Stoffet Resiquimod viser sig nu ikke blot at have en lindrende effekt på herpesudbrud, men kan også bruges til at give hanner en fordel frem for hunner - allerede inden de er født.
I japanske forsøg med mus har det nemlig vist sig, at Resiquimod får sædceller med det kvindelige x-kromosom til at svømme langsommere.
Ved at bruge en gel med Resiquimod i forbindelse med reagensglasbefrugtning (IVF) lykkedes det forskerne at få en overrepræsentation af hanmus på 90 procent. Det lykkedes omvendt også forskerne at skabe en overrepræsentation af hunmus på 81 procent med samme teknologi, viser forskerne i en artikel i tidsskriftet PLOS.
Ifølge de japanske forskere fra Hiroshima Universitetet har de testet selvsamme teknik på køer og grise med succes - og de er overbeviste om, at teknikken i princippet også kan bruges på mennesker, hvilket vækker bekymring hos flere udenlandske forskere:
»Jeg er bekymret over de sociale konsekvenser af det her,« lyder det fra genforskere som ph.d og professor Alireza Fazeli fra Tartu University i Estonia, der ligesom andre kollegaer er bekymret for, at teknologien kan ende i hænderne på kvinder i eksempelvis Indien, så de kan fravælge pigebørn, fordi pigerne har for store økonomiske omkostninger for familien på grund af den medgift, de skal betale senere i livet.
Læs også: Tidlig menstruation giver pigebørn
Ifølge Alireza Fazeli er der meget kort vej til, at teknologien kan bruges i form af en gel, som kvinden smører sin vagina med for at forhindre sædceller med x-kromosoner i at befrugte hendes æg.
»Det er så simpelt, at du kan gøre det i dit soveværelse, og ingen vil være i stand til at stoppe dig,« siger Alireza Fazeli til New Scientist.
Dansk forsker tvivler på effekten hos mennesker
I Danmark maner klinisk Professor Claus Yding Andersen dog til besindighed. Han er ansat ved Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalets Juliane Marie Center, og han stiller sig tvivlende overfor effekten på mennesker:
»For det første er teknikken ikke særlig effektiv, når det kun er mellem 80 og 90 procent der kønsselekteres. For det andet aner vi ikke, om stoffet aktiverer de samme receptorer hos mennesker som hos mus. Der er brug for mere forskning, før vi kan sige noget om effekten på mennesker,« siger Claus Yding Andersen.
Andre forskere er skeptiske ved, om teknologien kan bruges på mennesker uden bivirkninger. Det gælder blandt andet den britiske forsker i stamceller og genetik, professor Robin Lovell-Badge fra Francis Crick Institute.
»Vi kan se, at mus født med teknikken ser ud til at være normale, men det vil være afgørende at sikre sig, at der ikke er bivirkninger på længere sigt,« siger professoren til Independent og tilføjer:
»Med andre ord. Lad være med at prøv det her derhjemme«.
Stof har været testet på knap 1000 mennesker
Resiquimod har allerede været testet på knap 1000 mennesker i USA, Europa og Canada i forsøg på at lindre herpes på kønsdelene, men Claus Yding Andersen mener ikke, at patienterne børe være bekymret for, om det kan have øget sandsynligheden for de får drengebørn.
»Min vurdering er, at risikoen er meget lille, da en masse faktorer skal spille sammen for at stoffet i den her gel har påvirket sædcellerne, som jo altså er ude på en maraton for at nå frem til ægget,« siger han.
I hans øjne er opdagelsen af den nye teknik dog yderste interessant, især fordi den åbner for en billig og nem metode til kønsselektering i landbruget, hvor man i dag for eksempel afliver tyrekalve i stedet for at bruge eksisterende teknologi som centrifugering af kromosomer eller flowcemetri til kønsselektering. Teknologierne er nemlig for dyre i landbrugets øjne.
Dansk forsker: Lovende teknologi for landbruget
Den japanske teknologi bygger på, at forskerne har identificeret to receptorer kaldet TLR7 og TLR8 på sædcellernes overflader, der reagerer med Resiquimod. Forskerne har fundet receptorerne blandt sædcellernes 500 gener, hvoraf 18 koder for proteiner på cellernes overflade.
Læs også: Solidt morgenmåltid giver større chance for føde en dreng
Stoffet Resiquimod har stærkere indvirkning på sædceller med x-kromosomer end på sædceller med y-kromosomer, og stoffet virker ved at nedsætte cellens produktion af adenosintrifosfat, som hjælper med at sende energi rundt i cellen. Mindre adenosintrifosfat gør sædcellen langsom, og da effekten er størst på celler med x-kromosomer, så vinder y-kromosomerne kapløbet...for det meste.
»Landbruget bør holde godt øje med det her, for teknologien kan have store potentialer,« lyder det fra Claus Yding Andersen.
