De store kraftværker lukker fra en kant af, ustyrlige vindmøller snurrer i stadig større antal, og distributionsnettet slås med en ældrepukkel – samtidig med at vi bygger kabler til lande, som også lukker kraftværker. Sådan lidt groft sagt.
Denne situation har gennem flere år fået kraftværkerne til at råbe vagt i gevær og advare om, at forsyningssikkerheden er truet, fordi deres værker ikke kan overleve. Selvfølgelig med den underliggende dagsorden, at kraftværkslukninger heller ikke er godt for deres forretning.
På den anden side har den systemansvarlige myndighed, Energinet.dk, ligeledes gennem flere år sagt, at kraftværkslukninger er en del af den grønne omstilling, og at kabler til udlandet vil klare elforsyningen. De maner derfor til ro, for ifølge deres modeller er elsystemet ikke presset før efter 2020. Og til den tid skal nye markedsbaserede tiltag og mekanismer – udarbejdet sammen med branchen – klare ærterne.
Men hvis anbefalingerne i en ny rapport fra det såkaldte elreguleringsudvalg bliver ført ud i livet, ser det ud til, at denne ufrugtbare debat nu kan få et løft i form af en fælles faglig basis for diskussionerne.
For det første foreslår udvalget nemlig, at niveauet for forsyningssikkerhed fremover skal besluttes politisk og gøres til genstand for regelmæssige politiske diskussioner via en årlig redegørelse fra Energinet.dk til politikerne. Tidligere har det været op til Energinet.dk at fastlægge dette niveau.
Udvalget stiller en hel række konkrete krav til udformningen af den årlige redegørelse. Energinet.dk skal for eksempel både beskrive og vurdere den aktuelle forsyningssikkerhed og effektsituationen i forhold til de seneste ti år og for hvert af de kommende ti år; beskrevet i det antal minutter, forbrugerne kan forvente strømafbrud de kommende år. Særskilt for Øst- og Vestdanmark.
Redegørelsen skal ligeledes beskrive udviklingen i tilgængelig produktionskapacitet, omfanget af fleksibelt elforbrug og ellagring i relation til det indenlandske elforbrug og skal desuden anbefale mulige tiltag til ændring af forsyningssituationen.
»Årsberetningen skal også beskrive og vurdere såkaldte nærved- hændelser, hvor elsystemet har været virkelig presset. De er jo med til at vise, om man kører tæt på grænsen eller ej,« siger næstformanden i Elreguleringsudvalget, Torkil Bentzen. En nærved-hændelse var for eksempel, da Energinet.dk under stormen Allan 28. oktober 2013 var tæt på at skulle udkoble 500.000 forbrugere på Sjælland.
Begge parter bakker op
Både Energinet.dk og energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, finder det fornuftigt, at niveauet for forsyningssikkerhed fremover fastsættes af politikerne.
»Sådan en beslutning skal træffes af politikerne, fordi niveauet er dimensionerende for designet af hele elsystemet,« siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard. Han betragter Energinet.dk som part i sagen, da de både bygger kabler og indkøber systemydelser, og mener derfor ikke, at de er velegnede til alene at fastsætte dette niveau.
Direktør for Systemudvikling og Elmarked i Energinet.dk Søren Dupont Kristensen kalder den gamle elforsyningslov utidssvarende og mener, at det er ‘sundt og rigtigt’ med en årlig redegørelse, så politikerne dermed kan debattere forsyningssikkerhed på et mere oplyst grundlag.
»Vi vil gerne medvirke til, at debatten foregår på det bedst mulige grundlag,« siger han og og kalder det rettidig omhu, når udvalget også peger på behovet for at få klarlagt ansvar og defineret roller mellem for eksempel Energinet.dk og Energistyrelsen.
Usikkerhed om markedet
Det andet og vigtige punkt, som Elreguleringsudvalget tager konkret fat på, er, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet i et elsystem med stigende mængder vind- og solkraft.
Mens Energinet.dk tidligere har sagt, at man arbejder med forskellige former for markedsmodeller til at sikre kapaciteten efter 2020, konkluderer udvalget – med henvisning til, at den danske kraftværkskapacitet i dag er faldet til 7.000 MW – at ‘der nu er usikkerhed om, hvorvidt markedet automatisk vil sikre investeringer i ny kapacitet, efterhånden som den gamle kapacitet skrottes.’
Derfor anbefaler man, at der på den korte bane fastsættes kriterier og procedurer for, hvordan Energistyrelsen og Energinet.dk kan beslutte at holde anlæg inde på markedet for at sikre tilstrækkelig kapacitet; og med tanke på den lange bane, at der etableres rammer og kriterier for at indføre en såkaldt kapacitetsmekanisme, hvis det viser sig at blive nødvendigt.
Marked for kraftværker
Her køber systemansvaret sig til kapacitet i markedet – enten i form af kraftværker eller afbrydelige elforbrugere. Det kan ske på tre måder:
Den ene er køb af strategiske reserver. Her betales et værk eller forbrugerne for at stå til rådighed i anstrengte situationer. Købene kan enten ske ved udbud eller ved bilaterale aftaler. Strategiske reserver bruges i dag i Tyskland og Sverige, og Energinet.dk har faktisk netop varslet, at de ville indkalde bud på strategiske reserver på Sjælland.
Etablering af et kapacitetsmarked er en anden måde. Det betyder, at man etablerer et marked, hvor kraftværker og elforbrugere kan byde ind med en pris på at stille en ønsket kapacitet til rådighed.
Kapacitetsbetaling er den tredje metode, hvor kraftværker modtager en centralt fastsat betaling for kraftværkets manglende indtjening på elmarkedet. Værket støttes på den måde til at overleve og dermed sikre tilstrækkelig kraftværkskapacitet.
Dyr og kompliceret model
Kapacitetsmekanismer er dog – og der henviser rapporten til internationale erfaringer – en dyr måde at sikre forsyningssikkerheden på, ligesom man endnu ikke har en administrativ enkel og effektiv model for disse mekanismer.
Reguleringsudvalget sigter med sine anbefalinger mod at skabe et længe savnet gennemskueligt, sagligt og veldefineret grundlag for diskussioner omkring forsyningssikkerheden – med langt klarere rolle- og kompetencefordelinger til aktørerene.
Udvalget har derimod ikke haft så meget fokus på, om vilkårene er i stand til at sikre, at det ikke kun er de gamle kraftvarmeværker, der bevares via kapacitetsmekanismerne, men at der også skabes plads til nye, fleksible kraftværker, der meget hurtigt kan indrette sig efter den stigende mængde af fluktuerende elproduktion fra sol og vind.
