Siemens overvejer at kvitte produktion af a-kraftværker

  1. marts - en uge efter atomkatastrofen i Japan - voksede Siemens' pengebeholdning i al stilhed med 1,62 mia. euro eller 12 mia. kr. Overførslen kom fra energikoncernen Areva i Frankrig. Den var betaling for tyskernes afgivelse af deres 34 procents anpart i den fælles atomvirksomhed Areva NP. Om end skifteretten stadig skal forhandle de finansielle detaljer i milliardhandlen, er virksomheden dermed formelt set på franske hænder igen.

Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, for overdragelsen har været planlagt siden 2009. I tyskernes øjne har atomægteskabet med Areva aldrig været nogen succes.

Siemens har kun haft begrænset indflydelse på forretningen, og desuden har partnerne sammen rodet sig ud i nogle dårligt fungerende og dyre kraftværksprojekter. At den tyske koncern først giver et pip om skilsmissen i midten af april, kunne man i princippet tilskrive, at Siemens ikke anser den for at være nævneværdig.

Når branchefolk og ikke mindst aktionærer alligevel farer op ved nyheden om døren, der lukker stille i, så skyldes det konteksten. For rygterne svirrer i atomkredse. Det er en kendt sag, at Siemens gerne vil være grøn, koncernen barsler tilmed med en helt ny sektor: "Green City". Og siden Fukushima synes atomkraften derfor at være muteret til en bussemand på Siemens skjorte, der ikke er lige til at knipse væk.

Det er ellers kun to år siden, tyskerne banede vejen for et nyt joint venture, denne gang med den statsejede russiske energikoncern Rosatom. Dengang forkyndte Siemens' direktør Peter Löscher stolt:
»Vores fælles mål er at blive verdens førende på markedet for kernekraftværk.«
Det skulle bl.a. ske med op mod 400 nye kraftværker frem til år 2030. Efter skilsmissen med Areva burde direktøren derfor have kappet en champagner-flaske med sin nyudkårne. At han ikke gjorde det, det studser analytikerne over.

Spørger man Siemens til atomstrategien efter Fukushima, får man kun et undvigende svar. Avisen Süddeutsche Zeitung har imidlertid fået bekræftet fra anonyme koncernkilder, at Siemens alvorligt overvejer at droppe a-kraften på grund af katastrofen i Japan. Nyhedsmagasinet Der Spiegel har opsnappet lignende signaler. Hvis kilderne taler sandt, er kærligheden til Rosatom sikkert også kølnet.

Men det vil den ny partner i øst næppe være glad for at høre. Tyske branchefolk vurderer, at russerne i givet fald vil presse Siemens til at holde fast i det fælles joint venture. Trækker tyskerne sig, kan det meget vel koste en række lukrative infrastrukturprojekter, som Siemens har fået stillet i udsigt af den russiske regering - som bryllupsgave så at sige.

Var det ikke for russerne, ville Siemens sagtens kunne klare sig uden produktionen af kernekraftværk, som ikke spiller den store rolle i regnskabet. Det gør teknologier til vedvarende energi og gasproduktion til gengæld. I lyset af katastrofen i Fukushima - og den efterfølgende atomkritiske stemning ikke mindst i Tyskland - er det således meget sandsynligt, at de to områder kommer til at fylde en stor del af Siemens' ordrebøger i de kommende år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At Simens benyttede en allerede aftalt salgsoption umiddelbart efter Fukushima er da kun logisk set ud fra en forretningsmæssigt synspunkt. Ingen vidste hvordan det ville ende.

Når de ikke har benyttet den option før, så er det da fordi de har haft et andet syn på sagen inden Fukushima. Areva NP stod for EPR-reaktoren, og den er der fortsat planer om at skulle bygges mange steder. Ikke mindst af tyske energiselskaber som RWE og E.ON der vil bygge i England. Og de vil med garanti også gerne bygge i Frankrig, når de bliver nød til at åbne op for fri konkurrence. Så er det slet ikke tosset at være tysk energiselskab med byggemulighed i Frankrig.

  • 0
  • 0

Det er en gammel nyhed, at Siemens og Areva ikke har haft det godt sammen. Medvirkende hertil har været Areva's større lyst til at give ordrer på turbiner til Siemens' franske konkurrent. Hvis jeg havde aktier i Siemens ville jeg nok sælge nu. Det er da fint, at industrien kan leve højt på den pt herskende galskab mht VE. Men det er ikke holdbart på langt sigt.

  • 0
  • 0

Hej Bertel, som skriver:

Det er en gammel nyhed, at Siemens og Areva ikke har haft det godt sammen. Medvirkende hertil har været Areva's større lyst til at give ordrer på turbiner til Siemens' franske konkurrent. Hvis jeg havde aktier i Siemens ville jeg nok sælge nu. Det er da fint, at industrien kan leve højt på den pt herskende galskab mht VE. Men det er ikke holdbart på langt sigt.

Det er vel ikke forkert, det du skriver om fortiden, men det er svært at spå, især om fremtiden. Lige nu går det fint for SIEMENS med VE både i Danmark og Sverige, og jeg tror ikke man uden videre opgiver KK.

Udviklingen går dog frem og tilbage med stormskridt. Så det er måske en idé at sælge eller købe aktier nu, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Det er da fint, at industrien kan leve højt på den pt herskende galskab mht VE. Men det er ikke holdbart på langt sigt.

Jeg tror ikke, at vindmøller er en teknologi som går ud. Vindmøller, er blevet billigere og billligere, i forhold til den energi de fremstiller, og idag producerer vindmøllen billigere strøm end fosile brændstoffer, hvis det kun tages hensyn til selve møllens pris. Det som koster er infrastrukturen, i form af ledninger og transformatorer ud til møllerne. HVDC stationerne, vil sandsynligvis snart rasle ned i pris, og det betyder, at det bliver lavere tab, og muligt at bruge billigere ledning. Vindmøller koster en del i anlægsomkostninger - men de mennesker, som arbejder med at opsætte vindmøller, skal jo have mad på bordet alligevel, og der er næppe et mere fornuftigt stykke arbejde de kan sættes til. Så stort set, koster arbejdskraften ved anlægningen så godt som intet.

Jeg er sikker på, at vindmøller er kommet for at blive. Og priserne på vindmøllestrømmen, bliver måske i stand til at konkurere med fosile brændstoffer, f.eks. naturgas.

Men vindmøller, vil ikke kunne overleve som eneste energikilde.

Undlader vi at regne på arbejdskraft, da prisen herfor dels er politisk bestemt, og bestemt af graden af automation - og vælges i stedet, at se på de miljømæssige udgifter, så har en vindmølle tjent sig ind i løbet af 14 dage.

Men jeg synes at det er lidt trist, at Siemens trækker sig ud af kernekraft branchen. Ikke fordi, at jeg absolut vil støtte op omkring kernekraft, men fordi at det er vigtigt, at dygtige virksomheder som Siemens - der faktisk kan øge sikkerheden indenfor området - også ønsker at biddrage hertil, i stedet for, at "bare" overlade atomkraft området, til laveste fællesnævner sikkerhedsmæssigt, der måske kun kan frembringe teknologi, med et endnu lavere sikkerhedsniveau, end set før.

  • 0
  • 0

Men jeg synes at det er lidt trist, at Siemens trækker sig ud af kernekraft branchen.

Det er vel også kun et formuleringsspørgsmål, hvorvidt de gør det. Så længe de har know-how'en, er de jo fortsat ligeså meget inde i branchen, som de har været de sidste 20 år, og formentligt ville være det de næste 20 år, ligeså.

Hvornår har Siemens eksempelvis sidst leveret en 0,8-1,6 GW dampturbine, dimensioneret til akraft? Det eneste de har beskæftiget sig med, er vedligehold af eksisterende værker, som er et meget lille forretningsområde sammenlignet med Siemens øvrige forretning, og det vil de jo nok fortsætte med, trods skilsmissen med Areva.

Siemens får rigtigt meget at se til, da de laver nogle eminent gode transistorstationer til HVDC-forbindelser, har en eminent position på havvindmøllemarkedet, og vil komme til at levere en masse mindre dampturbiner til decentrale biokraftværker, samt ikke mindst til en masse koncentrerede solkraftværker (dem med parabolspejle) under de sydlige himmelstrøg.

Siemens bliver absolut en af de allerstørste spillere, i den globale udbygningen af det moderne elsystem - om ikke DEN største.

  • Så jeg ville ikke være bange for at sætte mine penge i Siemens.

Jeg har dog valgt at overlade den slags investeringer til mine pensionsselskaber, i tillid til at de ved bedre (og ikke mindst FØR) end jeg, hvad der er bedst at investere i.

Uden at vide det, tror jeg bestem de har større positioner i Siemens end i Areva - i hvert fald siden d. 11 marts! ;-)

  • 0
  • 0

Siemens er er blevet dømt til at tilbagebetale et beløb på 40% af de ca. 12 milliarder kr. Altså tæt på 5 milliarder kr.

Siemens har været lidt for hurtige med at engagere sig med nye partnere, og derfor træder nogle indgåede klausuler åbenbart i kraft.

Samlet set et yderst uheldigt sammenfald for Siemens. Først udnyttede de en salgsoption midt i Fukushima-krisen, alene det har presset prissætningen negativt, dernæst får de dom imod sig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten