Sierra Nevada: Her er rumfærgernes afløser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sierra Nevada: Her er rumfærgernes afløser

Et af de private firmaer, der kæmper om kontrakter fra Nasa på opsendelse af forsyninger og astronauter i fremtiden, har valgt et rumflydesign i stedet for en kapsel som den, SpaceX forleden sendte op.

Den første opsendelse forventes omkring 2016, men forinden venter en lang række afprøvninger af rumflyets delsystemer.

Til forskel fra firmaer som SpaceX, Orbital Science og Boeing, som alle arbejder på mere eller mindre genbrugelige rumkapsler, har Sierra Nevada valgt at bygge et rumfly, der ligner de nu pensionerede rumfærger.

Læs også: Se galleri af rumfærgernes afløser: Dream Chaser

Et anderledes koncept

Umiddelbart kunne Sierra Nevadas Dream Chaser minde om rumfærgerne, men konceptet er helt anderledes. Dens aerodynamiske form minder om HL-20 konceptfartøjet, som Nasa kiggede på i 80'erne.

Direktøren for Sierra Nevada, Mark Sirangelo, præsenterede detaljer i konceptet på det netop overståede 28. National Space Symposium tidligere på måneden.

Han oplyste, at firmaet har benyttet Nasas erfaringer med HL-20 som basis for designet. Rumflyets skrog er fremstillet af kulstoffibre, og det får plads til syv astronauter. Dream Chaser udvikles til at være meget billigere i drift og mere effektivt end rumfærgerne.

Mange af rumflyets systemer er genbrug af eksisterende teknologi. Landingsstellet er f.eks. fra et F-5E Tiger-jagerfly. Det forreste landingshjul er afløst af en mini-ski, forsynet med elektroniske aktuatorer.

Dream Chaser skal sendes op fra toppen af en Atlas-5-raket. Herefter vil den indhente rumstationen og være tilkoblet i op til seks måneder ad gangen, inden den vender tilbage til Jorden som et svævefly og lander på en landingsbane på Kennedy-rumcenteret i Florida.

Afprøvninger er i gang

Firmaet har allerede fremstillet en model til statiske afprøvninger, foretaget afprøvninger af en ny hybridmotor, afprøvet landingsstellet og foretaget droptest fra en helikopter.

Vicedirektøren for Sierra Nevada, Jim Voss, oplyser til Spaceflight Now, at endnu en droptest er planlagt i de kommende uger. Udviklingsprogrammet forløber foreløbig efter planen.

De første droptest skal benyttes til at afprøve fartøjet aerodynamiske egenskaber i atmosfæren. Senere skal en efterfølgende model benyttes til suborbitale afprøvninger, bl.a. for at undersøge rumflyets styreegenskaber og hybridmotoren.

Sierra Nevada har indgået en kontrakt under Nasas kommercielle program på 630 millioner kroner til udviklingen af Dream Chaser.

Dokumentation

Artikel på Space.com
Artikel på Spaceflight Now

Emner : Rumfartøjer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen har sovet i timen. Det var ellers gået op for de fleste at færgeprincippet bare er dødfødt. Der skal alt for mange tons dødvægt (færgen) op og det er alt for dyrt. NASA opgave Rumfærgen, Sovjet opgav Buran, ESA opgav Hermes.

...til transport af gods. Hvis fartøjet udelukkende er til persontransport, synes jeg umiddelbart det giver mere mening.

Problemet med rumfærgen var, at den skulle bruges til at transportere gods til LEO (Low Earth Orbit - lav jordbane). En 100-tons-til-LEO booster, der kunne fragte 20 tons gods ud i LEO, fordi den selv vejede 80.

Enig. Det var tosset. Men til et rent personfartøj er jeg ikke umiddelbart afvisende.

  • 0
  • 0

altså det har vel ikke nødvendigvis noget med at sove i time.... bare fordi det er mislykkes for andre...Det er jo også ca 20 år siden nogen har forsøg sidst.... så teknologien har jo måske udvikling sig en smule siden... og giver vel også mere mening hvis man skal sælge en tur til private... hvem vil ikke heller sidde i et fly i stedet for en kapsel.

  • 0
  • 0

Nu er det jo altså ikke en rigtig rumfærge, det er en kapsel med form som et fly der skal transporteres ud i rummet af en almindelig engangsraket. Den ligner en minirumfærge, men rent teknisk er det et helt andet koncept, så sammenligningen holder ikke.

  • 0
  • 0

Rumfly er for mig at se en idiotisk ide - især hvis det giver en meget større unyttig dødvægt.

Det er klart at det ikke lige så sexet at lande på vand, og så blive fisket op fra havet, i stedet for bare at lande på en landingsbane.

Jeg tror at der er gået fiks idé i den.

Jeg har på wired.com læst en kommentar fra en fyret flyingeniør, og han var bestemt ikke begejstret for at rumfærgerne var sendt på pension, og at kapsel designet har vundet igen. For ham var åh så dårligt.

Jeg synes at det ser ud til at de stadig er ret glade for rumfærgerne, men idéen var og er stadig dårlig, for ude i rummet er vinger totalt ubrugelig dødvægt.

Hvad kunne de ikke få i LEO med en rumtraktor a la nogle Apollo F1 raketmotorer.
De skulle bare hive tegningerne frem igen og konstruere dem i en passende konfiguration af et antal motorer per trin i et passende antal trin (2?/3?/flere?), afhængig af hvor meget masse der skulle i LEO.

  • 0
  • 0

enig.
Husk dog lige at minirumfærgen kan have 7 personer med, så de 8,5 tons ekstra dødvægt i forhold til soyuz skal derfor mere end halveres.

  • 0
  • 0

Om det ligefrem er idiotisk ved jeg ikke, men sparer man ikke nogen penge ved at kunne lande på fast grund, istedet for at være afhængige af et skib for at få hentet astronauter og kapsel på havet?

I øvrigt var NASA's oprindelige planer for et genrbrugligt fartøj som kunne transportere et par astronauter og nogle få tons nyttelast (en sattelit eller lignende), et pænt stykke fra de rumfærger som i dag er sendt på pension. Men man kunne ikke selv få bevilget de fornødne midler til projektet, og henvendte sig til luftvåbnet, som havde et vist behov for at få opsendt satteliter. De stillede dog krav om en større laste-evne, og at kunne lande i USA. Sidstnævnte skyldtes at nogle af ting de som de ønskede at få opsendt, og evt. hentet ned, var top-hemmelige som russerne ikke måtte få fingrene i. Derfor endte man med et svæve-fly inspireret design.

Hvad den russiske rumfærgem Buran, angår, så var de oprindelige planer også noget anderledes end det endelige resultat. Men Kreml forlangte noget der lignede den amerikanske rumfærge, og under det daværende system var det klogest at adlyde, uanset hvad man selv mente.
I øvrigt var der en del forskelle på Buran og rumfærgen. For det første havde Buran kun styre-raketter men ingen hovedmotor, hvor rumfærgen havde hovedmotorer og styre-raketter. For det andet var Buran ikke kernen i systemet (modsat amerikanerne), men istedet en art avanceret "container" med plads til et antal kosmonauter og en vis nyttelast. Buran indgik i et større system, hvor kraften leveredes af en stor raket (Energia), støttet af et antal boostere, som sendte sin last (f.eks. Buran, eller andre, ubemandede, containere) ud i rummet.

  • 0
  • 0

Om det ligefrem er idiotisk ved jeg ikke, men sparer man ikke nogen penge ved at kunne lande på fast grund, istedet for at være afhængige af et skib for at få hentet astronauter og kapsel på havet?

Apropos om skib er for dyrt
Michael Eriksen nævnte noget om at 8,5 ton koster det der svar til ca 500 mio. DKK.
Selv om de 500 mio DKK så skal mere end halveres, lad os sige at det er 40% af 500 mio DKK der vil koste at sende den ekstra dødvægt fra et rumfly i LEO.

Bruger man så et kapsel design i stedet for, og samler kapsel og astronauter op fra havet vil man have 200 mio DKK i overskud.

Med de penge kan man [b]for hver opsendelse[/b] have råd til et nyt skib, [b]samt[b] penge nok til at opsamle kapsel, og astronauterne fra havet.

Måske ville man endda bare chartre et skib. Skibet skal så chartres til at være til rådighed i en vis periode. Skibet behøver heller ikke at meget stort, dog skal det kunne løfte rumkapselen op fra vandet uden problemer.
Selv om det skulle koste så meget som, lad os sige, 2 mio USD, er der stadig meget langt op til 200 mio DKK.

I øvrigt var NASA's oprindelige planer for et genrbrugligt fartøj som kunne transportere et par astronauter og nogle få tons nyttelast (en sattelit eller lignende), et pænt stykke fra de rumfærger som i dag er sendt på pension. Men man kunne ikke selv få bevilget de fornødne midler til projektet, og henvendte sig til luftvåbnet, som havde et vist behov for at få opsendt satteliter. De stillede dog krav om en større laste-evne, og at kunne lande i USA. Sidstnævnte skyldtes at nogle af ting de som de ønskede at få opsendt, og evt. hentet ned, var top-hemmelige som russerne ikke måtte få fingrene i. Derfor endte man med et svæve-fly inspireret design.

Med økonomi, og forsvarspolitik + det faktum at jerntæppet ikke var faldet dengang, så giver det god mening.

  • 0
  • 0