Sikkerhedssystemer i biler kan snydes - men ekspert maner til ro

Screenshot fra Car and Drivers YouTube video, hvor de forsøger at snyde 17 forskellige bilmodellers automatiske sikkerhedssystemer. Illustration: Car and Driver

Mange moderne biler bliver produceret med teknologi, der skal gøre bilen i stand til at køre lange distancer med minimal menneskelig indgriben. Det kaldes ALKS (Automated Lane Keeping System), og i Storbritannien har de endda givet grønt lys til, at teknologien kan komme ud på de britiske motorveje. Teknologien møder dog også kritik, da ikke alle mener, at den er moden til at blive taget i brug. For nylig har det amerikanske medie Car and Driver taget 17 forskellige bilmodeller på en lukket bane og forsøgt at vildlede sikkerhedssystemerne, og resultatet indgyder næppe megen tiltro til de automatiserede systemer.

Blandt andet blev de fleste systemer snydt til at tro, at føreren havde hænderne på rattet, ved at hænge en vægt på et kilo på den - kun modeller med berøringsfølsomme rat, som Mercedes og BMW, blev ikke snydt.

I en Cadillac sidder der et infrarødt kamera, der skal overvåge førerens øjne for at sikre, at de er rettet mod vejen. I testen blev den snydt af et par spøg og skæmt briller med påklistrede øjne.

Alle bilerne blev også testet for, om de kunne køre uden en fører i sædet. Med så simple remedier som en vægt på førersædet og en spændt sikkerhedssele, kunne de fleste modeller køre. I Cadillacens tilfælde skulle der dog bruges en dukke med ovennævnte briller på.

Her kan du se videoen fra Car and Driver, hvor de viser, hvordan de snyder de forskellige bilers systemer.

Umuligt at helgardere sig mod misbrug af systemer

Hvad skal man så udlede af disse ‘skræmmende’ resultater? Ikke det store, mener Magnus Carlsson, der er Head of Software & Emerging Tech ved Semcon. Her er han med til at undersøge sikkerhedsvurderinger af forskellige systemer, funktioner og scenarier for autonome køretøjer. Han mener, at al produkt- og serviceudvikling handler om slutbrugeren, og det samme gør sig gældende i denne sag.

»Denne type system skal helt sikkert håndtere en vis grad af fejl og forkert brug. Du kan blive træt, miste koncentrationen eller misforstå systemerne - og der skal du have gode mekanismer til at beskytte brugeren. Men hvis man så går videre til virkelig undersøgt manipulation eller misbrug af systemerne, er det i princippet umuligt at beskytte sig selv mod dette,« siger Carlsson.

Det giver ikke mening at designe systemer, der kan beskytte mod den form for manipulation og misbrug, som journalisterne i artiklen gør, mener Carlsson.

Dog overrasker det ham, at så få af bilerne har en vægtsensor indbygget i sæderne, eller ikke brugte oplysningerne til at slukke for bilen.

»Det virker som en grundlæggende funktion,« siger Carlsson.

Ifølge Carlsson kan mange produkter misbruges, og for mange beskyttelsesmekanismer kan være med til at skade den daglige brug af produktet.

»Jeg mener, det vigtigste er at hjælpe den store masse af normale slutbrugere med at forstå systemerne, og at systemerne i retur forstår brugeren. Vi har et begreb, vi kalder tilstandsforvirring, hvor føreren i nogle situationer ikke forstår, om bilen er ansvarlig eller ej - og det samme, hvis bilen ikke forstår, om føreren er ansvarlig eller ej. Det er meget alvorligt, og derfor er det vigtigt at lægge vægt på dette,« siger han.

Læs også: Mercedes vil sælge elbil-flagskib med førerløs teknologi

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der bliver manipuleret med bilernes sensorer så den "tror" at der sidder en fører ved bevidsthed i førersædet, uden at det er tilfældet, må vi kalde det vanvidskørsel hvis den kører på offentlig vej. Det skal have de konsekvenser man hører så meget om these days da betegnelsen vil være fuldt dækkende.

  • 37
  • 6

Hvis der bliver manipuleret med bilernes sensorer så den "tror" at der sidder en fører ved bevidsthed i førersædet, uden at det er tilfældet, må vi kalde det vanvidskørsel hvis den kører på offentlig vej. Det skal have de konsekvenser man hører så meget om these days da betegnelsen vil være fuldt dækkende.

Her er jeg helt enig med dig Hans Jørgen.

Konfiskation af køretøj og frihedsstraf på stedet.

De 3 der her har givet nedadvente tommelfingre til dig, håber jeg ikke selv fører motorkøretøj, da de ikke har fattet en brik af det helt basale ansvar der fordres i trafikken.

  • 29
  • 1

Undersøgelsen med dens fokus er ualmindelig ubrugelig og ligegyldig. Det interessante er jo, om 1) systemerne fungerer godt ved almindelig og korrekt brug, samt om 2) det er svært for selv den svage billist at opretholde sådan almindelig brug.

  • 17
  • 1

Men tankevækkende.

Vi får aldrig elimineret samtlige trafikidioters krumspring, så skal alle assistent systemer derfor forbydes (springes over), indtil fuldt selvkørende biler er en realitet?

"Vi har et begreb, vi kalder tilstandsforvirring, hvor føreren i nogle situationer ikke forstår, om bilen er ansvarlig eller ej"

  • 4
  • 1

Undersøgelsen med dens fokus er ualmindelig ubrugelig og ligegyldig.

Er for så vidt enig, men årsagen til testen gives i titlen "It's not just Tesla". Der er utrolig stor fokus på Teslas Autopilot funktion og dens fejl og mangler. Der er bestemt god, konstruktiv kritik, men der er rigtig meget der kommer fra folk der af en eller anden grund ikke kan lide Tesla / Elon Musk. Det denne artikel/test viser er blot at en meget stor del af den kritik der af Tesla også gælder for alle de andre biler. Senest har det været blæst rigtig meget op at NHTSA (mener jeg det hedder), undersøger en række Tesla uheld hvor de er kørt ind i stillestående køretøjer med autopilot aktiveret. Fakta er blot at alle de andre systemer ville reagere på samme måde - de ignorerer alle stillestående køretøjer. Man kan så håbe resultatet af undersøgelsen giver bedre sikkerhed for alle.

  • 7
  • 4

"For nylig har det britiske medie Car and Driver ..."

Som mangeårig læser af bladet, har jeg altid ment det var US'ansk?

  • 3
  • 0

I slutningen af 70'erne, da jeg køre taxi, sagde kørelærere at 80% af billisterne aldrig burde have haft kørekort. Gad vide om det har ændret sig på de mellemliggende godt 40 år?

  • 1
  • 1

En hvilken som helst "gammeldags" bil kan jo også rigges til med snore, trisser og lodder så den kan køre uden en person i førersædet.

Det har altid været ulovligt og er det også idag.

Den eneste forskel er at biler med autopilot er så meget mere sikre i sådan en situation at man kan fortille sig en stodder gøre det og faktisk nå ud på motorvejen i eet stykke.

Men bortset fra det er der altså ingen forskel. Og der er meget lille grund til at lave nye love og regler for at håndtere det.

  • 8
  • 0

En hvilken som helst "gammeldags" bil kan jo også rigges til med snore, trisser og lodder så den kan køre uden en person i førersædet.

https://www.youtube.com/watch?v=VjLRTifjpxA😂

Det er bare endnu farligere når tosser tror de kan læse avis, se film eller tage en lur, som en præmie for at have omgået, som det beskrives:

"Denne type system skal helt sikkert håndtere en vis grad af fejl og forkert brug. Du kan blive træt, miste koncentrationen eller misforstå systemerne"

  • 1
  • 0

Hej.

Nu er det vel de færreste bilister, som gider bruge sække på rat, hockeystave og briller med påsatte øjne. Så problematikken med at snyde på den måde, som videoen viser, er nok relativ lille. Dog kan jeg godt forestille mig, at nogle kan finde ud af at slå "fart-begrænsere" fra, hvis disse kommer i personbiler over hele verden. Med "fart-begrænsere" mener jeg teknologi, som gør, at man vil have svært ved at køre mere en de tilladte hastigheder.

Det er både godt og dårligt med al den sikkerheds-teknologi og anden teknologi i biler. Det er godt på den måde, at det i mange tilfælde vil højne trafiksikkerheden. Men det er dårligt på den måde, at det kan gøre føreren mere uopmærksom og mere "doven", da føreren regner med, at bilens "relative selvkørende/automatiske kørsel"-teknologi sørger for at bilen kører ordenligt på vejen. Og teknologi /computere kan gå ned og gå i stykker, så der kan opstå falsk sikkerhed eller farlige situationer. LIgeledes kan net-baseret teknologi i biler vel hackes af kriminelle / terrorister, så disse kriminelle får kørende biler til at køre galt.

Men som udgangspunkt hilser jeg meget sikkerheds-teknologi og anden teknologi velkommen.

Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Trafiskikkerhed

  • 2
  • 1

Her er jeg helt enig med dig Hans Jørgen.

Konfiskation af køretøj og frihedsstraf på stedet.

De 3 der her har givet nedadvente tommelfingre til dig, håber jeg ikke selv fører motorkøretøj, da de ikke har fattet en brik af det helt basale ansvar der fordres i trafikken

Hvem skal have bøden, hvis der sidder en dukke med spøg og skimt briller, og styrer bilen, og bilen er stjålet?

Vi må forvente, at metoderne til at sikre der er en fører bag rettet, bliver bedre og mere komplicerede med tiden.

Hvis bilen sikrer, at føren styrer bilen korrekt, så automatikken ikke skal gribe ind gentagne gange for at holde den på vejen, så er svært at få bilen til at køre langt - det vil reelt kræve, at man har en robot med vision system, der holder øje med stregerne på vejen og styrer bilen. En bil uden styring kommer ikke langt. I fremtiden, kan den måske komme lidt længere, men efter gentagne indgriben, vil de fleste biler stoppe.

  • 1
  • 4

Bortset fra at vanvidsloven ofte rammer de forkerte, eller i hvert fald typisk en hel anden gruppe som man troede ville ske,

Ja det kan jo ske for en hver bilist at man lige kommer til at overskride hastigheds grænsen med 100%. Måske man lige skal tjecke sin nye undervogn...

Det bliver mere og mere klart for alle hvor gennemgribende defekt nogle menneskelige bilister opføre sig både bevidst og ubevidst.

Godt det snart er et overstået kapitel.

  • 6
  • 1

Ja det kan jo ske for en hver bilist at man lige kommer til at overskride hastigheds grænsen med 100%.

Du er godt klar over at det ikke kun er hvis ejeren er chauffør at bilen konfiskeres? Deruover er det jo ikke kun fart som kan udløse konfiskation, men også hvis en betjent og derefter en dommer beslutter at der er tale om "særlig hensynsløs kørsel". F.eks. spøgelsesbilister, som oftest er ældre mennesker som har forvildet sig den forkerte vej på motorvejen. Vi er enige om at sådanne skal have frataget retten til at føre bil, men ligefrem at give dem den ekstra økonomiske straf det er at konfiskere deres bil er måske lige hårdt nok.

  • 2
  • 3

Hvem skal have bøden, hvis der sidder en dukke med spøg og skimt briller, og styrer bilen, og bilen er stjålet?

Du har næppe tænkt længe over sandsynligheden for at et sådant sammensat scenarie skulle forekomme.

Selvom en tyv skulle have sådanne tilbøjeligheder, og derfor vil prøve at påberåbe sig straffrihed grundet sinddsyge, må det alligevel klart betegnes som vanvidskørsel.

Vi må forvente, at metoderne til at sikre der er en fører bag rettet, bliver bedre og mere komplicerede med tiden.

De er jo netop ikke lavet til at kunne sikre imod gale menneskers misbrug. Det er sikkerhedssystemer til hjælp i forbindelse med brugen af fører assistentsystemer.

Magnus Carlsson: "Umuligt at helgardere sig mod misbrug af systemer"

"Ifølge Carlsson kan mange produkter misbruges, og for mange beskyttelsesmekanismer kan være med til at skade den daglige brug af produktet."

.

Hvad siger man om smeden der har mistet en hånd i den hydrauliske pladesaks eller standsemaskine, fordi han havde blokeret eller kortsluttet den ene af 2 aktiveringskontakter, da det jo var langt mere bekvemt at kunne betjene maskinen med kun en hånd.

  • 4
  • 0

Hej Pierre.

Det har du fuldstændig ret i - jeg har endda kaldt det et amerikansk medie i underrubrikken. Det er ændret med det samme.

Tak for din kommentar.

Venlig hilsen Benjamin Bøllehuus

  • 1
  • 0

Du er godt klar over at det ikke kun er hvis ejeren er chauffør at bilen konfiskeres?

Jo jeg læser avis, og lagde godt mærke til sagen fra Rødovre, hvor en kvindes bil blev konfiskeret, fordi hendes kæreste "kom til" at køre vanvids kørsel.

Det er nok den mest effektive enkeltstående begivenhed der kan reducere vanvidskørsel EVER!.

Fra nu vil alle mænd skulle skrive under på at de selv erstatter bilen, hvis de skulle "komme til" at køre vanvids kørsel, i den bil de har lånt.

Hvor ydmygende...lol.

Det kapitel er snart slut....lol .

  • 3
  • 2

Hvad siger man om smeden der har mistet en hånd i den hydrauliske pladesaks eller standsemaskine, fordi han havde blokeret eller kortsluttet den ene af 2 aktiveringskontakter, da det jo var langt mere bekvemt at kunne betjene maskinen med kun en hånd.

Før ulykken var han en rigtigt mand der kunne lære den forsigtige lærling, et og andet om mandens overlegne intelligens, i forhold til den dumme maskine som andre dumme mænd havde designet.

Efter ulykken.....

  • 4
  • 1

sagen fra Rødovre, hvor en kvindes bil blev konfiskeret, fordi hendes kæreste "kom til" at køre vanvids kørsel.

Og det stakkels leasingselskab der selv efter en tur i østre landsret måtte opgive deres Porsche.

"Dommerne nævner også forarbejderne til loven. Her kan man læse, at konfiskation hos tredjemand er den absolutte hovedregel."

Loven vil jo ellers være værdiløs, med alle de leasede biler på vejene som politikernes lempelige reducerede afgifter har sørget for. Men:

Mon de i stedet håber på at føreren har en økonomi der tillader en heftig afdragsordring eller er på bistand?

"Kun hvis leasingselskabet godtgør, at det reelt vil være illusorisk at opnå erstatning hos føreren, kan der ske en undtagelse."

https://www.berlingske.dk/samfund/leasings...

Spændende at se om det andet tilfælde (med lånt Demobil Volvo V60) er i strid med EU-retten.

Måske vanvidsbilister i fremtiden, simpelthen bare vil foretrække lånebiler.

  • 2
  • 0

Hans, jeg tror du tager fejl: vanvidsloven blev ikke født for at ramme visse typer, som bor i belastede boligområder, kører narkokørsel og som kører i dyre biler, men for at ramme vanvidsbilister.

Det er præcis sådan de fleste har opfattet det. Specielt efter historierne i pressen, hvor helt almindelige bilglade drenge børn "kom til" at køre vanvids kørsel .

Interessant at nogen har opfattet det helt andeledes...meget interessant.

Måske det snart overståede kapitel skal hedde "et århundrede af selvbedrag".

  • 0
  • 3

Hans, jeg tror du tager fejl: vanvidsloven blev ikke født for at ramme visse typer, som bor i belastede boligområder, kører narkokørsel og som kører i dyre biler, men for at ramme vanvidsbilister.

Det er præcis sådan de fleste har opfattet det.

Javist - mon ikke de fleste politikere, som stemte for vanvidsloven netop havde fokus på dem jeg nævnte.

Men - loven rammer temmelig forskellig for samme forbrydelse. Har man leaset en dyr bil, som man ikke efterfølgende kan betale, så har synderen mistet en ven eller adgang til bestemte butikker. Har alkoholikeren igen mistet sin "er-med-nød-og-næppe" - synet 5 kilo kroners bil, så går han ud og køber en anden tilsvarende i morgen.

Misforstå mig ikke, - der er en del bilister, som vi andre godt kan undvære i trafikken. Her tænker jeg mest på de værst trafikalt bevidstløse af slagsen. Det er selvfølgelig alkoholikere, narkobilister, søvnige bilister og fænomenet rækker såmænd også langt ind hos de uengagerede af slagsen.

Det er bare her som så mange andre steder, mange forsimpler fænomenet ved blot at fokusere på hastighederne.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten