Simpelt mælkeflow booster effektivitet på nyt supermejeri

En lille times kørsel fra London ligger verdens største mejeri. Eller rettere: en byggeplads på 283.000 m2.

For mejeriet har siden februar 2012 været under konstruktion, og Arla Foods regner med at producere den første mælk til sommer og være klar til salg af mælk fra mejeriet i efteråret.

Da Ingeniøren er på besøg, er 500-600 mand i gang med at trække ledninger, forbinde mælketanke, hamre og banke. Det meste af fabrikken står stadig i rå beton, og Deres udsendte må selv visualisere de otte produk- tionslinjer, der løber igennem fabrikken.

Til sommer skal den første produktion køre igennem processerne i friskmælksmejeriet, som får en kapacitet på en milliard liter frisk mælk om året og ifølge den danske mejerigigant vil blive det største friskmælksmejeri i verden.

Det svarer til en fyldt mælkecontainer hvert 30. sekund fra hver containerfylder eller 600-700 millioner plastflasker i alt om året.

På trods af den store kapacitet stiler Arla efter at blive 30 procent mere effektivt end de mejerier, Arla sammenligner sig med på det britiske marked.

Såre simpelt

En tur på centergangen igennem de enorme betonbygninger giver et godt overblik over flowet på mejeriet.

På den ene side af gangen er produktionshallerne placeret på én lang række, og på den anden side ligger flaskeproduktion, lager af flasker og låg, og hvad der ellers skal tilføres produktionen af materialer, så det passer med det flow, der er på den anden side af gangen.

»På et friskmælksmejeri giver det god mening at dele fabrikken op på den måde, fordi vi skal have den friske mælk på fabrikken så kort tid som muligt,« forklarer projektleder Jakob Nielsen.

Flowet igennem fabrikken har fjernet flaskehalse, hvilket betyder, at produktionen i princippet kan køre med maksimal kapacitet 24/7.

»Simpelt, ikke?« spørger Jakob Nielsen retorisk og smiler, da han har forklaret opbygningen af flowet igennem fabrikken.

Og jo, det virker utroligt simpelt. Men at skalere op til denne størrelse har ikke været spor simpelt, uddyber projektlederen.

»Jeg fandt hurtigt ud af, at ‘større’ ikke bare betyder at sætte højere kapacitet på eksisterende teknologi. For vi skal stadig være i stand til at håndtere den fleksibilitet, vi har i vores mindre mejerier. Så det hele skal tænkes sammen, hvis man skal gøre processerne effektive samtidig med at skalere op,« ræsonnerer projektlederen.

Robotter i kølerummet

En af måderne at få en mere effektiv og fleksibel produktion på er at automatisere processen. For eksempel er det blevet nye tider i kølerummet.

For første gang bliver mælkecontainerne – de gittervogne, man ser i supermarkedet – med den færdigtappede mælk transporteret rundt ved hjælp af laserstyrede robotter, ligesom de tomme vogne bliver inspiceret af en robot med visionsteknologi, når de kommer tilbage til mejeriet fra detailhandlerne.

»Vi har ikke haft mulighed for at skære ned på sortimentet, for der er ingen mening med os, hvis ikke vi kan levere det, vores kunder efterspørger. Så vi planlægger efter, hvad der skal stå ude på hylderne, og så bruger vi de værktøjer, vi har, til at levere så effektivt som muligt,« forklarer Jakob Nielsen og giver et nyudviklet planlægningsudstyr og maskinudstyr æren for, at fabrikken kommer til at opnå effektiviteten.

Planlægningssystemet har været medvirkende til, at Jakob Nielsen kunne lave et andet ‘step change’, som han kalder det, ved at indskrænke lagerpladsen.

»Der er intet som lager – det er bare ikke effektivt,« siger han.

»Vi har undgået lager ved at reducere tiden for omskiftninger og ved, at planlægningssystemet hurtigere giver os besked på, hvordan vi skal reagere på ændringer af kundeordrer,« fortæller han.

»Så vi har udfordret os selv som forretning og gør tingene meget smartere.«

En buket af det bedste

Jakob Nielsen fortæller, at han og designholdet har plukket ideer fra Arlas andre fabrikker, så fabrikken i Aylesbury indeholder alt det bedste.

