Sikkerhed for strøm i kontakten er endelig sat på formel

De store kraftværker lukker fra en kant af, ustyrlige vindmøller snurrer i stadig større antal, og distribu­tionsnettet slås med en ældrepukkel – samtidig med at vi bygger kabler til lande, som også lukker kraftværker. Sådan lidt groft sagt.

Denne situation har gennem flere år fået kraftværkerne til at råbe vagt i gevær og advare om, at forsyningssikkerheden er truet, fordi deres værker ikke kan overleve. Selvfølgelig med den underliggende dagsorden, at kraftværks­lukninger heller ikke er godt for deres forretning.

På den anden side har den system­ansvarlige myndighed, Energi­net.dk, ligeledes gennem flere år sagt, at kraftværkslukninger er en del af den grønne omstilling, og at kabler til udlandet vil klare elforsyningen. De maner derfor til ro, for ifølge deres modeller er elsystemet ikke presset før efter 2020. Og til den tid skal nye markedsbaserede tiltag og mekanismer – udarbejdet sammen med branchen – klare ærterne.

Men hvis anbefalingerne i en ny rapport fra det såkaldte elreguleringsudvalg bliver ført ud i livet, ser det ud til, at denne ufrugtbare debat nu kan få et løft i form af en fælles faglig basis for diskussionerne.

For det første foreslår udvalget nemlig, at niveauet for forsyningssikkerhed fremover skal besluttes politisk og gøres til genstand for regelmæssige politiske diskussioner via en årlig redegørelse fra Energinet.dk til politikerne. Tidligere har det været op til Energinet.dk at fastlægge dette niveau.

Udvalget stiller en hel række konkrete krav til udformningen af den årlige redegørelse. Energinet.dk skal for eksempel både beskrive og vurdere den aktuelle forsyningssikkerhed og effektsituationen i forhold til de seneste ti år og for hvert af de kommende ti år; beskrevet i det antal minutter, forbrugerne kan forvente strømafbrud de kommende år. Særskilt for Øst- og Vestdanmark.

Redegørelsen skal ligeledes beskrive udviklingen i tilgængelig produktionskapacitet, omfanget af fleksibelt elforbrug og ellagring i relation til det indenlandske elforbrug og skal desuden anbefale mulige tiltag til ændring af forsyningssitua­tionen.

»Årsberetningen skal også beskrive og vurdere såkaldte nærved- hændelser, hvor elsystemet har været virkelig presset. De er jo med til at vise, om man kører tæt på grænsen eller ej,« siger næstformanden i Elreguleringsudvalget, Torkil Bentzen. En nærved-hændelse var for eksempel, da Energinet.dk under stormen Allan 28. oktober 2013 var tæt på at skulle udkoble 500.000 forbrugere på Sjælland.

Begge parter bakker op

Både Energinet.dk og energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, finder det fornuftigt, at niveauet for forsyningssikkerhed fremover fastsættes af politikerne.

»Sådan en beslutning skal træffes af politikerne, fordi niveauet er dimensionerende for designet af hele elsystemet,« siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard. Han betragter Energinet.dk som part i sagen, da de både bygger kabler og indkøber systemydelser, og mener derfor ikke, at de er velegnede til alene at fastsætte dette niveau.

Direktør for Systemudvikling og Elmarked i Energinet.dk Søren Dupont Kristensen kalder den gamle elforsyningslov utidssvarende og mener, at det er ‘sundt og rigtigt’ med en årlig redegørelse, så politikerne dermed kan debattere forsyningssikkerhed på et mere oplyst grundlag.

»Vi vil gerne medvirke til, at debatten foregår på det bedst mulige grundlag,« siger han og og kalder det rettidig omhu, når udvalget også peger på behovet for at få klarlagt ansvar og defineret roller mellem for eksempel Energinet.dk og Energistyrelsen.

Usikkerhed om markedet

Det andet og vigtige punkt, som Elreguleringsudvalget tager konkret fat på, er, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet i et elsystem med stigende mængder vind- og solkraft.

