Siemens i stormvejr: Sælger teknologi til ny kontroversiel australsk kulmine

Illustration: Big Stock

»Man kan ikke danse til to bryllupper på samme tid,« lyder en tysk talemåde, som må være velkendt hos landets industrigigant Siemens i disse dage. Virksomheden med sine lige under 400.000 medarbejdere og en omsætning på over 640 milliarder kroner om året, er havnet i en gevaldig mediestorm.

Det har vakt vrede hos tyske klimaaktivister, at Siemens tilbage i december underskrev en kontrakt til 134 millioner kroner på et signalsystem til den nye store, og kontroversielle kulmine Carmichael i Australien, især i kølvandet på de seneste måneders skovbrande i Australien.

Minen bliver den største i Australien og en af verdens største. Den bygges af indiske Adani i den nordøstlige del af landet, der støder op mod det store koralrev Great Barrier Reef. Minen skal hente 10 millioner tons kul op af jorden hvert år, når den er i fuld drift.

Den voksende kritik af Siemens kulminerede i fredags, hvor over 60.000 havde skrevet under på en online-protest mod Siemens involvering i Carmichael-minen. I skrivende stund har over 100.000 skrevet under.

»Siemens har i Tyskland erklæret, at det vil være CO2-neutrale i 2030 og at de vil leve op til deres ansvar. I de seneste måneder har Siemens ikke misset en eneste chance for at præsentere sig selv som en klimapioner. Det vil være hyklerisk og uforståeligt uansvarligt at deltage i Adani-minen i Australien nu,« skrev Nick Heubeck fra Fridays for Future-bevægelsen i sidste uge.

Læs også: 12 år gammel klimarapport: I 2020 begynder massive skovbrande i Australien

Siemens tøvede

Kritikken fik Siemens’ topledelse til at tøve omkring Carmichael-projektet, og i fredags mødtes virksomheden med aktivister fra klimabevægelsen Fridays for Future.

»Vi gør mange gode ting, men vi laver også fejl – det er tydeligt. Vi anerkender, at der brug for at forstå og identificere problemer tidligere, selv med indirekte deltagelse i kritiske projekter,« sagde Joe Kaser, adm. direktør i Siemens i forbindelse med fredagens møde med Fridays for Future.

Få dage senere, i søndags, afholdte Siemens så et ekstraordinært bestyrelsesmøde omkring sagen. Det resulterede i en maraton-pressemeddelelse på hele 1.784 ord fra Joe Kaser.

Her er hovedkonklusionen, at Siemens fortsætter som leverandør til det australske kulmine Carmichael, som over dets 60-årige levetid forventes at levere godt 2,3 mia. ton kul.

»Jeg forstår, at mange af jer havde håbet på mere. Selvom jeg har stor empati for miljømæssige forhold, så har jeg været nødt til at balancere forskellige interesser hos forskellige aktører, så længe de har en legitim og lovlig grund til at gøre hvad de gør,« skriver Joe Kaser i pressemeddelelsen.

Siemens skal levere signalteknologi til en 300 kilometer jernbanestrækning, der skal flytte kullet fra selve minen til havnen Abbot Port ud for Great Barrier Reef.

Joe Kaser starter med at slå fast, at ordrens beskedne størrelse gjorde, at han som direktør ikke selv har været involveret i projektet. Alligevel forklarer han efterfølgende den fortsatte leverance med, at Siemens vil blive ramt økonomisk, hvis de trækker sig som leverandør, og at kulminen vil blive bygget uanset om Siemens leverer de konkrete signalsystemer.

Joe Kaser, adm. direktør i Siemens bliver kritiseret for at levere udstyr til ny stor kulmine, til trods for at virksomheden slår sig op på at være grøn. Illustration: Siemens

Læs også: Vinden blæser, som skoven brænder

Klimaaktivist siger nej til bæredygtighedskomite

Som en direkte konsekvens af sagen vil Siemens nu etablere en ny bæredygtighedskomité, som fremover skal kunne stoppe Siemens involvering af konkrete projekter af hensyn til klima, miljø og natur.

Den nye komite skal i følge Siemens »give miljøbekymringer endnu højere prioritet og opmærksomhed i fremtiden. Jeg vil også gerne åbne dørene for ungdommen – og de bekymringer, unge mennesker har taget med på gaderne verden over – og havde dem med rundt om bordet,« siger Joe Kaser.

Siemens har blandt andet tilbudt en af de markante talspersoner for tyske Fridays for Future, den 23-årige Luisa Neubauer, en plads i komiteen, men hun har allerede sagt nej. Det siger hun til Suddeutche Zeitung.

Andre har sagt nej

Selvom Siemens understreger, at det vil være en besværlig og omkostningstung opgave at komme ud af kulmine-projektet, så har andre selskaber dog sagt nej til at deltage i kulmineprojektet, især på finansieringssiden, hvor det indiske selskab bag, Adani, har haft svært ved at finde villig kapital. Det skriver mediet Energiwatch.

Det store kulmineprojekt er støttet økonomisk og politisk af den australske regering, og den ansvarlige minister for projektet, Mike Canavan har i december skrevet et brev til Joe Kaser og advaret Siemens om at trække sig fra projektet.

»Hvis demonstranterne opnår deres mål om at afslutte kulminedrift ved at mobbe virksomheder til overgivelse vil det betyde millioner at mennesker vil stå uden hjem, uden adgang til elektricitet og uden så meget håb som de ellers ville have haft,« skrev Mike Canvan i et brev til Joe Kaser.

Ifølge Siemens har de udover den australske regering og klimaaktivister også talt med de to oprindelige folk, Wangan og Jagalingou, som begge skulle have sagt ja til, at projektet gennemføres. Men ifølge britiske The Guardian er det langt fra alle fra Wangan og Jagalingou som er enige i den udlægning.

Læs også: Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor Siemens kan komme i problemer med at levere et signalsystem til en togstrækning. Jeg mener det er at blande pære og bananer sammen at klimaaktivister vil moppe Siemens til ikke at sælge til kulminen. Det at Siemens vil være klimaneutral er da helt på sin plads og et fornuftigt initiativ, som jeg mener de selvfølgelig skal gøre. Men at klimaaktivister skal sætte sig til doms over hvem de skal levere et stykke teknologi til er helt forkvaklet. Jeg synes det er helt i orden at klimaaktivister jagter den Australske kulmine, men synes nok det var bedre at de jagtede kunderne til kullet og fik dem til at holde op med at benytte kullet.

  • 39
  • 22

Det går åbenbart fint hånd i hånd i disse bevægelser som FfF. Løsningen er enkel, selvom den nok kræver lidt mere end at stå og råbe at nogle må gøre noget. Der må være nogle kvikke hoveder, som kan sætte en side op, der fortæller hvornår der er mere end 30% kul i energien de bruger (man skal jo heller ikke blive ekstreme). Så kan brushovederne blot skrue ned for deres energiforbrug, og på den måde stemme med "fødderne" eller som man også siger walk the talk. Eksemplets makt siges at være stor, så selv en lille gruppe kan gøre noget. De skal ikke tage alle som gidsler i deres ideelle fordringer, men vise at de også kan gå forrest i gerning og sind. Hvor mange af dem mon tænker over, at om 10 års tid står de selv og er disse nogen som skal gøre noget? Det kunne give mig koldsved.

  • 11
  • 20

Hvis nu der var tale om våbenleverancer - ville det så også være OK ?

Både med våben, og med kulmine, så ville andre træde til. Men det er ikke et argument for at være medløber - som det hed 1940-45.

Netop Australien står som een af de største klima-fornægtere. Der er ingen argumenter for at støtte deres hæmningsløse kulindustri.

  • 29
  • 11

Jeg synes det er helt i orden at klimaaktivister jagter den Australske kulmine, men synes nok det var bedre at de jagtede kunderne til kullet og fik dem til at holde op med at benytte kullet.

Hvorfor???

Dem der investere i kulminerne er jo lige så meget med til at de bliver opført, som dem der arbejder for kulminerne og gør det muligt at udvinde kullet... Dem der køber kullet, gør det jo fordi det er billigere end alternativer... Hvorfor er det ikke legalt at demostrere mod alle i den pågældende livscyklus?

Vi kan hurtigt blive enige om at hvis der ikke var nogle købere, så ville kulminerne lukke. Vi kan også blive enige om at hvis der ikke var nogle kulminer, så ville kulkraftværkerne lukke... Så hvis der ikke er nogen der bygger nye kulminer, så bliver prisen fra de eksisterende leverandørere højere (udbud/efterspørgsel) og endnu flere vil lægge produktionen om, så kundegrundlaget forsvinder... Det er ikke anderledes end de protester der var mod at Rambøl ville rådgive for nye gaskraftværker i Tyskland...

Det er kun glædeligt at det var svært at finansiere kulminen, flere protester skal nok få flere store internationale selskaber til ikke at hjælpe kulminer og lignende investeringer i fremtiden. Og dered brydes den onde cirkel...

  • 25
  • 10

At forhindre åbning af nye kulminer og få lukket alle de eksisterende over en årrække er den eneste mulighed for at få stoppet CO2 udledningen før det går helt galt. Det kul der bliver gravet op, skal nok blive brændt af. Brænder vi det ikke, bliver det billigere, og så gør nogen andre. Og der er kul nok til at gøre jorden ubeboelig. Så det eneste sikre sted at stoppe er ved kilden. Og vi bør bruge alle rimelige midler, politisk pres, forbrugerboycott, blokader af miner, demonstrationer osv. Desværre har de fleste miljøorganisationer deres fokus på ting der betyder meget lidt i den store sammenhæng, så der bliver gjort alt for lidt der hvor det virkeligt rykker.

  • 20
  • 5

Og vi bør bruge alle rimelige midler, politisk pres, forbrugerboycott, blokader af miner, demonstrationer osv.

Hvorfor nævner du ikke det eneste middel som virker, nemlig at udvikle teknologi som kan udkonkurrere kul? Og de store energiforbrugere i fjernøsten vil gerne udvikle 4. generations atomkraft til erstatning for kul, de er igang men har ikke pengene til det så det kommer til at tage tid. Så hvis man gerne vil af med kul så støtter man deres udviklingsarbejde økonomisk, så simpelt er det!

  • 12
  • 13

Og der er kul nok til at gøre jorden ubeboelig.

Nej. Vi er som race tydeligvis en evolutionære blindgyde og vi er ved at ødelægge det for os selv. For nogen en ubekvem sandhed som er ved at gå op for flere. Jorden og livet herpå skal nok klare sig. Om så alt der kan brænde bliver brændt af.

Det positive er, at der om 200.000år næppe vil være tegn på vi nogensinde har været her. Jorden er prøvet værre end os: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Paleocene%...

  • 15
  • 7

Det er vist ikke helt sikkert. Så vidt jeg ved bliver det en hård kamp hvis vi skal op på 800ppm CO2, og det vil kun hæve temperaturen med 1 grad fra nu af.

For det første Svend - hvor har du en stigning på 1 grad fra? Det lyder meget lavt, taget i betragtning hvad den hidtidige stigning på 120 ppm CO2 forventes at give anledning til af temperaturstigning. For det andet - og meget vigtigere - så kan jeg dårligt sætte ord på hvor træt jeg er af "skeptikere" der systematisk hævder at man ikke kan stole på klimaforskningen, da forskerne i bedste fald regner forkert og i værste fald direkte lyver, men samtidigt flittigt citerer tal fra klimaforskningen, hver gang de ser et tal e.l. som de mener støtter deres synspunkter. Det er fuldstændigt som at høre Trumph der har 100% tillid til alle nyheder der fremstiller ham som en god præsident der føre den rigtige politik, men råber fake news hver gang det modsatte er tilfældet.

  • 21
  • 5

Jeg synes det er helt i orden at klimaaktivister jagter den Australske kulmine, men synes nok det var bedre at de jagtede kunderne til kullet og fik dem til at holde op med at benytte kullet.

Hvis Siemens solgte teknologi til ansigtsgenkændelse til Kina eller højspændings elhegn til nordkorea, må man så gerne boykotte dem? Eller er det også sager hvor det er helt ok at Siemens gør hvad de vil for profitten, og vi kun må kritisere dem der bruger teknologien?

  • 14
  • 1

Svend:

Det er vist ikke helt sikkert. Så vidt jeg ved bliver det en hård kamp hvis vi skal op på 800ppm CO2, og det vil kun hæve temperaturen med 1 grad fra nu af.

At vi kan nå langt over 800 ppm burde være indlysende, idet vi tidligere har haft over 7000 ppm. så der er rigeligt med kul på planeten, så vi skal "bare" fortsætte med at finde det og brænde det af.

