016 vurderede seks spildevandsforsyningsselskaber, at der var fejlkoblinger i mellem 1 og 15 procent af ejendommene i separatkloakerede områder. Vand- og spildevandsselskabernes interesseorganisation, Danva, er i gang med en større undersøgelse, men resultatet er endnu ikke klar til offentliggørelse.

Kræv mere dokumentation

Ifølge en artikel i Danvas medlemsblad Dansk Vand har kommunerne imidlertid mulighed for at stille skrappere krav til dokumentationen af installations- og kloakarbejde, end de gør i dag.

Det er nemlig kommunerne, der giver grundejerne tilladelse til at slutte vand- og spildevandsledninger på fællesledningsnettet. Og Miljøbeskyttelsesloven giver i Danvas tolkning mulighed for, at kommunerne kræver dokumentation for, hvordan kloakarbejde på privat grund er udført. I dag er det bare ikke en del af kommunernes praksis at kræve tilslutningstilladelser for tilslutning af almindeligt husspildevand. Men den praksis kan kommunerne ændre, hvis de vil.