menu close Teknologiens Mediehus
Det var en regulær løbskkørsel, som lørdag fik tårnet på en 2,3 MW Siemens-mølle i Oregon til at knække og vinger og møllehat til at brage til jorden, hvilket slog en montør, som opholdt sig på tårnet, ihjel.
Det forklarer Siemens Wind Powers teknologichef, Henrik Stiesdal, til Ingeniøren, efter at selskabet har afsluttet de første, foreløbige undersøgelser af ulykken.
»Det er en kæde af ulykkelige hændelser, som har ført til den tragiske ulykke, der kostede en amerikansk montør livet,« siger han.
»Samtidig kan vi slå fast, at der ikke er nogen indikation af styrkemæssige problemer eller fejl på tårnet eller møllen som sådan,« påpeger han.
Ifølge Henrik Stiesdal kan en løbskkørsel i den aktuelle vindstyrke - 13-14 meter i sekundet - sagtens kan være fatal for konstruktionen.
En løbskkørsel vil sige, at vingerne suser helt frit rundt uden at være belastet af at producere strøm med generatoren. De kører blot hurtigere og hurtigere og hurtigere, indtil ét eller andet svigter - det være sig vinger eller tårn.
For at forhindre løbskørsler er vindmøller udstyret med to uafhængige sikkerhedssystemer.
Det primære sikkerhedssystem er en hydraulisk vingebremse på hver af de tre vinger, der kan dreje den enkelte vinge ud af vinden, hvis belastningen på vingerne forsvinder. Så mister de opdriften og snurrer blot rundt i behersket tempo, indtil fejlen på møllen er rettet. Hydraulik-systemet er ydermere indrettet, således at vingen automatisk drejer ud af vinden, hvis strømmen forsvinder.
Desuden er der et sekundært sikkerhedssystem i form af en mekanisk bremse på generatorakslen.
Under den rutinemæssige 500-timers-inspektion i lørdags blev alle tre vinger manuelt låst fast i driftsstilling for at kunne kalibrere vingeindstillingerne. Da navet blev forladt, var vingerne af ukendte årsager stadig låst i driftsstilling. Efter at den mekaniske rotorlås blev fjernet, blev den mekaniske bremse ulykkeligvis slået fra, og så løb møllen løbsk.
Siemens Wind Power ønsker ikke over for offentligheden at gå i detaljer med de enkelte medarbejderes handlinger på møllen op til ulykken.
»Vi har selvfølgelig straks udsendt en safety-alert til alle vore afdelinger for at indskærpe procedurerne omkring arbejde i møllerne. Blandt andet at der kun må være én vinge låst i driftstilling ad gangen,« siger Henrik Stiesdal, som selv er meget berørt af den tragiske ulykke.
Selv om årsagen nu foreløbig ser ud til at være klarlagt, afventer man stadig at få data ud af møllens beskadigede computer.
Man kan undre sig over, at en så banal forglemmelse kan have så voldsom konsekvens.
Det må være simpelt at tilføje en alarm, der straks aktiveres, når en faretruende situation er på vej.
Da store vindmøller på land i disse måneder er et varmt emne her til lands, vil jeg her spørge Henrik Stiesdal, om hvor mange gange det er sket, at store vindmøller (f.eks. over 1 MW) er havareret eller har tabt en eller flere vinger. Både i Danmark og i verden.
Jeg er bekendt med to tilfælde i Danmark, men det omtales vist normalt ikke i pressen, når der ikke er tale om dødsfald, som her.
Kim Behnke spurgte i Folketinget (for ca. 10 år siden) om, hvor mange dræbte vindmøllerne i Danmark havde forårsaget, og det var dengang fire.
Men (frit citeret fra en uheldig lægejournal): "det, de døde af, var ikke noget alvorligt" ... !!!
Tak ing. for en tilstrækkeig opfølgning af et alvorligt havari, og ok med info fra Siemens.
Dette kan ikke beskrives som "en så banal forglemmelse", snarere som krminalitet med paralleller til Tjernobyl:
Må en person arbejde alene i møllehatten?
Må en person alene blokere sikkerhedssystem?
Alle vinger måtte ikke blokeres samtidig!
Hvad foreskriver Siemens?
Hvad foreskriver myndigheder?
For Siemens findes muligheder:
Undgå denne kalibrering.
Oversyn af blokeringer.
Overgang til fail-safe for begge sikkerhedsfunktioner.
Vurdering af styrkeforhold mellem vinger og tårn.
Vurdering af tårnets stabilitet.
Man lærer meget af havarier, hilser Tyge
Nu kender jeg ikke den pågældende mølletype, men gennerelt skal der være to fail-safe bremse funktioner som beskytter mod overhastighed.
De skal være udført på en måde så enkelt fejl ikke giver svigt i beskyttelses funktionen.
Kilde IEC 61400-1 afsnit 8.3
Jeg kan ikke helt forstå hvor det er nødvendig at blokere det automatiske kantstillings system for at justere en pitch positions kalibering?
Problemet kan være at det der sikker fail-safe reaktion under drift (kantstilling) er en farlig tilstand (klemnings fare) under service (med rotoren låst).
De sværeste at sikre er nok i situationer hvor der ikke er strøm på møllen, og de forskellige låse anordninger (rotor og pitch) skal betjenes manuelt.
Det eneste der kan sikre dette er nøglesystemer som på nogle typer switch gear.