Signalkaos: Nu overvejer Banedanmark at sætte lokomotivet i midten

Et helt nyt syn kan om få år møde de danske togpendlere: Et tog med lokomotivet i midten.

Som en konsekvens af forsinkelserne af de 20 milliarder kroner dyre signaler til jernbanen, foreslår Banedanmark nu denne meget usædvanlige løsning, selv om den indebærer en række ulemper.

Forklaringen er mere kringlet end den østjyske længdebane, men det er værd at hænge på i svingene:

Efterveer fra IC4-fadæsen

Vi begynder med fadæsen med IC4-togene. De skulle have afløst IC3-togene i trafikken mellem landsdelene, så de gamle intercitytog i stedet kunne bruges i regionaltrafikken. Men IC4-togene er så ustabile, at det kommer aldrig til at ske. Derfor er DSB nødt til at lade IC3-togene fortsætte på fjernbanen. Dermed mangler der tog på regionalbanerne.

For at løse det problem, købte DSB for nogle år siden de såkaldte dobbeltdækkervogne. Dobbeltdækkervognene har et førerrum i den ene ende men ikke egen trækkraft. Derfor skal de trækkes af lokomotiver. Til at løse den opgave, har DSB holdt liv i sine ellers pensionsmodne ME- og EA-lokomotiver.

Artiklen fortsætter under videoen

Dyrt at ombygge pensionsmodne tog

Dermed kan dobbeltdækkertogene trille eksempelvis sjællandske pendlere til og fra hovedstaden. Men i de kommende år skal signalerne udskiftes på de strækninger, hvor dobbeltdækkervognene kører. De nye signaler kræver også nyt udstyr i togene, men vurderingen er, at det kan blive for dyrt og for besværligt at ombygge DSB's 33 ME-lokomotiver, som i dag mere end 35 år gamle, så de får nye signalcomputere.

Den Europæiske Revisionsret vurderer således i en rapport til EU-Kommissionen, at det kan koste over syv millioner kroner ombygge et enkelt lokomotiv.

Udfordringen med de 33 ME-lokomotiver er desuden, at de – ligesom de fem elektriske EA-lokomotiver - er ombygget og modificeret så kraftigt gennem årene, at de i praksis kan være forskellige indvendige. Det kan medføre behov for at ændre designet for, hvordan signalcomputerne indbygges, fra lokomotiv til lokomotiv. Det vil gøre ombygningen langt dyrere.

En dyr ombygning er desuden ikke attraktiv, når de gamle lokomotiver forventes at blive erstattet med 26 nye elektriske lokomotiver fra 2021 og frem.

Færre tog til pendlerne

Dobbeltdækkervognene skal derimod køre videre på de danske skinner i mange år, og førerrummene skal derfor under alle omstændigheder opgraderes til ERTMS. Tanken fra Banedanmark er, at det måske kan lade sig gøre at få nogle af vognene til at køre på strækninger med det nye signalsystem, hvis man placerer et af de gamle lokomotiver i midten og styrevogne i begge ender. Det vil imidlertid betyde, at der ikke kan køres så mange afgange, fordi der vil mangle styrevogne.

DSB ved ikke om det er muligt

DSB er indtil videre meget fåmælt om det utraditionelle forslag til at sikre sæder til passagererne, som endnu er relativt nyt for driftsdirektør Anders Egehus. Han konstaterer, at DSB er blevet »involveret noget sent i processen« og endnu er ved at tage stilling til forslaget i dialog med Banedanmark.

»Vi kan endnu ikke sige, om det overhovedet er teknisk muligt at køre med lokomotiverne i midten af toget. Det skal først analyseres i samarbejde med Banedanmark,« siger han

Lokomotiverne er »aldrende damer«

Omvendt erkender Anders Egehus også, at det vil være svært at indbygge ERTMS i de gamle lokomotiver:

»ME-lokomotiverne er nogle aldrende damer, så det er klart, at der kan være udfordringer i at indbygge ERTMS i dem,« understreger han.

»I første omgang har vi fokus på at få IC3 ombygget,« tilføjer han.

Beslutningen om at indbygge ERTMS-udstyr i alle tog afhænger af den endelig plan for udrulning af de nye signaler til hele den danske jernbane. Den plan kan imidlertid blive ændret meget snart.

Revisorrapport kan afspore plan

I næste uge præsenterer revisionsfirmaet Deloitte nemlig Folketingets transportpolitikere for en rapport, der indeholder konsulenternes bud på, hvor meget de nye signaler er forsinket, hvor meget dyrere projektet bliver, og hvordan det bedst gennemføres. Derfor indeholder den muligvis også Banedanmarks bud på fremtiden for ME-lokomotiverne.

Indtil rapporten er blevet præsenteret, vil Banedanmark ikke kommenterer signalprogrammet.