Det har faktisk været en facilitet lige fra vi opfandt GSM nettet, altså helt tilbage i slut 80'erne. Så kan man jo spørge om hvorfor det først er nu det tages i brug i Danmark.

1. Brugen skal være ens over hele verden, så "danske" mobiltelefoner også modtager f.eks. Presidential Alerts når der er i USA. (Det kræver bl.a. international standardisering af Message ID's, varslingstyper og varslingsprioriteter)
2. Terminalproducenterne skal implementer "browseren" i telefonerne til varslinger, så de understøttes ens i alle versioner, og i alle operativsystemer, og i øvrigt er bagud kompatible med tidligere versioner (og så de understøtter sprog- og tegn varianter i både enkelt- og flersprogs varsler).

De første tiltag til og implementering af CB baseret vasling skete i 2012, og ud fra disse erfaringer byggede man så ETSI's standarder og tilrettede Common Alert Protocol. Derefter begyndet terminalproducenterne at indbygge understøttelsen, og procentdelen af telefoner som understøtter CB varsling er så steget stødt siden.

EUs beslutning om at indføre generel public warning i medlemslandene stammer fra 2018.

Det har faktisk været en facilitet lige fra vi opfandt GSM nettet, altså helt tilbage i slut 80'erne. Så kan man jo spørge om hvorfor det først er nu det tages i brug i Danmark.

Det kommende mobilvarslingssystem er baseret på Cell Broadcast, ikke på SMS og GPS. Lokalisering sker ved, at varsler sendes ud på mobilantennerne i det/de områder der varsles. Varslet sendes i en broadcast kanal som er indeholdt i mobilsystemets control plane, og når frem til alle telefoner i området samtidigt. Varslingsbeskedder vises kun en gang pr. varsling, og kan ikke videresendes fra telefonen.

Alle danske mobilselskaber (3, TDC og TT) sender mobilvarsler. Falder signalet fra en af operatørerne ud, modtager telefonen varslinger fra et af de andre selskabers netværk.

Mobilvarsling er en standardiseret mobiltjeneste. Er man interesseret i yderligere detaljer kan man med fordel hente mere information i ETSI TS 102 900.

For mange år siden arbejdede jeg med kritisk infrastruktur i kommunikation til borgerne. Dengang blev der - lidt populært sagt - talt om 99,999 % "oppetid".

Nej - GPS lokalisering sker i selve telefonens GPS chip.

Mobilsystemets lokaliseringssystem fungerer alene ud fra mobilmasternes placering, og er ikke så præcis som GPS. Billige personsøgesystemer fungerer alene ud fra mobilmasternes LBA system, og de har en opløsning på ca. 200 meter. For at fungere, kræver det meget præcise tidsinformationer for basestationerne, og da mobilmasterne ikke som GPS sattelitterne har atomur, så anvendes ofte GPS til tidsreference. Forstyres GPS, så vil der kunne opstå problemer med mobilsystemets lokaliseringssystem. Og dette er essentielt, for at kunne sende data til de rette områder.

Nej - GPS lokalisering sker i selve telefonens GPS chip. Positionen kan godt sendes tilbage via nettet, fx hvis man skal sende et nød-SOS kald. Men mobilmasterne har ikke adgang til vores GPS signaler. I de tilfælde hvor politiet (efter juridisk tilladelse) skal finde en telefon (fx et menneske der er forsvundet) så kan man måle signalstyrken mellem flere master og telefonen man søger. og derudfra ved triangulering (Sinus relationen) kan man beregne en ca. position. Den samme mulighed kan vores egne telefoner også udføre. Man ser det nogle gange hvis man åbner fx. Maps. Så har man en stor blå usikkerheds cirkel indtil GPS signalerne er stabile nok. Denne ca. position kommer fra en forsigtig måling af signal styrken fra mobil masterne.

SMS og GPS har intet med hinanden at gøre

SMS er en god idé kombineret med sirenerne. Det giver mulighed for, at vi kan få yderligere informationer om årsagen. Men, jeg tror ikke det er robust nok til at fungere alene.

For mange år siden arbejdede jeg med kritisk infrastruktur i kommunikation til borgerne. Dengang blev der - lidt populært sagt - talt om 99,999 % "oppetid".

Alt udstyr, der blev sat ind i en kritisk kommunikations-kæde, skulle leve op til dette krav. Det var krav til f.eks. Gladsaxe-senderen og andre tv/radio-sendere over hele landet. Så hvis jeg ville designe et stykke elektronik, der skulle sættes ind i denne kæde, skulle det levet op til dette krav - og det skulle dokumenteres.

Befolkningen skulle altid trygt kunne gå indendøres, når alarmen lød, og lytte til Danmarks Radio på batteridrevne radioer.

Nu ved jeg godt, at Kalundborg langbølge-senderen m.v. er nedlagt, og vi alle har forladt os på andre teknologier som mobiltelefoner, internet osv.

Men kravet om 99,999 % "oppetid" på kritisk kommunikations-infrastruktur til befolkningen er vel forhåbentlig ikke opgivet ?

Og her skal HELE kæden fra Beredskabsstyrelsen til "Maren i Kæret" tænkes sammen. At antage, at alle har en smart-phone og internet-adgang i en krisesituation er ... naivt.

SMS og GPS har intet med hinanden at gøre, signalet rettes imod de mobil master der dækker et udvalgt område. Nej hvis telefonmasten ikke har strøm så virker det ikke - men så er det en anden slags problem. Ofte skiftes der automatisk til nabo master. Og nej "selvfølgelig" kan man ikke modtage en SMS hvis man ikke har strøm på mobilen. Men - Ja, hvis det indføres så virker det. Det er ikke noget nyopfundet, det har været i drift i over 10 år - fx. i USA

SMS systemet virker normalt rigtig fint. Jeg har selv prøvet, på en ferie i USA at modtage sådan en område advarsel (på min danske mobil telefon) Og det giver mulighed for at handle straks. Jeg er tilhænger af at vi har sirenerne, som kan advare generelt, men de forudsætter jo så at alle borgere ved hvor de kan finde viden om hvad det er der advares imod, og hvor. Er det gift udslip, krig, eller mordere på fri fod - mulighederne er mange, og man er nødt til at vide hvad - for at kunne reagere rigtigt. Jeg har også prøvet (ligeledes på en tur i det vestlige USA) at få sådan en område-SMS rettet imod et område på Highway ved en statsgrænse. At alle skulle holde i højre side, så der var frit for highway patrol. - Meget effektivt

Hvor robust er det nye system med SMS beskeder? Virker det ved strømsvigt - og hvor længe? Virker det, hvis der ikke er forbindelser til GPS sattelitter, eller den jammes? Virker det, hvis routere og andet elektronisk udstyr angribes af hackere? Virker det, hvis mobiltelefonerne er blevet flade, fordi der ikke er strøm?

Det er et udmærket system, som supplement til sirenerne. Der er mulighed, for at give en uddybdende tekstbesked. Men, kan vi forvente at det virker?

Førhen var planen biler med sirener/højttalere, hvor der ikke var dækning. Men, i fremtiden, vil de nok ikke kunne oplade ;(.

Så længe der er mennesker i Danmark og så længe de skal kunne advares, så længe har vi brug for sirenerne. Vi slipper heller ikke af med sikkerhedsselen i en bil.

Tanken om "at slippe af med" antyder at noget er irriterende og må kunne gøres nyt og smartere. Den vinkel er fin til emner som forurening, overforbrug og tilsvarende. I de situationer tjener det Ingeniøren at stille kritisk skarpt og påpege at noget må ændres med ny teknologi. Det er imidlertid utroligt vigtigt at være helt klar over at nyt ikke er lig med bedre. Nyt kan være lig med anderledes. Nogle gange er nyt bedre andre gange er det meget værre. Ingeniørens rolle er blandt andet at give ikke-ingeniør mulighed for at forholde sig kritisk til teknologi, særligt ny teknologi.

Sirenerne over Danmark sender simpel, tydelig og hurtig information. Og systemet er uafhængigt af modtageren. Det virker naturligvis kun hvis folk forstår informationen. Så ud over at teste selve systemet så skal befolkningens interaktion med systemet også holdes ved lige. Vi skal mindes om systemet, dets rolle og informationen i tonerne. Det er ligeså let at lære og forholde sig til som en ringeklokke på en cykel eller et horn i en bil. De fleste kan sikkert huske sirenerne helt tilbage fra da de var børn.

At indføre et nyt smartphone system er ikke en erstatning. Det er måske et supplement, men som artiklen påpeger langt fra så enkelt og derfor ikke en bedre løsning. Så her er et konkret eksempel på at nyt ikke er bedre. Vi skal heldigvis stadig have sirenerne.