Signalkaos: Nu overvejer Banedanmark at sætte lokomotivet i midten
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Signalkaos: Nu overvejer Banedanmark at sætte lokomotivet i midten

Det lykkedes os ikke at opspore billeder af rigtige dobbeltdækkervogne med ME-lokomotivet i midten, så vi lånte et modeltog af Bombardier for at tage dette billede. Foto: Lasse Gorm Jensen

Et helt nyt syn kan om få år møde de danske togpendlere: Et tog med lokomotivet i midten.

Som en konsekvens af forsinkelserne af de 20 milliarder kroner dyre signaler til jernbanen, foreslår Banedanmark nu denne meget usædvanlige løsning, selv om den indebærer en række ulemper.

Læs også: Skandalen om signalprogrammet vokser: Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen

Forklaringen er mere kringlet end den østjyske længdebane, men det er værd at hænge på i svingene:

Efterveer fra IC4-fadæsen

Vi begynder med fadæsen med IC4-togene. De skulle have afløst IC3-togene i trafikken mellem landsdelene, så de gamle intercitytog i stedet kunne bruges i regionaltrafikken. Men IC4-togene er så ustabile, at det kommer aldrig til at ske. Derfor er DSB nødt til at lade IC3-togene fortsætte på fjernbanen. Dermed mangler der tog på regionalbanerne.

For at løse det problem, købte DSB for nogle år siden de såkaldte dobbeltdækkervogne. Dobbeltdækkervognene har et førerrum i den ene ende men ikke egen trækkraft. Derfor skal de trækkes af lokomotiver. Til at løse den opgave, har DSB holdt liv i sine ellers pensionsmodne ME- og EA-lokomotiver.

Artiklen fortsætter under videoen

Dyrt at ombygge pensionsmodne tog

Dermed kan dobbeltdækkertogene trille eksempelvis sjællandske pendlere til og fra hovedstaden. Men i de kommende år skal signalerne udskiftes på de strækninger, hvor dobbeltdækkervognene kører. De nye signaler kræver også nyt udstyr i togene, men vurderingen er, at det kan blive for dyrt og for besværligt at ombygge DSB's 33 ME-lokomotiver, som i dag mere end 35 år gamle, så de får nye signalcomputere.

Læs også: Så svært er det at gøre et tog klar til nye signaler

Den Europæiske Revisionsret vurderer således i en rapport til EU-Kommissionen, at det kan koste over syv millioner kroner ombygge et enkelt lokomotiv.

Læs også: Pris for at gøre ét lokomotiv klar til nye signaler: Op til syv mio. kr.

Udfordringen med de 33 ME-lokomotiver er desuden, at de – ligesom de fem elektriske EA-lokomotiver - er ombygget og modificeret så kraftigt gennem årene, at de i praksis kan være forskellige indvendige. Det kan medføre behov for at ændre designet for, hvordan signalcomputerne indbygges, fra lokomotiv til lokomotiv. Det vil gøre ombygningen langt dyrere.

En dyr ombygning er desuden ikke attraktiv, når de gamle lokomotiver forventes at blive erstattet med 26 nye elektriske lokomotiver fra 2021 og frem.

Færre tog til pendlerne

Dobbeltdækkervognene skal derimod køre videre på de danske skinner i mange år, og førerrummene skal derfor under alle omstændigheder opgraderes til ERTMS. Tanken fra Banedanmark er, at det måske kan lade sig gøre at få nogle af vognene til at køre på strækninger med det nye signalsystem, hvis man placerer et af de gamle lokomotiver i midten og styrevogne i begge ender. Det vil imidlertid betyde, at der ikke kan køres så mange afgange, fordi der vil mangle styrevogne.

DSB ved ikke om det er muligt

DSB er indtil videre meget fåmælt om det utraditionelle forslag til at sikre sæder til passagererne, som endnu er relativt nyt for driftsdirektør Anders Egehus. Han konstaterer, at DSB er blevet »involveret noget sent i processen« og endnu er ved at tage stilling til forslaget i dialog med Banedanmark.

Læs også: El-lokomotiver forsinket: DSB-personale og passagerer må leve længere med diesel-oserne

»Vi kan endnu ikke sige, om det overhovedet er teknisk muligt at køre med lokomotiverne i midten af toget. Det skal først analyseres i samarbejde med Banedanmark,« siger han

Lokomotiverne er »aldrende damer«

Omvendt erkender Anders Egehus også, at det vil være svært at indbygge ERTMS i de gamle lokomotiver:

»ME-lokomotiverne er nogle aldrende damer, så det er klart, at der kan være udfordringer i at indbygge ERTMS i dem,« understreger han.

»I første omgang har vi fokus på at få IC3 ombygget,« tilføjer han.

Beslutningen om at indbygge ERTMS-udstyr i alle tog afhænger af den endelig plan for udrulning af de nye signaler til hele den danske jernbane. Den plan kan imidlertid blive ændret meget snart.

Revisorrapport kan afspore plan

I næste uge præsenterer revisionsfirmaet Deloitte nemlig Folketingets transportpolitikere for en rapport, der indeholder konsulenternes bud på, hvor meget de nye signaler er forsinket, hvor meget dyrere projektet bliver, og hvordan det bedst gennemføres. Derfor indeholder den muligvis også Banedanmarks bud på fremtiden for ME-lokomotiverne.

Indtil rapporten er blevet præsenteret, vil Banedanmark ikke kommenterer signalprogrammet.

Der er vidst ved at være panik før lukketid....
Skulle forslaget blive til virkelighed, hvordan dækkes antallet af løb så?
DSB har 33 ME lok (minus den som har stået i Roskilde i næsten 2 måneder uden den store iver efter at få den i drift) og 25 styrevogne.
Hvor mange styrevogne DSB har ude pga. fejl (læs: ringe vedligehold) ved jeg ikke, men hvis du pludselig skal bruge 2 styrevogne i hver stamme, hvordan vil du så stille med nok stammer?
Logisk set bliver det jo til ca. halvt så mange stammer.....
Er der måske planer om køb om flere styrevogne?
Ikke mig bekendt, men korrektioner modtages gerne.
IC4 kan ikke bruges til noget og IC3 er allerede godt presset. Ældre MR-sæt har DSB været meget omhyggelige med at sende ud, så de kan heller ikke rigtig bruges i kabalen.
Skulle forslaget blive til virkelighed, syntes det som at DSB vil have "ret mange" lokomotiver i overskud og få stammer....måske ikke den bedste løsning?
Men nok ganske god set fra BDKs synspunkt
Det er jo BDK, som hænger på indbygningen af udstyr og ved at slippe for et litra, så går omkostningerne ned. Med forventede overskridelser i milliardklassen, syntes det at være et forsøg på at spare lidt penge og reducere risikoen for ekstraregninger.

Omvendt, var løsningen så ikke at sætte signalprogrammet på pause, elektrificere og købe en flok nye tog - i den rækkefølge?
Når alt det er gennemført, så kan vi lege med signaler igen. Den korte levetid på signalanlæggene var "lidt vel oversolgt" da signalprogrammet blev vedlagt (for ellers var det næppe blevet vedtaget).
Med de usikkerheder, som pt. omgiver signalprogrammet, mener jeg ikke at det giver mening at forsætte hovedløst. Desuden vil ovenstående give tid til at løsningerne er designet færdige på europæisk plan - så lugter det lidt mere af "hyldevare" når Danmark har behovet.
Ulempen er nogle uhyggeligt store projektorganisationer hos BDK og leverandørerne. Umiddelbart vil leverandørerne nok forlange sig godt betalt for at ophæve kontrakterne om end det kunne vise sig at være det billigste i det lange løb.

  • 21
  • 0

Er det bare mig der har overset noget? Hvordan løser det problemet at sætte lokomotivet i midten? Hvis lokomotivet uanset hvad skal have ERTMS installeret? Men spændende med at tænke lidt anderledes.

  • 2
  • 1

Der er et styresystem allerede i ME og dobbeltdækkere så lokoføreren kan styre alt relevant på ME lokomotivet fra styrevognen.
Med ERMTS i styrevognen vil styringen fra ERMTS computeren jo have adgang til denne styring og så fortsat regulere hastighed og bremser fra styrevognen.
Undskyld mig, men hvis det handler om at finde eller ombygge 25 vogne til styrevogne og så kører toget, så synes jeg faktisk det er et ret kreativt forslag.
Men at hele signalprojektet er endt med at være et veterantogsprojekt havde ingen vist set komme.
Bottomline er at nu kommer regningerne for årtiers undladelsessynder.

  • 14
  • 0