Mens Energinet.dk tidligere har sagt, at man arbejder med forskel­lige former for markedsmodeller til at sikre kapaciteten efter 2020, konkluderer udvalget – med henvisning til, at den danske kraftværkskapacitet i dag er faldet til 7.000 MW – at ‘der nu er usikkerhed om, hvorvidt markedet automatisk vil sikre investeringer i ny kapacitet, efterhånden som den gamle kapacitet skrottes.’

Derfor anbefaler man, at der på den korte bane fastsættes kriterier og procedurer for, hvordan Energistyrelsen og Energinet.dk kan beslutte at holde anlæg inde på markedet for at sikre tilstrækkelig kapacitet; og med tanke på den lange bane, at der etableres rammer og kriterier for at indføre en såkaldt kapacitetsmekanisme, hvis det viser sig at blive nødvendigt.

Marked for kraftværker

Her køber systemansvaret sig til kapacitet i markedet – enten i form af kraftværker eller afbrydelige elforbrugere. Det kan ske på tre måder:

Den ene er køb af strategiske reserver. Her betales et værk eller forbrugerne for at stå til rådighed i anstrengte situationer. Købene kan enten ske ved udbud eller ved bilaterale aftaler. Strategiske reserver bruges i dag i Tyskland og Sverige, og Energinet.dk har faktisk netop varslet, at de ville indkalde bud på strategiske reserver på Sjælland.

Etablering af et kapacitetsmarked er en anden måde. Det betyder, at man etablerer et marked, hvor kraftværker og elforbrugere kan byde ind med en pris på at stille en ønsket kapacitet til rådighed.

Kapacitetsbetaling er den tredje metode, hvor kraftværker modtager en centralt fastsat betaling for kraftværkets manglende indtjening på elmarkedet. Værket støttes på den måde til at overleve og dermed sikre tilstrækkelig kraftværkskapacitet.

Dyr og kompliceret model

Kapacitetsmekanismer er dog – og der henviser rapporten til internationale erfaringer – en dyr måde at sikre forsyningssikkerheden på, ligesom man endnu ikke har en administrativ enkel og effektiv model for disse mekanismer.

Reguleringsudvalget sigter med sine anbefalinger mod at skabe et længe savnet gennemskueligt, sagligt og veldefineret grundlag for diskussioner omkring forsyningssikkerheden – med langt klarere rolle- og kompetencefordelinger til aktørerene.

Udvalget har derimod ikke haft så meget fokus på, om vilkårene er i stand til at sikre, at det ikke kun er de gamle kraftvarmeværker, der bevares via kapacitetsmekanismerne, men at der også skabes plads til nye, fleksible kraftværker, der meget hurtigt kan indrette sig efter den stigende mængde af fluktuerende elproduktion fra sol og vind.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er sgu da IKKE SIKKERHED for, at vi kan få leveret EL-energi - kun sikkerhed for at øretævernes holdeplads er flyttet til Politikerne, der er eksperter i at smutte fra eventuelle ansvar. De modtager oven i hatten en kanon pension for at have været valgt på et udueligt grundlag.

Jeg synes, kraftværkerne skulle prøve at lukke ned allesammen undtagen et enkelt, og så må Energinet da godt koble store dele af nettets brugere ud i f.eks. ½ time efter en varsling af testforløbet. "Lukke ned" skal forstås derhen at de drosler ned, så de kan udkobles fra nettet, men stadig 'snurrer', så de hurtigt kan genindkobles.

Lad det ske en dag, hvor der er rigeligt med blæsevejr, så vindmøllerne producerer hvad de kan. Så kommer der KØD på bordet i stedet for havlvrådne (politiske)fisk - ja det er tanketorsk der serveres ! Der siges: "ikke mit bord" !

Det tilbageværende kraftværk, der er tilkoblet nettet, skal så danne frekvens-rygraden i hele forsyningen - gerne sammen med energi fra Norge og Sverrige, der leverer HVDC og derfor IKKE kan frekvensstabilisere nettet - kun levere energi hvis den kan styres.

Det er på tide, der "VÅGNES" i Elkraftindustriens ledelsesstrukturer. Det er TEKNISK VIDEN der kontrollerer med kendsgerninger og IKKE politiske drømmescenarier - det bliver ellers hurtigt til MARERIDT !!!

  • 0
  • 11

Så tæller du venligst lige op for mig og andre, hvor mange MVA der er opstillet og hvor. Jeg kan nemlig ikke lige få øje på dem. Jeg ser heller ikke nogen overvejelser om sådanne i forbindelse med opstilling af vindmøller uanset om det er DC eller AC. Hvor store er de synkronmaskiner Energinet har i ordre eller på lager ? Kan man vente i leveringstiden ? De skulle gerne være opstillet, så de er der, når behovet for dem opstår og ikke Bagefter.

  • 0
  • 8

Jeg kan nemlig ikke lige få øje på dem.

Prøv at åbne øjene:

http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE... http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE... https://www.anlaegsrapport.dk/eltransmissi...

Læs også rapporten her: http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

Mange af de kraftværksgeneratorer der bliver til overs i den kommende tid, kan let og enkelt ombygges til at køre som synkronkompensatorer. Vi skakker to-cifrede millionbeløb pr styk.

  • 9
  • 1

Forsyningssikkerhed skal da afbalanceres med mange andre hensyn. Indtil videre er det gået fint og der er ingen indikationer på at vi ikke kan få det til at fungere i fremtiden.

Sker det at vi ikke i tide får tilpasset systemet til større VE penetration, så har vi stadigt som i tilfældet med Fynsværket mulighed for at afslå nedlæggelse af central kraftsværksblokke.

Det sandsynlige scenarie er at der bliver mindre fluktuation i elforbruget, at der bliver mere elforbrug, hvor efterspørgslen kan reguleres centralt, at vindmøllers kapacitetsfaktor som gennemsnit stiger, at penetrationen af solceller vil stige, at kapacitetsfaktoren for solcelleanlæg vil stige, at kapaciteten på forbindelser til udlandet vil stige, at kapaciteten af biogas CHP vil stige.

Derudover er det nok forventeligt, at der bliver en forretningsmulighed for energilagring som der pt. diskuteres, og det vil selvfølgelig ligesom de øvrige trends også bidrage til at få efterspørgsel til at matche udbud bedre.

Kraftværker, der skal levere fjernvarme mangler ofte efterspørgsel efter el når der er efterspørgsel efter varme eller vice versa, så der er da også ubalancer i den eksisterende situation som man må forvente bliver løst bedre i et fremtidigt energisystem.

Vi skal have et askefrit samfund hurtigst muligt, men under hensyntagen til at indfasningen skal ske uproblematisk. Som det er nu er økonomien ved at overgå til et askefrit samfund meget attraktiv og udviklingen gør det kun mere attraktivt al den stund at VE falder i pris. Indfasningen af VE har hidtil været ved naturlig afgang og det bliver nok også de sidste store kraftværkers endeligt.

  • 6
  • 0

Kraftværker, der skal levere fjernvarme mangler ofte efterspørgsel efter el når der er efterspørgsel efter varme eller vice versa, så der er da også ubalancer i den eksisterende situation som man må forvente bliver løst bedre i et fremtidigt energisystem.

Det løses bedst ved at omlægge afgiftsystemet så centrale varmepumper bliver rentable i fjernvarmen. Det er desværre lige udskudt endnu engang.

Politikerne har nu overtaget ansvaret for systemsikkerhed. Kan det kobles sammen med ansvaret for el-fjernvarme-ubalancen, så varmepumper kan indpasses som den teknisk gode løsning de er?

Hvilke muligheder er der for lunken fjernvarme, så små varmepumper i husene kan bruge det istedet for jordvarme?

  • 4
  • 1

Hvilke muligheder er der for lunken fjernvarme, så små varmepumper i husene kan bruge det istedet for jordvarme?

Thomas.

Teknisk set er der jo nok nogle muligheder. Jeg har imidlertid vanskeligt ved at se et større marked for disse kombinationer. For det første mener jeg kun det kan have relevans for nye parcelhuse, hvor varmebehovet er lavt og hvor den nødvendige temperatur også er lav. Grunden til at driftsudgifterne er relativt lave ved jordvarme, er jo den simple at varmen fra jorden er gratis. Det samme vil langt fra være tilfældet ved lunken fjernvarme. Her skal varmen trods alt fremskaffes på en eller anden måde, enten ved installation af noget udstyr, eller ved direkte at producere varmen på basis af et brændsel. og derved har det lunkne vand en omkostning, som skal lægges til.

Hvis det er for at spare varmetab fra fjernvarmerørene, så er det også et problem, der mindskes kraftigt ved anvendelse af nye velisolerede rør, i stedet for gammeldags fjernvarmerør. Omkostninger til fjernvarmerør er også for nedadgående med de nyere typer fleksible twinrør (2 rør i samme kappe)

  • 3
  • 0

Traditionel fjernvarme er den bedste varme i store byer med billig restvarme fra kraftværker, gennem velfungerende rørnet.

Men sådan er det ikke overalt i landet; der er andre steder hvor forholdene ikke er optimale. Nogle steder er måske bedre tjent med lunken fjernvarme, og mindske modsætningen mellem produktion og forbrug af el og varme, som er et sidespor til artiklens emne.

Gamle rør med højt tab mindsker tabet ved at sænke temperaturen, hvorved man undgår udgiften til at lægge nye rør - der er steder hvor der ikke er råd til nye rør. Alt andet lige vil lavere temperatur medføre mindre tab og dermed billigere rør. Det kan være nok til at det kan betale sig at undgå naturgas, olie eller jordvarme.

For nye parcelhuse med lavt forbrug kan det måske ikke betale sig at trække almindelige rør overalt i nettets yderområder (høj fast afgift og lavt forbrug), men dermed behøver de jo ikke være overladt til naturgas, olie eller jordvarme. Der er en overgangszone hvor man kan bruge det afkølede fremløbsvand, som ellers ville være værdiløst.

Desuden er der værker (og huse) der slås med for høj returløbstemperatur, som også ville have gavn af at trække varmen fra returløbet gennem varmepumpe og dermed bedre driftsbetingelserne for begge.

Den store udgift til jordslanger undgås også - det kan man trække mange tyndrør for, og med væsentligt lavere el-udgift end jordvarme fordi varmehævningen er meget mindre. Nogle steder er der dårlig mulighed for jordvarme.

Selv for ældre huse med middel forbrug kan det måske betale sig at skifte til varmepumper hvis fjernvarmeværket drives af dyrt brændsel, især hvis huset selv laver el.

Nogle steder er een af disse betingelser nok, andre steder kræver det en kombination, for at lunken fjernvarme kan betale sig. Det man ihvertfald IKKE kan, er at skære alle fjernvarme-systemer og -bygninger over een kam.

Jeg har spurgt før, og spørger hermed igen: findes der væsker der egner sig til lunken fjernvarme?

  • 1
  • 1

Prøv at åbne øjene:

http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE... http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE... https://www.anlaegsrapport.dk/eltransmissi...

Læs også rapporten her: http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

Mange af de kraftværksgeneratorer der bliver til overs i den kommende tid, kan let og enkelt ombygges til at køre som synkronkompensatorer. Vi skakker to-cifrede millionbeløb pr styk.

Du må undskylde mig, men dét forslår som en skrædder et ret varmt sted. Der snakkes om at nedlægge alle kraftværker. Beløbene du citerer, kan du vist slå op i en vejviser.

@Gade. Det kan godt være der ikke er leveret nogen videre energi fra værkerne, men de var nok indkoblet. Det springende punkt er, om de var indkoblet og dermed stabiliserede nettet NETOP som de manglende synkronmaskiner vil kunne gøre det. Det var de jo nok i og med at der skulle leveres fjernvarme 21. december og så 'triller værket'. Hvordan går det hvis de IKKE leger med ?

  • 0
  • 5

Du må undskylde mig, men dét forslår som en skrædder et ret varmt sted. Der snakkes om at nedlægge alle kraftværker.

