Sjælden succes: En energirenovering, der når sine sparemål

Sjælden succes: En energirenovering, der når sine sparemål

Beboerne i lavenergihuse og energirenoverede boliger opnår sjældent de energibesparelser, som de forventer. Men i 145 rækkehuse i Albertslund er løftet om energibesparelser blevet helt opfyldt. Foto: MT Højgaard

Det første års målinger af 145 rækkehuse i Albertslund Syd, der er blevet renoveret fra top til bund, viser overraskende, at beboerne faktisk når ned på det beregnede forbrug.

En beregnet energibesparelse, der faktisk blev realiseret i virkeligheden. Det er, hvad beboerne i 145 rækkehuse i Albertslund kan fremvise, et år efter at de flyttede ind i de gennemrenoverede bygninger.

Det lyder måske ikke som en imponerende præstation, men det er det faktisk.

Læs også: Lavenergihusene er ikke i mål endnu

Tidligere energirenoveringsprojekter og lavenergibyggerier har nemlig vist, at det er meget svært at komme ned på det energiforbrug, man oprindeligt havde regnet sig frem til. Det skyldes, at beregningsmetoden for energirammeberegninger benytter en række standardværdier for antallet af personer i husstanden og det gennemsnitlige varmebidrag og vandforbrug. De passer sjældent med det virkelige forbrug.

Desuden har flere forskningsresultater vist, at folk, der får energirenoveret deres bolig, har en tendens til at give radiatorerne et nøk op, fordi energirenoveringen har gjort det billigere at øge temperaturen.

Derfor er Albertslund Kommunes projektleder for energibesparelser, Niels Hansen, rigtig glad for resultatet.

»Vi havde selvfølgelig håbet på, at beboerne ville komme til at ligge under det beregnede energiforbrug, men det var alligevel en glædelig overraskelse: Én ting er jo beregninger - noget andet er, hvad der sker, når familierne faktisk flytter ind i husene.«

Bygningerne skulle efter planen kunne overholde energirammekravene i bygningsreglementet fra 2010, og målingerne viser nu, at rammen er blevet overholdt - sådan cirka.

De 106 m2 store huse måtte bruge op til 7,2 MWh til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Beboerne flyttede ind i 2013, og det første års målinger viser nu, at der i gennemsnit blev brugt omkring 6,6 MWh til opvarmning og varmt brugsvand (graddagekorrigeret), og Albertslund Forsyning estimerer, at husenes ventilation brugte 200 kWh el, mens pumpen til blandingssløjfen forventes at bruge 100 kWh.

Elforbruget skal ganges med faktor 2,5 for at kunne sammenvejes med energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand - og så ender man med et energiforbrug på 7,4 MWh pr. hus pr. år - en lille bitte smule over energirammen.

Læs også: Renovering på samlebånd gør 1960'er-huse til energi-dukse

Men vejen til den imponerende energibesparelse har været meget lang og meget dyr. Det omfattende renoveringsprojekt indebar blandt andet, at alt - bortset fra betonvæggene og randfundamentet - blev fjernet. Der blev støbt et nyt velisoleret terrændæk, stueetagen fik gulvvarme, der kom nye vinduer i hele huset, hele førstesalen blev udskiftet, og en 8 m2 stor glaskarnap blev bygget på.

Desuden fik husene lavtemperaturfjernvarme og et mekanisk ventilationssystem med varmegenindvinding. Netop ventilationssystemet har tidligere vist sig at volde beboere problemer:

I den oprindelige plan var der kun penge til at indkapsle den skimmelsvamp, der havde angrebet førstesalens lette konstruktioner. Men MT Højgaard regnede sig frem til, at det ville være hurtigere og billigere at skifte hele førstesalen ud med et nyt topisoleret element. Foto: MT Højgaard A/S, Rubow Arkitekter A/S, Opland Landskabsarkitekter A/S, Torkil Laursen A/S, Gert Carstensen A/S

‘Der er masser af eksempler på brugere, der 'modarbejder' de gode hensigter i teknikken, som skal hjælpe dem til at opnå en optimal og energibesparende drift af boligen,’ stod der således at læse i rapporten ‘Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri,’ som Aalborg Universitet udgav i 2011.

Men beboerne i Albertslund Syd har tilsyneladende lært tricket. Ifølge projektleder Tine Refsgaard fra Bo-Vest hænger det gode resultat sammen med de almene boligselskabers beboerdemokrati og den lange proces med udviklingen af projektet.

»Beboerne har været meget tæt involveret i beslutningsprocessen, der begyndte helt tilbage i 2004. Der har været en følgegruppe fra rækkehusene, som er mødtes med rådgivergruppen hele vejen igennem. Tidligere var det en gang om måneden, men nu er vi nede på hver anden eller tredje måned. De har været med på studieture og workshops og evalueret erfaringerne fra forsøgsboligerne. Derfor er der en stor gruppe beboere, der har et enormt medejerskab til projektet og god forståelse af, hvordan teknikken fungerer. De har fungeret som projektets ambassadører over for de andre beboere.«

En anden faktor er, at de gamle huse var hårdt angrebet af skimmelsvamp, så beboerne har en naturlig interesse i at sikre et godt indeklima i de nye huse. Derfor sætter de sig ind i ventilationsteknikken.

Desuden har Bo-Vest sørget for, at alle har fået en grundig - men letforståelig - manual til husets brug og vedligholdelse.

»Vi har ikke bare udleveret leverandørbrevene. Vi har selv skrevet gennemtyggede brugsmanualer, hvor ventilationsforholdene og vigtigheden af brugerforholdene er beskrevet. Det skal være den rigtige information - det skal ikke være for teknisk, men sådan at lægmand kan forstå det - og man skal ikke overdosere det.«

Før renoveringen fremstod rækkehusene meget nedslidte og havde en varmeregning på ca. 1.000 kr. om måneden. Efter renoveringen, der har udvidet boligerne med 8 m2, og som er blevet udført med relativt vedligeholdelsesfri og slidstærke materialer som skiferbeklædning, gulve af bambus og fliser, etc., er varmeregningen halveret. Foto: Bo-Vest

For at sikre at den viden ikke bliver glemt, efterhånden som der sker udskiftning i boligerne, har Bo-Vest oplært boligafdelingernes driftspersonale i at undervise i teknikken, og der er bygget mock-ups af gulvvarmeanlæg og ventilationsanlæg på afdelingernes ejendomskontor, så personalet kan vise beboerne, hvordan systemet virker.

Desuden er det driftspersonalet, som står for at udskifte ventilationsanlæggenes filtre.

»Isoleret set er det en ekstraudgift, for du skal bede om adgang til 550 boliger én gang om året. Men det giver os også en mulighed for at se, om anlægget fungerer, eller om det er slukket, så man er i gang med at genskabe skimmelproblemerne.«

Læs også: Teknisk direktør i Albertslund: "Vi har ansvar for at sikre velfærdsstaten"

Albertslund Kommune vil nu analysere energidataene endnu mere omhyggeligt og følge med i, om energiforbruget forbliver lavt i de kommende år. Byen står nemlig over for mange flere omfattende renoveringsprojekter, og målet er at få energiforbruget langt ned, siger Niels Hansen.

»Vi skal snart i gang med områdets gårdhavehuse, og derefter følger 5-10 andre projekter over de kommende ti år. Stort set hele byen er bygget i 1960’erne og 1970’erne, og derfor skal vi gang med de store renoveringer nu,« forklarer han.

Men ét spørgsmål er stadig uafklaret: Kan det på trods af de fine resultater overhovedet betale sig at bruge så mange penge på at renovere nogle gamle huse i stedet for at rive dem ned og bygge nye? Tine Refsgaard mener, at man kan argumentere for begge løsninger, men at der af lovgivningsmæssige årsager ikke var andre løsninger end en renovering, da projektet blev sat i gang.

»Spørgsmålet har selvfølgelig været oppe at vende, når man står over for at skulle bruge 1,4 mio. kr. pr. hus på at renovere. De tilknyttede tekniske rådgivere vurderede på daværende tidspunkt, at det ville koste det dobbelte at rive ned og bygge nyt. Herudover giver Landsbyggefondens støtteregler ikke umiddelbart mulighed for at rive ned og bygge nyt.«

De oprindelige rækkehuse skulle renses for PCB, asbest, bly og skimmelsvamp. Det krævede en selektiv og meget nænsom nedrivning. Kravene ville have været de samme, selvom man havde valgt at rive husene helt ned og bygge nyt fra bunden. Derfor vurdere Bo-Vest, at der ikke ville have været vundet meget ved at rive ned og bygge nyt. Foto: Bo-Vest

Et af problemerne med husene var, at der undervejs viste sig at være mere PCB, asbest og bly, end man oprindeligt forventede.

»Så man ville ikke have kunnet spare penge på en mindre nænsom nedrivning. Desuden ville vi have skulle betale for at køre endnu mere byggeaffald væk. Så jeg er ikke sikker på, at vi ville have stået med et bedre produkt, selv om vi havde kunnet bygge nyt.«

I hendes øjne er det vigtigste, at beboerne er glade for renoveringen - som de selv har bidraget til med en huslejestigning på 35 procent fra 5.200 til 7.000 kroner - og at områdets karakter bliver bevaret.

»Det har været en meget omfattende renovering, men vi er kommet ud på den anden side, uden at huslejen er blevet urimelig. Og beboerne er meget tilfredse. Samtidigt har vi bevaret et område, der er ophav til den måde, som vi har bygget tæt-lavt alment boligbyggeri i efterkrigstiden - med separeret gående og kørende trafik og gennemtænkte torve, pladser og byrum. Det er jo et studieobjekt, som folk stadig kommer rejsende til fra hele verden. Albertslund Syd er en del af vores danske bygningskulturarv på linje med Nyboder.«

Kommentarer (23)

Jeg ville nu synes at det var en stor husleje stigning. Men hvis folk har råd til at blive boende er det jo fint nok. Desuden siger de jo at forbruget halveres fra 1000 kr til 500 kr. Så man skal vel trække 500 kr fra huslejestigningen på 1800 kr. Så er man nede på en stigning på 1300 kr. Stadigvæk relativt meget, men måske ok i forhold til hvad man får for det.

  • 2
  • 0

Det forhold til at husene var sundhedsskadelige at bo i før renoveringen grundet skimmelsvamp er måske også en del af grunden til at beboerne er tilfredse med en renovering der i praksis svarer til at de er flyttet ind i helt nye huse.

Ens families helbred er meget værd.

  • 6
  • 0

Jeg har tidligere læst en rapport der beskrev at det ofte var billigere at rive et parcelhus fra 60'erne og 70'erne ned, end det var at forsøge at energisanere det. Det kunne være interessant at vide hvad omkostningen pr enhed har været her kontra hvad det ville have kostet hvis man var startet helt tilbage fra fundamentet. Man har alligevel været så tæt på at man kan spørge sig selv om det kan kaldes en energirenovering eller om det er nærmere en nybygning og om det så bedre havde kunnet betale sig at fjerne den sidste rest og derefter kunne starte helt forfra efter BR15 eller BR20.

Generelt syntes jeg ofte det er svært at finde meget potentiale i de fleste byggerier for betydelige energigevinster. Jeg bor selv i en murermestervilla på 235 m2+125 m2 kælder hvor vi bruger ca. 18.000 kr om året i varme. Det er hulmursisoleret, der er lagt 500 mm på loftet over 1. sal, der er termovinduer, men derudover ingen specielle energibesparende foranstaltninger. Den største gevinst jeg har fundet har været ved at slukke for en brugsvandscirkulationspumpe (gav ikke noget på varmen, men 10% på elregningen), der alligevel ikke gav noget, samt at montere fjernstyrede termostater på mine radiatorer, i alt en investering på 6000 kr, som har skåret ca. 10% af varmeforbruget - derfor en tilbagebetalingstiden lidt over 3 år.
Jeg har også bestilt en VVS'er til at komme og skifte cirkulationspumperne (der er to grundet husets størrelse og konstruktion). Her har jeg regnet mig frem til en besparelse på 650 kr om året, så investeringen er hjemme efter 8 år.
Men det er faktisk også det når det kommer til at fjerne energislugere;

Skal jeg skifte vinduer, så er det en investering på godt 100.000 kr - alright, det kunne gøres billigere, hvis jeg fravalgte 3-lags glas og træ/alu, hvilket dog blot ville forkorte levetiden, men det er stadig en stor udskrivning for noget jeg forventer at kunne spare max 20% varme på (realistisk nærmere 15%), der er en komfortgevinst her også i form af mindre støj fra udenfor (ikke fordi der er alverden) og mindre kuldefald under vinduerne, men ser man på energibesparelsen, så er vi her ude på en tilbagebetalingstid på over 20 år hvis man regner i rede kroner og ikke med NPV eller andre fjollede begreber. Jeg skifter vinduerne - men det er ikke af energihensyn, men udelukkende for at slippe for malerarbejdet og for at undgå kuldefaldet.

Næste bud er at ændre facaden for at få plads til mere isolering - der er ikke plads til at rykke formuren længere ud på soklen, og det er praktisk umuligt at rykke indermuren. Tilbage står jeg med to muligheder: En forsatsmur indvendig eller påmontering af isoleringsplader udvendigt. DEn udvendige løsning er et absolut no-go, da jeg ikke ønsker at ændre husets nydelige facade. Den indvendige løsning er en mulighed, men det vil kræve komplet nye varme og elinstallationer langs samtlige husets ydermurer - en investering på 200.000 kr - 300.000 kr hvis man medregner udgiften til at få rummenes andre vægge op til samme finish, for 20% varmebesparelse. Igen bliver tilbagebetalingstiden ubeskrivelig lang.

Endnu et bud kunne være et nyt tag. Men da huset har et tag lavet i noget af det sidste ordentlige moler i Danmark og er lavet som falstegl, så har det (fra en professionel tagmand) en restlevetid på mindst 30 år. Så jeg ville smide 30 års afskrivning lige ud af vinduet for en 25% energibesparelse. Dertil kommer at da huset er bygget lidt som et kors er tagkonstruktionen ret kompleks og der er støbte endebånd på taget, så for at få rejst tagkonstruktionen 10 cm for at give plads til 300 mm isolering, så vil det være en udgift til tagrenovering på 500.000 kr - plus jeg får en væsentligt dårligere tegl. Selvom potentialet her er 4500 kr om året, så vil det aldrig kunne betale sig da tilbagebetalingstiden vil være længere end tagets og måske endda husets resterende levetid.

Så jeg køber en brændeovn! Den koster 20.000 kr inklusiv montage og skorsten og jeg får brændet til en yderst fornuftig pris. Så sparer jeg 30% på varmeregningen og glemmer alt om yderligere energisanering og nyder i stedet de fine detaljer i mit gamle hus (med et skønt indeklima fordi væggene faktisk er i kontakt med omverdnen og ikke pakket ind i en plastikpose).

  • 5
  • 1