Sjældne padder fordobler prisen på asfaltfabriks vandrensning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sjældne padder fordobler prisen på asfaltfabriks vandrensning

Der er udsigt til den nye asfaltfabrik fra Farremosen, som huser sjældne og EU-beskyttede arter. Derfor skulle vandrensningen under fabrikken være ekstra effektiv. Illustration: Michael Rothenborg

I første omgang troede asfaltkoncernen og kommunen, at man blot skulle rense vandet ekstra grundigt.

Men så var det, at en biolog fandt stor vandsalamander og spidssnudet frø i en mose lige neden for den grund, hvor asfaltfabrikken skulle bygges. Og så skulle man pludselig til at rense vandet helt ekstraordinært grundigt.

»Det blev rundt regnet dobbelt så dyrt. Men det er jo vilkårene,« siger David Bredahl, teknisk chef hos asfaltkoncernen Pankas.

Vi står på parkeringspladsen ved den nyanlagte fabrik ved Allerød i Nordsjælland – og samtidig oven på en af Danmarks første og største underjordiske biologiske renseanlæg; på næsten 1.400 m3. Anlægget gør, at man kan opfylde kravene til kvaliteten af afløbsvandet til Farremosen – hvor de to padder blev fundet i 2018.

Farremosen er som udgangspunkt blot et ’almindeligt’ paragraf 3-beskyttet naturområde. Men den har speciel næringsfattig vegetation, og både stor vandsalamander og spidssnudet frø er blandt EU’s såkaldte bilag IV-arter – arter, som medlemslandene er forpligtede til at passe særligt godt på.

Og som om det ikke var nok, er der også en drikkevandsudfordring. Farremosen er af staten udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser og er kildeindvindingsplads for det lokale vandværk. Derfor var der kraftige borgerprotester, da Allerød Kommune udlagde området til miljøbelastede virksomheder, og sagen havnede i 2018 på den daværende miljøministers bord.

Tre lag asfalt over nedsivningsanlægget

Men kort efter fandt man altså de to padder, og så blev kravene til Pankas’ byggeri pludselig skærpet betydeligt – og så meget, at også drikkevandsinteresserne blev ekstra sikret.

Asfaltkoncernen har indtil nu haft en fabrik i Sorø som nærmeste produktion for det store marked nord for København, og derfor har lastbilerne fra Pankas tilbagelagt tusindvis af kilometer mellem Sorø og Nordsjælland – indtil muligheden for en ny fabrik altså bød sig i Allerød.

Fabrikken blev taget i brug i februar og forventes at producere op til 100.000 ton asfalt årligt på omkring 150 dage med cirka fire timers produktion hver dag. I hele Danmark produceres der årligt 3,5 millioner ton asfalt på cirka 40 asfaltfabrikker rundt omkring i landet.

Normalt koster sådan en fabrik omkring 30 millioner kroner, men på grund af de ekstraordinære miljøforanstaltninger løb prisen op i cirka 60 millioner.

»Men så er der også tæt på nul påvirkning af omgivelserne fra fabrikken. Hverken fra støv, støj, lugt eller regnvandet. Vi bruger den bedste teknologi, der er tilgængelig, og alt er specialdesignet til at skåne natur og omgivelser. Lige fra skorstenens højde til avanceret lyddæmpning og aflæsning af tankbiler uden lugtgener – og altså den laboratorietestede rensning af overfladevand,« siger David Bredahl.

»Tag nu bare den asfalt, vi står ovenpå. Det er hele tre lag for at gardere mod nedsivning til renseanlægget nedenunder.«

Det såkaldte sikkerhedslag er på 23 cm og består af flere lag asfalt og klæbning. Det sikrer, at f.eks. oliedryp fra personbiler og lastbiler ikke siver ned i grundvandet.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER FOTOET

Illustration: Dines Jørgensen & Co.

Reservelommer – og reservemateriale

Derudover har Pankas bl.a. haft fokus på overfladeregnvandet, der løber fra de befæstede arealer – der indgår nemlig ikke vand i produktionen.

Kvaliteten af det rensede vand testes mindst 4 gange om året af et Danak-akkrediteret laboratorium.

Ifølge ekspert i skybrud og afledning af regnvand Andy Hoang fra rådgivningsvirksomheden Dines Jørgensen & Co. A/S, der har foretaget en markedsscreening og derefter udvalgt Biocalith-anlægget fra Enregis, findes der ikke bedre og mere miljøvenlig løsning på verdensmarkedet til Pankas’ behov.

»Producenten tester løbende kvaliteten af anlægget, og inden det blev bygget, lavede de en minimodel, hvis effekt blev testet på overfladevand fra Pankas’ fabrik i Sorø. Vandprøverne blev taget før udledning til rensebassinet for at gøre det så reelt som muligt. Dette vand blev renset så godt i minimodellen, at det opfyldte EU-kravene,« siger Andy Hoang.

Efter at have set resultaterne fra minimodellen, øgede Pankas anlæggets rensningseffekt med ekstra 15 procent og gjorde reservelommer klar i det underjordiske bassin og brønde, som kan fyldes med mere af rensematerialet, Biocalith MR-F1 og Biocalith K – eller en tredje type Biocalith MR-F2, hvis det mod forventning bliver nødvendigt.

Ny fabrik bedre end knopskydning

Allerød Kommune har også været med til at godkende anlægget, idet de har modtaget fortrolig dokumentation for Biocaliths rensningsevne.

Andy Hoang tilføjer, at der findes andre typer biologiske renseanlæg på markedet, f.eks. dobbeltporøs filtrering.

»Men det blev fravalgt, fordi det på det tidspunkt som udgangspunkt ikke kunne tåle stor nok trafikbelastning, en udfordring man løste i et projekt i Ørestaden ved at støbe armerede beton-fundamenter – men det var for bekosteligt i vores tilfælde,« siger Andy Hoang.

De fleste fabrikker i Danmark er et resultat af knopskydninger og udvidelser over år, men David Bredahl fra Pankas mener, at der er »massive miljømæssige fordele« ved at kunne gennemtænke hele fabrikken, inden den blev bygget.

Tre prøveudtagningsbrønde – og andre ekstraforanstaltninger

WaterTech har via brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi bedt uafhængige fagfolk om en vurdering af anlægget. Fagfolkene spørger bl.a., om det absorptionsmateriale, man bruger til at indfange tungmetallerne; hvis der er et filter, kan blive tilstoppet.

Hertil svarer Andy Hoang fra Dines Jørgensen & Co. A/S, at det er rigtigt, at der normalt kan være en risiko – men vel at mærke kun, hvis vandet kommer fra oven. I dette tilfælde kommer vandet nedefra (se grafikken nederst)

»Risiko for tilstopning er derfor meget lav,« siger Andy Hoang.

Han tilføjer, at der udtages prøver hvert kvartal for det samlede anlæg – og at der er etableret tre prøveudtagningsbrønde på anlægget: En før renseanlægget med forsinkelsesbassin (ikke et krav, kun for at dokumentere rensningsevnen). En midtvejs, egenkontrol af tungmetaller-brønde (her udtages prøver en gang om året). Og en efter renseanlægget og inden udledning (her udtages prøver hvert kvartal)

Et andet spørgsmål fra Dansk Miljøteknologi går på, om løsningen ikke vil fungere bedst i de tilfælde, hvor vandet har et meget lavt indhold af partikler og lavt indhold af organisk stof. Hvis der er opløst organisk stof i vandet, kan filtret udvikle sig til et biofilter, og det absorberende granulat kan blive dækket af en biofilm, som gør det svært at optage tungmetal.

Til det svarer Andy Hoang, at de granulatsedimenter der ligger, bliver fjernet ved normal vedligeholdelse – af sedimenttanke, vejbrønde m.m.

»Og de tre tanke i renseanlægget virker også som en slags olieseparator. Helt generelt kan man sige, at vandet fra overfladen kommer igennem så mange filtre på vejen, at det er minimalt, hvad der er tilbage, når det lukkes videre ud. Ler og jord og grus tager tungmetallerne. Kun det opløste organiske stof løber videre – og bliver så fanget i filtrene.«

Det sidste spørgsmål fra Dansk Miljøteknologi går på, om granulatet selv kan indeholde tungmetal, som kan tilføres vandet. Hertil svarer Andy Hoang, at de eneste kilder til tungmetal er vinden eller olie, dæk o.l. fra de lastbiler, der kører ind på pladsen.

»Og her er det så, at vi tjekker filtrene en gang om året – og selvfølgelig skifter dem, når de er mættede.«

Sådan fungerer systemet:

Illustration: Enregis

1. Sedimentering af regnvand fra vejbrøndene, overflade arealerne. 2. Separering af vandet til forsinkelses bassin (blå pil) og overløb til Bassin 6 (rød pil). 3. Forsinkelse af regnvand hvor vandet løber igennem 2 rensekanaler, markeret med mørkafmærkning. 4. Biocalith K – 2 stk. filterbrønde indeholdende syntetisk materiale for rensning af tungmetaller. 4 A. Prøveudtagningsbrønd. 5. Indløb til stort forsinkelsesbassin fra 4 brønde. Vandet løber igennem 4 rensekanaler. 6. Opmagasinerings- og forsinkelses-bassin. 7. Udløb til ekstra brønd, hvor der kan installeres ekstra filter. 8. Olieseparator, er ikke vist på tegningen. 9. Prøveudtagning, er ikke vist på tegningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da godt vi har beskyttelsesværdige padder - fordi menneskers miljø og drikkevand tæller sjældent ret højt, når der er penge med i spillet .

Hvorfor skal miljøfarlige virksomheder partout placeres i særlige miljøzoner og ved drikkevandsboringer - er vi virkelig ikke blevet klogere?

Kom nu igang med den helt nødvendige tankeproces

Mvh Lars C PL Brake

  • 8
  • 1

Ingeniør - og nabo... Det er spændende, som ingeniør, at læse om de spændende, avancerede og dyre tiltag der er lavet for at undgå miljøpåvirkninger fra det nye asfaltværk.

Erfaringsmæssigt går der vel også ganske længe før vi opdager at vi alligevel har ødelagt drikkevandet. Måske findes Pankas ikke engang længere til den tid.

I mellemtiden kan vi så nyde “duften” af asfalt i store boligområder og på skoler i omegnen. Det er desværre virkeligheden for borgere i det vestlige allerød nu, trods virksomhedens og også artiklens løfter om det modsatte. Talrige klager til både borgmester og teknisk forvaltning bekræfter allerede nu dette.

Det er lidt trist at læse denne naive begejstring over et grundlæggende fejlplaceret asfaltværk.

Mvh Michael Jørgensen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten