Simpel elmotor sparker nyt liv i kampen mod spøgelsesbilister på motorvejene

Efter uheldige forsøg genoptager Vejdirektoratet nu kampen mod det alvorlige problem med spøgelsesbilister på motorvejene. Det skal ske med ny og forbedret teknologi, som netop nu bliver testet ved Ringsted.

Der var nemlig alvorlige bivirkninger ved den første teknologi, som blev afprøvet. De drabeligt udseende pigge – som var nedfældet ved indkørslen til motorvejsrampen og automatisk blev skudt op i niveau, hvis en detektorer registrerede en spøgelsesbilist – havde den kedelige bivirkning, at de i flere tilfælde flænsede dækkene på de biler, der benyttede afkørselsrampen til at forlade motorvejen.

Illustration: Vejdirektoratet

»Piggene var jo egentlig designet til at være helt ufarlige, hvis man kørte hen over dem fra den rigtige side af motorvejsrampen. I dette tilfælde ville bilens vægt blot presse piggene ned i kørebanen uden at forvolde skade,« forklarer Vejdirektoratets ekspert på området, Henrik Ludvigsen.

Der opstod imidlertid problemer, da Vejdirektoratet efter de første succesfulde test indførte teknologien på en række nye frakørselsramper. På disse ramper var bilisternes hastighed typisk noget højere end i de indledende forsøg.

Så gik det galt!

»I de tilfælde, hvor piggene måtte være blevet udløst ved en fejl eller af en spøgelsesbilist, havde vi en aftale med Falck om, at de skulle sende en mand ud og presse piggene tilbage på plads under kørebanen. Det ville typisk give en periode på en time, hvor piggene ville være skudt ud. Det var der sådan set ikke noget problem i, da køretøjer fra den rigtige side jo sagtens kunne køre hen over piggene,« siger Henrik Ludvigsen.

Men så enkelt var det desværre ikke i alle tilfælde.

»Det viste sig desværre, at hvis bilerne kørte mere end 70 km/h, når de kørte hen over piggene fra den rigtige side, blev dækkende alligevel flænset i stykker. Bilerne kunne jo sagtens presse piggene ned i vejbanen, men ved disse høje hastigheder viste der sig at være en begyndelsesmodstand i ’nedvipningen’ som ikke blev overvundet hurtigt nok. Resultatet var, at piggene lige akkurat kunne få fat i dækkende og punktere dem.«

Nu tester Vejdirektoratet et nyt system ved frakørselen Ringsted Øst. I systemet er monteret en elmotor i tilknytning til piggene, som sørger for, at piggene bliver trukket ned i vejbanen igen, når der er gået et givent antal sekunder, efter at en spøgelsesbilist har aktiveret dem.

Samtidig er der som en ekstra sikkerhed monteret en spole umiddelbart foran piggene – set fra den rigtige side af frakørselsrampen – så piggene, uanset hvad, altid vil blive trukket ned i vejbanen, hvis en bil nærmer sig fra den rigtige side.

Vejdirektoratet skal i løbet af efteråret udarbejde en samlet evaluering af forsøgsordningen ved Ringsted. Det sker i samarbejde med Teknologisk Institut. Herefter kan systemet blive udbredt til andre motorvejsstrækninger.

»Vi vil gerne indsamle vores egne erfaringer, da man ikke har særlig mange erfaringer med denne teknologi andre steder. Østrig er så vidt jeg ved det eneste andet land, der arbejder med teknologien på motorvejene. De andre installationer, man oplever ved udenlandske hoteller, ambassader og biludlejningsfirmaer, er typisk baseret på en langt mere simpel teknologi, end det er påkrævet ved en motorvej,« siger Henrik Ludvigsen.

Der har indtil videre ikke været nogen spøgelsesbilist ved Ringsted, og Henrik Ludvigsen advarer i øvrigt mod at tro, at piggene kan udradere problemet – selv ikke hvis de blev monteret ved alle ramper.

»Vi har analyseret 100 episoder med spøgelsesbilister, og vores vurdering er, at ca. halvdelen af alle spøgelsesbilister foretager en vending ude på selve motorvejen. Disse bilister kan vi selvsagt ikke nå med pigge på frakørselsramperne.«

Emner : Veje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De viste pigge ser ikke rare ud, hvis de har svært ved at gå ned. Hvorfor ikke lave dem som stemmejern, så dækket træder på en vis flade, når man kommer fra den rigtige vej. Et dårligt design kan altid bringes til at fungere med ekstra teknik, men et godt design kan virke af sig selv.

  • 3
  • 3

Det lyder dyrt og voldsomt i forhold til hvor mange der vil blive stoppet. 50 % vender jo fortsat ude på motorvejen. Hvorfor ikke bare male en masse pilen ned af tilkørselsrampen som indikere den korrekte kørsels retning. Det er billigt og har været meget effektivt på (jeg tror det var storstrømsbroen) De fleste billister vil trods alt reagere hvis de gentagne gange de ser en pil der peger imod deres egne kørsels retning. Risikoen bliver voldsom reduceret til få penge. I øvrigt har jeg ALTID UNDRET mig over: HVORFOR er midt afmærkningen mellem 2 vognbaner på en mortorvej udført på NØJAGTIG SAMME MÅDE måde som på en landevej ???????? Hvis midt afmærkning på samtlige motorveje var væsentlig anderledes end på landevej ville de fleste af de øvrige 50 % billister også tænke sig om en ekstra gang. og generelt vil bilister jo dermed aldrig være i tvivl om det er en landevej eller motorvej de køre på. dermed vil landevejs bilister heller ikke pludselig tage en overhaling i en forglemmelse om at de ikke længere køre på en motorvej. Afmærkningen vil jo ikke være dyrere, skal blot være anderledes. eksempelvis som små firkanter på motorveje og så bevare nuværende afmærkning på landeveje.

  • 1
  • 0

Problemet med at de der forlader motorvejen bliver punkteret, opstår altså hvis de kører mere end 70km/h. Så sæt nogle skilte der gradvist reducerer hastigheden på rampen, så den er under 70km/h når piggene rammes, skiltene bliver tændt samtidigt med at piggene bliver udløst!

  • 1
  • 1

Billedet viser en vintersituation med sne og is omkring piggene - hvor er elvarmen i vejbanen, der sikrer at piggene frit kan vippe ned selv med masser as sne, is og hård frost som pakker sammen om konstruktionen? - syn's ikke det virker særligt betryggende for os almindelige bilister!

  • 1
  • 1

Sæt nu bare en bom op i venstre side af afkørslen !. Så skal man være mere end almindelig beruset for at køre udenom og fortsætte. Det ville også have den fordel at farten bliver sat ned af bilister på rette vej.

  • 0
  • 1

Som Flemming Nielsen skriver i kommentar nummer 2: MAL PILE PÅ VEJBANEN! Tilføj også flere indkørsel-forbudt-skilte for de tilfælde, hvor maling på asfalten ikke ses tydeligt.

  • 1
  • 2

Jeg tror de fleste spøgelsesbilister kommer på motorvejen ved en fejltagelse. De kan være konfuse eller berusede, og så overser de skiltningen, der hvor afkørslen munder ud. Er de først kommet ned på afkørslen ser de ikke flere skilte eller lignende, og hvis det er på et tidspunkt hvor motorvejen ikke er særlig befærdet, kan de i deres tilstand (og måske i mørke) køre et stykke tid uden at vide hvad de gør.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde resultatet af undersøgelser over grunden til at billister bliver spøgelsesbillister - er der nogle der har kortlagt årsagerne?

Nogle steder munder til/frakørsel ud ved siden af hinanden, og i dårligt vejr, eller med en gps der vildleder, kan en "normal" billist jo godt tage fejl. I den slags tilfælde vil en masse gule blink sikkert have en god effekt.

Derimod har gule blink eller lignende signaler nok ikke den store effekt på demente eller påvirkede (spiritus/narko) billister - der er lange pigge nok det mest effektive.

  • 0
  • 0

....da det af alle forslagene stadig er det eneste som reelt stopper spøgelsesbillisten. Jeg har mødt en spøgelsesbillist, og det er bestemt ikke nogen særlig sjov oplevelse, og man tænker over det i lang tid fremover. Mit møde var en sen aften, mener det var omkring 01 om natten, det var på E45 ved Randers, jeg kørte nordpå, han kørte sydpå i det nordgående. Jeg var på vej hjem efter en tur fra Lübeck og havde derfor synes af billygter prentet ind på nethinden og disse lygter så HELT anderledes ud end alle de andre. Heldigvis kørte jeg i inderbanen og nåede at bremse langt ned...... Det gjorde familiefaren som var ved at overhale en lastbil 500 m bagude ikke......Jeg kunne se hans fjernlys blinke af ham.... Spøgelsesbillisten overlevede....familiefaren gjorde ikke..... De skal stoppes, hellere nogle ødelagte dæk end flere ofre.

  • 2
  • 0

Jeg tror nu ikke at en bom vil gøre den store forskel.... Forleden læste jeg på tekst-tv nyhederne at en bilist var blevet ramt af et tog på en jernbaneoverskæring. Jeg kan ikke huske hvor i landet det var, men det er også ligegyldigt. Bilisten havde overset de røde advarselslys, og var kørt udenom den bom der var i hans kørebane, og krydsede altså overskæringen i venstre kørebane. Som det fremstod i teksten kunne det hele bortforklares med at bilisten ikke var lokalkendt....

Så hvis det skal til at være standarden for om man har viden nok til at færdes i trafikken, vil en bom ikke virke med mindre bilisterne er lokalkendte.....

  • 1
  • 0

Jeg har ikke nogen løsning på problemet, men det lyder som et farligt tiltag for motorcykler. Uden at kende dimensionen og afstanden mellem "piggene" vil jeg mene, at specielt motorcykler med smalle hjul kan få problemer den rigtige vej ned af rampen.

Det her tiltag kan komme i pulje med rød asfalt i lyskryds og autoværn med stålwire.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med flere i at skiltningen simpelt hen er for dårlig. Pile på vejbanen, flere indkørsel forbudt-skilte, og gerne med lys i, eller et lysende "STOP" som kommer frem, burde kunne stoppe 80 % af spøgelserne.

Jeg har foreslået at indrette ramperne således at ved nedkørsel i forkert retning ledes man ud i et sidespor (som slutter med en sandgrav, op ad bakke, ud på en mark, ned i en lavning eller ind i en stopbom). Det kan laves ved at sætte reflektorer ned i vejbanen som kun kan ses fra den ene side. De vil helt naturligt lede den senile eller fulde bilist i den rigtige retning. Kun særdeles viljestærke "spøgelser" vil køre en anden vej.

Denne løsning virker også UDEN strøm og elektronik og er vedligeholdelsesfri.

Det kan naturligvis blive lidt vanskeligt at ombygge eksisterende ramper, men man kunne forsøge mit forslag på nye motorveje.

En mere fancy variant er retningsvisere med blinkende dioder eller skilte, som først aktiveres når en bilist kører den forkerte vej. Man kan supplere med lydsignal osv. Så er man ganske vist ovre i de elektroniske løsninger med visse ulemper. Men man undgår følsomhed for sne og is, i modsætning til piggene.

Der er stor risiko for at piggene vil få en masse problemer. Mange potentielt svage led: bevægelige dele, følsomhed for sne, elektronik.

Desuden vil piggene påføre ret voldsom skade på en bilist, som måske kunne være standset via en ekstra advarsel. Vi bliver alle gamle en dag. Vi kan også alle være stressede, uopmærksomme og måske stole for meget på GPS'en. Det ville være bedst hvis vi kunne blive stoppet på vej ned ad rampen, uden korporlige magtmidler som pigge.

Endelig må man påpege at der findes andre farlige steder i trafikken: højresvingende lastbiler, jernbaneoverskæringer, og ikke mindst forurening. Nu ville jeg skrive en masse om jernbaneoverkørsler, men det falder lidt uden for emnet. Der er dog også her en tendens til alt eller intet-løsninger i Danmark. Man laver ikke små forbedringer, men enten bevarer man alt som det er, eller også sanerer man det totalt (niveaufri løsninger), til en høj pris. Hvilket betyder at det tager mange år at komme igennem hele nettet.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten