Der er ikke noget nyt i dette princip, det har været brugt i mange variationer til forskellige formål – det interessante i dette vil være fundament og forankringen.
En slags pude, fyldt med luft, skal om otte år begynde at fragte kæmpe havmøller ud til sin plads i vindmølleparkerne, hvis det står til det norske firma Windflip.
Firmaet er kun i sin opstartsfase med to fuldtidsansatte, men har allerede testet en model i skala 1:45 med gode resultater.
Windflip er en løsning, hvor en struktur med 29 luftfyldte rum fungerer som en slags lastepram, der kan bære en samlet vindmølle. I fuld skala får lasteprammen en længde på 100 meter og en bredde på 30 meter.
Vindmøllen bliver bugseret ud til mølleparken af en slæbebåd, og ved ankomsten strømmer vand ind i den flydende 'lastepram'.
Vandet får møllen til at stille sig op i vandet, og ved lodret position bliver den fastgjort til en slags mooring på havbunden. Dernæst bliver lasteprammen koblet fra. I alt indeholder prammen 17.000 kubikmeter vand, når den er i lodret position.
Udfordringerne for Windflip er blandt andet at udforme lasteprammen, så turbinen stadig rager så højt op over vandet (cirka 40 meter), at følsomt udstyr i turbinen ikke rammer vandet. Prammen skal også kunne klare 2,5 meter høje bølger og bevæge sig med 14,8 km/h (8 knob).
I øjeblikket arbejder direktør Ane Christophersen på at indfange investorer og er så småt startet samarbejde med norske Hywind, der er på vej med verdens første flydende vindmølle.
Ifølge Ane Christophersen er Windflip nemlig i højere grad begyndt at fokusere på markedet for flydende vindmøller. På den måde undgår Windflip at konkurrere med de store spiller på vindmøllemarkedet og kan tage sig tid til at udforme en grundig løsning til flydende vindmøller, siger hun.
Ane Christophersen vil dog ikke uddybe, hvad samarbejdet med Hywind nærmere går ud på, men siger blot, at det drejer sig om 'forskning og studier af flydende vindmøller og transport til parker'.
Der er ikke noget nyt i dette princip, det har været brugt i mange variationer til forskellige formål – det interessante i dette vil være fundament og forankringen.
Der er ikke noget nyt i dette princip, det har været brugt i mange variationer til forskellige formål – det interessante i dette vil være fundament og forankringen.
http://www.youtube.com/watch?v=tQxQfQU_hsk
Og selv i Copenhagen Suborbitals har vi været inde på konceptet som marin launch platform (FLIP MLP) ;o)
http://ing.dk/artikel/121204-supermlpen-fl...
mvh Flemming
I øjeblikket arbejder direktør Ane Christophersen på at indfange investorer og er så småt startet samarbejde med norske Hywind, der er på vej med verdens første flydende vindmølle.
Det er da over 2 år siden den første flydende vindmølle blev installeret: http://ing.dk/artikel/99279-verdens-foerst...
Bjarne. Det ville være interessant at høre om de erfaringer over de sidste to år. Som med alt andet kommer løsninger til problemerne uden tvivl med erfaring og tid – men uden at være ekspert overhovedet på området, kan jeg se, der er problemer både under drift og især hårdt vejr, som skal løses, når man har et tårn, som ikke står fast, og især fortøjningen finder jeg interessant, ikke mindst angående sikkerheden. Jeg kan se, at man har brugt wirer med klodser for dæmpning, men det vil give slitage.
Vindmøllerne bliver nu snart så store at delene ikke kan transporteres på landevejen. Tyske vindmølleproducenter kan måske have en fordel ved flodtransport. Hvad med at bygge dem ude på havet. Køb et aflagt hangarskib og brug det som samlefabrik og monteringsplatform.
http://ing.dk/artikel/121204-supermlpen-fl...
Så jer er ikke særlig imponeret af Nordmændene....
MVH Jan - CSS www.raketvenner.dk
http://ing.dk/artikel/121204-supermlpen-fl...
Så jer er ikke særlig imponeret af Nordmændene....
MVH
Jan - CSS
God morgen Jan ;o))
Det link skrev jeg i går klokken 11:23
mvh Flemming
Hej Flemming
Fint; jeg havde ikke læst de andre indlæg før jeg svarede.
MVH Jan - der nogle gange er lidt hurtig på aftrækkeren
Hvorfor ikke fra starten montere selvstændig drivkraft på pontonen ?
Dette må da væsentlig reducere omkostningerne og samtidig give større manøvredygtighed ved bugsering og ved den endelige positionering.
Der er vel også behov for pumper som kræver drivkraft ombord.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard