Silo-udslip kan have gjort muslinger i Lillebælt giftige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Silo-udslip kan have gjort muslinger i Lillebælt giftige

I alt kæmpede 250 brandfolk for at slukke branden på Fredericia havn i 2016. Illustration: Fredericia Kommune

Fiskerne i Lillebælt måtte se hjælpeløse til, da muslingeområder blev lukket efter udslippet af 4.500 ton kvælstof, da en overfyldt silo i Fredericia Havn brød sammen 3. februar 2016.

Siden har fiskerne – ifølge eget udsagn – opgjort tabene til omkring to millioner kroner, men de har aldrig set skyggen af en erstatning, da det aldrig er blevet bevist, at forureningen var skyld i de giftige muslinger.

Men nu har forskere fra Statens Naturhistoriske Museum på KU sat sig for at afklare, om der var en sammenhæng. I spidsen for undersøgelsen er specialestuderende Anna Olesen, der i en artikel i tidsskriftet Harmful Algea News i begyndelsen af juni løfter sløret for de foreløbige undersøgelser af, om forureningen fik en særlig algeart, kaldet Pseudo-nitzchia. seriata, til at producere giften.

»Indtil videre ser vi nogle stærke indicier på en sammenhæng, og undersøgelser af lignende arter i andre lande understøtter også vores hypotese,« siger Anna Olesen.

Læs også: Fredericia-ulykke: Over 4.000 ton kvælstof røg i Lillebælt

At der er en sammenhæng mellem høje kvælstofniveauer og algeopblomstringer, herunder giftige alger, er alment kendt. Den sammenhæng blev også nævnt i et notat til Fredericia Kommune i maj 2016 af professor Stig Markager fra Aarhus Universitet.

Han udtalte også dengang til MetroXpress: »Hvis der har været et stort udslip af kvælstof, og man samtidig ser nogle meget usædvanlige opblomstringer – som vi ser i år med denne alge – så er det en rimelig antagelse, at der kan være en sammenhæng.« Samme pointe bliver gentaget over for Ingeniøren af specialevejleder Nina Lundholm fra KU. Så sammenhængen er jo ligetil, kunne man fristes til at mene.

Giftige muslinger og flygtende fisk

Men omstændighederne ved udslippet i februar 2016 er særlige. Dels skete udslippet i den kolde vintermåned, hvor algeopblomstringer og giftige muslinger er et særsyn, og dels blev muslingerne først fyldt med gift en måned efter udslippet.

Fiskerne i Lillebælt opdagede hurtigt, at noget var unormalt. Flere oplevede, at deres garn blev propfyldt med fisk to dage i træk – »som om de flygtede fra noget« – og så fra den ene dag til den anden forsvandt fiskene fuldstændig og er stort set ikke set siden, fortæller Allan Buch og Viggo Kjølhede, der er fra hhv. Bælternes Fiskerforening og Foreningen Muslingeerhvervet.

Den 7. marts – en måned efter udslippet – blev gift målt første gang i muslinger nordøst for Horsens Fjord som led i Fødevarsstyrelsens muslingeovervågningsprogram, og i takt med at giften spredte sig til områder langs store dele af Jyllands østkyst, lukkede myndighederne områderne. I fire til fem uger var områderne lukket, fordi muslingerne indeholdt den såkaldte Domoinsyre, der kan forårsage ASP (Amnesic Shellfish Poisoning), der kan skade menneskers hjerneceller og give varigt hukommelsestab.

Urea-kvælstof booster gift-produktion

Ved at gennemgå data fra Naturstyrelsen, Orbicon og Niras er det lykkedes Anna Olesen at sammenstykke et billede forholdene i Lillebælt i månederne efter udslippet.

Hendes undersøgelser viser, at algen P. seriata voksede eksplosivt i ugerne efter udslippet, og det er særlig interessant, da P. seriata er meget lig algearten P. australis, som er kendt for at producere gift, når den udsættes for kvælstof, især i form af urea. Netop urea var hovedbestandelen i den gødning, N32 og N16, der røg i vandet ved Fredericia ved silo-uheldet.

»P. seriata vokser mest optimalt ved lave vandtemperaturer, som dem vi havde i februar og marts. Derudover har andre forskere vist, at P. australis kan femdoble sin giftproduktion, når den udsættes for urea,« siger Anna Olesen.

Fiskerne overvejer erstatningssag

Igen fristes man til at konkludere, at sammenhængen mellem kvælstof og muslingegift er ligetil. Men Anna Olesen og Nina Lundholm mangler et afgørende bevis. Det er aldrig påvist, at lige præcis den danske algeart P. seriata begynder at producere gift, når den udsættes for urea. Det vil Anna Olesen derfor undersøge i et laboratorium på Statens Naturhistoriske Museum, der har bassiner med levende alger.

»Om fire til fem måneder bør vi have de første resultater,« siger Nina Lundholm.

Og dem ser fiskerne frem til i spænding:

»Jeg har jo haft haft i kommunen, i styrelsen, ja selv den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde tog jeg personlig kontakt til for at få undersøgt det her. Det kan jo ikke passe, at man slet ikke kigger nærmere på det fra myndighedernes side,« siger formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, der også sidder som byrådsmedlem i Middelfart.

Nu vil Allan Buch tage kontakt til muslingefiskerne igen for at drøfte, om de bør rejse en erstatningssag. Men mest af alt er han optaget af, hvorfor fiskene bliver ved med at holde sig fra Lillebælt.

»Fladfisk og andre bundfisk er jo stort set væk. De er aldrig kommet tilbage. Når vi prøver at sætte garn, sker det ofte, at der ikke er en eneste fisk i garnet. Det er dybt underligt, især fordi bunden ser normal ud. Men fiskene vil bare ikke være der,« siger han.

Styrelse: Vi ser ingen sammenhæng

Allan Buch har skrevet flere gange i 2017 til Miljøstyrelsen for at få taget sagen op, men i styrelsen henviser man til et ministersvar fra daværende minister Esben Lunde Larsen (V), hvoraf det fremgår, at »der ikke er nogen dokumenteret sammenhæng mellem udslippet efter branden i Fredericia og det tidligere iltsvind, samt den tidlige algeopblomstring i Lillebælt. Naturstyrelsen (nu SVANA) har tidligere oplyst, at der kan være tale om årsvariationer. For at kunne bedømme, hvor kvælstoffet er flydt hen, vil der skulle foretages matematiske modelberegniner. Der kan således ikke med sikkerhed siges at være en sammenhæng mellem kvælstofudslippet fra Fredericia og den nedgang i fiskeriet, som fiskerne ved Lillebælt har rapporteret.«

Ingen er blevet holdt ansvarlige for ulykken på Fredericia Havn, hvor flere tanke hos Dan Gødning kollapsede, blandt andet en, der indeholdt 10.000 m3 gødning. Dan Gødning havde overfyldt siloen, og en rapport fra Teknologisk Institut slog fast, at en overfyldt tank og en dårlig svejsning var de vigtigste årsager til, at tanken brød sammen, og der efterfølgende opstod en brand, som 250 brandfolk kæmpede to dage for at slukke.

Læs også: Rapport: Overfyldning, tæring og dårlige svejsninger udløste gødningskatastrofe i Fredericia

Statsadvokaten i Viborg afgjorde i slutningen af 2017, at det ikke var muligt at løfte bevisbyrden over for virksomhed eller enkeltpersoner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten