Sjælland haler ind på hurtigt jysk bredbånd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sjælland haler ind på hurtigt jysk bredbånd

Illustration: Energistyrelsen

Det er blevet nemmere at streame tv-serier, spille computer og køre tunge algoritmer, hvis du befinder dig på Sjælland. Det viser de nye opdaterede tal fra Energistyrelsens årlige kortlægning af bredbåndsdækning i Danmark.

Historisk har Region Sjælland haft den dårligste dækning, mens Syddanmark historisk haft den bedste dækning med hurtigt bredbånd. Sådan er det stadig, men forskellene er blevet mindre fra 2018 til 2019. I 2019 er forskellen mellem regionen med den laveste og regionen med den højeste dækning med disse hastigheder faldet til 9 procentpoint fra 21 procentpoint i 2015.

Det betyder, at Region Syddanmark har oplevet en stigning i dækningen med 100/30 Mbit/s fra 89 procent i 2015 til 96 procent i 2019. I Region Sjælland havde 68 procent af regionens boliger og virksomheder adgang til 100/30 Mbit/s i 2015 – i 2019 er dækningen steget til 87 procent.

Dækning forstås i denne sammenhæng som den andel af husstandene, der har adgang til at bestille bredbånd af en vis hastighed – ikke om de i praksis har valgt at gøre det. På Energistyrelsens side Tjekditnet kan du se hvilken bredbåndsdækning styrelsen har registreret på din adresse.

Det betyder at Danmark efterhånden nærmer sig den politiske målsætning om at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd på mindst 100 Mbit/s download samt 30 Mbit/s upload i 2020. I dag har 93 procent af alle danske adresser adgang til hurtigt bredbånd, og tallet vokser støt og roligt de kommende år.

I Danmark er udrulningen af bredbånd markedsbaseret, d.v.s det er bredbåndsudbyderne, der selv sørger for løbende at udbygge dækningen. For at kompensere for manglende dækning i yderområder har politikerne uddelt 280 millioner kroner fra Bredbåndspulen, som tilskud til dækning i yderområder. Energistyrelsen har for nyligt lanceret en positiv evaluering af puljen, som viser, at 12.000 adresser har modtaget tilskud siden 2016 og at puljen har været medvirkende til at flere danskere har fået adgang til hurtigere internet.

Læs også: Energistyrelsen til politikere: Lad bredbåndspuljen leve

Den nye socialdemokratiske regering havde i sit oprindelige forslag til en finanslov for 2020 sløjfet Bredbåndspuljen, men en fremrykket evaluering fra Energistyrelsen har vist sig at være positiv og derfor forventes det også, at puljen videreføres i et eller andet format.

Men ifølge en fremskrivning fra Energistyrelsen bliver det svært at sikre hurtigt internet til den sidste tilbageværende gruppe af danske adresser som endnu ikke har hurtig dækning.

I dag er der 130.000 adresser, der kan få tilskud fra Bredbåndspuljen, som den så ud i 2019. På baggrund af et spørgsmål fra Folketinget har Energistyrelsen lavet en fremskrivning af den restgruppe af boliger og virksomheder, som forventes ikke at have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2023. Styrelsen vurderer, at denne restgruppe i 2023 vil ligge et sted mellem 20.000 og op til 90.000 adresser. Her er der tale om adresser i både land- og byzoner og de adresser ser altså ikke ud til at få hurtigt internet, hverken på kommercielle vilkår fra teleudbydere og heller ikke med statsstøtte fra Bredbåndspuljen.

Illustration: Energistyrelsen

Læs også: Op mod 90.000 adresser risikerer fortsat dårlig bredbåndsdækning i 2023

Udskældt metode

Tjekditnet.dk er af flere omgange kritiseret for at være misvisende og ikke afspejle de faktiske hastigheder rundt om i Danmark. Databasen der ligger til grund for kortet viser teoretiske hastigheder på baggrund af indmelding fra leverandørerne og her lyder det fra flere kanter at tallene er urealistiske.

»I Ballerup Kommune har vi hele parcelkvarterer fra 70'erne som i praksis lever med 10-13 mbit download, selv om den teoretiske hastighed på tjekditnet.dk er opgivet til 1000 mbit. Det skyldes blandt andet at store dele at infrastrukturen er fra 1970erne – både twister pair og coax,« skrev Jens Kjellerup, da Ingeniøren omtalte tjekditnet.dk sidste år.

Tilbage i 2015, da tjekditnet.dk blev lanceret, bad Ingeniørens søstermedie Version2 sine læsere om at teste resultaterne på tjekditnet.dk. Dengang skrev 30 ud 40 læsere at informationerne om internetmulighederne på deres adresse var forkerte.

Læs også: Offentlig database vildleder om internethastigheder

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Energistyrelsen har evalueret deres eget arbejde. Selvom der udrulles bredbånd med stor hast på markedsvilkår, så mener Energistyrelsen alligevel, at der er behov for bredbåndspuljen.
Evalueringen taler selvfølgelig positivt om bredbåndspuljen, men der er mange situationer, som Energistyrelsen ikke tager højde for.

https://itwatch.dk/secure/ITNyt/Brancher/t...
https://itwatch.dk/secure/ITNyt/Brancher/t...
https://itwatch.dk/secure/ITNyt/Brancher/t...
https://www.berlingske.dk/virksomheder/kri...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten