menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Da stormen Allan jog ind over Danmark for godt et år siden med rekordvindstød på over 53 meter i sekundet, var den tæt på at medføre et elmæssigt blackout på Sjælland. Det fremgår af en minutiøs gennemgang af begivenhederne i elsystemet, som statslige Energinet.dk netop har offentliggjort.
Allan er senere blevet klassificeret som den stærkeste orkan siden 1999, og på sin vej østover satte den først det vestdanske og siden det østdanske elsystem under stort pres. I Østdanmark så meget, at Energinet.dk forberedte en afkobling af 500.000 elkunder, hvilke er allersidste station før et egentligt blackout.
I Vestdanmark begynder miseren, da en af elsystemets motorveje på 400 kV kobler ud mellem Sønderjylland og Vejle – efterfulgt af en udkobling af et af 400 kV-kablerne til Tyskland.
Klokken 15.42 sker der ydermere en fejl på en transformerstation i Fraugde, som medfører, at storebæltskablet ikke mere kan transportere strøm mellem landsdelene.
I stedet intensiverer man importen fra Norge, og kraftværkerne i Vestdanmark sættes i beredskab, men klokken 15.20 begynder vindmøllerne igen at producere efter at have været koblet ud på grund af den stærke blæst, og presset på systemet mildnes.
Værre går det for sig i Østdanmark, hvor stormen i mellemtiden er ankommet. Klokken 16.21 vælter et træ, der rammer en 132 kV-linje mellem Allerød og Stasevang i Nordsjælland, som pludselig kobler ud og udløser en såkaldt kaskadeeffekt.
Udkoblingen falder sammen med en forholdsvis banal fejl på Kontek-kablet til Tyskland, som skal have en vis effekt for at starte igen efter fejlen, men det kan systemet ikke levere. Derfor kobler jævnstrømsforbindelsen til Tyskland helt ud, forklarer gruppeleder Johannes Dalegaard Guldbæk fra Energinet.dk.
Også det store sjællandske reservekraftværk Kyndby ryger ud i kaskadeeffekten, og de to havmølleparker syd for Sjælland er ligeledes stoppet.
Samlet set er det sjællandske elsystem nu ekstremt presset. Elnettet er nemlig designet til at kunne klare, at ‘den største enhed’ kan falde ud, uden at nogen mister strømmen. Men allerede nu er der sket en række ting – samtidig med at også forbindelsen til Fyn-Jylland er ude.
Hvis der sker flere store hændelser – f.eks. hvis en af 400 kV-forbindelserne til Sverige bliver ramt – risikerer Sjælland at blive mørklagt ved et blackout. Derfor ser Energinet.dk klokken 17.00 ingen anden udvej end at forberede en såkaldt brown-out. Det vil sige at foretage en kontrolleret udkobling af 500.000 sjællandsk elforbrugere – i praksis foretaget af Dong Energy og Seas NVE.
Klokken 17.25 lykkes det for Energinet.dk at komme frem til stationen ved Fraugde på Østfyn og igen få den elektriske storebæltsforbindelse op at køre, så Østdanmark kan forsynes fra vest, og situationen er ikke længere er så sårbar.
Johannes Dalegaard Guldbæk var selv på vagt i kontrolrummet den 28. oktober 2013, hvor rekordstormen for hen over landet. Det var noget af en intens oplevelse – ikke mindst fordi taget på Energinet.dk’s bygning blæste af i samme storm, fortæller han:
»Vi forberedte os, så godt vi kunne, på stormvejr, men ingen havde vist forestillet sig, at stormen ville bevæge sig så hurtigt, og at den ville blive så kraftig. Normalt er det jo ikke et problem for os og elsystemet at håndtere et stormvejr,« siger han.
Udkobling af forbrugere er et af de redskaber, der altid har ligget i værktøjskassen for selskaber som Energinet.dk. Det har ikke været i brug i Energinet.dk’s levetid – dvs. siden 2005.
Følgende passage får mig til at græmmes:
"klokken 15.42 udkobler en 150 kV transformer ved Fraugde på Østfyn. Den er afgørende for den elektriske Storebæltsforbindelse, [...]
Fejlen i Fraugde kan ikke løses fra afstand, den kræver, at der sendes en mand til stationen. En vedligeholdelsesvagt fra Jylland bliver sendt mod stationen i Fraugde, men trafikken på motorvejen er gået i stå på grund af uheld på Lillebæltsbroen. Derfor må en anden ansat dirigeres fra sit hjem i Odense mod Fraugde."
Når der er varslet en storm i den kaliber, burde der på forhånd være udstationeret en mand med en madpakke på alle de vigtigste knudepunkter.
"forholdsvis banal fejl"
"reservekraftværk Kyndby"
Det minder lidt om stoppede kloakriste før skybrud ; simple ting som kan ordnes inden uvejret hvis man får passende varsel. Kan en køreplan for at tjekke simple ting være nok til at sikre svage punkter i god tid ?
Så har man stadig en vis robusthed i systemet til at tåle de store fejl som man ikke kan gøre noget ved.
Er elsystemet vigtigt nok til at låne en pansret mandskabsvogn til at nå frem til trafoer selvom træerne vælter på vejene?
Gad vide hvad de har af kommunikation ved strømafbrydelser/brown out. Googler man lidt vil man se at uden rigtig strøm virker mobilmaster ikke. Så i den situation kan man frygte at deres forbindelse til teknikkere ryger da man kan frygte de kun har en mobiltelefon. Så er der kun danske radio amatører tilbage...
Men dette plot har de nok også en plan for ;-)
Et så vigtigt kontrolrum burde på ingen måde kunne påvirkes af, hvorvidt der er tag på bygningen eller ej.
Det burde være placeret i en bunker, og med det redundante kontrolrum placeret på en anden adresse.
Det koster penge, ja, men der er peanuts ifht at lave bare et enkelt black out.
/J
"Normalt er det jo ikke et problem for os og elsystemet at håndtere et stormvejr"
Okay. Kan vi af dette lære at man hos Energinet.dk har designet fallbackplaner efter 'normalt'?
Jeg har ved selvsyn set hvordan det går når man ikke efterprøver bare de mest banale fejlscenarier. Alverdens fine rapporter, powerpoints og tegnerier på whiteboards er intet værd, når virkeligheden beslutter sig for ikke at gøre som designeren har tænkt
@Thomas Gade: Nej, pansrede mandskabsvogne udlånes kun til brug ifbm fødende kvinder. Alt andet ville være unødigt ressourcespild...
Mig? Jeg har en nødgenerator - som afprøves flere gange årligt - og en brændeovn. Er jeg mon en skabs-doomsday-prepper?
Det er vel på tide at planlægge et Storebæltskabel nr. 2. Både som redundans i netfejl situationer men også fordi det nuværende kabel udnyttes med næsten konstant fuld kapacitet.
Hvis et nyt kabel bliver lagt 50 km nordpå kan det måske også undgås at et skib der glemt hive ankeret op river begge kabler over med få sekunders mellemrum.
Forløbsbeskrivelsen viser også at vindstille ikke er det eneste problem for vindmøllerne. Hvis det stormer kan vi heller ikke regne med strøm fra vindmøllerne.
Men set på den lange bane er forsyningsstabiliteten på elnettet da forbedret løbende. Jeg synes ikke jeg har oplevet strømafbrydelser siden der var blackout i 2003. Så hvis jeg husker ret, så har vi rundet godt 10år uden afbrydelser.
Hvorfor? Jeg tvivler på at det er noget som familien Danmark vil betale for da det er en hændelse der sker med års mellemrum...
Ja, og sker der ingenting så brokker man sig over at der bliver brugt penge på at folk sidder og spiser madpakke..
Men hvis jeg lige låner "Kaptajn Bagklog"-hatten, så skulle de have brugt VSC i stedet for LCC - så havde det slet ikke været et problem at køre uden den 150 kV station.
Normalt placerer man den slags kontrolrum indkapslet i beton af præcis samme årsag.
Taget i betragtning hvad det samlede budget er, ville omkostningen til at have 100 elektrikere siddende på vagt i et par døgn om året end ikke kunne ses i årsregnskabet.
Tekniske systemer designes normalt med en defence-in-depth, hvilket vil sige de er robuste overfor flere fejl - altså en kaskade af fejl.
Jeg synes egentlig, som beskrevet, systemet var robust.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at der i forløbet var hændelser - anset for usandsynligt eller ej - som efterfølgende bør give anledning til ændringer.
F.eks. Kablet til Tyskland: måske burde der være en x MW generator til denne nødstart af kablet. Måske kan det være forberedt og bare kræve udstationering af eet af de eksisterende nødgeneratorsæt (som er på bil) når storm/orkan varsles.
Bemanding af andre vitale knudepunkter: ja, hvorfor ikke ?
Iøvrigt forekommer brown-out af 500.000 forbrugere voldsomt ....
Er der ikke en mere balanceret mulighed ? Eller har vi glemt den mulighed ? På samme måde, som det vist nok ikke er muligt at holde tog og metro kørende uden at give forbrugerne spænding tilbage ? Måske mangler der en bedre opdeling af forbrugerne med prioritet til kommunikation, hospitaler, transport, forbrugere og sidst industri ? Ordet er selektiv ind- og udkobling.
Det er altså ikke korrekt. Mobilnettene har nødstrøm og realistisk set, så bør de kunne holde sig kørende i mindst 6-8 timer - måske længere. Sidst der var en stor landsdækkende strømafbrydelse, holdt de store mobilnetværk over 6 timer uden problemer. Visse mobilselskaber havde dog problemer, da nødstrømmen fejle et par kritiske steder i netværket.
Men mig bekendt så udstyrer alle elselskaber nøglemedarbejdere med Tetra radioer, som ikke har problemer med forbindelsen under størmudfald - ligesom resten af beredskabet også har Tetra radioer.
Hvad er der i vejen med "reservekraftværk Kyndby"? Du ved godt hvad et reservekravtværk er, ikke???
mon ikke industri kommer før forbrugere.
hm lidt google - så kan man tro på det eller ej - altså om nettet er stabilt.
Mht Tetra - er det ikek stadigt et ret åbent spm ?
http://www.information.dk/telegram/476684
http://www.computerworld.dk/art/167393/3-n...
Google "Derfor gik 3's netværk helt i sort" og få den korrekte version ;-)
Mht. TDC så skyldes de fleste problemer kapacitetsudfordringer, da en række mobilmaster helt som planlagt koblede af.
Der vil altid være problemer med kapacitet og udfald under en strømafbrydelse. Tidligere har Telia også haft problemer under en stor strømafbrydelse, men under ét så er mobilnettene rimelig modstandsdygtige set i forhold til de (manglende) krav, der stilles til dem. Specielt efter 2003 er strømudfald noget man i branchen har haft fokus på.
Tetra nettet kører efter helt andre krav og hver Tetra mast har egen generator, hvor mobilnettene primært kører nødstrøm via batterier.
Tetra er defacto fall-back systemet for alle samfundskritiske civile funktioner i Danmark.
Mere spændende læsning - google "Kan mobilnettene i Danmark klare en landskatastrofe eller terrorhandling?"
I de planer jeg har set for frekvensaflastning (eller forbrugsaflastning) er der ikke taget hensyn til om forbrugeren er privat, industri, hospital m.m. De enkelte netselskaber er forpligtet til at lave automatisk udstyr der frakobler en hvis procentdel af forbrugerne i forskellige step (varierer om vi snakker Østdanmark eller Vestdanmark) og ligeledes lave en plan for manuel frakobling af forbrugerne på ordre fra energinet.dk (igen en hvis procentdel pr step). Det eneste krav er at produktionsenheder over 1,5 MW friholdes (Meget logisk da man kun ønsker at frakoble belastning).
Alle kunder, der er tilsluttet elnettet i Danmark, er tilsluttet under de samme betingelser. Det er underordnet om der er tale om industri, hospital eller privat kunde. Ønsker kunden en yderligere sikring (f.eks. redundante systemer) kan de betale de faktiske omkostninger for at netselskabet installerer det nødvendige udstyr. Som udgangspunkt er alle kunder tilsluttet under et kriterier der kaldes N -1 (normal situation, minus en tilfældig komponent). Kunder der er tilsluttet net hvor N-1 ikke er overholdt, skal kunne tilsluttes en af netselskabernes nødgeneratorer. Hvis der er mere end en samtidig fejl i nettet, er netselskabet kun forpligtet til at genetablerer forsyningen hurtigst muligt (dvs. ikke under en storm). Selv om man har betalt for en ekstra udbygning af nettet, er man ikke garanteret at netselskabet kan leverer strøm til en. Vil man være helt sikker, må man selv etablerer (mindst) en nødgenerator som man selv står for at drifte.
Produktionsenheder er ikke omfattet af krav om reserveforsyning (N-1). Hvis der er fejl i nettet, kan de ikke producerer og netselskabet udbetaler (normalt) ikke kompensation. Ønsker de en bedre forsyning, er de velkommen til at betale de faktiske omkostninger på lige fod med alle andre kunder...
Som radioamatører, har vi faktisk et ganske omfattende net af analoge repeatere:
http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_...
http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_...
Udstyr, der er drevet og financieret privat, og som principielt kunne indgå i et beredskab, hvis der blev opsat UPS/Batteri på de mest velegnede lokationer. Vi ville naturligtvis ikke kunne indgå i selve planlægningen af et sådant beredskab (jo måske er der enkelte har den viden), men vi kan stille med udstyr.
Dette er en velkendt model fra andre lande, f.eks. vores nabo mod nord:
https://www.nrrl.no/nrrl/guests-in-la/309-...
..men i Danmark har man fra myndighedernes side klart meldt ud, at man ikke har interesse i sådan et samarbejde.
Lad os håbe det ikke bliver nødvendigt - jeg lover dog at have et par opladede stationer på lager, hvis Aarhus lukker og slukker :-)
mvh
Burde alle de små decentral kraftvarmeværk ikke også være sat til at lave EL inde stormen kom?
"Klokken 16.21 vælter et træ, der rammer en 132 kV-linje"
Burde et træ, der risikerer at falde ind i en højspændingsforbindelse ikke være fældet / kraftigt beskåret lang tid inden stormen?
Jeg har altid været overbevist om hospitaler, har en generator, som kan startes hvis der er strømafbrydelse, således at de kan foresætte.
Hospitaler har nødstrømsanlæg der som minimum dækker kritisk forbrug.
Enkelte har til hele behovet.
Tak for den faglige forklaring som jo netop understreger, at der ikke er tænkt over / planlagt for mere selektiv udkobling / genkobling.
Når jeg f.eks. pegede på tog og metro var det fordi det kun vil føje spot til skade, hvis xxx.000 mennesker strander i vores byer og ikke kan komme hjem. Udover følgeproblemerne med børn i institutioner, mindre børn som ikke kan være alene (og da mobilnettet er nede ikke kan hentes / passes af naboer), ældre som ikke kan være alene, SÅ er det absolut ikke et ønskescenarie at have xxx.000 mennesker som skal underbringes (= bespises, gives husly og varme, toiletforhold, osv) under et nedbrud. Det viser enhver nyheds-video fra andre, katastrofe-ramte, områder.
Hvis den retablerede kapacitet, eller restkapaciteten under delvis nedbud, (som artiklen beskriver), IKKE er tilstrækkelig, så er det da sund fornuft at foretage selektiv udkobling/ indkobling baseret på en samfundsmæssig prioritering - den jeg forsøgte at antyde i mit indlæg.
Men det har vi altså ikke - måske vil den foreliggende redegørelse give anledning til revurdering ?
I øvrigt forekommer N-1 scenariet meget tyndt ...... godt det ikke er til søs eller i krig.
Min risikoplanlægning er normalt af en helt anden dybde.
Der er ingen tvivl om at man kan indføre bedre (dyre) beskyttelsesprincipper, men det grundlæggende er at alle kunder er ens og betaler det samme for en tilslutning.
Helt enig, men problemet ligger i den måde som nettet er opbygget på. Man kan godt have en selektiv udkobling for meget store kunder (f.eks. metroen, sygehuse m.m.) men det vil forudsætte at de er tilsluttet deres egen udføring på f.eks. 60/10 kV stationen og at der ikke er andre kunder der forsynes via disse udføringer (Det nye sygehus i Skejby og i Gødstrup har f.eks betalt for en sådan særlig udføring og en ekstra 60/10 kV transformer m.m., jeg har ikke kenskab til om disse belastninger er pivoteret højt eller lavt). Rent elektrisk vil det være smart at frakoble sådanne store belastninger, da de har nødgenerator og derfor bør kunne køre videre, men samtidig er der en risiko for at nødgeneratoren ikke virker og man sætter liv på spil. Men der kan ikke gives nogen garanti for at de kan have strøm alligevel, da fejlen kan være på 60 kV nettet, eller helt oppe på 150 kV nettet og derved lamme meget større områder. Derfor skal samfundsvigtige installationer have deres egen nødgenerator og gerne to, hvis den ene skulle fejle.
Et nok så redundant system kunne ikke have hjulpet de 10 millioner europærer som mistede strømmen i en time i 2010: http://www.energinet.dk/DA/El/Nyheder/Side...
Jeg forstår fuldt ud argumentationen og rationalet vedrørende e.g. sygehuse. Det kræver ikke megen viden at designe et system med en punkt-belastning.
Anderledes kompliceret er det f.eks. at sikre tog- og metrodrift - fordi forbruget er decentralt. Jeg har forstået, at kørestrøm fødes ind et antal steder. (Jeg ser, måske fejlagtigt, helt væk fra den nødvendige signal-styring).
Man kunne for eksempel forestille sig, at regeringen stillede opgaven: hvordan kan man sikre en togdrift som kan tømme byerne for borgere hvis en brown-out i en landsdel optræder ?
Hvis, og det er måske ikke korrekt, diskussionen begrænses til elektriske tog, hvordan opretholder vi kørestrøm under en brown-out = begrænset effekt til rådighed ?
- det kan jo være, at det så handler om at prioritere det radiale net frem til Banedanmark/Metro anlæggene ?
- det kan jo være der skal bruges nogle få ekstra radialer ?
- det kan jo være Banedanmark skal trække nogle langsgående kabler til erstatning for radialer (med reduceret drift kan en radial måske trække naboforsyningspunktet gennem et langsgående kabel).
Som andre har skrevet, så handler det om at indbygge redundans og backup, herunder "gracefull fall-back".
Måske er principperne, som Michael Rangård beskriver, bare ikke gode nok i det moderne samfund ?
- var det ikke derfor 0,4 og 10/20 kV er levet gravet ned - for at forbedre forsyningssikkerheden?
"Det må da nemt kunne ordnes med Digitaliseringen, hvor man lige finder siden med transformatoren, kobler på med NemID og skriver 'Start' eller trykker på [Start]" mener iDims-operatør Camilla, medens dette indlæg også lige bliver opdateret på hendes egen blog, samt Twitter og Facebook.
/Dumsmart Off
Men Camille har nu lidt ret, da Energinet.dk ikke har gennemtænkt/ofret tilstrækkelige tanker på it-sikkerhed, så det var måske muligt med 'remote genstart'. Snavsetøjet er til offentlige skue ..http://www.version2.dk/artikel/intern-rapp...-
Tror ikke på, at vores uheldige, offentlige, kvasioffentlige og betroede virksomheder går meget op i Lean. Jo måske har de haft kursus og fik et 'diplom', samt der står lidt paptalk herom i personalehåndbogen.
Omtanke, tænke lidt længere end til 'næste måltid' - den type rettidig omhu, og en solid struktur til at drive vitale samfundsopgaver, de lever i 2000'tallet under slogan om 'grøn dit og dat', 'politisk korrekt', 'vækst', 'digitalisering', 'svinge plastickortet' etc. samt 'mobil'.
Til at magte uvejr, storm samt høj søgang.. tilmed bestandige uroligheder også i fremmede havne, så har vi hver dag brug for et fuldbefarent, aktivt og kompetent mandskab på Borgen - ikke en flok kontorister og landkrabber, der uden kompas prøver at sejle langfart.
Endnu en officer på Borgen opgav og forlod skuden ..http://www.politiko.dk/nyheder/kommentator...
http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/St...
"alle reserveanlæg i Jylland sat til at køre med en drift, der gør, at der hurtigt kan skrues op eller ned"
"det store sjællandske reservekraftværk Kyndby ryger ud i kaskadeeffekten."
Det er åbenbart et der står i reserve, men hvad er det mere præcist ?
Står det klar til start (men stille), eller sættes det igang når der er udsigt til problemer?
De jyske reserveanlæg (og net) og det sjællandske net kørte i "skærpet drift", så spørgsmålet er om Kyndby ikke kunne understøtte nettet pga en simpel fejl som kunne være fanget i et forhåndstjek på dagen ?
Eller er det kaskadeeffekten der gør at selv velfungerende anlæg ikke kan opretholde driften?
Skelner man mellem "reserveanlæg" og "reservekraftværk" ?
Kører man Monte Carlo-modeller for at finde de mest kritiske steder i nettet ?
Kaskadeeffekt betyder at en fejl medføre at den næste enhed/komponent bliver overbelastet og ligeledes fejler og derefter den næste osv. indtil man får afbrudt for det fejlramte område og isolerede fejlen. Kaskadekobliner anvendes nogle gange bevidst når en indfødning er så svag (i forhold til den primære indfødning) at fejlen først kan detekteres efter at den primære indfødning er afbrudt. Følgefejl opstår ofte når der ikke er effekt nok til at føde fejlen og beskyttesesudstyret derfor ikke får energi nok til at registrerer en fejl. (hvis der ikke er nogen spænding, er der heller ikke nogen strøm og så bliver der ikke registreret en fejl). Principielt er det ikke en fejl at der ikke er spænding og strøm da man kun ønsker at frakoble den del af nettet der reelt er fejlramt og øvrige områder skal hurtigt kunne genindkobles.
Et reservekraftværk er et kraftværk der er varmet op, spændingssat og klar til at producerer på meget kort tid, hvis der skulle opstå effektmangel i netværket eller at en af de øvrige produktionsenheder svigter eller bliver fejlramt. Mig bekendt er det ikke et krav at det snurrer rundt. Det bliver betalt for at stå klar og står klar hele tiden, uanset om der er udsigt til fejl i nettet. Der kan ikke være en kendt fejl på et reservekraftværk, som man ikke har rettet endnu. Et reservekraftværk kan være en dieselgenerator, gasgenerator el. lin. Et reservekraftværk behøver ikke at producerer, men den skal være klar til at starte op. regulerekraftværker tager sig af den hurtigste regulering.
I artiklen her er det beskrevet at kaskadeeffekten var skyld i at reservekraftværket blev frakoblet og derfor ikke kunne benyttes (underforstået: før den del af nettet er genetableret). Denne kaskadeudkoblin sker altså samtidig med at der er en "banal" fejl på forbindelsen til Tyskland, ikke en fejl der har været der i flere dage, men en fejl der er opstået her og nu, men som desværre sker på et tidspunkt hvor man ikke har tilstrækkeligt med effekt til at spændingssætte strækningen uden at risikerer at overbelaste det øvrige net. (og derved endnu flere udkoblinger og måske at hele nettet går dødt).
Jeg kender ikke til begrebet "Monte Carlo-model", men sidder næsten dagligt og regner på om EnergiMidts 60 kV og 10 kV net overholder dimensioneringskravene. Dvs. N-1 beregninger (reserveberegninger) både for nettet i normalkobling og under midlertidige omlægninger.
150/132 kV og 400 kV nettet er dimensioneret for flere fejl (mener de kalder det for N-1-1) end 60 og 10 kV nettet, men i denne situation har de en fejl på DC-forbindelsen til Tyskland, en afbrydelse af DC-forbindelsen til Jylland/Fyn og en fejl på 132 kV nettet der gør at to vindmølleparker og et kraftværk er udkoblet. Derfor overvejer de at bortkoble belastningen hvis der skulle opstå flere fejl og laver de nødvendige forberedelser for dette, for at kunne opretholde forsyningen til flest mulige kunder.
Jo, og den er også blevet forbedret. 90% af de fejl der var på luftledningerne skyldes nedfaldende grene, lynnedslag m.m. dem har man ikke på kabler i jorden og der er derfor markant færre fejl på nettet. Risikoen for raveskader var selvfølgelig minimal ved luftledninger, men så havde man påkøreseler i stedet...
Om vores net er sikkert nok? Der er strøm ved kunderne 99,99 % af tiden og vi er et af de lande i verden der har den højeste forsyningssikkerhed, men den kan altid blive bedre...
De store jyske (og fynske) kraftværker er alle grundlast kraftvarme enheder, der alle er i drift i fyringssæsongen.
På Sjælland har ud over de store kraftvarmeværker Kyndbyværket. Kyndby er bygget som decideret spidslastværk med to oliefyrede gasturbiner og to oliefyrede damp blokke. Gasturbinerne kan umiddelbart startes og levere fuld effekt inden for få minutter. De to dampenheder er ligeledes bygget for hurtig opstart, og kan normalt være på nettet med fuld effekt inden for 1-1½ time. Men da oliefyrede enheder uden varmeproduktion er rimeligt kostbare i drift, starter man kun Kyndby op når det er absolut nødvendigt, under normale markedsvilkår kan der stort set aldrig betale sig. På et tidspunkt har jeg set en statistik hvor Kyndby havde kørt mindre end 100 timer på et år.
Min generelle erfaring siger mig at reserve materiel der ikke bliver brugt, har en tendens til at fejle når man endelig skal bruge det. Det gælder storset for alle slags maskiner, skibes nødgeneratorer, fly, biler, svenske beredskabslokomotiver m.m. selv en reservecykle er altid flad når man skal bruge den.
På sygehuse har man nødgeneratorer, men nødgeneratorer der næsten aldrig bliver brugt fejler ofte når der endelig er brug for dem, så hvis man virkelig skal have en sikker forsyning, køre man på sine egne generatorer til hverdag, og bruger nettet som nødforsyning, nettet er så stort så et enkelt sygehus ikke påvirker det nævneværdigt.
Jeg kan varmt anbefale dig at bruge en aften på Monte Carlo princippet, der er gode chancer for at du kan bruge det til noget i dit arbejde.
Det gør nok ikke megen nytte til N-1 modellering, men hvis du f.eks er interesseret i at estimere hvor meget mere end N-1 du har, vil det være en god metode.
Ja men det største problem med luftledninger er at en orkan eller islag går til angreb på hele nettet på en gang. Graveskader (og mastepåkørsler) er bare en skade ad gangen.
Det ville kræve at man kunne gå ind på de lokale forsyningsselskabers 10kV net og koble enkelte transformerkiosker ud. Som jeg har forstået det ville Energinet udkoble et antal 60kV linje, med alle forbrugerne i de pågældende områder.
Nettet blev holdt af de svenske forbindelser, så hvad gjorde belastningen så hård at Kyndby faldt ud ?
Jeg ser to muligheder :
1) Kyndby er ikke beregnet til at bære systemet i så hård belastning, og ophørte som forventet.
2) Kyndby er beregnet til at bære (del-)systemet i så hård belastning, men havde en fejl så den måtte standse.
Begge muligheder rejser yderligere spørgsmål; hvis 1 så - hvorfor er Kyndbys opgave ikke at stabilisere systemet på det mest kritiske tidspunkt ?
Hvis 2 så - hvilken fejl gjorde at Kyndby ikke klarede opgaven, og kan en sådan fejl findes ved at teste lige før brug ?
Nu er Kyndby ikke bare Kyndby ; som Leth nævner er der to hurtige gasturbiner (2x60 MW) og to langsommere dampblokke (2x260 MW).
http://www.dongenergy.com/da/forretningsak...
Hvilke enheder kørte hvornår?
Klokken 14 ved man fra Jylland at der kl 16-17 vil være sandsynlighed for ledningsproblemer på Sjælland (især de lavtliggende); det er jo den vej stormen vil gå ifølge prognosen. Man har derfor 2 timer til at forberede reaktioner på ujævn strøm.
I både Jylland og Sjælland synes situationen at vise at den normale N-1 er optimistisk; der var 3 store fejl i Jylland (plus at Horns Rev manglede) og 3 store fejl på Sjælland (plus at Rødsand manglede).
Jeg går ud fra at det var derfor systemet startede de jyske reserveværker så N øges igen til at kunne tåle 1 udfald mere, men Sjælland gjorde/kunne ikke.
(Den manglende Storebælt tæller med begge steder da den sendte strøm i begge retninger på hver sit tidspunkt.)
I hvilken grad påvirkede de 3 fejl hinanden ? Er sandsynligheden for fejl større når enhederne presses ?
N-1 scenariet bruger vel den antagelse at fejl kommer tilfældigt og uafhængigt, så hvis N-1 hurtigt bliver til N-3 bør man regne på et andet scenarie.
Selvom jeg er glad for havmøller, bør de ikke tælles med på forhånd i produktionsantallet N i starten af en storm - blir de det ?
På stormens bagkant er møllerne til gengæld pålidelige, og kraftfulde.
Heldigvis kom havmøllerne igen på de rigtige tidspunkter til at støtte systemet. Mon der er en fordel i at vælge et antal Enercon så de kan producere delvist mellem 25 og 30m/s hvor de andre møller er stoppet ?
Kyndby kunne ikke levere pga at højspændingsnettet fra kyndby var fejlramt..
De "langsomme" kraftværksblokke levere strøm efter 21 minutter og fuldlast 6-7 minutter senere. Dvs at disse langsomme kraftværksblokke kan levere ca 500mw på under 30 minutter.
Gasturbinerne eller dielsemotorene bruges bla. til at levere egenforsyning til kyndbyværkets kraftværksblokke, ved et total blackout.
Nu er der jo også et arbejdsmiljø at tage hensyn til. De mennesker der arbejder i et kontrolrum, har krav på adgang til dagslys, ligesom f.eks. kontor ansatte.
Jeg kunne dog godt forestille mig at de har et nød kontrolrum i kælderen hos energinet.dk
De flest små decentrale-kraftvarme værker har gasmotorer. De kan koble ind på ca .30 sec.
Desværre er el nettet ikke lavet til at de byer, de er placeret ved kan køre ø-drift. Så selvom der står en fin motor og generator kan byen stå uden strøm pga. dårlig lovgivning.
Jeg gad også vide om der er nødstrøm til alle Dong gas pumpe stationer? eller om de også stopper når der ikke er el?
Det er ikke nemt (læs: billigt) at opbygge et system der kan få en mindre by til at køre i ø-drift og slet ikke hvis der er tale om flere enheder der skal sammenkøre med hver deres reguleringsfunktion. Men klart, udstyret findes og bruges i dag på store nødstrømsgeneratorer på f.eks. sygehuse, banker, datacentraler og virksomheder...
Det vil ikke være noget problem at dele nettet op i sådanne situationer så f.eks. hver 60/10 kV station fungerer som en selvstændig celle. Det er bare at afbryde for det overligende net og det kan gennemføres på meget kort tid. Problemet kommer når det enkelte kraftværk skal drive nettet i ødrift og selv stå for balanceansvaret. (produktion skal svare til forbrug hele tiden). Når de enkelte øer igen skal kobles sammen med det store fællesnet, er det bare at slukke for øen, vente i 10-30 sekunder og tilslutte sig det store net. Alternativet er at indbygge en synkroniseringsenhed i det lokale kraftværk, som søger for at tilpasse sig spændingen og frekvensen i det store faste net (igen en udgift).
Hvem skal hænge på denne udgift, som maksimalt vil være i brug et par timer hvert 3-5 år?
Det næste problem er så at sikre at det lokale kraftværk har energi nok til at føde en kortslutning så en simpelt fejl bliver frakoblet og ikke er skyld i at et hus brænder ned. Der er tros alt lidt længere (læs: støre kabelmodstand) fra kraftvarmeværket til forbrugeren, end der er fra en nødgenerator placeret på grunden...