Desuden begyndte Arla byggeprojektet med at sætte alle leverandører og mulige entreprenører omkring et bord for sammen at finde frem til, hvordan det skulle gøres, hvis man skulle bygge det mest effektive mejeri.

»Det betød, at vi havde en integreret løsning fra begyndelsen, og at vi stort set har bygget efter den første dimensionering. Vi har haft mulighed for at bygge så mange ting ind i designfasen, at vi rent faktisk gør en forskel ved fleksibilitet og effektivitet. Det kommer blandt andet til udtryk i, hvor miljøvenligt vi kan producere,« siger Jakob Nielsen.

I forhold til et standard-friskmælksmejeri i Storbritannien kommer det nye mejeri til at udlede 60-70 procent mindre CO2 pr. liter mælk, det producerer.

»Det er gjort udelukkende i designfasen ved at designe meget korte rørtræk og dermed minimere afstande, ved at isolere rør mere konsekvent og ved måden, vi producerer vores varme vand på i vores energicenter,« siger han og hentyder til det kraftvarmeværk-princip, fabrikken kommer til at anvende.

Naturgas vil drive en motor, der driver en generator, og varmen derfra bruges til at producere det varme vand, mens den genererede el bliver brugt på sitet.

Helheden gør forskellen

På energisiden indeholder Aylesbury-setuppet mange detaljer af energisparemotorer, bedre rengøringsprocesser med videre som et resultat af mange års erfaring.

Og til sammen skulle det i sidste ende sænke energiforbruget med 30 procent.

»Det hele hænger sammen. Så det er i sin helhed, at forskellen sker.«

Som noget nyt har den store fabrik fået sit eget biogasanlæg, der skal omdanne spildprodukter til biogas, som skal anvendes i energicentralen.

»Forhåbentlig får vi ikke så meget derfra, men vi har dimensioneret det til, at vi kan få fem-ti procent af vores gasforbrug fra biogasanlægget,« siger Jakob Nielsen.

Projektlederen erkender, at 60-70 procent mindre CO2-udledning er et vildt mål, men har større ambitioner end det:

»Vi har også sat os selv det mål at være dobbelt så effektive på vandforbrug som ‘best in class’ her i Storbritannien.«

Naturlig camouflage

Overordnet set er fabrikken designet, så den lever op til Arla Foods’ strategi, som hedder ‘Tættere på naturen’ og spænder lige fra bæredygtigt landbrug til udledning af drivhusgasser og genanvendelse af affald.

»I strategien står der, at vi vil skabe fremtidens mejerivirksomhed, og det her er virkelig fremtidens mejeri. Desuden står der, at vi vil gøre det naturligt. Og det gør vi også. Lige fra udseendet af bygningen til energiforbrug og produktet,« siger Jakob Nielsen.

Apropos udseendet så lå her ikke noget på området før – kun marker og bakker dækket med får. Så Arlas plan om at etablere et stort blankt og hvidt mejeri midt i landskabet blev modificeret lidt i samarbejde med naboerne, der har sørget for, at den enorme fabrik er blevet camoufleret i grønne og auberginefarvede nuancer, så den passer bedre ind i omgivelserne. For naboer og myndigheder skulle gerne være tilfredse.

»Aylesbury er en perfekt placering i forhold til de 14 millioner mennesker, der bor i London og omegn. Det er vigtigt med frisk mælk, at produktionen ligger i det område, man leverer til,« forklarer projektlederen.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det svarer til en fyldt mælkecontainer hvert 30. sekund fra hver containerfylder eller 600-700 millioner plastflasker i alt om året.

Hvad er størrelsen på en "mælkecontainer"? Hvor stor er en "plastflaske"? (og så er der rod i sætningen) ;-)

Andet sted står at plastflaskerne går fra 250ml til 3 liter, så det ..

  • 0
  • 2

Det giver et gennemsnit på 1.43L - 1.67L pr flaske. Det er vel meget rimeligt? Jeg går ud fra at en hel del mælk bliver solgt i 4 pints (2.27L).

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten