Signalbossen: Vi løber ingen teknologiske risici
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Signalbossen: Vi løber ingen teknologiske risici

Om få måneder kan der være vendt op og ned på tingenes naturlige tilstand i den danske jernbanebranche. Gamle hæderkronede teknologileverandører til jernbanen kan med ét slag have mistet store dele af deres langsigtede eksistensberettigelse i Danmark.

Til gengæld kan helt nye virksomheder være på vej til Danmark for at etablere sig som nye spillere på markedet.

Det vil blive afgjort til december, når Banedanmark beslutter, hvem der skal have de tre mega-ordrer, der tilsammen udgør totaludskiftningen af de danske jernbanesignaler på fjernbanen.

Da Ingeniøren møder signalprojektets programdirektør, Morten Søndergaard, har samtlige knap 50 medarbejdere i Banedanmarks signalprojekt-organisation netop afsluttet den seneste dialogrunde med de seks bydende konsortier på signaludskiftningen på fjernbanen.

Der er blevet spurgt ind til konkrete elementer i det tilbudsmateriale, som allerede er givet, og tilbudsgiverne er blevet bedt om at uddybe tekniske detaljer i materialet. Nu har byderne 14 dage til at aflevere det endelige tilbudsmateriale, hvorefter vinderne vil blive kåret i december.

Frigjort fra gamle trafikale regler

Signalprojektets succes med at tiltrække den globale elite af teknologileverandører er beviset på, at konkurrencen om et dansk jernbaneprojekt ikke længere behøver at begrænse sig til den lille håndfuld leverandører, som i forvejen kender de nationale specifikationer.

Ifølge Morten Søndergaard er en af årsagerne til den globale interesse, at man med overgangen til ERTMS Niveau2 tager et så stort teknologi-spring fremad, at jernbanen bliver frigjort fra de gamle og helt unikke trafikale regler, som har sat et markant nationalt præg på signalteknologien, og som har gjort det danske marked uattraktivt for udenlandske teknologivirksomheder.

»Vi har arbejdet målrettet med at gøre regelsættene langt simplere, for eksempel har vi afskaffet regelsættene om rangering, som i fremtiden vil foregå som en helt normal tog-operation,« siger Morten Søndergaard.

Han peger på, at store globale teknologi-leverandører, som for eksempel Alstom og Thales, i sin tid var særdeles tøvende i forhold til at melde sig som byder på det danske signalprojekt. Virksomhederne frygtede, at det ville være nytteløst at byde, fordi de teknologivirksomheder, som i forvejen var til stede på det danske marked for jernbaneteknologi, allerede havde indarbejdet de danske regelsæt i deres virksomhed og derfor havde en altafgørende konkurrencefordel i forhold til en udenlandsk byder.

»Jeg betragter det som en stor succes, at vi har fået overbevist alle de store virksomheder om, at der er lige vilkår for alle i denne udbudsrunde. Vi har fået åbnet jernbanen op for hård international konkurrence om at levere den bedste teknologi så billigt som muligt.«

Store projekter giver store risici

Mellem 2018 og 2021 vil hele jernbanebranchen følge signaludskiftningen og krydse fingre for, at projektet ikke udvikler sig til en ny IC4-lignende skandale.

Er signaludskiftningen et risikabelt projekt?

»Selvfølgelig er der risici. Store projekter giver store risici. Sådan er det. Men vi ved, hvad vi skal gøre. Vi er velforberedte, og vi løber ingen unødvendige risici.«

Hvilke risici kan du fremhæve?

»At få de mange leverandører til at arbejde sammen tidsplansmæssigt. At få afviklet de mange sikkerhedsgodkendelser på den rigtige måde. At få installeret ERTMS-udstyr i alle tog i rette tid.«

Hvor store teknologiske risici er man villig til at løbe i signalprogrammet?

»Jeg mener ikke, vi løber en eneste teknologisk risiko i projektet. På de teknologier, der skal sikre systemets driftsstabilitet, løber vi ingen risici - her baserer vi os på gennemprøvet teknologi. Der er dog teknologiområder, hvor vi er villige til at løbe en risiko og kaste os ud i uprøvede løsninger, fordi fordelene er store, men det er kun på underordnede områder, hvor vi har fall-back-løsninger, så vi altid blot kan gøre tingene på den gamle måde for at holde systemet i drift.«

Hvad er det vigtigste tiltag for at gardere signalprojektet mod indkøringsproblemer?

»Så afgjort, at vi i stedet for at give udskiftningen af alle signaler på fjernbanen til én enkelt leverandør har brudt opgaven op i to udbud; et for Vestdanmark og et for Østdanmark. Hver af de to vindende virksomheder får også en option på at udføre arbejdet i den del af Danmark, som de ikke har vundet. Så hvis der sker noget totalt uventet, og det viser sig, at den ene leverandør ikke magter opgaven, så har vi en aftale om, at den anden leverandør kan overtage opgaven.«

Eksisterende teknologier

Efter IC4-skandalen påpeger mange eksperter behovet for at købe hyldevareteknologi. Er de nye signaler hyldevarer?

»Ordet hyldevare er et forfærdeligt begreb i denne sammenhæng, da det får folk til at tro, at det svarer til at købe konsum-produkter som for eksempel telefoner, pc'er eller lignende, der produceres i styktal på millioner. Vi baserer os, så vidt det er muligt, på hyldevare-teknologi på den måde, at signalprojektet kommer til at basere sig på teknologier, som leverandørerne allerede har i drift andre steder i verden med succes.«

»Vi beder ikke leverandørerne om at lave ændringer i deres teknologier for at få dem til at passe til de danske forhold. Men så rækker hyldevare-sammenligningen heller ikke længere, for der er jo tale om nogle teknologier, som i vidt omfang skal tilpasses særlige danske forhold. For eksempel skal samtlige danske stationer, tog, infrastrukturen og det nye regelsæt jo skrives ind i systemerne. Så der bliver ikke tale om, at vi bare kan tage teknologien ned fra hylden og trykke på start-knappen.«

Fakta:

Kandidaterne til Banedanmarks signalprogram

Seks giganter kæmper om tre store ordrer under Banedanmarks signalprogram med implementering af ERTMS Niveau2-teknologi på hele Banedanmarks skinnenet bortset fra S-banen. Det drejer sig om:

1) Østdanmark

2) Vestdanmark

3) Leverance af de nødvendige on-board units til lokomotiver og togsæt.

Alstom

Ansatte: 85.000

Omsætning 2010: 147 milliarder kr.

Franske Alstom er hofleverandør af såvel signalteknologi som rullende materiel til de franske højhastighedsbaner. Har leveret meget af ETCS Niveau2-teknologien til opbygningen af det italienske højhastighedsnet. Virksomheden har med succes ERTMS-udrustet flere strækninger i Schweiz og leveret on-board udstyr til mere end 500 schweiziske togsæt.

Ansaldo STS

Ansatte: 4.500

Omsætning 2010: 8,4 milliarder kr.

Italienske Ansaldo STS bør ikke forveksles med togproducenten Ansaldobreda. Sidder tungt på signalmarkedet til metrosystemer. Leverer Storbritanniens første ERTMS-Niveau2-strækning i Wales samt den franske højhastighedsstrækning TGV EST. Fik sidste år en ordre på næsten fire milliarder kroner til ERTMS-Niveau2-udrulning i Libyen.

Bombardier

Ansatte: 64.400

Omsætning 2010: 85 milliarder kr.

Tysk-canadiske Bombardier har udrustet den 1.000 kilometer lange højhastighedsstrækning fra Wuhan til Guangzhou i Kina samt den helt nye Botnia-banen i Sverige. Sidder tungt på markedet for ERTMS on-board units og har udrustet mere end 2.000 togsæt og lokomotiver. Har udrustet mere end 8.000 skinnekilometer med ERTMS.

Invensys

Ansatte: 20.000.

Omsætning 2010: 22 milliarder kr.

Invensys fra Storbritannien er involveret i stort set alle igangværende ERTMS-projekter i Spanien, for eksempel Lleida-Barcelona, Madrid-Valladolid, Cordoba-Malaga og senest den prestigefyldte 150 km lange bane fra Barcelona-Figueres. Er også solidt placeret i Tyrkiet, hvor selskabet skal udruste ruten Ankara-Konya med ERTMS Niveau2.

Siemens

Ansatte: 405.000

Omsætning 2010: 530 milliarder kr.

På trods af et næsten ikke-eksisteren- de hjemmemarked for ERTMS Niveau2-teknologi har tyske Siemens alligevel samtlige ERTMS-produkter klar på hylden. Er dybt involveret i det hollandsk-belgiske højhastighedsprojekt HSL Zuid med leverance af ERTMS Niveau2-teknologi. Vandt tidligere på året en 570 millioner kroner stor ordre på leverance af ERTMS Niveau2-teknologi i Ungarn.

Thales

Ansatte: 64.000

Omsætning 2010: 91 milliarder kr.

Franske Thales har udrustet over 12.000 skinnekilometer med ERTMS. Har været involveret i den tidligste udvikling af ERTMS-teknologi og var teknologileverandør til forsøgsstrækningen Wien-Budapest i 1999. Fik ordren på et af de første kommercielle ERTMS-projekter i Europa, Sofia-Burgas i Bulgarien i 2001. Thales har leveret ERTMS til blandt andre Østrig, Tyskland, Ungarn, Luxembourg, Holland, Spanien og Schweiz.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten