Simpel blodprøve kan afsløre hjernerystelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Simpel blodprøve kan afsløre hjernerystelser

Hjernerystelser kan give livsvarige mén, hvis de ikke bliver opdaget i tide og behandlet på rette vis.

To forskellige biotekselskaber i USA vil derfor gøre diagnosticeringen nemmere med en blodprøve, der identificerer bestemte proteiner i blodet, som kommer i overtal, hvis hovedet har taget skade.

Ronald Hayes, som har grundlagt den ene af virksomhederne, Banyan Biomarkers, understreger, at en af grundene til, at teknologien først vinder frem nu, er, at man hidtil har haft en tro på, at det alligevel ville være umuligt at få retvisende resultater, da blod-hjerne-barrieren ville forhindre ’sladremolekylerne’ i at nå blodet.

Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, da en skade på hjernen kan forhindre barrieren i at fungere ordentligt, siger Ronald Hayes ifølge Technology Review.

Forskere i hans virksomhed har påvist, at to proteiner stiger i koncentration i blodet i timerne efter et uheld – jo større skade, desto højere koncentration.

Læs også: Efter VM's mange hjernerystelser: Amerikanere sagsøger fodboldforbund

Banyan Biomarkers har 2.000 patienter igennem kliniske tests i øjeblikket, og senere tests skal afsløre, om prøven er præcis nok til, at lægerne kan skære i antallet af gennemførte CT-scanninger. Ronald Hayes mener, at der er potentiale til at nedsætte antallet af scanninger med en tredjedel.

Ronald Hayes understreger dog, at én ting er at finde markørerne, der kan hjælpe til at fastslå, om der er sket skade på hjernen – noget andet er at kunne bruge det til at fastslå risikoen for mén. For proteinkoncentrationen kan udvikle sig i forskellige retninger, som tiden går efter en ulykke, siger han og understreger, at længere tids studier skal være med til at afgøre dette.

Ifølge direktøren for Quanterix, Kevin Hrusovsky, som er den anden virksomhed på banen, har en af udfordringerne i udviklingen været, at proteinerne kun er til stede i meget små koncentrationer som udgangspunkt, og derfor skal markørerne være meget præcise for at måle stigningen ved meget små skader. Præcisionen skulle dog være så præcis, at der blot skal et enkelt molekyle til, før prøven viser udslag.

Kevin Hrusovsky fortæller desuden, at Quanterix arbejder på en håndholdt enhed, som skal kunne afgøre skader lige på stedet, f.eks. på en fodboldbane, hvis en spiller slår hovedet.

Han anslår, at en sådan enhed kan være klar til markedet i løbet af 2017, hvis den rette industripartner dukker op.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allerede i dag bruger vi S100B (glia protein) til at afgøre om der er hjerneblødning på traumatisk basis og derfor indikation for scanning.
Prøven er ok, men det er tiden fra prøven er taget til der er svar som er det afgørende punkt, her er S100B lidt lang tid om blive analyseret (eller også er biokemisk afd. langsom, jeg kender ikke alle analyse trinene).

Der er i den linkede artikel intet om hastigheden af analysen ej heller mål for sensitivitet. Den eneste oplysning er at de kun behøver et molekyle til få et positivt signal. Det tolker jeg som en antistof baseret analyse evt. kombineret med fluorescens.

Vi se hvad det bringer med tiden.

/Rune

  • 3
  • 0

Hjernerystelse (commotio cerebri) er en klinisk tilstand, der kræver at man har slået hovedet, det går oftest godt. Der er bare nogen som får rystet hjernen så meget at der kommer en hjerneblødning pga. traumet.

CT-scanning (ct scanning laves ved sammensætte flere røngtenbilleder vha. computeren) kan vise blødning i hjernemassen og på ydersiden af hjernen, men stadig inde i kraniet. CT er nemt hurtigt og billigt.
I USA scanner de stort set alt hvad der går ind af døren som har slået hovedet (specielt børn) af frygt for at overse noget, der kunne føre til sagsanlæg
Det har et australsk studie; hvor børn der har fået lavet mange rgt. undersøgelser af tænder vist en let øget tendens til hjernetumor. Det har ændret gamet lidt i US, da man CT ikke tidl. har kunne påvise en forøget risiko, men kun teoretisk ud fra beregninger. Nu er der så hårde facts (børn med hjernetumor) på bordet.

Nu vil man gerne have en blodprøve for at screene for skade på blod hjernebarrieren som der næsten altid kommer når der er hjerneblødning på traumatisk basis. Hvis prøven er positiv, da vil der være hul på blodhjernebarrieren(hvis prøven altså ikke er falsk positiv), og hjerneblødning på traumatisk vis er dermed mere sandsynligt, hvilket udløser en scanning ellers kan man sende patienten hjem.
Der står ikke noget om hvilke kriterier som ligger til grund for grænse værdierne, før scanning udløses.

Lidt om hjernerystelser og scanninger
Ved hjernerystelser kan der være ændret (øget eller sænket) gennemblødning i dele af hjernen, som en beskyttelsesmekanisme. Området er bare dårligt belyst område da hjernerystelser oftest er milde, og går over af sig selv og generelt ikke har de store konsekvenser hos de unge. Fraset dem som lider af postcommotionelt syndrom.
CT-scanningen (dem vi har til rådighed i klinikken) kan ikke vise påvirkning af neuroner, hvilket ellers ville være det mest interessante. Gennemblødningen af hjernevævet kan være ændret efter rystelsen, pga. beskyttelsesmekanismer der sænker metabolismen.
Hvis man vil undersøge om hjernerystelsen har givet nedsat gennemblødning af vævet kræver bare andre undersøgelsesmetoder. Der findes en form for CT hvor billederne laves med forskellige energier, derved kan der laves subtraktionsbilleder og bløddele (hjernen) kan fremstilles bedre. Ellers er PET og Cerebral Blood flow (CBF) måling med iod 123 det bedste vi har. PET og CBF er lige gode, PET er bare mere sexet. CBF har nogen fordele som PET ikke har mht. logistik, traceren (iod 123) kan man give et godt stykke tid (timer) før undersøgelsen.

Ved hjernerystelse har der i DK har generelt været en mere afventende holdning mht. scanning i DK, Generelt har indlæggelse til observation eller observation i hjemmet været det gængse. Der skal ret meget hjerneblødning til før det har operationsmæssig konsekvens; hjerneskalden åbnes ikke for at kigge og være på den sikre side, dertil er komplikationsrisikoen for stor.

/Rune

  • 2
  • 0

...for grundigt svar.
Men man kan vel stadig risikere falsk negative, som på trods af normal blodprøve og normal scanning risikerer postcommotionelt syndrom?

  • 0
  • 0

Du vil ikke scanne hvis blodprøven er negativ, hvis den står til troende Ellers skal der være andet, såsom kliniske tegn eller noget i sygdomshistorien, evt patientens andre sygdomme som udløser scanningen.

/Rune

  • 0
  • 0

Det er påfaldende, når man som jeg har arbejdet som læge i både Danmark Sverige og Norge, at Danmark
fokuserer så meget på at undgp unørdige undersøgelser. I udgangspunktet lyder det ganske vist logisk, men det forudsætter at man "ved alt" på forhånd, I Norge udfører man CT undersøgelser rutinemæssigt på de fleste og opdager flere gange noget som man ikke havde ventet.
Især hos tilskadekomne hjernerystelse eller ej har rutine mæssig CT skanninger vist sin styrke.
Men det er jo et spørgsmål om at enten "ved man bedre" eller også er man åben for ny information.

  • 0
  • 0

Hvilken konsekvenser har de ekstra scanninger så i Norge og er deres resultater bedre?
Det er irrelevant at scanne, hvis det ikke har nogen konsekvenser i form af behandling.

/Rune

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten