Beboerne i lavenergihuse og energirenoverede boliger opnår sjældent de energibesparelser, som de forventer. Men i 145 rækkehuse i Albertslund er løftet om energibesparelser blevet helt opfyldt. Illustration: MT Højgaard

Det første års målinger af 145 rækkehuse i Albertslund Syd, der er blevet renoveret fra top til bund, viser overraskende, at beboerne faktisk når ned på det beregnede forbrug.

En beregnet energibesparelse, der faktisk blev realiseret i virkeligheden. Det er, hvad beboerne i 145 rækkehuse i Albertslund kan fremvise, et år efter at de flyttede ind i de gennemrenoverede bygninger.

Det lyder måske ikke som en imponerende præstation, men det er det faktisk.

Læs også: Lavenergihusene er ikke i mål endnu

Tidligere energirenoveringsprojekter og lavenergibyggerier har nemlig vist, at det er meget svært at komme ned på det energiforbrug, man oprindeligt havde regnet sig frem til. Det skyldes, at beregningsmetoden for energirammeberegninger benytter en række standardværdier for antallet af personer i husstanden og det gennemsnitlige varmebidrag og vandforbrug. De passer sjældent med det virkelige forbrug.

Desuden har flere forskningsresultater vist, at folk, der får energirenoveret deres bolig, har en tendens til at give radiatorerne et nøk op, fordi energirenoveringen har gjort det billigere at øge temperaturen.

Derfor er Albertslund Kommunes projektleder for energibesparelser, Niels Hansen, rigtig glad for resultatet.

»Vi havde selvfølgelig håbet på, at beboerne ville komme til at ligge under det beregnede energiforbrug, men det var alligevel en glædelig overraskelse: Én ting er jo beregninger - noget andet er, hvad der sker, når familierne faktisk flytter ind i husene.«

Bygningerne skulle efter planen kunne overholde energirammekravene i bygningsreglementet fra 2010, og målingerne viser nu, at rammen er blevet overholdt - sådan cirka.

De 106 m2 store huse måtte bruge op til 7,2 MWh til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Beboerne flyttede ind i 2013, og det første års målinger viser nu, at der i gennemsnit blev brugt omkring 6,6 MWh til opvarmning og varmt brugsvand (graddagekorrigeret), og Albertslund Forsyning estimerer, at husenes ventilation brugte 200 kWh el, mens pumpen til blandingssløjfen forventes at bruge 100 kWh.

Elforbruget skal ganges med faktor 2,5 for at kunne sammenvejes med energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand - og så ender man med et energiforbrug på 7,4 MWh pr. hus pr. år - en lille bitte smule over energirammen.

Læs også: Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse

Men vejen til den imponerende energibesparelse har været meget lang og meget dyr. Det omfattende renoveringsprojekt indebar blandt andet, at alt - bortset fra betonvæggene og randfundamentet - blev fjernet. Der blev støbt et nyt velisoleret terrændæk, stueetagen fik gulvvarme, der kom nye vinduer i hele huset, hele førstesalen blev udskiftet, og en 8 m2 stor glaskarnap blev bygget på.

Desuden fik husene lavtemperaturfjernvarme og et mekanisk ventilationssystem med varmegenindvinding. Netop ventilationssystemet har tidligere vist sig at volde beboere problemer:

I den oprindelige plan var der kun penge til at indkapsle den skimmelsvamp, der havde angrebet førstesalens lette konstruktioner. Men MT Højgaard regnede sig frem til, at det ville være hurtigere og billigere at skifte hele førstesalen ud med et nyt topisoleret element. Illustration: MT Højgaard A/S, Rubow Arkitekter A/S, Opland Landskabsarkitekter A/S, Torkil Laursen A/S, Gert Carstensen A/S

‘Der er masser af eksempler på brugere, der 'modarbejder' de gode hensigter i teknikken, som skal hjælpe dem til at opnå en optimal og energibesparende drift af boligen,’ stod der således at læse i rapporten ‘Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri,’ som Aalborg Universitet udgav i 2011.

Men beboerne i Albertslund Syd har tilsyneladende lært tricket. Ifølge projektleder Tine Refsgaard fra Bo-Vest hænger det gode resultat sammen med de almene boligselskabers beboerdemokrati og den lange proces med udviklingen af projektet.

»Beboerne har været meget tæt involveret i beslutningsprocessen, der begyndte helt tilbage i 2004. Der har været en følgegruppe fra rækkehusene, som er mødtes med rådgivergruppen hele vejen igennem. Tidligere var det en gang om måneden, men nu er vi nede på hver anden eller tredje måned. De har været med på studieture og workshops og evalueret erfaringerne fra forsøgsboligerne. Derfor er der en stor gruppe beboere, der har et enormt medejerskab til projektet og god forståelse af, hvordan teknikken fungerer. De har fungeret som projektets ambassadører over for de andre beboere.«

En anden faktor er, at de gamle huse var hårdt angrebet af skimmelsvamp, så beboerne har en naturlig interesse i at sikre et godt indeklima i de nye huse. Derfor sætter de sig ind i ventilationsteknikken.

Desuden har Bo-Vest sørget for, at alle har fået en grundig - men letforståelig - manual til husets brug og vedligholdelse.

»Vi har ikke bare udleveret leverandørbrevene. Vi har selv skrevet gennemtyggede brugsmanualer, hvor ventilationsforholdene og vigtigheden af brugerforholdene er beskrevet. Det skal være den rigtige information - det skal ikke være for teknisk, men sådan at lægmand kan forstå det - og man skal ikke overdosere det.«

Før renoveringen fremstod rækkehusene meget nedslidte og havde en varmeregning på ca. 1.000 kr. om måneden. Efter renoveringen, der har udvidet boligerne med 8 m2, og som er blevet udført med relativt vedligeholdelsesfri og slidstærke materialer som skiferbeklædning, gulve af bambus og fliser, etc., er varmeregningen halveret. Illustration: Bo-Vest

For at sikre at den viden ikke bliver glemt, efterhånden som der sker udskiftning i boligerne, har Bo-Vest oplært boligafdelingernes driftspersonale i at undervise i teknikken, og der er bygget mock-ups af gulvvarmeanlæg og ventilationsanlæg på afdelingernes ejendomskontor, så personalet kan vise beboerne, hvordan systemet virker.

Desuden er det driftspersonalet, som står for at udskifte ventilationsanlæggenes filtre.

»Isoleret set er det en ekstraudgift, for du skal bede om adgang til 550 boliger én gang om året. Men det giver os også en mulighed for at se, om anlægget fungerer, eller om det er slukket, så man er i gang med at genskabe skimmelproblemerne.«

Læs også: Teknisk direktør i Albertslund: "Vi har ansvar for at sikre velfærdsstaten"

Albertslund Kommune vil nu analysere energidataene endnu mere omhyggeligt og følge med i, om energiforbruget forbliver lavt i de kommende år. Byen står nemlig over for mange flere omfattende renoveringsprojekter, og målet er at få energiforbruget langt ned, siger Niels Hansen.

»Vi skal snart i gang med områdets gårdhavehuse, og derefter følger 5-10 andre projekter over de kommende ti år. Stort set hele byen er bygget i 1960’erne og 1970’erne, og derfor skal vi gang med de store renoveringer nu,« forklarer han.

Men ét spørgsmål er stadig uafklaret: Kan det på trods af de fine resultater overhovedet betale sig at bruge så mange penge på at renovere nogle gamle huse i stedet for at rive dem ned og bygge nye? Tine Refsgaard mener, at man kan argumentere for begge løsninger, men at der af lovgivningsmæssige årsager ikke var andre løsninger end en renovering, da projektet blev sat i gang.

»Spørgsmålet har selvfølgelig været oppe at vende, når man står over for at skulle bruge 1,4 mio. kr. pr. hus på at renovere. De tilknyttede tekniske rådgivere vurderede på daværende tidspunkt, at det ville koste det dobbelte at rive ned og bygge nyt. Herudover giver Landsbyggefondens støtteregler ikke umiddelbart mulighed for at rive ned og bygge nyt.«

De oprindelige rækkehuse skulle renses for PCB, asbest, bly og skimmelsvamp. Det krævede en selektiv og meget nænsom nedrivning. Kravene ville have været de samme, selvom man havde valgt at rive husene helt ned og bygge nyt fra bunden. Derfor vurdere Bo-Vest, at der ikke ville have været vundet meget ved at rive ned og bygge nyt. Illustration: Bo-Vest

Et af problemerne med husene var, at der undervejs viste sig at være mere PCB, asbest og bly, end man oprindeligt forventede.

»Så man ville ikke have kunnet spare penge på en mindre nænsom nedrivning. Desuden ville vi have skulle betale for at køre endnu mere byggeaffald væk. Så jeg er ikke sikker på, at vi ville have stået med et bedre produkt, selv om vi havde kunnet bygge nyt.«

I hendes øjne er det vigtigste, at beboerne er glade for renoveringen - som de selv har bidraget til med en huslejestigning på 35 procent fra 5.200 til 7.000 kroner - og at områdets karakter bliver bevaret.

»Det har været en meget omfattende renovering, men vi er kommet ud på den anden side, uden at huslejen er blevet urimelig. Og beboerne er meget tilfredse. Samtidigt har vi bevaret et område, der er ophav til den måde, som vi har bygget tæt-lavt alment boligbyggeri i efterkrigstiden - med separeret gående og kørende trafik og gennemtænkte torve, pladser og byrum. Det er jo et studieobjekt, som folk stadig kommer rejsende til fra hele verden. Albertslund Syd er en del af vores danske bygningskulturarv på linje med Nyboder.«

Relaterede job