Siemens udvikler robotedderkop med egen 3D-printer

Selv om den kun har seks ben, så er ligheden med en kæmpe edderkop slående. Og som en rigtig edderkop kan den faktisk også spinde en tråd. Ideen er dog ikke, at den skal bygge et spin, fordi tråden lige nu består af en klæbrig, sukkerholdig masse.

Ideen er, at den omvandrende 3D-printer skal kunne bruges i produktionsindustrien. For eksempel skal den kunne bevæge sig ind i skroget på et skib eller kroppen til et fly og lægge en overflade. Men da robotten skal være lille for at kunne komme omkring, er der brug for mange robotter.

Derfor taler de på Siemens forskningslaboratorie på Princeton Universitet i New Jersey, USA, om samarbejdende 3D-printere med ben. Hele projektet er en del af Siemens arbejde med agile produktionssystemer.

Det er altså afgørende, at robotterne kan samarbejde. Ikke nødvendigvis med mennesker, men med hinanden. Derfor er de alle udstyret med kameraer og scannere, så de hele tiden ved, hvor de selv er, og hvor deres robotkolleger er. Det har krævet udvikling af helt nyt software, da robotterne ikke kun skal orientere sig i to planer, men hele tiden være i stand til at samarbejde med en anden robot om at bygge noget i 3D.

Opgaven kan for eksempel være at lægge en ny coatning på indersiden af et fly eller opbygge en kompliceret struktur inde i en bil. Robotterne er i stand til at udregne, hvor stort et område de selv kan dække og derefter give besked til de andre robotter, så de sammen kan få hele opgaven udført. Det gør de ved at inddele overfladen i 3D-bokse, som så skal tilpasses de andre robotters placering.

Standardsoftware kombineret med nytænkning
Når batteriet i robotten efter cirka to timer er ved at være tomt, så sender den sine “arbejdstegninger” videre til en anden robot, som så tager over, mens den første får fyldt batterierne op.

Hele systemet har forskerne opnået ved at kombinere standard PLM-software fra Siemens med open source-softwaren ROS (Robot Operating System). Ifølge forskerne fra Siemens har ingen andre været i stand til at udvikle den type mobile samarbejdende fremstillingsrobotter.

Lige nu erkender forskerne, at robotterne ikke er i stand til at udføre særligt avancerede opgaver. Det skyldes især, at nøjagtigheden af selve 3D-printet ikke er særlig god, og så naturligvis også, at der ikke er så meget efterspørgsel efter 3D-printet sukkermasse i industrien.

Men, siger Hasan Sinan Bank, der har haft en ledende rolle på projektet:

»Når først teknologien er blevet modnet, kan den bruges til næsten alt«.