Silicium som superleder

Efter 60 år lykkedes det endeligt at opnå superledning i silicium!

Silicium er en halvleder, men det er velkendt, at ledningsevnen kan øges over mange størrelsesordner ved dotering med andre grundstoffer.

Ved dotering med bor i koncentrationer over 100 ppm bliver silicum metallisk, men forskerne har kæmpet en lang kamp for også at gøre silicium til en superleder, dvs. et materiale som ved lave temperaturer leder strøm uden elektrisk modstand.

Det er lykkedes nu for en fransk forskergruppe med udgangspunkt i laboratorierne i Grenoble.

Ved at bruge en speciel laser-doteringsteknik lykkedes det for Etienne Bustarret at opnå en bor-koncentration på adskillige procent.

Materialet er superledende ved temperaturer under 0,35 kelvin. Hvis det bliver muligt at øge koncentrationen af bor yderligere, vil man baseret på teori og eksperimenter med superledende bor-doteret diamant forvente at øge den temperatur, hvorunder materialet er superledende.

Det åbner interessante muligheder for at udnytte superledende Si:B nanostrukturerer, mener forskerne.

Kilde: Nature 23. november 2006.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I min studietid kaldte man dette fænomen supraledning. Hvorfor er man gået væk fra dette udmærkede udtryk, som netop bruges for ledningevner ved ultralave temperaturer? 

  • 0
  • 0

"Kammerlingh Onnes kaldte sit nye fænomen for Supraleitfähigkeit. På dansk blev det til supraledning. Egentlig ville det være fristende at bruge dette ord i denne bog, men det er imidlertid i modsætning til, hvad der er blevet gængs sprogbrug i de senere år, hvor man siger og skriver superledning på dansk. Der findes ikke nogen sprogteoretisk grund til at bruge enten det ene eller det andet ord. På latin udtrykker super og supra stort set det samme. Forskellen skal snarere søges i forskelle mellem engelsk og tysk tradition. På tysk kaldes fænomenet supraleitfähigkeit, og da vi i Danmark i begyndelsen af århundredet hovedsageligt orienterede os mod Tyskland, var det naturligt at bruge ordet supraledning. Hvis man studerer nogle af de store tyske fysikere, såsom Frits London og Felix Bloch, der begge emigrerede først til England og siden til USA, så vil man finde at de i deres engelsksprogede afhandlinger fra 1930'erne bruger supraconductivity. Først efter krigen, hvor amerikansk fysik begynder at dominere, vil man se London og Bloch bruge superconductivity. Man kunne nu tro, at supra forstavelsen kun brugtes af tyskere på engelsk, men hos nogle af de absolut mest britiske blandt fysikere, nemlig Sir N. F. Mott og H. Jones, finder vi supraconductivity i deres bog Theory of the Properties of Metals and Alloys fra 1936 . Noget tyder altså på, at man i England i 1940'erne gennemlevede en periode, hvor man skiftede fra supra til super, præcis som vi gør det nu i Danmark i disse årtier. "

  • 0
  • 0

Det er jo FEDT at bruge lyde der genkendes på dænsk (egentligt DANSK, men det er jo efterhånden svært at genkende). Supra kender mange nok ikke og derfor bruges super som alle kender. Det er sikkert det samme der skete da TEKNIK blev til teknologi, fordi det lange ord lød af mere, og så kunne man "snakke med" uden at kende en dyt til den nødvendige tekniske indsigt.

  • 0
  • 0

Jeg har været med til overgangen fra Supra til super.Jeg er efterhånden nået til den indstilling, at når valget mellem to ord er på vippen, så vælger jeg dansk, hvis det danske ord iøvrigt repræsenterer fænomenet rimeligt.Derfor har jeg sagt super i en årrække. Lars

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten