Siemens sender kæmpemøller og solvarme til Spanien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Siemens sender kæmpemøller og solvarme til Spanien

Kæmpemøller med en rotordiameter på 93 meter og nøglekomponenter til solvarmeanlæg bliver snart leveret af Siemens til Spaniens største entreprenørvirksomhed ACS.

Spanien har bestilt 50 vindmøller af mærket SWT-2.3-93 med en ydeevne på 2,3 megawatt, der skal installeres i fire vindmølleparker i Andalusien.

Samtidig modtager ACS en industriel dampturbine til solvarmeanlægget Extresol I og dampturbiner til to solvarmeanlæg. Den samlede ordre lyder på 1,3 milliarder kroner, skriver Simens Power generation i en pressemeddelelse.

Spanien er tredjestørste vindmølleland

Kontrakten med ACS omfatter leverance, transport og installation af de 50 møller samt fem års service, og møllerne bliver leveret i februar 2008.

Med den nye ordre bliver der sat streg under Spaniens rolle som et afgørende marked for vedvarende energi og forgangsland inden for solvarmeanlæg.

I Spanien findes også solvarmeanlæggene Andasol 1 og 2 og når de tilsluttes elnettet i løbet af 2008 eller 2009, så vil de udgøre verden største solvarmeanlæg.

På vindområdet står Spanien også stærkt og kun USA og Tyskland har en større kapacitet end Spaniens 11.600 megawatt installeret vindkraft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At bruge solvarme som betegnelse for disse anlæg er ikke helt korrekt.
Der er tale om et soldrevet kraftværk, hvor en særlig væske opvarmes til flere hundrede grader i en fokuserende solfanger. Denne opvarmede olie producerer herefter damp i en varmeveksler. Dampen driver en turbine tilkoblet en elgenerator.
Se evt. www.solarmarstal.dk hvor fokusrende solfangere er beskrevet.

Hilsen
Flemming

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten