Signalprogram kan blokere for jernbaneprojekter over hele landet

Signalprogram kan blokere for jernbaneprojekter over hele landet

Foto: Christoffer Regild/Banedanmark

Problemerne med Signalprogrammets første etape kan sprede sig som ringe i vandet til mange andre jernbaneprojekter over de kommende år, siger Banedanmark.

Forsinkelsen i Banedanmarks landsdækkende signalprogram er allerede kollideret med den sammenfaldende hastighedsopgradering på Signalprogrammets indledende etape, strækningen mellem Hobro og Aalborg. Signaludskiftningen på strækningen bliver forsinket med halvandet år, og hastighedsopgraderingen på samme strækning bliver som konsekvens forsinket med minimum ét år.

Læs også: Forsinket signalprogram forhindrer hastighedsopgradering af jernbanen

Men konsekvenserne kan blive væsentligt mere vidtrækkende over de kommende år. Den indledende forsinkelse af signaludskiftningen kan skubbe til alle de øvrige etaper, og forsinkelserne kan ligesom på den første strækning sprede sig til også at gribe ind i hastighedsopgraderinger og sporfornyelser over hele landet.

»Den udmeldte forsinkelse af de første strækninger i Signalprogrammet kan få betydning for udførelsestidspunktet for de efterfølgende strækninger og dermed også koordinationen og rækkefølgen i forhold til andre af Banedanmarks projekter,« skriver Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark, i en mail til Ingeniøren.

Ny plan i første halvår

Banedanmark og leverandørerne til Signalprogrammet gennemgår i øjeblikket udrulningsplanerne for de efterfølgende strækninger i programmet, og den endelige plan forventes at ligge klar i første halvår af 2016.

»Det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvilke strækninger og projekter der bliver berørt, da dette er ved at blive undersøgt,« skriver Jesper Hansen.

Læs også: Nye togsignaler er ikke testet: Minister var advaret

Frem til 2031 bliver der skudt omkring 57 milliarder kroner i anlægsprojekter på jernbanen, som ud over Signalprogrammet omfatter elektrificeringen af hovedstrækninger, anlæg af nye baner og dobbeltspor samt hastighedsopgradering og rutinemæssig skinnefornyelse på eksisterende strækninger.

»De projekter, der kan blive berørt, ligger flere år frem og omfatter fornyelses- og anlægsprojekter. Anlægsprojekterne er i en tidlig forberedelsesfase, og der er derfor endnu ikke truffet endelig politisk beslutning om gennemførelse. Det kan være tale om at ændre rækkefølgen af projekter og at dele fremrykkes mens andre udskydes,« skriver Jesper Hansen.

Kommentarer (7)

Jernbanerne har brug for mere kapacitet, ikke bare i Danmark. Normalt er jeg ikke tilhænger af at Danmark bliver foregangsland med offentlige projekter, men dette nye signalsystem kan blive noget af en revolution for togdrift.

Det vil helt givet blive forsinket og dyrt -- nogen skal jo gå foran, og lige her giver det mening at det er Danmark som tager børnesygdommene. Tog kan vi derimod lade andre udvikle.

Det er bare en skam at det bliver skjult hvor stort dette projekt er. Det er faktisk visionært og fremadskuende! Nogle gange må man tage chancer for at komme fremad.

  • 7
  • 0

Jeg er enig i, at jernbaner burde have en stor fremtid - selvom de desværre har haft en dårlig mellemperiode, hvor bil, lastvogn og fly har fået lov at udkonkurrere banerne, som ikke forstod deres rolle og fremtid.

Men, når det er sagt, hvad betyder "visionært"?
Forhåbentlig ikke det samme som det betød da IC4 blev anskaffet som det visionære rullende materiel ?
Forhåbentligt betyder "visionært" tidssvarende, måske fremtidssikret, men på en måde der IKKE er first-mover......
Det visionære kan bestå i at udskifte hele signalsystemet, det betyder ikke nødvendigvis "first of a kind, never seen before".
For i det tilfælde, så er det IC4-V.2 (gys........).

  • 2
  • 2

Det er bare en skam at det bliver skjult hvor stort dette projekt er. Det er faktisk visionært og fremadskuende! Nogle gange må man tage chancer for at komme fremad.


Jeg enig i, at det er et meget stort projekt...

Det vil helt givet blive forsinket og dyrt -- nogen skal jo gå foran, og lige her giver det mening at det er Danmark som tager børnesygdommene. Tog kan vi derimod lade andre udvikle.


Det er videre udviklingen er nuværende produkter. Teknisk er der "kun" en opgradering til ny version.

Mobil udstyr er langt fremme til baseline 3 og tests af det kan nu foregå i labs, så det kan få nye versioner hurtigere ud i drift. Alstrom og Siemens er tæt ved få deres baseline 3 udstyr godkendt i Sverige ved test i et laboratorie imod markudstyr, som er leveret af 2 andre leverandører. Det samme sker andre steder.

Men der mangler nogle erfaringer fra drift, fordi man er kanten af, hvad man har prøvet før. For teknisk set ser det overkommelige ud (ud over de nye dokumentationskrav hvor også mangler erfaringer)

  • 1
  • 0