Nej - der snakkes ikke om at nedlægge alle kraftværker - med selvom der så gjorde, så er de jo ikke nedlagt endnu - og der er rigeligt tid til at erstatte reaktionseffekten (så meget der behøves), efterhånden som de nedlægges.

I øvrigt er de centrale kraftværker ikke anlagt efter hvor meget reaktionseffekt, der behøves, men efter hvor meget nominel effekt man behøvede på stedet, da man anlagde dem.

Der behøves ikke tilnærmelsesvis den reaktionseffekt de centrale kraftværker i dag repræsenterer.

Beløbene du citerer, kan du vist slå op i en vejviser.

Hvorfor skal jeg slå op i vejviseren, når Energinet.dk har regnet på sagen?

"Energinet.dk vurderer, at det ved genbrug af udtjente generatorer fra centrale kraftværker vil være muligt at etablere 150 – 250 MVA synkronkompensatorer til en investering på ca. 15 - 20 mio. kr plus skrotpris for generatoren."

http://www.ea-energianalyse.dk/reports/916...

Det fremgår også af den rapport jeg linkede til før (som du åbenbart glemte at læse).

Tallene er ganske vist fra 2008, men de er jo nok næppe kommet over 2 cifre siden.

  • 7
  • 0

Det springende punkt er, om de var indkoblet og dermed stabiliserede nettet NETOP som de manglende synkronmaskiner vil kunne gøre det.

Det fremgår desuden af de to rapporter, at det koster 6.500 kr (2008 pris) i timen, at lade en kraftværksgenerator som Kyndby agere (dampdrevet) synkronkompensator - sådan som du her beskriver.

Nedlæg de kedler og turbiner, der ikke er brug for som back-up, og lav en håndfuld af de tilovers-værende generatorer om til (eldrevne) systemgeneratorer.

Det er en investering på 100-200 mio kr i alt.

  • 5
  • 0

Gamle rør med højt tab mindsker tabet ved at sænke temperaturen, hvorved man undgår udgiften til at lægge nye rør - der er steder hvor der ikke er råd til nye rør. Alt andet lige vil lavere temperatur medføre mindre tab og dermed billigere rør. Det kan være nok til at det kan betale sig at undgå naturgas, olie eller jordvarme.

Selvfølgelig mindskes varmetabet ved at sænke temperaturen. Og de fleste fjernvarmeværker bruger allerede en dynamisk regulering af fremløbstemperaturen efter udetempetatur, forbrug m.m.

For nye parcelhuse med lavt forbrug kan det måske ikke betale sig at trække almindelige rør overalt i nettets yderområder (høj fast afgift og lavt forbrug), men dermed behøver de jo ikke være overladt til naturgas, olie eller jordvarme. Der er en overgangszone hvor man kan bruge det afkølede fremløbsvand, som ellers ville være værdiløst.

Om det kan betale sig at trække rør til sådanne områder, afgøres jo hver gang af et projektforslag. Og om der er en høj fast afgift kommer jo an på værkets faste omkostninger og hvilket effekt det pågældende hus lægger beslag på (kostægte tarifering)

Desuden er der værker (og huse) der slås med for høj returløbstemperatur, som også ville have gavn af at trække varmen fra returløbet gennem varmepumpe og dermed bedre driftsbetingelserne for begge.

Der findes uden tvivl billigere måder at reducere returtemperaturen på, end at bruge en varmepumpe. F.eks. indregulering af varmeanlægget !

  • 0
  • 0

Det begynder at ligne retfærdighed.Når de store elværker er væk skal de rød-grønne vælgere i byområderne til at betale det samme for fjernvarme som det,vi der har boet i barmarken har grædt over i årevis.

Better late than never.

Det været billigere og sikrere at beholde de store værker til at lave fjernvarme tæt på og varmepumpe-strøm til resten,men knapt så iøjnefaldende,som femårsplanen for det store grønne spring fremad under vor store leder etc.

  • 1
  • 4

Thomas og Jacob. Et eksempel på et værk hvor lunken fjernvarme kunne overvejes: I sag produceres Varme til 400,- kr/MWh. Ledningstab på 40%

Et standardhus bruger 18 MWh/år, hvilket hiver varmeudgifter på (18/0.6) * 400 = 12.000. Hvis vi ændrer til lunken fjernvarme: Varmepumpe med COP på 4, ledningstabet fjernes helt, så bliver behovet: 4,5 MWh el til varmepumpen a' kr 1.200 =5.400. Dertil 13,5 MWh Varme a' 400 = 5.400. Totalt 10.800. Altså en årlig besparelse på beskedne 1.200 kr. Relationen til emnet her at det stadigt er relevant at bibeholde også disse værker og specielt deres motoranlæg, der indgår i forsyningssikkerheden.

  • 1
  • 0

Der findes uden tvivl billigere måder at reducere returtemperaturen på, end at bruge en varmepumpe. F.eks. indregulering af varmeanlægget !

Varmepumper på kold (eller lunken) fjernvarme bliver med garanti lige så dyr som alm. varm fjernvarme pr kWh. Der er KUN fidus i VP hvis det er gratis energi man pumper ind for private. Med energipriserne har folk fået reguleret for længe siden. Når radiatoren er for lille til komfortønsket, så kan du regulere fra 'piv' åben til helt åben hvilket ikke ændrer noget. Eneste mulighed er sandsynligvis at få monteret større radiatorer. Man kan også forsøge med de nyeste elektroniske termostathoveder. Danfoss koster 298 kr og Harald Nyborg har en kinesermodel der kan det samme til 98 kr. Det påstås at de to AA batterier holder i ca. 3 år. Så kan man programmere temperaturforløbet i rummet.

  • 0
  • 2

Hvad forstår du ved at indregulere et anlæg ?

Ca. 5*mere end du forestiller dig. Du behøver ikke gå helt ned på niveauet VVSere bruger til at indregulere varmeanlæg som dit forestillingsniveau. Du skal iøvrigt også have solindfald og chillfaktor for bygningen med ind i overvejelserne, hvis det skal gøres rimeligt professionelt. Så skal du da også lige have lidt styr på komfortfaktoren i familien. Jeg stopper her - OK.

  • 0
  • 3

Med energipriserne har folk fået reguleret for længe siden. Når radiatoren er for lille til komfortønsket, så kan du regulere fra 'piv' åben til helt åben hvilket ikke ændrer noget.

@Erik Desværre er du helt forkert på den. Der er rigtig mange varmeanlæg, som ikke er indreguleret ordentligt. Også på helt nye huse ser vi gang på gang fejl og mangler på indreguleringen. http://www.halicon.dk/index.php?lang=da&It...

  • 0
  • 0

Hvad forstår du ved at indregulere et anlæg ?

                    Ca. 5*mere end du forestiller dig. Du behøver ikke gå helt ned på niveauet VVSere bruger til at indregulere varmeanlæg som dit forestillingsniveau.  

Erik.

At dømme ud fra dine indlæg, så har du alene fokus på termostaterne, der skal afpasse varmeafgivlesen efter komfortniveau I runmene.

Det indregulering mest handler om, er at sikre at der er tilstrækkeligt og især ikke for stort flow I radiatorerne, når termostaterne åbner. Dertil kræves mængdebegrænsere på hver eneste radiator og ikke mindst at dise er indstillet korrekt. Dertil kommer at differenstrykket ved radiatorerne er stabilt og på et passende niveau. Jeg forstår godt hvis ikke du kender til den del. Det er der mange der ikke gør.

Du anfører en chillfaktor for bygninger. Går ud fra du hentyder til vindens påvirkning af varmebehovet. Velisolerede bygnigner er stort set ikke påvirket af vind, hvad angår varmetransmissionen. Det er under 1% vinden kan ændre varmetabet. Deimod spiller vindhastigheden ind med øget eller mindskset infiltration af kold udeluft. Denne effekt er kun afhængig af bygningens tæthed og har intet med en chillfaktor, som mest af alt er journalistenhed, at gøre.

En korrekt gennemført indregulering kan for de fleste bygninger give lave returtempersaturer, som jo var temaet. Under 30 grader I retur er helt sædvanligt I sådane bygninger. Nye som gamle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten