Sjusk og fusk med trykprøver giver pivutætte huse landet over
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sjusk og fusk med trykprøver giver pivutætte huse landet over

Illustration: Carsten Ingemann

Da Peer Jensen skulle bygge familiens drømmehus i Vejen, valgte han bevidst en lokal entreprenør. Der skulle bygges godt, lokalt og klima­venligt efter den nye, ambitiøse 2020-standard. Den kræver, at huset er meget tæt og skal kontrolleres med en trykprøve.

Den første prøve hos Peer Jensen bekræftede, at varm luft ikke slap ud af drømmehuset og kold luft ind. Der var bare ét problem: Trykprøveren havde aldrig sat sin fod i huset, men var blot kørt forbi, havde taget et billede og produceret en rapport hjemme fra skrivebordet.

Eksemplet fra Vejen er blot et af flere, som Ingeniøren i dag kan dokumentere. Ingeniørens undersøgelse blotlægger en branche, hvor snyd, svig og fusk er udbredt, og hvor Bygningsreglementets og matematikkens regler bøjes. Der er flere eksempler på, at en kritisk trykprøver bliver sendt væk for at blive erstattet af en mindre kritisk kollega, der godkender byggeriet.

'Et cowboymarked'

»Ingen holder øje med området. Det er et cowboymarked. Det er dybt mærkeligt, at lovgivningen ikke giver mulighed for at kontrollere, at prøverne bliver udført ordentligt af en uvildig og kompetent person,« siger formanden for brancheforeningen Klimaskærm, Vivi Gilsager.

Husejerne risikerer ikke alene højere varmeregning. Trykprøves der ikke korrekt, kan man også overse huller, der tillader varm og fugtig luft fra bygningen at trænge ud i isoleringen, hvor vandet kondenseres, så der kan opstå fugtskader.

»For en ejer af et splinternyt hus er det ganske fatale konsekvenser,« konstaterer Vivi Gilsager.

Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang, kalder det ‘stærkt bekymrende’, hvis kontrollen med husenes tæthed ikke er i orden.

»Det har store konsekvenser for indeklimaet og for, om vi opnår de beregnede besparelser. Det handler jo om 50 års anvendelse og dermed energiforbrug, som stiger, hvis kontrollen svigter,« siger han.

'Grænser til svindel'

Dansk Byggeri har hørt om problemerne med tæthedsmålinger af nye huse fra brancheforeningen Klimaskærm. Hverken brancheforeningen selv eller de danske universiteter kender dog til nogen systematisk undersøgelse af området.

»Men det lyder, som om de eksempler, du nævner, grænser til svindel,« siger direktør Michael H. Nielsen.

Han finder det vigtigt, at der står troværdighed om tæthedstests af nye huse, og opfordrer derfor bygherrer til at vælge et firma, der er certificeret til at udføre trykprøvninger.

Der findes et certifikat, som fastsætter, hvordan trykprøvningen skal foregå, og hvordan trykprøverne skal udøve selvkontrol, men ifølge Bygherreforeningens opgørelse er kun 18 firmaer certificeret. Enhver kan købe trykprøvningsudstyr og blive trykprøver fra dag ét.

»Der trænger virkelig til at blive luget ud. Mange trykprøvere er lidt for ivrige efter at holde på kunderne,« lyder det fra Per Mikkelsen, ejer af firmaet M-Lap, der er dansk forhandler af det ene af to trykprøvningssystemer.

Kommune: Vi har ikke en chance

Kommunerne har ansvaret for at udpege, hvem der skal trykprøve, og er lokal kontrolmyndighed, men Vejen Kommune afviser at have ansvar for at stoppe svindlen i Peer Jensens tilfælde.

»Vi har ikke en chance for at tjekke, om rapporterne er ordentligt udført. Så skulle vi ansætte en trykprøver,« siger byggesagsbehandler Christian Damm fra kommunen.

Heller ikke Trafik- og Bygge­styrelsen mener, at alle trykprøver kan kontrolleres.

»Der er mange ting i byggebranchen, man ikke skal være certificeret til. Huset skal helst ikke falde sammen, så statik er vigtigere end trykprøvning,« siger specialkonsulent Niels Varming.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra energiministeriet uden at få svar.

En rystet Peer Jensen sidder tilbage i Vejen. Hans entreprenør bestilte flere gange den samme trykprøver, som i første omgang fuskede med rapporten.

»Entreprenøren insisterede på at bruge ham, indtil jeg selv ringede efter en anden, der vel at mærke målte utætheden til over fire gange mere,« fortæller han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er bemærkelsesværdigt, at en kontrollant der skal kontrollere at arbejdet på byggepladsen er udført korrekt, undlader at kontrollere. Så nu skal vi have en 2nd kontrollant til at kontrollere at 1st kontrolanten har kontrolleret den udførende.

Det er vel egentligt moral der er tale om her og det kan vi nok ikke kontrollerer os ud af. Men en løsning bør findes for tæthed er en forudsætning for at opnå de energibesparelser vi kæmper med i byggeriet.

  • 11
  • 1

Det er jo det samme som syn af biler, der kan "fjernsynes" for nogle tusinde under bordet. Det er ganske udbredt, og man kan ikke klage til trafikstyrelsen, når synet er mere end 4 uger gammelt - tro mig, jeg har prøvet, og jeg fik afslag på at oprette en sag.

  • 10
  • 0

"Sjusk og fusk med trykprøver giver pivutætte huse landet over"

Nej, det kan godt være at utætheder ikke bliver opdaget, fordi der er konsulenter der sjusker (i det konkrete tilfælde vil jeg kalde det decideret svindel), men det kan altså ikke medføre at husene bliver "pivutætte".

Så kan man i øvrigt diskutere hele ideologien om plasticindpakning af husene, hvor man risikerer at kvæles ved strømsvigt, men det er en anden sag.

  • 12
  • 1

Det er helt klart en meget vigtig del af et hvert byggeri, men der er så mange ting, der fuskes med i byggebranchen, at det er helt grotesk desværre.

Om kommunerne så ansætter egne trykprøvere, så modtager de bare bestikkelsespengene fra entreprenørerne i stedet, og så er vi sikkert stort set lige vidt. Branchen er desværre bare så rådden, at det kun handler om at fuske så meget som muligt for at udkonkurrere andre entreprenør- og håndværkerfirmaer. Det er langt fra kun på trykprøvningsområdet, at det halter.

Det er bare en branche i virkelig sølle forfatning pt. - endnu én, fristes man desværre til at sige. Men her taler vi om, hvordan vi som samfund udnytter, eller rettere spilder, vores ressourcer. Om vores alles og vores børns indeklima og sundhed. Det er ærgerligt på så mange måder, at vi lader tingene fortsætte med at køre på den her måde :/

  • 4
  • 2

Hvis lastbilschaffeuren selv kan vælge politibetjent er det vel oplagt at han vælger den billigste og « venligste ».
Det gør de selvfølgelig også i Industrien.

  • 3
  • 0

De stoler på at entreprenøren klarer det hele. Det skal aldrig være entreprenøren der skal arrangere de lovpligtige tests.
At have en rågiver med til møder og løbende inspecere byggeriet et pengene værd.
Jeg kan kun råde folk der ønsker at bygge hus at have en rådgiver til at styre projektet og sikre at entreprenøren ikke får pengene hurtigere en han bygger.
Jeg har selv haft en entreprenør der gik konkurs undervejs uden at jeg mistede penge.

Det vil være meget billigere for en entreprenør at betale "extra" for en trykprøve da det kan være meget dyrt at rette fejl hvis testen ikke bestås, samtidig kan man spare tid på at sikre klimaskærmen grundigt.

  • 5
  • 2

Det er vel som med energimærkerne:
Der er klagegebyr, og skulle man få medhold, så skal der udarbejdes en ny rapport, som man sandsynligvis ikke har noget at bruge til.
Altså: antallet af klager holdes nede, og straffen for fusk er minimal.

  • 5
  • 2

Sørg for at det er ejeren af byggeriet der skal stå for at få udført trykprøvningen. Så bliver det et fokus at få udført trykprøvningen korrekt istedet for, at fokus for virksomheden, der udfører trykprøvningen, er at få det godkendt så nemt så muligt så entreprenøren benytter en igen ved næste byggeri.

  • 4
  • 1

Man kunne imødegå meget fusk, hvis trykprøver blev offentlige for ejendommen til visning på Boligejer.dk på lige fod med energimærkerne.
Her kunne man så se hvem der havde udført dem og resultatet.
Noget andet er selve programmellet til udstyret, som ikke burde kunne tilrettes for de kontrollerede data, og de indtastede fakta for den undersøgte ejendom, hvilket ville sikre at der ikke kan kopieres trykmålinger fra et hus til et andet.

  • 3
  • 2

Lufttætheden er et forholdsvis nyt problem grundet ændringerne i BR.
For 10 år siden blev der etablerede en certificeringsordningen med henblik på at give byggeriets parter mulighed for at vælge en ”godkendt” person til udførsel af blowerdoor testen. Dvs. at der også blev en mulighed for at stille et krav i BR om, at personen der udfører en prøvning skal være underlagt en kontrol. Den mulighed ligger åben for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Når nu vi er ved lufttæthed, så er der desværre også en del, som vil opleve, at deres nye hus efter få år bliver mere utæt. Dette vil meget ofte være begrundet i de anvendte materialer i dampspærresystemet.
Lige som der skal stilles krav til personen der udfører blowerdoor testen bør der også stilles krav til levetiden i det anvendte dampspærresystem.

  • 6
  • 0

Godt at der kommer fokus på det. Det er som om den moral vi møgsommeligt har opbygget siden vikingetiden er ved at gå helt og aldeles tabt i jagten på profit. Vi skal have flyttet fokus tilbage på ærlighed og redelighed igen og de eneste, der kan drive den udvikling er os forbrugere. Vi skal til at stille krav og vi skal være parate til at gå efter kvalitet istedet for laveste pris. Som samfund har vi langt hen af vejen råd til det. Så det er bare med at sætte igang :)

  • 5
  • 1

Den udvikling skal drives ligesom den bliver med al anden handel. Forbrugerne skal nok finde ud af at dele deres oplevelser med andre og hvis forbrugeren har fokus på kvalitet istedet for pris så skal det nok brede sig. Jeg er ikke så bekymret for manglende værktøjer mod svindel og dårlig moral. Jeg er mere bekymret for hvordan vi får dette skift i til at ske i forbruger segmentet.

  • 3
  • 1

Vore huse bliver så tætte, at det er ubehageligt at opholde sig i dem - trods genveks ventilation, som trods årlig rengøring, genererer en masse støv. Indblæsning og udsugning ligner museskind efter et halvt års brug. Derfor åbnes vinduer jævnligt i længere tid - og det er en fryd, at indånde ren naturluft - frem for denne maskinluft! Sådan har vi haft det alle årene, i vort ti år gamle hus, som blev bygget efter netop disse BR - tæthedsregler. Så hvorfor al denne ulejlighed med tætte huse, trykprøvning m.v. - når frisk naturlig luft, via et åbent vindue er så skønt?

  • 5
  • 1

Der er flere aspekter i disse sager med alt for tætte huse
For det første
Så vil folk have det billigste derved bliver de styrringer der kan fås til de ventilationsanlæg også den mest skrabede fo der kan fås nogle hvor der er helt styr på fugt med alarm til telefonen og så videre
Og så med det tætte hus jo mere vi ånder inde i huset jo mere fugt så der vil være en riciko for fugt og skimmel svamp hvis vi ikke ventilere
Men det er de færreste der ved at sådan et ventilationsanlæg skal have skiftet filter 2 gange åligt minimum og renses en gang i mellem og så ved en hus handel så bliver de informationer ikke givet vidre og så når folk begynder at døje med div problemer så er skaden sket
Men dermed ikke sagt at det er i orden ikke at trykprøve for når der er et krav for det skal da overholdes
Men er vi intereseret i at vore huse er så tætte og får vi luftet ud eller skiftet det luft der er nødvendig og vil vi betale for at vi har et ventilationsanlæg der kører 24-7
Og vil vi betale for at vi er sikre på at det er overvåget så det virkelig kører 24-7 😉

  • 0
  • 1

JEg undrer mig også over idéen, med mindre der er sprunget en atombombe udenfor. Nu skal man i stedet bruge strøm på at ventillere sig ud af de tætte bygninger. Og hvor meget er der SÅ sparet?

  • 1
  • 1

Man kan da godt tænke sig at folk får hovedpine, og at der kan komme fugtproblemer. Især hvis der er mange mennesker i huset, men i dag bygges der jo så stort så der er meget plads, men jo større der bygges, jo mere energi bruges der. Og jo mere moderne hus, jo mere kræver folk gulvvarme og dejlige temperaturer året rundt, i stedet for at tage en trøje på om vinteren, og smide det meste af tøjet om sommeren. Om sommeren skal der nu køleanlæg til.

  • 2
  • 1

Der er snart så mange regler, at det er "for meget". F.eks. tvinges sælgere til at betale energieftersyn af et hus til salg, selv om køberen måske vil rive hele huset ned og bygge et nyt. I sidste ende er det jo nok køberen der betaler, da husprisen bliver "det" dyrere.
I stedet kunne det være frivilligt, så sælger kunne bruge det som en reklame, akkurat som nogle kan få lavet FDM brugtbilstest af deres bil. Så kan købere der føler sig trygge ved det vælge den bil, og andre "gør det selv" folk kan vælge en uden.

  • 3
  • 0

Og ventillationsanlæg bruger strøm. Hvis motorerne sidder hvor varmen gør nytte, gør det ikke så meget om vinteren, men om sommeren er det spild, og skal måske endda fjernes mød køleanlæg som også bruger energi.
For nogle år siden, viste DR (tror jeg det var) et program, hvor der i en boligblok blev gået igennem hvor der kunne spares på varmen.
Varmerørerne (dem til varme i radiatorerne) som der vel kun er varmt vand i i fyringssæsonen havde ikke tilstrækkelig med rørisolering. Der blev regnet på hvor meget der kunne spares ved at isolere dem endnu mere.
Jeg tog mig til hovedet.
Det er nede i kælderen, hvor der tørres tøj på en tøjsnor (ikke alle bruger tumbler), og al varmen går jo ikke til spilde, das en del varmer stueetagen op ovenover. Det var et program med fokus på CO2 udslip og ikke hvem der skal betale varmeregningen.
Hvis de rør ikke varmede, skulle der nok en radiator op i stedet, eller også ville der blive fugtproblemer.

  • 1
  • 3

Jeg har lige siddet og læst lidt af de kommentarer der er herinde.
Jeg kan se forholdsvis mange mener, at huse stadig skal være utætte, og er nervøse for om vi får nok friskluft.
Det er også korrekt, der skal kunne udskiftes luft, om det så er igennem ventilation, vinduer eller gamle vinduesventiler er umildbart ligemeget.
Men en af de problemstillinger der er kommet siden de utætte huse, som mange omtaler som gode, er mere isolering. Det medfører at der er en større temperaturgradient igennem isolering, her hvor flere organiske materialer er placeret, spær og andet. Det betyder at vi får en kondensering i dette lag, hvor kondenseringen førhen typisk ville forkomme i loftrum eller på ydersiden af konstruktioner, hvorfra det kunne ventileres væk. Det kan det ikke når kondenseringen sker i isolering med mere eller mindre stillestående luft.
Det er også en af de problemstillinger man ser i loftrum, når loftkonstruktions efterisoleres uden en dampspærre tætnes.
Det er derfor testen udføres med ventilationsåbninger lukkede. så det kun er de utilsigtede utætheder der dokumenteres. Derefter kan vi så tage en snak om hvilken metode af udluftning der er bedst, for alt i alt er det jo et spørgsmål om vi helst vil betale for nye filtre eller om vi vil betale for at varme kold udeluft op.
Derudover er der flere der spørger til om man vil betale for ventilation i strøm, jeg har for nogle år siden lavet energiberegning (teoretisk), hvor grænsen på de 1,5 l/s pr. m², passede meget godt overenes med at det var her et standard ventilationsanlæg i et 150 m², standard isoleret T-hus gav overskud ved et gennemsnitligt varmegenvindingsanlæg.

  • 2
  • 2

gav overskud ved et gennemsnitligt varmegenvindingsanlæg.


Jeg har også regnet mig frem til at jeg vil spare mere i varme, end det koster i strøm.
Jeg har eftermonteret et Nilan-anlæg i et sen-90'er hus,
Formålet var at kunne filtrere luften aht. pollen-allergi, så det var bare en løselig beregning, som ikke var afgørende. Jeg ville bare sikre mig at regningen ikke løb løbsk.

Men det har givet et meget bedre indeklima. Først og fremmest er der ikke længere fugt på vinduerne. Det beror nok mest på husstandens manglende evne til til at lufte ud :-)
Men vi er glade for anlægget

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten