Priserne på flere sjældne jordarter er strøget i vejret, efter at statsstyrede kinesiske aviser i sidste uge på lederplads advarede USA om, at sjældne jordarter kan blive inddraget i handelskrigen mellem de to lande.
Årsagen til prisstigningerne er, at Kina har tæt på monopol på verdensmarkedet.
Landet producerede 80 procent af de sjældne jordarter, som USA importerede mellem 2012 og 2017, og 70 procent af den globale forsyning sidste år.
Sjældne jordarters metaller hører til de såkaldte kritiske mineraler, fordi de både er vigtige for samfundets behov, og fordi der er en risiko for, at industrien ikke kan få tilstrækkelige forsyninger. I alt 17 mineraler er klassificeret som såkaldte sjældne jordarter, deriblandt de 15 lanthanider. De bruges til blandt andet lasere og permanente magneter, og indgår i for eksempel vindmøller, computere, telefoner, elbiler og missilteknologi.Sjældne jordarter
Men selv om USA skulle blive tvunget til at finde nye leverandører til særligt de 13 kommercielle råstoffer, som finder vej til det meste elektronik og er centrale for supermagtens militærindustri, vil det næppe gavne grønlandske sjældne jordarter-projekter.
Sådan lyder det fra Per Kalvig, som er chefkonsulent hos GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og blandt andet har stået i spidsen for en rapport om markedet for sjældne jordarter fra Grønland.
Læs også: Geus: Trods grønlandske miner vil Kina fortsat kontrollere de sjældne jordarter
Årsagen er, at det først og fremmest er oparbejdningen, der er nåleøjet, som Kina sidder på.
»Jeg er bange for, at der ikke vil være en afledt effekt for grønlandske sjældne jordarter-projekter. Man kan godt åbne en mine et sted, men man kommer ikke rigtig længere uden at have Kina med, fordi det er der det store marked for disse metaller er«, siger Per Kalvig.
Grønland kan ikke producere slutprodukter
I Grønland er særligt to sjældne jordarter-projekter relativt langt fremskredne, men har endnu til gode at få godkendt VVM'er og tiltrække investorer, så de kan komme i gang.
Begge er australske og ligger ved samme forkastning i Sydgrønland, men har forskellige bjergarter.
I Kvanefjeldet, som efterforskes af Greenland Minerals and Energy, indgår også uran og thorium, og separationsprocessen vil formentlig finde sted i Kina, hvis projektet realiseres.
Tanbreez-projektet på bjerget Kringlerne har også en stor forekomst af sjældne jordartsmetaller, men har ikke radioaktive elementer ud over naturlige baggrundsniveauer.
Her forventer man at bruge syre til at få de sjældne jordarters metaller ud af mineralet, sandsynligvis i et europæisk land, efter at størstedelen af gråbjerget er sorteret fra i Grønland.
Det er helt urealistisk, at man fra disse projekter kan fremstille de slutprodukter som fabrikanterne af magneter og elektronik efterspørger, ifølge GEUS-eksperten.
»Kigger man på sjældne jordartsmetaller, starter de i minen og så er der en lang række af processer, de skal igennem. Hver af dem skal oparbejdes på en helt særlig måde, inden de anvendes til et helt bestemt formål«, siger Per Kalvig.
»Hele den proces sidder Kina benhårdt på, og Kina sidder også på det marked hvor man forbruger dem, for eksempel til magneter i biler, vindmøller elektronik og så videre«, siger han.
Svært at etablere alternativ produktion
Problemet for de grønlandske projekter er, at det kun de forarbejdede produkter der er mangelvarer. Geologisk er der mange forekomster, som ville kunne bruges, hvis der var et marked uden for Kina, også for eksempel i USA.
Faktisk sidder Kina "kun" på 36 procent af verdens forekomster. Alligevel producerede Kina 120.000 ton i 2018, imod Australiens 20.000 ton og USA's 15.000 ton.
Årsagen skal findes i, at oparbejdning er teknisk kompliceret og markedet stærkt specialiseret. Hver mine vil derfor skulle have mange kunder til deres produkter. Samtidig har produktionen haft store miljøkonsekvenser.
Blandt andet Reuters skriver, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har sendt repræsentanter til blandt andet Malawi og Burundi for at finde en alternativ forsyning.
Men uanset om afrikanske eller for den sags skyld grønlandske miner sikrer malm i massevis, vil der stadig mangle oparbejdning, så det kan bruges.
Og ud over at den vil tage lang tid at opbygge, vil den også være svær at gøre kommercielt rentabel, fordi der skal findes aftagere til alle slutprodukterne. Ikke mindst fordi størstedelen af aftagerne har placeret sig i Kina, deriblandt de vestlige fabrikker, som skal bruge sjældne jordarter.
»De kan rejse verden rundt, og prøve at få noget i gang. Men de kommer ikke ud af klemmen. Jeg kan ikke se det for mig inden for de næste fem-ti år«, siger Per Kalvig.
Grønlandsk mineaktie steget med 50%
Det ændrer dog ikke på, at sjældne jordarter-projekter i Grønland og resten af verden lige nu kan opleve en stigning i værdien af deres aktier.
Eksempelvis er Greenland Minerals and Energy steget 50 procent på den australske børs efter de kinesiske trusler.
Ifølge Per Kalvig skyldes det dog først og fremmest investorernes relative uvidenhed om sjældne jordarter-markedet. Det betyder dog ikke at projekterne bliver finansieret og kommer i gang.
»Der er helt sikkert nogle, som får julelys i øjnene. Men det er ikke realistisk at tro at der bliver skruet op for mineprojekter i Grønland, bare fordi strømmen mellem USA og Kina på visse produkter ikke fungerer«, siger han.
Heller ikke departementschef Jørgen Hammeken-Holm fra det grønlandske selvstyres råstofdepartement tror på, at det nyeste tiltag i handelskrigen vil føre til, at de eksisterende projekter pludselig kan komme i gang.
»Men vi kan godt mærke amerikanernes interesse for sjældne jordarter - det skal ikke være nogen hemmelighed«, siger han med henvisning til at Grønland netop har indgået en aftale med det amerikanske udenrigsministerium om at indsamle data fra fly i Sydgrønland.
Dataen er fortrolig i et år, men kan derefter bruges af alle interesserede parter uden bindinger. Departementschefen vurderer at arbejdet er del af en langsigtet strategi fra USA's side - og det passer godt med Grønlands behov.
»Det er målrettet sjældne jordarter. Data er jo alfa omega for at der kan komme gang i efterforskning, og vi har brug for den i Grønland. Vi har ikke midlerne selv«, siger Jørgen Hammeken-Holm.
