Er jeg den eneste der synes tingene virkeligt går i slowmotion...... man skulle næsten tro at nogle bevidst holdte udviklingen tilbage.
I sommeren 2020 sender Nasa en ny robotbil ud til den røde planet. Mars-roveren (Mars 2020-missionen) ankommer i februar 2021 og begynder at opsamle jord- og stenprøver, der forhåbentlig kan afsløre, om der har været liv på Jordens rustrøde naboplanet.
Prøverne lægger roveren i en bunke. Og går det, som Nasa håber, bliver prøverne få år senere - i slutningen af 2020’erne - bragt hjem til Jorden til nærmere analyser.
USA’s rumadministration undersøger lige nu, hvordan setuppet skal være. Og mandag mødtes en national komité, der overvåger Nasas arbejde, for at høre om de mulige løsninger.
En af løsningerne er et ifølge Nasa ’simpelt’ landingsfartøj, der sendes ned til overfladen på Mars.
Når fartøjet lander tæt på Mars 2020-landingsstedet, frigiver det en rover, der kan samle prøverne fra 2020-roveren op og laste dem på landingsfartøjet.
Fartøjet letter og møder en orbiter, der griber prøverne og flyver dem enten direkte hjem til Jorden eller til et sted mellem Månen og Jorden - cislunar space - hvor de kan hentes ved lejlighed.
Samlet vil opsamlingsmissionen højst tage tre år, begyndende med en launch i år et og hjemkomst i sidste halvdel af år tre. Selve opsamlingsmanøvren er sat til at vare ni måneder, fortæller
Nasa ifølge Space News.
Der er set med Nasas øjne tale om en skrabet, men hurtigtarbejdende løsning, hvor man vil benytte sig af de eksisterende fartøjer i kredsløb om Mars, herunder Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), MAVEN og den europæiske rumfartsorganisation, ESA’s Trace Gas Orbiter, til kommunikation.
Løsningen vil formentlig dog samtidig indebære, at Nasa dropper eller udskyder en ellers planlagt mission, Next Mars Orbiter – NEMO. Fartøjet skulle være opsendt i 2022 og håndtere både kommunikation og billeder fra MRO, missioner til indsamling af prøver samt senere bemandet rumfart til Mars.
Men Nasa har bedt den nationale komité overveje den videnskabelige betydning af, at man hurtigst muligt får prøverne hjem fra Mars.
Er jeg den eneste der synes tingene virkeligt går i slowmotion...... man skulle næsten tro at nogle bevidst holdte udviklingen tilbage.
Er der en business case i det? Det er IMHO en dyr måde at bedrive grundforskning på.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard