Sjusk med boltespænding fældede Vestas-mølle i svensk skov

27. februar 2017 kl. 05:0021
Sjusk med boltespænding fældede Vestas-mølle i svensk skov
Illustration: Johan Brøndsted.
OPDATERET Svensk havarikommission konkluderer nu, at vand og is samt montørens manglende erfaring med forspænding af flangeboltene førte til spektakulært havari i december 2015.
Artiklen er ældre end 30 dage

Juleaften 2015 knækkede tårnet på en svensk Vestas-vindmølle over ved den nederste tårnsektion og sendte møllehat og vinger til jorden i et spektakulært total-havari.

Læs også: Vestas om kollapset 400-ton-mølle: “Vi har aldrig oplevet noget lignende”

Allerede dengang mente Vestas, at årsagen til det usædvanlige havari skulle findes i fejl i fastspændings-proceduren omkring boltene mellem tårnsektionerne.

En ny rapport fra den svenske Statens haverikommission giver Vestas ret i diagnosen, men tegner også et billede af manglende omhu i forbindelse med sammenspænding af tårnelementerne i den svenske vindmøllepark, hvor is mellem tårnflangerne og vand på boltene har gjort det svært at sikre den korrekte tilspænding af boltene.

Mange knækkede bolte

Samtidig fortæller rapporten også, at flere vindmøller i samme vindmøllepark i Lemnhult tidligere - i årene 2013-2015 - havde haft 'omfattende problemer' med løse og knækkede tårnbolte samt med vand, der trængte ind i boltesamlingen mellem tårnsektionerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er anbefalingen til Vestas fra havarikommissionen også, at virksomheden bør følge op på, at instruktioner og manualer overholdes på alle byggepladser.

I sin konklusion beskriver kommissionen, at årsagen til træthedsbrud i boltene mellem tårnsektionerne skal findes i, at boltene ikke var spændt hårdt nok.

Læs også: Vestas om kollaps: Vi tror ikke, boltene var spændt godt nok

Ifølge rapporten skyldtes det, at tårnsektioner og bolte ikke var beskyttet godt nok mod vand og sne, idet de – stik mod instruktionerne – blev opbevaret udendørs. Det gav vand og dermed rust i gevindet, fordi smøremidlet til boltene ikke indeholder rustbeskyttelse. Dermed øges friktionen mellem bolt og møtrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foto bragt i rapporten fra Statens haverikommission. (Foto: Vestas Wind Systems) Illustration: Vestas Wind Systems.

Rette moment ikke verificeret

Samtidig var værktøjet, der skulle spænde boltene, ikke kalibreret efter producentens forskrifter, således at man kunne være sikker på, at tilspændings-momentet var tilstrækkeligt.

Og den ansvarlige montør for spænding af tårn-flangerne havde ikke erfaring med dette arbejde eller været på fabrikantens interne kursus om dette.

Det blev – ifølge rapporten - heller ikke verificeret, at boltene blev spændt med det rigtige moment eller testet, hvordan vejrforholdene kunne påvirke muligheden for at opnå den specificerede forspænding af boltene.

Bolteproblemer aldrig rapporteret

Rapporten fortæller også, at tårnet – på grund af problemer med software i vindmøllens styring – i flere omgange har været udsat for ekstra vibrationer og påvirkninger. Men disse lå ifølge Vestas indenfor det, som vindmøllen er konstrueret til, hvis altså boltene var forspændt rigtigt – med 1680 kN (kiloNewton).

Rapporten påpeger som nævnt også, at flere vindmøller i parken i Lemnhult i årene 2013-2015 havde haft omfattende problemer med løse og knækkede tårnbolte samt vand, der trængte boltesamlingen.

Læs også: Efter Samsø-havari: Siemens skal kontrollere 750 vindmøller verden over

Disse forhold blev konstateret allerede ved tre måneders og 1-års-kontrollen af tårnene, men operatøren har oplyst til kommissionen, at han/hun ikke kendte til fundet af løse bolte og knækkede bolte. Problemerne med de løse bolte var heller ikke blevet meldt til tilsynsmyndighederne.

Udvidet kontrol af lokale myndigheder

Ud over Vestas får også de svenske myndigheder nogle anbefalinger med på vejen af havarikommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amtet anbefales at sikre, at virksomhedens egenkontrol-systemer fører til indberetning af hændelser af sikkerhedsmæssig karakter.

Læs også: Vestas må pille vinger af 21 nye vindmøller

Ligesom Arbejdstilsynet anbefales at udvikle tjekliste til kontrol af vindmøller og at udvide sine inspektioner i henhold til maskindirektivet, så man er sikker på at maskinen opfylde de relevante sikkerhedskrav i hele sin levetid.

Vestas glad for rapporten

Ifølge global pressechef hos Vestas, Anders Riis, er man i Vestas glad for, at den Svenske Havarikommission har bidraget aktivt til at finde årsagen til havariet og er således også tilfredse med, at den er kommet til samme konklusion som selskabet selv:

»Havariet forekom, fordi specifikke instruktioner omkring håndtering og montering af bolte ikke blev fulgt, og vi har derfor skærpet fokus i vores manualer på den korrekte procedure for håndtering og montering af bolte,« siger han i en mail til Ingeniøren.

Vindmølleparken i Lemnhultparken blev opført i perioden 2012-2013 og består af 32 Vestas-vindmøller med en effekt på 3 MW, en rotordiameter på 112 meter og en tårnhøjde på 129 meter.
Parken har kostet 1,27 mia. DKK.

Artiklen er opdateret med en kommentar fra Vestas Wind Systems.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
27. februar 2017 kl. 20:52

Man spænder flangeboltene i moment, men med et hydraulisk spændehoved, som tilsluttes en hydraulik pumpe, Alt efter størrelsen på spændehovedet og hvor meget tryk det betjenes med, spænder det med "X" antal Nm. Eller de spændes med elektriske spændehoveder men stadigvæk i Nm. Man måler ikke på hvor mange mm man strækker boltene. Hvor mange bar man skal bruge for at man får det rigtige antal Nm, slår man op i tabeller der leveres af producenten af spændehovedet.

Vingebolte, fundamentsbolte (onshore) og bla. bolte til montering af gearkasse og hovedlejer strækkes. Og her bruger man kN og man måler heller ikke her på hvor meget man stække dem. Der er det igen alt efter hvilket strækhoved hvor mange bar der skal benyttes for at opnå det korrekte antal kN.

20
27. februar 2017 kl. 20:43

Unbrakoskruen blev hurtigt det foretrukne skruevalg hos maskiningeniørerne i England og USA. Efter 2. verdenskrig blev unbrakoskruen spredt over hele verden. I daglig tale bruges unbrako i vid udstrækning om den skrue-type, som har den (maskin)teknisk danske betegnelse: "INDVENDIG-SEKSKANTSKRUE". Denne bruges i dag hovedsageligt i maskinkomponenter.

Førsteleddet staves "unbrako", men man ser det ofte fejlagtigt stavet med "m" i stedet for "n" (fx "umbrako") eller med "c" i stedet for "k" (fx "unbraco").

Mange mennesker kender unbrakonøgler fra samling af IKEA-møbler.

Men det har INTET med at løsne en bremse, uanset hvor meget ordet ligner.

19
27. februar 2017 kl. 20:38

Hvor mange af alle de kloge her, har nogensinde stået inde i et mølletårn under en montage? Der er tilsyneladende mange, der ihvertfald IKKE har. Jeg er kun en skide chauffør, der tilfældig er uddannet maskinkonstruktør, og jég har set, hvordan man momentspænder boltene i flangerne, fordi jeg har kørt med vindmøller i 10 år.

17
27. februar 2017 kl. 17:49

Må det være tilladt en amatør, der har oplevet Ø 70 mm bolte blive trukket, så de så ud som om de var lavet af karamel, at gøre opmærksom på, at der er et stort antal bolte i et mølletårn, og det væsentlige er, at ALLE har nogenlunde samme tilspænding, så de alle trækker på samme læs, mens tilspændingens størrelse indenfor rimelige grænser ikke er så afgørende.

Har man iøvrigt checket, om de formentlig galvaniserede bolte er ramt af brintskørhed?

16
27. februar 2017 kl. 17:05

De muglige konsekvenserne ved en dårlig tilspændt hovedmotor i et containerskib eller supertanker er alt andet lige meget større end en vindmølle der falder sammen.

Nej på et skib har man en maskinbesætning som løbene kan efterspænde kritiske samlinger, og holde øje med løse bolte og f. eks. olielækage. En vindmølle er ubemandet, bliver principielt kun serviceret en gang om året, i dette tilfælde betød manglende tilspænding totalt tab af møllen.

15
27. februar 2017 kl. 16:28

Rørflange en normalt forsynet med en relativ blød pakning til at forstyre tilspændingen, her er der tale om samling stål mod stål.

Store flanger til offshore olie og gas rørledninger der skal holde pålideligt i flere årtier bruger ikke bløde pakninger. I hvert fald ikke dem jeg har været involveret i. Det har været metal - metal forseglinger. Som reglen med en metalpakning imellem fangerne. De bliver spændt ved at strække boltene. Og det er en noget kompliceret procedure.

Ikke desto mindre er det det man gør når man monterer en hovedmotor på et støre skib, motoren er normalt fastgjort med to rækker strækspændte bolte. På motoren er de fleste væsentlige boltesamlinger strækspændte.

Store skibsmotorer er da også et sted hvor jeg vil syndes at det giver rigtig meget mening at bruge en tilspændings metode der er mere pålidelig, om end også mere kompliceret. De muglige konsekvenserne ved en dårlig tilspændt hovedmotor i et containerskib eller supertanker er alt andet lige meget større end en vindmølle der falder sammen.

13
27. februar 2017 kl. 15:18

@ Peter Kyllesbeck

Den rigtige stavemåde er...UNBRAKO.

Unbrako omskrivning af (Engelsk) unbrake; løsne en bremse er et varemærke tilhørende det amerikanske firma Standard Pressed Steel Company

https://da.wikipedia.org/wiki/Unbrako

12
27. februar 2017 kl. 13:55

Jeg har været involveret i strækspænding af bolte til flanger på rørledninger

Rørflange en normalt forsynet med en relativ blød pakning til at forstyre tilspændingen, her er der tale om samling stål mod stål.

Strækspænding med mange bolte er en væsentlig mere kompliceret procedure en momentspænding.

Ikke desto mindre er det det man gør når man monterer en hovedmotor på et støre skib, motoren er normalt fastgjort med to rækker strækspændte bolte. På motoren er de fleste væsentlige boltesamlinger strækspændte.

Man kan undres over at entrepenøren ikke gør mere ud af at montere en mølle til 40 mio. kr, så svært er det da heller ikke, det er ikke raketteknologi.

10
27. februar 2017 kl. 11:28

Når man læser rapporten, kan man se at tilspændings momentet, boltenes overfladebehandling, vejret ved montagen og de anvendte værktøjer diskuteres grundigt.

@ Axel Nielsen: Din kommentar er således faktuelt forkert. Se f.eks tabellen side 21 (nominelt 15000 Nm)

8
27. februar 2017 kl. 10:16

En metod som bl a används inom kärnkraftindustrin är att mäta skruvförbands spänning medelst ultraljud. I ett skruvförband ska skruvarna uppvisa samma värden alternativt kalibreras instrumentet med ett känt skruvförband. När man inom Forsmark 3 började använda instrumentet upptäcktes en mängd skruvförband med olika spänning på de i skruvförbandet ingående skruvarna. Användandet av instrumentet utvidgades till att även gälla upphängningar av rör m m varvid det upptäcktes många helt overkande infästningar med expanderskruvar i betong.

7
27. februar 2017 kl. 09:49

Boltene i vindmølletårne spændes med moment. Ikke ved strækning af boltene.

Man det ville sandsynligvis heller ikke have hjulpet i den pågældende situation. Jeg har været involveret i strækspænding af bolte til flanger på rørledninger og momentspænding på store LARS systemer. Strækspænding med mange bolte er en væsentlig mere kompliceret procedure en momentspænding.

Og da problemet her grundlæggende var manglende viden og sjusk, så vil et mere kompliceret system ikke være en forbedring.

Hvorvidt momentspænding er egnet afhænger i høj grad af designet. Man kan designe flangeforbindelsen med tilstrækkelig stor marginer til at kompensere for de usikkerheder der er med momentspænding.

Jeg kan huske en rapport fra Umbraco om usikkerhederne ved momentspænding. De havde identificeret over 70 variabler der påvirkede forholdet mellem det påførte moment og den opnåede strækspænding. Det siger lidt om hvor vigtig design og procedure er ved momentspænding af kritiske samlinger.

6
27. februar 2017 kl. 08:01

På billedet ser den øverste bolts gevind altså ikke ud til at have være spændt for lidt. Svært at se. Der er ikke mange gode billed taget fra boltenes sider i den rapport.

Rapporten tyder faktisk på at der har været brugt momentværktøj.

3
27. februar 2017 kl. 07:28

Men det siger ikke så meget om hvilket moment der spændes med, hvilket rapporten heller ikke nævner noget om.

Hvis der er brugt hydraulisk værktøj der trækker i bolten skal møtrik bare køres op mod skive og flange. Trækket slippes og der er spændt. Gevind smøring er her uden betydning.

Hvis det er fejl i betegnelse kunne det være 1680 Nm der skulle have stået i teksten. Så bruges der momentværktøj. Gevind smørering skal være som foreskrevet.

2
27. februar 2017 kl. 07:20

Det må være forspændingskraften der menes - Men det siger ikke så meget om hvilket moment der spændes med, hvilket rapporten heller ikke nævner noget om.

Jeg har svært ved at forestille mig, at boltene er spændt med moment. Momentspænding er en ret elendig metode til at opnå en ønsket forspændingskraft.

De er sandsynligvis spændt ved hydraulisk strækning af bolten, hvor møtrikkerne blot skrues til, indtil den rører anlægsfladen.

1
27. februar 2017 kl. 06:50

"Men disse lå ifølge Vestas indenfor det, som vindmøllen er konstrueret til, hvis altså boltene var spændt rigtigt – med 1680 kN (kiloNewton)."

Det må være forspændingskraften der menes - Men det siger ikke så meget om hvilket moment der spændes med, hvilket rapporten heller ikke nævner noget om.