1° er alt for lavt sat Svend - den samlede klimaforskning er enig om, at det ligger i området 1.5°-4.5° per fordobling med meget ringe sandsynlighed for under 2°

Hvorfor advokerer du imod videnskaben?

  • 8
  • 3

Er der ikke nogle kemikere der kan anbefale produktudvikling baseret på stenkul? Carbon er jo grundsten i al organisk liv, samt alle syntetiske materialer.

Australiernes dilemma er angiveligt at landet ikke kan undvære indtjeningen fra stenkul.

Mit umiddelbare bud var at man kan raffinere brint ud af stenkul.

Japanerne har for nylig søsat et brint-tankskib som skal hente brint i Australien til Japans energ-hungrende industri.

  • 2
  • 4

Hvorfor tager aktivisterne helt til Australien for at bevæge noget? Der findes næsten ingen kulkraftværker i Europa som ikke bruger Siemens teknologi. Hvorfor opfordrer man ikke bare Siemens med at stoppe levering af reservedele til disse kraftværker, i så fald ville kulkraften være afviklet i løbet af få måneder. Det gør man ikke fordi man ville miste den positive medieomtale, som kun opnås når virkningen ikke kan mærkes her. Efter at man har haft succes med at ødelægge tysk bilindustri, går man nu efter de øvrige eliteindustrier. Mon ikke også NKT leverer det ene eller andet kabel til et kulkraftværk?

  • 0
  • 13

den nordvestlige del af landet, der støder op mod det store koralrev Great Barrier Reef.

Uden ellers at billige udvinding af kul, så er det følelsespornografi at formulere sig som om at minen nærmest ligger klods op af Great Barrier Reef, al den stund der er 300 km til kysten.

  • 5
  • 5

Re Flemming Rasmussen

At vi kan nå langt over 800 ppm burde være indlysende, idet vi tidligere har haft over 7000 ppm. så der er rigeligt med kul på planeten, så vi skal "bare" fortsætte med at finde det og brænde det af.

Jeg har set at man vurderer vi har fossiler til 60 år med nuværende forbrug. Det skal tages med alle mulige forbehold, men med 3ppm CO2 stigning om året bliver det kun 180ppm mere end nu. Man skal altså grave dybt for at komme op på 800ppm. De 7000ppm i fortiden ligger mest som kalk nu, og bliver ikke til CO2 igen. Den ene grad var nok i underkanten, da den er baseret på CO2 uden nogle forstærkningseffekter. Forstærkningseffekter som der i øvrigt er megen diskussion om.

  • 0
  • 11

Jeg har set at man vurderer vi har fossiler til 60 år med nuværende forbrug.

Hvem er "man"? Og hvilke endnu ufundne og endnu ikke rentable er medtaget? Kilde?

Forstærkningseffekter som der i øvrigt er megen diskussion om.

Ja - som jeg skrev : 1.5° - 4.5° med meget lille sandsynlighed for under 2° - ingen reel diskussion om det - i hvert fald ikke fra videnskaben - kun usikkerhed. Og hvor du valgte at poste et gæt på halvdelen af den nedre grænse?

  • 11
  • 0

“Der er vist ikke meget brint i stenkul?”

Bygas blev tidligere udvundet af stenkul, så noget brint må der være.

Brint udmærker sig ved hverken at udlede CO2 eller NOx ved el-produktion i brændselsceller.

Alstrom brint toget i Bremen har allerede nu en pengemæssig bedre brændstof økonomi end de tilsvarende dieseltog.

Brinten er udvundet af olie. Set i et lidt større perspektiv er det måske et delmål at få de fossile brændstoffer gjort renere.

Hvis drivhusgasserne udtyndes, kan jordens varme forsvinde ud i himmelrummet.

Min mission er at råbe nogle kemikere op, der kan hjælpe med en intelligent løsning på Australien og vi andres problem.

Andre ideer til udnyttelse af Australiens kul-rigdom kunne være kulfiber produktion.

  • 1
  • 7

Nu er det aktivisterne som opfører sig som fascister. Skal alle handler nu godkendes af aktivisternes politbureau?

Ja, jeg kan godt se at hvis det er kommet så vidt at almindelige mennesker nu ligefrem har bevæget sig så langt ud på den yderste venstrefløj at de skriver under på en online-protest, og sådan fuldstændigt hæmningsløst bruger deres ytringsfrihed til på fredelig vis at tilkendegive deres utilfedshed med en virksomheds ageren, det er da det rene facisme. Hvad bliver det næste /ironi off

  • 10
  • 0

Poul Møller Andersen, din manglende kemiske og historiske viden er vist ikke noget du skal fortsætte med at udstille.

Der ikke brint i kul !!!

Bygas der tidligere blev fremstillet af kul består af kulilte...CO....som udvindes ved at opvarme kul med ilt underskud. Som det vises intet brint

Kul der udsættes for den behandling bliver til koks(koke) som er velegnet til omvarmning og stålfremstilling.

Bygas af IDAG er naturgas (Methan) der selvfølgeligt indeholder brint da methans formel er CH4 og som er en kulbrinte der ikke er fremstillet af kul.

  • 7
  • 4

Ja, jeg kan godt se at hvis det er kommet så vidt at almindelige mennesker nu ligefrem har bevæget sig så langt ud på den yderste venstrefløj at de skriver under på en online-protest, og sådan fuldstændigt hæmningsløst bruger deres ytringsfrihed til på fredelig vis at tilkendegive deres utilfedshed med en virksomheds ageren, det er da det rene facisme. Hvad bliver det næste /ironi off

Det er forstået at der er tale om signalanlæg? Hvad med havneanlæg? Skibsdele? Skal vi fortsætte?

Det er hysteri at foreslå bojkot af virksomheder. Bojkot og sanktioner er noget vi har FN og WTO til. Så protesterne hører til på det plan, og ikke til fascist-minoritetter, der løsagtigt bekæmper enkelte virksomheder. Det ender vel med at det er kinesiske virksomheder overtager opgaven.

  • 2
  • 6

Poul Møller Andersen, din manglende kemiske og historiske viden er vist ikke noget du skal fortsætte med at udstille.

Der ikke brint i kul !!!

Det er helt rigtigt hvad Bjarke skriver om bygas, men hvis der skal laves ren brint (H2) ud af kul sker det ved følgende nettoproces:

C + 2 H2O => CO2 + 2 H2

Hvis man exporterer brint, er man nødt til at producere CO2 som biprodukt. Så det kan du godt glemme Poul Møller Andersen!

  • 5
  • 2

Gad vist om det fossile kul er dalet ned fra rummet?

Da alle fossile brændstoffer kul, olie, gas og kalk er af organisk oprindelse, må der have været liv til at omsætte den vulkansk udledte CO2, som er den eneste mulighed for generelt at kunne udbrede kul på, netop i atmosfæren, for at planter kunne dannes, som føde for andre organismer. Når man ser på de mængder kul, olie gas og kalk der findes er det jo sket gennem millioner af år. Men det er også interessant at fundere over kullagenes og kalklagenes tykkelser. For gør man det bliver man nysgerrig. Kullagene er blevet dannet over tid kontinuerligt og foregår antageligt stadig væk, men med mennesket trang til at opdyrke alt, nok i mindre skala.

  • 2
  • 2

Det er hysteri at foreslå bojkot af virksomheder. Bojkot og sanktioner er noget vi har FN og WTO til. Så protesterne hører til på det plan, og ikke til fascist-minoritetter, der løsagtigt bekæmper enkelte virksomheder.

Taler vi her om de samme virksomheder som ingen problemer har med at lobby'e politikere, købe sig til "uafhængig" forskning mhp. at kunne forplumre eller bremse tiltag der går mod deres interesser, true forskere, "påvirke" normer og standarder til egen fordel mv., for så finder jeg egentligt at der er virksomheder/ erhverv skal prise sig lykkelige over at borgerne ikke reagerer kraftigere end simple underskriftsindsamlinger, og boykot.

  • 6
  • 0

Poul Møller Andersen, din manglende kemiske og historiske viden er vist ikke noget du skal fortsætte med at udstille.

Der ikke brint i kul !!!

Bygas der tidligere blev fremstillet af kul består af kulilte...CO....som udvindes ved at opvarme kul med ilt underskud. Som det vises intet brint

Vrøvl. Der er omkring 5,5 % brint i stenkul, og det meste af kullet bliver tilbage i form af koks.

Som det fremgår af denne link: https://da.wikipedia.org/wiki/Gasværk , bestod den almindelige bygas/stenkulsgas af 49 Vol % brint, 34 % methan, 2 % kuldioxid, 2 % kvælstof, 5 % tunge kulbrinter og kun 8 % kulilte CO. At sende ren kulilte ud i rørene ville have gjort gassen dødelig ved selv meget små udslip, så hvem er det egentlig, der udstiller sin manglende viden ?

  • 7
  • 1

Hvorfor nævner du ikke det eneste middel som virker, nemlig at udvikle teknologi som kan udkonkurrere kul? Og de store energiforbrugere i fjernøsten vil gerne udvikle 4. generations atomkraft til erstatning for kul, de er igang men har ikke pengene til det så det kommer til at tage tid. Så hvis man gerne vil af med kul så støtter man deres udviklingsarbejde økonomisk, så simpelt er det!

Hvilken teknologi tænker du på? Atomkraft har haft 60 år til at udfase kul, uden at forbruget er faldet... VE har endelig fået knækket kurven så forbruget af kul på verdensplan så forbruget ikke stiger mere, men så lukker vi alle atomkraftværkerne i stedet... I EU og USA vil kulforbruget være udfaset inden 2030, så må vi bare få de andre til også at droppe det...

  • 7
  • 0

Svend Ferdinansen når du siger fossiler til 60 år er det vist desværre kun olie du tænker på. Jeg har tidligere set at der er kul til mindst 800 år med et stigende forbrug. Så det er kullet der er det store problem. Olien skal vi nok løbe tør for. Olien kan gøre jorden ubehagelig at bo på, men kullet kan slå os ihjel.

  • 5
  • 1

De kunne såmænd tømme hele Australien for kul, det ville ikke give mere CO2. Det er dem som brænder det af der udleder CO2. Men jeg kan da godt se, at det er lettere at gå efter producenten, for det fratager os der bruger det for ansvaret. Der findes nærmere producenter de kunne gå efter, som de tyske brunkulsminer, men det er lettere at stille ideelle fordringer til noget der foregår langt væk, og nu er der fokus på Australien. Siemens burde have afvist det øjeblikkeligt, som en form for afpresning, men det er tiden nok ikke til.

  • 3
  • 6

Eet problem er, at når kul fra Australien kan leveres til konkurrencedygtig pris i en modtagerhavn, så købes det. Få virksomheder har hård nok på brystettil at vrage et billigere tilbud. Hvis produktionen i Australien begrænses, lukkes efterhånden, så bliver det lettere for andre energikilder at konkurrere. Og JA, det bliver dyrere for os alle. Der er intet valg - tydeligvis. Mon ikke de har dået anskuelsesundervisning i Australien? og nu med tornadoer to måneder før "tiden" i USA?

Men det her er en klima-krig, altså for klimaet, så sædvanlige regler sættes ud af kraft. Vi burde gå på krigsfod og tåle de afsavn, højere priser, som 20-30 års fornægtelse nu gør akut.

  • 3
  • 2

svar

"De almindelige gaskul (Newcastle-kullene) indeholdt ca. 82 % kulstof, ca. 5½ % brint, ca. 7½ % kvælstof og ilt + 4 à 5 % aske"(Gasværk, råstoffer... - Wikipedia)

Tak til Carsten Kanstrup, der kom med et sagligt indlæg.

Jeg mener det er yderst relevant at efterlyse viden - uden at man dermed skal hænges ud for uvidenhed.

Australierne (og alle andre?) undlader jo ikke at udnytte deres ressourcer, så længe der er arbejdspladser og økonomi på spil.

Derfor er det relevant at diskutere om kul kan generere en tilsvarende økonomi og beskæftigelse med et mindre klima- og miljøaftryk.

Lidt købmandsregning: Hvis man på en mindre klimabelastende måde, end ved at afbrænde stenkul kan destilere 5% brint ud af et kilogram stenkul får man 142MJ x 5%= 7,35MJ i brændværdi, idet Stenkuls brændværdi: 31MJ/kg Brints brændværdi: 142MJ/kg

Brændværdien af 1 kg brint svarer således til brændværdien af 31/7,35kg=4,22kg kul eller 0,237kg brint svarer til brændværdien af 1 kg kul

Det vil sig at der skal transporteres knap 1/4 for at levere den samme energi, en kæmpe besparelse på transport!

Selv om brint er en udfordring, så er kul en endnu større udfordring med risiko for selvantænding m.v.

Virkningsgraden af brint i brændselceller nærmer sig 60%, mod typisk 30-40% ved termiske processer, så man kan hævde at der skal transporteres endnu mindre brændstof for at formidle det samme arbejde.

Der er således udsigt til ret store besparelser på transport, virkningsgrader og forurening. Tilbage står man med koks, som man kan deponere, hvis man ikke kan forædle kul til andre kemiske produkter.

Jeg påstår ikke at det er en løsning - men jeg synes det er værd at overveje om Australien af den vej kan minimere klima- og miljøpåvirkningerne. Der efterspørges stadig meget mere energi, end vedvarende energi kan levere, - så der skal stadig tænkes ud af boksen.

  • 2
  • 6

Hvilken teknologi tænker du på? Atomkraft

Jeg undrer mig faktisk over at vi ikke har taget det sidste skridt væk fra atomkraft her i landet og omdøbt Niels Bohr Instituttet til Amdi Petersen Instituttet?

Dog tror jeg at din modvilje mod atomkraft er velbegrundet, hvis Sydøstasien virkelig lykkes med at udvikle 4. generations atomkraft, så vil vi nok om 25 år skulle indføre faget oldtidskundskab hvor folk kan lære om vindmøller på ingeniøruddannelserne :-)

  • 5
  • 7

Jeg finder det yderst betænkeligt at angribe et firma, blot fordi det er multinationalt og har en stor produktpalette

Firmaet angribes fordi der ikke er sammenhæng mellem hvad de siger og hvad de gør, og borgerne vælger derfor at stemme med pengepungen - hvilket vel netop er hele ideen med et kapitalistisk marked. Om man vælger et firma / produkt fra pga. prisen, kvaliteten, eller firmaets adfærd eller noget helt fjerde kommer vel ud på et.

  • 5
  • 2

Om man vælger et firma / produkt fra pga. prisen, kvaliteten, eller firmaets adfærd eller noget helt fjerde kommer vel ud på et.

Gad vide om det også kommer til leverandører af LED til lyssignaler, eller underleverandører af kondensatorer i elektroniken?

Hvis der skal være bojkot af kul- og olieudvinding, skal det ske internationalt. At sætte fokus på enkelte leveradører af generelle nødvendigheder til infrastruktur, er navlebeskuende og reelt uden værdi. Det er forbruget af kul der skal mindskes, det gøres ikke med bojkot eller lukning af kulminer i Australien. Der er kulminer mange andre steder, så kulforbrugende nationer kommer ikke til at mangle noget kul.

  • 0
  • 5

Det er urealistisk at argumentere for at droppe olieudvinding og minedrift efter kul. VE er ikke tilstede som en effektiv afløser. Desuden erkender feks. kulproducenterne et stigende behov for kul. Især fordi der pt bygges ca 1500 kulfyrede kraftværker på global basis. De fleste i Kina og Indien.

Idet behovet for elektrisk energi er stigende, især i Asien og Afrika, burde der tænkes i reelle forbedringer af forbrændingsteknik, rensnig af røggas og reduktion af CO2 udledning. Det er det eneste reelle alternativ indtil A-kraft bliver stuerent igen.

De velbjærgede og velmenende Europæere får svært ved at overbevise ca. 50% af jordens befolkning om at de skal holde igen med at udvikle sig. De ønsker bedre levevilkår NU. Jan

  • 1
  • 4

Siemens må laere.

Fokuser på de grønne udviklinger og undgå de der involverer sorte. Det bør vaere ABC, på alle ledelse niveauer.

  • 2
  • 1

OR: Det er urealistiskt det du ønsker. Omstillingen kan kun ske i samarbejde med det du kalder de "sorte". De har pengene og de holder gang i forsyningen indtil der kan omstilles. Du kan da ikke i fuld alvor tro at man blot kan nedlægge forurenende værker hurtigere end der kan bygges alternativer.

Jeg er helt med på at vi skal omstille til mindre forurenende alternativer, MEN vi kan ikke gøre det hurtigere end alternativerne udvikles og produceres. Eksempelvis er det urealistisk at tro man kan opstille vindmøller og solfangere i et tempo og en skala der kan lukke de eksisterende og planlagte værker ned. For ikke at tale om ustabiliteten i det system. Jan

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten