Sikkerhedseksperter advarer: Sprinkleranlæg i Femerntunnellen kan skolde dig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sikkerhedseksperter advarer: Sprinkleranlæg i Femerntunnellen kan skolde dig

Nye store tunnelanlæg som Cityringen og Femernbæltforbindelsen bliver udstyret med sprinkleranlæg for at øge sikkerheden.

Men sikkerhedseksperter, brandmyndigheder og beredskabsfolk advarer nu mod udviklingen. Sprinkler- eller vandtågeanlæg kan skolde, forværre skader på åndedræt, give dårligt sigte, når røgen bliver opblandet, og er svære at vedligeholde og funktionsteste, lyder kritikken.

Det er en kritik, som Femernforbindelsens designchef, civilingeniør Kim Smedegaard Andersen, tager alvorligt. Men konklusionen i hans konceptforslag er stadigvæk, at sprinkleranlæg er en god idé, og at det skal installeres på den kommende 18,1 kilometer lange, kombinerede vej- og banetunnel mellem Danmark og Tyskland.

Læs også: Her er Eurotunnels nye vandtågesystem

»Kritikpunkterne bliver overvejet og drøftet i de arbejdsgrupper, der er nedsat til at se på sprinkling. Men i vores færdige konceptforslag konkluderer vi, at det er en god idé, dels for at holde branden nede og muliggøre bekæmpelsesindsats, men også for at sikre, at tunnelen ikke pådrager sig farligere og større skader, som vil sætte tunnelen ud af drift,« siger Kim Smedegaard og tilføjer, at de positive effekter selvfølgelig skal vejes op mod de negative.

Brand er det værst tænkelige

En brand i en tunnel er noget af det værst tænkelige. Høje temperaturer får betonen til at skalle af i små eksplosioner, fordi vandet i betonen fordamper og udvider sig.

I f.eks. Eurotunnel mellem England og Frankrig, der i løbet af sine første 20 år har været hærget af tre brande, var armeringen efter en af brandene blotlagt, og der var kun fem centimeter tilbage af den 40 cm tykke betonskal.

Advarslerne mod sprinkleranlæg, vandtågeanlæg eller Fixed Fire Fighting Systems, FFFS, i tunnelanlæg dukker af og til op ved konferencer om tunnelsikkerhed og er senest bragt frem i Safetec Nordics splinternye 'Risikoanalyse av Oslofjordtunnelen'.

Her skriver sikkerhedeksperterne bl.a.:

'Kritikken mod FFFS i internationale fora drejer sig videre om, at brandmyndigheder, beredskabsfolk og læger ikke vil have sprinkleranlæg i tilfælde af brande, fordi vand i flere tilfælde kan forværre skadens omfang, herunder skader på åndedræt for trafikanter og redningstjeneste, også i forbindelse med kemikalieudslip'.

Derfor, understreger Kim Smedegaard Andersen, er Femern A/S i dialog med redningsmyndighederne om at installere sprinkleranlægget:

»Rent sikkerhedsmæssigt er vi ikke nødt til at have sprinkleranlæg. Vi vil have det, fordi vi, i dialog med indsatsmyndighederne, mener, det vil være en god sikkerhed, så man kan køle branden ned og bekæmpe den, inden den bliver farlig, og så vi kan sikre, at der ikke sker brandspredning mellem bilerne.

Brandspredning er eksempelvis sket i den schweiziske Sankt Gotthardtunnel, hvor branden startede uskyldigt, men bredte sig mellem bilerne og til farligt gods.

Piarc vil ikke stille krav

Alligevel, anfører Safetecs eksperter, vil den magtfulde og verdensomspændende vejforening, Piarc, ikke anbefale, at tunneler udstyres med vandtågeanlæg.

Det finder Kim Smedegaard Andersen imidlertid ikke afgørende:

»Europa er spækket med tunneler, som ikke har FFFS-anlæg. Og hvis Piarc anbefaler det, skal alle tunneler i Europa, også Øresunds- og Limfjordstunnelen, have det. Men det er mange penge, og det skal tilføre noget. Derfor er man meget tilbageholdende med at stille krav,« forklarer Kim Smedegaard Andersen.

Selv vil han ikke sætte pris på sprinkleranlæg, men kanaltunnelens anlæg kostede 195 millioner kroner.

Kim Smedegaard påpeger, at det afgørende er en samlet risikovurdering af, hvor meget sikkerhed man får for pengene.

For Eurotunnels vedkommende overvejede man et sprinklersystem, da tunnelen blev projekteret. Men vurderingen var, at det var for dyrt og ustabilt.

Efter den første brand i 1996 kom kravet om sprinklere op igen, men Eurotunnel afviste det, fordi risikoen for en brand blev anset for minimal.

Efter de to seneste brande handler det simpelthen om imagepleje, efter at de hyppige brande har skræmt folk op i færgerne.

Dokumentation

Læs rapporten her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hey - det er rigtigt at vanddamp indeholdende tokstiske stoffer giver alvorlige indre skader i lungerne og luftvejene! - men hvad er alternativet når katestrofen er der? :) - ved sprinkling standses branden eller holdes nede indtil beredskabet kommer!
Ift. personsikkerheden kunne det være fornuftigt med fx. overtryksventilerede kamre som, med forbindelsesgange til den modkørende brandsektion, som fx kan holde i 120 minutter - så sprinkling er helt klart at foretrække, for sikring af indsatssikkerheden og personsikkerheden, kombineret med fx. overtryksventilerde kamre/forbindelsesgange.
mv. Steen Vagner Olsen

  • 0
  • 0

Helt enig i ovenstående.
Og et ordentlig sprinkleranlæg går vel kun igang i det område hvor der er brand??
De personer som måtte befinde sig her er i forvejen prisgivet - men systemet kan sikkert redde andre som befinder sig 50-100 m væk fra branden. De risikerer nu at dø af røgudviklingen.
Så helt ærligt - sprinkleranlæg må redde liv!
Om man så skal bruge mia. af Euro på at installere tilsvarende anlæg i allerede eksisterende tunneller er en helt anden snak. Det kan næppe svare sig.

  • 0
  • 0

Uden at være helt 100% sikker mindes jeg at kunne huske fra min brandmandsuddannelse ved Beredskabsstyrelsen, at en branddragt fint kan modstå tør varme, men tværtimod IKKE kan holde varmen ude hvis vi taler vanddamp. Dermed vil et utilstrækkeligt sprinkleranlæg, skabe en vandtåge af skoldhed damp som brandfolkene ikke ville kunne passere. Herved dæmpes rigtig nok branden, men brandfolkene kan nu ikke komme ind og gøre arbejdet færdigt. Det kunne være mere interessant at få monteret nogle styrbare automatiske vandkanoner med skumfunktion inde i tunnellen, da en indsatsleder-uddannet operatør ville kunne side og vurdere om slukning ville være muligt, eller om man skulle sprede tungt skum for at undgå brandudbredelse til risikoelementer (som eksempelvis lastbiler med let antændeligt materiale).

Mht vanddampens farlighed, så skal man bl.a. tænke på hvordan kraftigt opvarmet vanddamp vil opføre sig i tyndt lungevæv...

  • 0
  • 0

De personer som måtte befinde sig her er i forvejen prisgivet

Det er ellers noget af en generel afskrivelse af menneskeliv du kommer med der.
Brande kommer i alle størrelser ligesom det involverede antal biler (og dermed brændstof) kan variere, så på forhånd at afskrive at kunne redde dem der måtte være tæt på en brand er vist lidt for skødesløst.

systemet kan sikkert redde andre som befinder sig 50-100 m væk fra branden. De risikerer nu at dø af røgudviklingen.

Overophedet vanddamp bevæger sig vel også - måske på en anden måde end røg gør, men som udgangspunkt må man formode at vanddampen/tågen vil sprede sig fra brandstedet.
Man vil vel også vælge at sprede vandtåge i områder grænsende op til ilden for at reducere risikoen for at ilden spreder sig.

  • 0
  • 0

[quote]De personer som måtte befinde sig her er i forvejen prisgivet

Det er ellers noget af en generel afskrivelse af menneskeliv du kommer med der.[/quote]

Ja - og det er helt bevidst.
Er uheldet ude og der går ild i en lastbil - ja så kender man vist ikke mange situationer hvor de personer i køretøjer som har befundet sig indenfor de nærmeste meter har overlevet.
Derimod er der adskillige eksempler på at andre har mistet livet af varmen og røgen selv flere hundrede meter væk og brandfolk har enten ikke været sendt ind i tunnelen eller har trukket sig tilbage.
Så ja - det er farligt at leve og farligt at blivet indblandet i uheld.
Men hvad er alternativet - Læs hvor mange penge vil du ofre for at redde et liv i en tunnel og samtidig risikere flere dødsfald p.gr.a. andre forhold i trafikken.
I sidste ende er det et spørgsmål om prioritering!

  • 0
  • 0

Husk at slukningsvand ikke tilføjer varme til branden, når sprinkleranlægget aktiveres vil vandet fordampe, den varme blanding af røggas og damp vil stige til vejrs og ligge sig under loftet (loftshøjde ~6 m). Efterhånden som der tilføres mere vand vil temperaturen falde, den højeste temperatur er i det øjeblik sprinkleranlægget aktiveres. Så længe rør/damp temperaturen er over 100°C vil sigten kun nedsættes af partikler fra rørgassen.
Slukningsvandet er rent vand, evt. toksiske stoffer kommer med røggassen, frigivelsen af toksiske stoffer reduceres ved at dæmpe/slukke branden.
Et sprinkleranlæg kan ikke slukke en metalbrand, men en metalbrand opstår ikke spontant, et sprinkleranlæg dæmper en væskebrand, så en metalbrand aldrig opstår.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke bruge skum i stedet for, det bruger man jo f.eks ved flynødlandinger og væskebrande, da man jo må formode at nogle benzintanke vil blive antændt ved et uheld?

  • 0
  • 0

Hej Bent
naturligvis kan skum anvendes - men ved en givende brand i tunlen skal situationen tages i betragtning (antal personer, evt. fastklemte personer, brandtypen - træ, papir, benzin, olie mv..) og slukningsmiddlet vælges! - så skum kan ikke bare vælges ukritisk mvh. Steen Vagner Olsen

  • 0
  • 0

Let-skum kan udmærket anvendes i tunneller, men det er meget upraktisk at alt er begravet i skum til loftet, inklusive tilskadekomne og evt. fastklemte, så i praksis duer ikke.
En brand i faste stoffer (klasse A) slukkes ikke, men dæmpes kun, synlige flammer forsvinder, kræver efterslukning med røgdykkere.

  • 0
  • 0

Findes der eksempler på mennesker der er døde eller kommet til skade på grund af damp fra sprinklersystemer ved tunnelbrande? Og er der lavet analyser af hvad der mon var sket med de hersens mennesker hvis der ikke var sprinkleranlæg?

  • 0
  • 0

Femerntunnelen bliver i daglig drift ensrettet, hvor luftstrømmen kommer bagfra, dem som holder før ulykkes stedet får en stille ren og kølig vandtåge, vandtågen bliver først farlig når den passerer et brændende område hvor den optager varmen og alle de partikler der måtte være i røgen, dem der befinder sig foran et ulykkessted forlader tunnelen i almindeligt trafiktempo, alternativt er de impliceret, og hvis de befinder sig i en brand der udvikler flere tusinde grader er det samme sag for dem om der er vandtåge eller ikke er vandtåge.

Problemet kan kun opstå ved flere ulykker i samme tunnelrør f.eks hvis en defekt kranbil sprøjter hydraulikolie på kørebanen, og det derfor virker som flere selvstændige ulykker på samme tid, men så må det være overvågningen der beslutter om og hvor der skal tilføres vandtåge.

At der indbygges vandtåge giver flere handlemuligheder end ikke at gøre det, og alternativet er en bro hvor du tilmed er udsat for vejrliget, der kan du ikke bare blive udsat for tåge, men også tiliset underlag, storm, regn, eller kilotunge isklodser der river sig løs fra kablerne til de høje pyloner.

  • 0
  • 0

Med gamle og nye erfaringer bør man også tænke på andre muligheder.

Om magnesium skriver danske Wiki:
"Magnesium er brændfarligt, men selv om det er let at antænde flydende eller pulveriseret magnesium, er mere massive magnesiumstykker svære at få ild i. En brand i magnesium er temmelig svær at slukke, fordi metallet kan brænde i ikke blot ilt, men også i kvælstof og i kultveilte. Magnesium brænder med en skarp, stærkt lysende hvid flamme; derfor benyttes det blandt andet i fyrværkeri. I fotografiets barndom brugte man pulveriseret magnesium blandet med kaliumpermanganat som "blitz".
Magnesium reagerer med vand; putter man et stykke magnesium i vand, dannes det svagt basiske magnesiumhydroxid samt brint, som ganske langsomt danner et lag af bittesmå bobler omkring magnesiumstykket. Denne proces forløber markant hurtigere i varmt end i koldt vand"

Der er nok en hel del, der kræver eksta omtanke også i tunneller.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
  • Hvis man tillader Mg, fyrværeri eller andet eksotiskt brændbart eller eksplosivt, skal man vælge passende redningsformer (uden H2O og CO2).

    • At planlægge for brinteksplotion i en 18 km tunnel med mennesker er ikke rimeligt. Det har man vel opgivet selv på lette bygninger uden mennesker?

    • Enklest er vel at forbyde disse stoffer både på bane og på vej i tunnel.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Jeg tror et godt forslag ville være at kombinere styrbar sprinkler/vantåge med effektiv styrbar (fra et kontrolrum. Kamaradækning - evt. infrarød - er nødvendig) ventilation. Ideen er at aktivere sprinkler/vandtåge lige omkring branden, hvor man også udsuger røggasser fra samme område, og tifører ny luft fra de to sider. Evt. kan man supplere med nitrogenanlæg, så den luft der tilføres fra siderne har så lavt iltindhold som man kan tillade sig.

  • 0
  • 0

En brand i magnesium er temmelig svær at slukke

At du ikke kan slukke branden må da være endnu et argument for at du har brug for vandtågen til at bortskaffe den udviklede varme mens du venter på at ilden løber tør for råstof.

Hvis du kan undgå ophobning af stærk varme får du mindre oprydning og eller reparationsarbejde, og tunnelen kan hurtigere komme i drift igen.

  • 0
  • 0
  • At planlægge for brinteksplotion i en 18 km tunnel med mennesker er ikke rimeligt.

Nu er der jo god ventilation i tunnelrøret, eventuelt udviklet brint kan ikke stå og opkoncentrere sig under loftet, jeg tvivler på at tunnelen vil fungere som en stor rørbombe.

  • 0
  • 0

Under _Le Mans 1955 indtraf en ulykke som blev omfattende, fordi man forsøgte at slukke magnesiumbrand med vand:

http://en.wikipedia.org/wiki/1955_Le_Mans_...
"As the remains of the 300 SLR slowed its somersault, the rear-mounted fuel tank ruptured. The ensuing fuel fire raised the temperature of the remaining Elektron bodywork past its flashpoint, which due to its high magnesium content was already very low. The alloy burst into white-hot flames, sending searing embers onto the track and into the crowd. Rescue workers, totally unfamiliar with how to attack a magnesium fire, poured water on the inferno – greatly intensifying the fire. As a result, the car burned for several hours. Official accounts put the death total at 84 (83 spectators plus Levegh), either by flying debris or from the fire, with a further 120 injured. Other observers estimated the toll to be much higher."

  • Hvis man risikerer vand eller damp under brand i en tunnel, må man udelukke magnesium for at undgå den helt store katastofe.
    God ventilation kan gøre brnteksplosionen værre.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Evt. kan man supplere med nitrogenanlæg, så den luft der tilføres fra siderne har så lavt iltindhold som man kan tillade sig.

Jeg spurgte engang min underviser på Beredskabsstyrelsen om hvorfor man ikke for at tømme et hus for røg uden at blæse en masse ilt ind, brugte CO2 eller Nitrogen. Jeg fik meget kort at vide dengang at man ganske enkelt ville slå eventuelle overlevende ihjel ved denne procedure. Derfor er sænkelse af O2-tension kun aktuelt hvis mennesker er udenfor fare.

  • 0
  • 0

[quote]- At planlægge for brinteksplotion i en 18 km tunnel med mennesker er ikke rimeligt.

Nu er der jo god ventilation i tunnelrøret, eventuelt udviklet brint kan ikke stå og opkoncentrere sig under loftet, jeg tvivler på at tunnelen vil fungere som en stor rørbombe.[/quote]

Er der det? SVJH blev tunnelen billigere end en bro, og derfor foretrukket, fordi man bortsparede et ventilationstårn.

  • 0
  • 0

[quote][quote]- At planlægge for brinteksplotion i en 18 km tunnel med mennesker er ikke rimeligt.

Nu er der jo god ventilation i tunnelrøret, eventuelt udviklet brint kan ikke stå og opkoncentrere sig under loftet, jeg tvivler på at tunnelen vil fungere som en stor rørbombe.[/quote]Er der det? SVJH blev tunnelen billigere end en bro, og derfor foretrukket, fordi man bortsparede et ventilationstårn.[/quote]
En kunstig ø med ventilationstårn ville bare dele tunnelen i to så man kunne starte forfra med frisk luft uden udstødningsgasser midt i tunnelen, på et givet sted vil luftflovet være det samme, forskellen er at der er mere udstødningsgasser i anden halvdel af tunnelrøret, dobbelt op når du kører ud, men stadig under grænseværdierne, jeg kan ikke se at det ændrer på noget scenario, det handler altså udelukkende om muligheden for vandtåge er så vigtig at den skal være med, og vandtåge giver både aktiv og psykologisk sikkerhed, så selvfølgelig skal vandtåge indbygges.

  • 0
  • 0

[quote
Jeg spurgte engang min underviser på Beredskabsstyrelsen om hvorfor man ikke for at tømme et hus for røg uden at blæse en masse ilt ind, brugte CO2 eller Nitrogen. Jeg fik meget kort at vide dengang at man ganske enkelt ville slå eventuelle overlevende ihjel ved denne procedure. Derfor er sænkelse af O2-tension kun aktuelt hvis mennesker er udenfor fare.[/quote]
Du kan vel ikke være overrasket over det svar. Vi behøver ilt og det gør de fleste former for brande også,
Det interessante i hele denne debat er imidlertid hvor mange penge og teknik vi ønsker at ofre for at "redde" de personer som er tættest på et brandsted i forhold til at redde dem som befinder sig lidt længere væk.
De sidste er set med mine øjne værd at redde. De førstnævnte er fortabte.

  • 0
  • 0

De nævnte muligheder for skoldning kan opstå.
Vandtågen vil have kølene og røgdæmpene effekt.
Det kan vost case blive et valg mellem at en person blirver skoldet af varmt vand eller han, dør af røg og flammer.
Jeg vil mene at en vandtåge vil fange en del, måske farlige røgpartikler.

Uanset hvilke slukningsmidler der vælges, vil der være en fare ved at bruge dem. Hvis man vælger at bruge håndslukning er der den fare at det tager tid for brandfolkene at nå frem. Nogle skum typer er et kemikalie, som ikke er rart at få i sår, elelr indånde.

Jeg kan kun anbefale at vandtåge, nemt og pålideligt, og slukningsmidlet er ikke giftigt, eller miljø farligt. Vandtil vandtåge er nemt at fremskaffe i store mængder, ikke som eks skum, som jo har en naturlig grænse, og forøvrigt også levetid inden det er ubrugeligt.
Man kan umiddelbart arbejde i vandtågen.
På skibe, hvor man tidligere brugte Co2 anlæg, blev besætningern vildt glade for vandtåge, da det nu pludseligt var muligt at gå ind og rede personer. Det er nemt at lave en grundig efterslukning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten