Sikkerhedschef: Vi kender ikke baggrunden for vindrestriktioner på Vestbroen

Den kraftige nordvestlige og nordlige vind på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar har muligvis - muligvis ikke - spillet en rolle i forbindelse med den tragiske togulykke på Vestbroen samme morgen.

Det er Banedanmark, som har ansvaret for sikker trafikstyring på landets skinner og herunder på Storebæltsbroen, og som dermed har fastsat reglerne for, hvornår togene skal sænke farten eller helt holde op med at køre på grund af kraftig vind.

Men ifølge sikkerhedschef i Banedanmark Martin Harrow kender man faktisk ikke til baggrunden for de ældre vindrestriktioner på Vestbroen, som gjaldt frem til maj 2018.

Ligesom de nye og strammere vindrestriktioner for togdriften ikke er ændret af hensyn til forhold på Storebæltsbroen, forklarer Martin Harrow.

Vindretning indgår ikke

»For et par år siden vedtog vi en disponeringsplan for hele landet, hvor et vindvarsel på over 25 meter i sekundet udløser stop for hele togdriften. Det har vi gjort for at sikre os imod, at togene stoppes af væltede træer, og passagererne må sættes af ude i ingenting. Nu kan vi i god ro og orden stoppe togene på stationerne, så passagerer kan komme videre derfra,« forklarer han.

Stramningen fra maj 2018 skal derfor blot ses som en justering, der skal sikre, at reglerne på Storebælt svarer til de regler, der gælder for resten af landet.

I både de gældende og de ’gamle’ regler står der specifikt, at vindhastigheds-grænserne gælder uanset vindretningen.

På spørgsmålet om, hvorfor man ikke tager hensyn til vindretningen, når trafikken på broen netop er meget følsom overfor tværgående vindretninger, oplyser Martin Harrow, at restriktionerne primært er målrettet køreledningerne, som ikke er påvirket af, hvor vinden kommer fra.

Vindgrænser fra broens barndom

De oprindelige vindrestriktioner satte stop for kørsel med godstog ved 27 meter i sekundet og øvrige tog ved 30 meter i sekundet. Godstog skulle køre med nedsat fart ved 21 meter i sekundet og passager-eltog ved 27 meter i sekundet.

Men sikkerhedschefen kender ikke de beregninger, der ligger bag de oprindelige vind-grænser:

»Vindgrænserne blev fastsat, da man byggede broen for snart 21 år siden. Banedanmark har ikke fundet grundlaget for disse begrænsninger, som man fik overdraget sammen med forvalteransvaret for infrastrukturen på Storebælt,« forklarer han.

Han lover dog, at det er noget af det, man efter den tragiske ulykke på Vestbroen vil kigge nærmere på:

»Tro mig. I disse dage laver vi ikke andet end at se på, om der er noget vi kan eller bør gøre anderledes for at undgå at der sker tilsvarende ulykker,« siger Martin Harrow.

Målestationer var i funktion

De nugældende regler siger, at et godstog må køre uden restriktioner i op til 21 meter i sekundet. Op til 25 meter i sekundet skal godstog køre med nedsat fart på 80 km i timen, mens passagertog stadig må køre uden restriktioner helt frem til 25 meter i sekundet. Ved 25 meter i sekundet skal alle tog stoppes.

Vindhastigheden måles som middelvindhastighed over ti minutter i to målepunkter på Vestbroen og registreres på et SRO-anlæg i Korsør, hvorfra Banedanmarks kontrolcenter i Roskilde får tilsendt data.

Det er i dette center, at Banedanmarks folk tager beslutning om at stoppe eller lægge begrænsninger på togtrafikken.

Ifølge Sund og Bælt virkede begge vindmålere på Vestbroen, som de skulle, onsdag morgen.