Sjældne jordarter går tabt, fordi der ikke er penge i dem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sjældne jordarter går tabt, fordi der ikke er penge i dem

Illustration: Christian Østergaard

Din smartphone rummer guld for 8 kroner. Den indeholder også kobber og mere eksotiske metaller som neodymium og terbium sammen med op mod 70 andre grundstoffer.

Men ingen ved i dag, hvor mange af de værdifulde metaller, der bliver genbrugt, når vores elektronik bliver pillet fra hinanden og smeltet om, og ingen har indtil nu forsøgt at lave en optælling. Det vil sige ingen før konsulenthuset Accenture, der netop har gjort forsøget.

»Vi ville gøre, hvad vi kunne, for at forstå det mest interessante metal; guld. Guld er et indikatormetal for os. Hvis man ikke har styr på det, har man heller ikke styr på de andre metaller,« vurderer Kristoffer Hvidsteen, leder af Accentures danske bæredygtighedsafdeling, der står bag rapporten.

Kun 19 pct. af guldet reddes

Resultatet imponerede imidlertid ikke Kristoffer Hvidsteen. Hvor Accenture håbede at kunne påvise, at noget nær alt guld i det danske elektronikaffald bliver genanvendt, kan de, efter projektet er afsluttet, kun påvise, at det sker med 19 pct. af det kostbare metal.

»Mit bedste bud er, at det er væsentligt højere i virkeligheden. Nok et stykke over 50 pct., men det er helt anekdotisk. Vi kan kun påvise de 19 pct.,« siger Kristoffer Hvidsteen.

Han understreger, at guldet er let at finde, da det primært er placeret i printpladernes connectorer, hvor det er relativt let af udvinde. Accenture vurderer værdien af guldet i dansk elektronikaffald til at være 400 mio. kr. om året.

Virksomheden DanWEEE Recycling i Hedehusene er et af de steder, hvor man arbejder med sortering og forædling af it-affald. Illustration: Christian Østergaard

Årsagen til, at man ikke kan påvise et højere tal end 19 pct., er til dels, at ikke alt elektronikaffald følger de officielle kanaler. Guldets høje kilopris betyder, at det er mere udsat for eksempelvis tyveri undervejs i genbrugskæden, vurderer Kristoffer Hvidsteen.

Netop på grund af de relativt store mængder guld i affaldet og den høje kilopris på guld, er metallet det mest profitable at udvinde fra bunkerne af elektronikskrot.

Eftertragtet metal skrottes

Accenture konkluderer også, at det sjældne jordartsmetal neodymium er blandt de stoffer, der slet ikke finder vej fra kasserede til nye elektronikprodukter.

Det til trods for, at neodymium er det mest udbredte eksempel på de metaller, der er essentielle for alt fra elbiler til vindmøller, og som Kina alligevel opretholder en status som eneproducent af.

»Det handler om, at det er et stykke fra at være kommercielt inter­essant endnu. Vores beregninger viser, at prisen på neodymium skulle stige til det tredobbelte, før det kunne betale sig,« påpeger Kristoffer Hvidsteen.

Det skyldes, at neodymium er billigt sammenlignet med andre af elektronikkens råstoffer såsom guld. Samtidig anvendes det trods alt i så begrænsede mængder, at det er en underskudsforretning at udvinde det af dansk elektronik­skrot.

Udvinding ville give underskud

Dermed lider det samme skæbne som flere andre sjældne råstoffer. Accenture vurderer, at det ville give genbrugsvirksomhederne et årligt underskud på omkring 8,5 mio. kr. at udvinde alt neodymium fra affaldet.

»Man kunne sagtens vælge politisk at pålægge producenterne at få det indsamlet, men man skal holde sig for øje, at det reelt er en afgift i den størrelsesorden (8,5 mio. kr. red.), man pålægger dem,« påpeger Kristoffer Hvidsteen.

Det har imidlertid væsentlige konsekvenser, når man i dag vælger ikke at gøre noget ved, at det ikke bliver genanvendt, vurderer han.

»Neodymium bliver i dag udvundet under ikke-acceptable forhold for både miljø og arbejdere. Det er kun fordi, vi vælger at se bort fra det i dag, at der ikke bliver ændret på det,« fortsætter Kristoffer Hvidsteen.

Endelig ville genbrug af neodymium også betyde mindre afhængighed af de eksisterende producenter af stoffet, som i dag udelukkende drives af kinesiske ejere.

Manglende viden en årsag

Trods et årelangt fokus på sjældne jordarters metaller og på mere bæredygtig bortskaffelse af elektronikaffald er Accentures opgørelse den første af sin art.

»Første konstatering var, at det var overraskende, hvor meget fokus, der har været på emnet de seneste år i forhold til, hvor lidt vi ved. Det er slående, at den politiske debat i blandt andet EU sker på et så uoplyst grundlag. Mange har en fornemmelse, men ingen ved reelt, hvad der foregår, fordi der ikke er etableret et basalt datagrundlag,« påpeger Kristoffer Hvidsteen.

Accentures rapport er bestilt af de parter i elektronikbranchen, der udgør den frivillige aftale om elektronikaffald, også kaldet WEEE (Waste from Electrical and Electronic Equipment). Den aftale har pålagt producenterne at betale for, at deres produkter bliver genanvendt. Aftalen er netop ophørt og skal erstattes af ny lovgivning, som miljøministeren forventes at fremlægge til sommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er problemet med en manglende genanvendelse ikke relateret til den billige udvinding, hvor der ses udnyttet forældreløse børn ned til 8 års alderen?
Hvad kan der gøres ved det? (Nok ikke en ren teknisk løsning?)

  • 3
  • 2

Kunne man få aktiveret godhedsfacisterne, med historier om udnyttede børn eller racistiske overgreb.
Det ville sætte enhver fornuft ud af spillet og måske hæve udnyttelsesgraden.
Om det er sandt eller ej har ingen betydning.
Bare udsigten til få likes på FB, vil få tusinder til at gnubbe guld og neodymium af i deres fritid.

  • 2
  • 3