Siemens indvier Østerild med 197 meter høj 6 MW mølle

I løbet af i dag står møllen med verdens hidtil største rotor klar i testcentret ved Østerild. Men hvad er det egentlig, de skal teste?

Oven på års voldsomme protester mod det nationale testcenter for vindmøller i Østerild bliver testcentret i dag, tirsdag, indviet.

Det er Siemens, der har førertrøjen på, når de debuterer med deres 197 meter høje 6 MW-mølle, der som noget helt nye er udstyret med verdens længste vinger på 75 meter.

Samlet er rotordiameteren på 154 meter, hvilket medfører et bestrøget areal af rotoren svarende til arealet af tre normale fodboldbaner.

Læs også: Verdens længste vindmøllevinge

Møllen er, hvis ellers vejret holder, i disse timer ved at få sin enorme rotor løftet op og gjort fast til nacellen i 120 meters højde. Hvis det blæser for meget, bliver det umuligt at løfte rotoren på i dag. Men der er under alle omstændigheder kort tid, til møllen står helt samlet, klar til test.

I de kommende år skal den bevise sit værd, så den kan tjene sin ret til serieproduktion.

Styring og verificering

Udviklingen af de enorme offshore-vindmøller gennemgår tre faser, før du ser dem i klynger til søs.

»Det giver os en mulighed for at designe dem optimalt, samtidig med at vi også lærer noget fra møllerne undervejs,« siger produktchef fra Siemens Wind Power Rasmus Lund til Ingeniøren.

Møllerne skal igennem en prototype-, en pre-serie- og en 0-serie-fase, før de er klar til serieproduktion. Hver fase giver mulighed for at justere og optimere opdateret version af vingerne, nacellen (møllehuset) og de systemer, der styrer vindmøllen.

Så på det nationale testcenter for vindmøller kan producenten teste, at møllen opfører sig, som simuleringerne viser, og ikke mindst giver det en mulighed for at tune og forbedre de ting, der opfører sig lidt anderledes end forventet.

»En af de ting, vi kigger rigtig meget på i testfaserne, er rotorens ydeevne og samspil med den resterende del af møllen. Producerer den energi, som vi regner med, i alle vindhastigheder? Hvordan er støjen fra møllen, og hvordan er vindmøllens dynamik? Vi måler, hvordan de forskellige vindforhold belaster møllen, og hvordan møllen responderer på de belastninger,« forklarer Rasmus Lund.

For én ting er, hvad man kan regne sig frem til, en anden er, hvad der sker, når den skinbarlige virkelighed blæser på verdens største møllevinger.

»Vi kan lave simuleringer og beregninger, der forudsiger meget om, hvordan møllen vil reagere på vinden, og det skal verificeres i forhold til, hvordan møllen reagerer i virkeligheden. Og så er det ofte, vi opdager, der er noget med software og styring, man lige kan tune lidt og få den til at køre bedre, så den producerer energi mere optimalt,« siger Rasmus Lund.

Troværdighed

En anden væsentlig grund til feltafprøvning af vindmøller, herunder også Siemens' nye kæmpevindmølle, er at opnå at få dem godkendt af myndighederne og certificeret til serieproduktion. Først når møllen er blevet gennemtestet og har bevist sin troværdighed i al slags vejr, opnår den typecertifikat og kan den masseproduceres.

»Så vores opgave er at vise, at vores beregninger holder ude i virkeligheden. At det, vi regner os frem til, er det samme som det, vi måler, og at den beregnede levetid og energiydelse derfor også er troværdig,« siger produktchefen.

Sikkerhed

Den største nyhed i Østerild, som Siemens og andre vindmølleentusiaster glæder sig til at se, er rotoren, der som sagt er verdens hidtil største. Det er første gang, Siemens får samlet hele deres 154 meter rotor på SWT-6.0, som den originalt var planlagt.

»Det, vi ville vise nede i Høvsøre sidste år med SWT-6.0-120, var, at nacellen med den direkte drevne (gearløse) generator virkede, som vi regnede med. Men den var aldrig tiltænkt kun at skulle have en 120 meters rotor. Der var bare højdebegrænsning på, som umuliggjorde den store rotor, og Østerild var ikke parat endnu,« siger Rasmus Lund.

Så om lidt står, ifølge produktchefen, den rigtige 6MW med de rigtige vinger, den rigtige nacel og efterhånden toptunet styring klar til test.

»Vi tager altid udviklingen ét skridt af ad gangen, så vi kan forblive i kontrol og bevæge os frem uden risiko.«

Siemens regner med, at møllen er klar til serieproduktion i 2014. En stor del af den indledende serieproduktion er allerede afsat til Dong Energy under en 1.800 MW rammeaftale, som placerer de første 300 af SWT-6.0-154 i Storbritanniens havvindmølleparker.

Kommentarer (62)

Ét af testformålene kunne naturligvis være at måle, om salg af grøn el-produktion på en 6 MW Siemens-mølle overhovedet er rentabelt for producent og forbruger i det danske distributions- og afgiftsmiljø, eller om alle fordelene går i de forkerte lommer.

Det kan også være en test på, om borgernes vilje til et bedre miljø er blevet til en malkeko for staten og distributørerne.

  • 0
  • 0

Der burde ikke på noget tidspunkt være tvivl om, at det der nu rejses i Østerild er Verdens største skamstøtte, - intet mindre !

Siemens bør ikke være stolt af forløbet, der tillige har afsløret, at testcenteret blev flyttet 400 meter længere mod vest for ikke at genere familiemedlemmer af Siemens direktion. Usagligt er det.

Hele argumentationen for at placere testcenteret ved Østerild og Hjardemål har været forfejlet og lokalbefolkningen har aldrig - og vil aldrig - tilgive Siemens og Vestas, DTU Risø samt de følgagtige embedsmænd i Miljøministeriet, Naturstyrelsen (og tidligere By- og Landskabsstyrelsen) samt Miljøstyrelsen, der sammen med direktør Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien har støbt nogle demagogiske kugler og skabt et forkert politisk grundlag for vindmølletestcenteret.

Den måde som vindmølletestcenteret er tilblevet på har også afsløret, at industrien ikke har nogle skrupler m.h.p. at ødelægge særlige naturområder og særegen natur. I den hidtidige landsplanlægning var området ved Vigsø Bugt udpeget som et særligt beskyttelsesværdigt naturområde ! Det er lykkedes industrien at få tilsidesat denne beskyttelse, - men dette lumre og beskidte trick vil uden tvivl være med til at underminere den folkelige opbakning, som vindindustrien hidtil har nydt. Nu er det slut !

Det er i stadigt flere videnskabeligt underbyggede artikler dokumenteret, at den omfattende satsning på vindenergi er totalt forfejlet m.h.p. nedbringelse af CO2. Dette er også blevet bekræftet af Det Miljøøkonomiske Råd i en diger rapport fra februar 2012, hvori det også er præciseret, at det ikke er rigtigt at lade eksport og økonomiske betragtninger styre Danmarks miljøpolitik. At satsningen på vind også har betydelige og negative økonomiske konsekvenser for Danmark er også dokumenteret, da branchen holdes oppe af massive støtteordninger, som straks burde udfases.

Vindindustrien har i den grad skudt sig selv i foden med gennemførelsen af dette vindmølletestcenter !

Og hvis industrien - og herunder både Vestas og Siemens ikke har opdaget det endnu - så vil disse firmaers medvirken i dette rænkespil med naturen og fuglene som de store tabere medføre, at der på globalt plan er stadigt større opmærksom på disse firmaer. Hvordan kan Siemens og Vestas tro, at de slipper godt fra at gentage noget, som minder om tidligere tiders magtovergreb overfor en lokalbefolkning, der er blevet tvunget væk fra deres ejendomme og egn imod deres vilje ?

  • 0
  • 0

Det er besynderligt i denne sag, at der ikke en eneste gang har været draget referencer til tidligere protester.
Jeg tænker på de, der blev bragt på banen, da man for nogle år siden protesterede vildt og voldsomt mod kortbølge-sendemasterne, som man ville opføre enten på Gyllingnæs eller på Buksør Odde.
Den gang forudsagde ornitologer, at antennerne ville forhindre fugletræk og at de ville blive den visse død for tusinder af fugle hvert år.

  • 0
  • 0

Har du nogensinde været der, eller er du også ude fra thylejren af?
Forstår ikke hvordan man kan have det syn på dette projekt som du har. Det område hvor det er bygget, er helt DØDT på alle måder, og har skabt arbejdspladser for rigtig mange mennesker i thy og i resten af landet.

Vil kalde mig selv for "lokal befolkning" og jeg forstår ikke hvor du har det fra at alle er imod det projekt heroppe? Bare fordi at 2 hippier fra thylejren har hængt og dinglet i et træ for at få opmærksomhed, da der skulle skoves nogle træer.

Det skal sku fejres at der snart kommer gang i den mølle! Det bliver et imponerende syn!

  • 1
  • 0

[b]Absolut fugledød.[/b]

Men når først afkommet af de fugle der overlever vindmøllerne, selv har fået unger, der ikke kunne drømme om at flyve mellem roterende møllevinger, er problemet løst... ;-)

PS. Her hvor jeg bor er der mange hesteridende, og jeg vil derfor foreslå, at vi genindfører manden med det røde flag foran kørende automobiler, i det mindste lokalt, for at undgå skræmte heste.

  • 0
  • 0

Jesper Christensen har ikke forstået, at der bor - og har boet - mange andre veluddannede mennesker i lokalområdet, som nu er blevet "vindmølleflygtninge". Protesterne har ikke kun været knyttet til beboere fra Thylejren, men er meget bredere funderet.

Mit kendskab til området er skabt gennem 45 år, - så mon ikke at jeg kender området samt plangrundlaget for dette bedre end de fleste, og også bedre end Jesper Christensen ? Jeg har således været med til at påvise, at Folketinget havde vedtaget anlægsloven d. 4. juni 2010 i strid med anden lovgivning, da Miljøministeriet og Thisted Kommune simpelthen - og meget bekvemt ? -havde "glemt" et par lokalplaner/byplanvedtægter og derved ikke havde foretaget en korrekt vurdering af testcenterets påvirkning af omgivelserne.

Områdets største "problem" har måske nok været, at det har været ét af Danmarks sidste sammenhængende naturområder med langt mellem beboerne. Der har hidtil været et helt enestående nattemørke og en fantastisk stjernehimmel, som nu spoleres af høj-intensivt blinkende lys.

Ifølge den udfærdigede VVM-redegørelse ville der kun blive skabt få arbejdspladser, og det bliver kun i form af et par "vicevært-stillinger".

Vindmølletestcenteret - og dets kommende brugere Vestas og Siemens - vil fremover blive synonymer med sort vindenergi.

Det er ikke rigtigt at placere et stort industrianlæg i et sårbart naturområde.

  • 0
  • 0

"Mit kendskab til området er skabt gennem 45 år" okay..
Er 24 og har boet der næsten hele livet, det er det jeg ved. Alt rykker væk fra thy.. Nu er der endelig noget der rykker den anden vej!

Syns det er fint, at vi nu kan sige at vi har verdens største vindmølle stående i baghaven! Men det er stadig imponerende at det kan lade sig gøre, ligemeget hvor den blev sat op. Det er præcis det denne artikel handler om. Ikke omkring at fugle bliver dræbt, ånssvag politik og at stjernehimlen bliver ødelagt af blinkende lygter og hvad ved jeg... !!

Men nok om det, du er nok den sidste jeg havde lyst til at diskutere dette med :)
http://www.sn.dk/Ny-forening-til-kamp-mod-...

  • 0
  • 0

Ét af testformålene kunne naturligvis være at måle, om salg af grøn el-produktion på en 6 MW Siemens-mølle overhovedet er rentabelt for producent og forbruger i det danske distributions- og afgiftsmiljø, eller om alle fordelene går i de forkerte lommer.

Det kan også være en test på, om borgernes vilje til et bedre miljø er blevet til en malkeko for staten og distributørerne.

SWT 6.0 MW er en decideret havvindmølle, og næppe tiltænkt opstilling noget sted på land, bortset fra testopstilling.

Testen i Østerild går udelukkende ud på at måle dens effektt under måle-specifikke forhold (som nødvendigvis skal foregå på land) for at kunne sammenligne dens produktivitet med andre møller.

Resultaterne herfra vil sandsynligvis medføre enten produktionsgodkendelse eller optimering af vinger og/eller styring.

Møllen er allerede solgt i 300 eksemplarer til Dong - naturligvis til opstilling på havet.

  • 1
  • 0

Det er kun fattige mennesker der taler om penge så jeg holder det for mig selv at jeg endnu ikke har læst eller hørt nogen sober forklaring på økonomien, altså hvem der får hvad og hvem der betaler hvor meget.

  • 0
  • 0

...altså hvem der får hvad og hvem der betaler hvor meget.

Udover alt det med økonomien du ikke forstår, hvad prøver du så at fortælle med ordet "spielverderber"?

  • 0
  • 1

Energiselskaberne herhjemme arbejder med en smertegrænse omkr. Kr. 0,25 pr kwh i prod. omkst. hvis tingene skal hænge sammen. Det klares fint med A-kraft, osse meget godt med vandkraft, lige akkurat med el produceret via olie, flis og sådan set også med naturgas. Ovre i afdelingen for halal-energikilder, vindkraft og solceller, taler vi om størrelsesorden kr, 1,00 - 1,10 pr kwh.
Men der er så mange følelser, så mange lobbyister, så mange hjernevaskede danskere indblandet, at den ædruelige, factbaserede diskussuion i en lang årrække har henligget i fuldstændigt mørke.
Dem der sidder og skal håndtere energileverancen i det daglige, ved alt for godt hvad der er problemet i et el-distributions-net, hvor leverancen fra de i den grad stats-subventionerede mega-møller enten udebliver i en stille-periode, eller bobler helt over i en storm- / orkanperiode. Eller når en stor fed sky for en tid driver ind over sol-celle parken, hvor én eller flere gigawatt fra det ene øjeblik til det andet forsvinder. Det kræver godt nok et back-up system der vil noget.
Men sådanne real-overvejelser er alt for usexede til at en dansk politiker kan forholde sig til det.
:-)

  • 0
  • 0

Energiselskaberne herhjemme arbejder med en smertegrænse omkr. Kr. 0,25 pr kwh i prod. omkst. hvis tingene skal hænge sammen. Det klares fint med A-kraft, osse meget godt med vandkraft, lige akkurat med el produceret via olie, flis og sådan set også med naturgas. Ovre i afdelingen for halal-energikilder, vindkraft og solceller, taler vi om størrelsesorden kr, 1,00 - 1,10 pr kwh.

Der er mig bekendt ingen nyinstallerede former for elkraft, som kan producere el for 25 øre/kWh eller derunder, når både drifts- og kapitalomkostninger medregnes.

Hverken EDF eller de kinesiske udbydere der har tilbudt at opføre nye akraftværker i Storbritanien, kan opstille dem for under 4,375 mia £/GW.

Det beregnede Citigroup til en mindstepris på 166 £/MWh, for at kunne give et rimeligt return og investment samt rimelig lav økonomisk sikkerhed.

Forhandlingerne mellem EDF og den britiske regering, ser nu ud til at ende på 140 £/MWh.
http://www.thisismoney.co.uk/money/markets...

Hvordan stemmer det lige med dine 25 øre/kWh?

Du kan i allerbedste fald regne med at driftsomkostningerne alene kan holdes under 25 øre/kWh. 15-20 øre/kWh er normen for svenske akraftværker. Men du finansierer altså ikke mange mia kr med de sidste 5-10 øre/kWh - ej heller selvom kapaciteten er 1,6 GW.

Desuden er det jo sådan, at Horns Rev II kun er garanteret en mindstepris på 51,8 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer (ca 11 år). Resten af de mindst 25 år må den klare sig med markedsprisen for el.

Det er tydeligvis en glimrende forretning iflg Horns Rev II A/S's årsregnskaber. Efter de 50.000 fuldlasttimer, er HR II slet og ret tilbagebetalt, med renter og driftsomkostninger. Derefter har den mindst 14 år tilbage, hvor den producerer strøm til driftsomkostninger i omegnen af 10 øre/kWh.

Det er en gennemsnitlig kostpris på 28,4 øre/kWh - alt inklusive!

Samsø Havmøllepark fik kun garanteret 48 øre/kWh i de første 3 år, og skal derudover klare sig i mindst 88% af levetiden på ren markedspris.

Det går også glimrende iflg. Samsø Havvinds' årsregnskaber, som jeg selv ligger inde med (og som enhver kan hente på nettet).

Hvis vi lige skal sammenligne deres driftsomkostninger med akraft:

År..............Produktion (kW)............Driftsomk.* (Dkr).............øre/kWh
2006:................71.802.777.......................6.358.611....................8,86
2007:................83.905.874.......................6.283.639....................7,49
2008:................79.662.614.......................5.437.125....................6,83
2009:................81.049.875.....................13.335.178..................16,45

2010:................78.425.661.......................5.042.912....................6,43

5 års gennemsnit:..........................................................................[b]9,21[/b]

Samsø blev installeret for 10.600 kr/kW, og er derfor en af de få installationer, udover landmøller, som kan levere strøm til en kostpris under 25 øre/kWh.

Siden du nu er blevet en smule mere oplyst omkring Cost of Energi, og ved at ingen vil opføre nye akraftværker i Europa, med mindre de garanteres er 132 øre/kWh, og skatteborgerne på påtager sig den økonomiske risiko ved uheld, skal jeg blot spørge dig; hvilke energikilder er det så lige der sorterer akraft under kategorien "halal-energikilder"?

  • 0
  • 0

Rentabilitet og konkurrence mellem forskellige energiformer er (bekvemt nok) fjernet fra EU's elmarked. Politikerne har besluttet, at sol og vind er "gode" energikilder. Når de kører, så skal alle andre skrue ned. Dermed er den frie konkurrence afskaffet og der findes kun én elpris: den, som kunne beregnes ud fra den samlede investering i alle typer kraftværker og disses samlede driftsomkostninger. Men den får vi nok ikke at vide!

  • 0
  • 0

Rentabilitet og konkurrence mellem forskellige energiformer er (bekvemt nok) fjernet fra EU's elmarked. Politikerne har besluttet, at sol og vind er "gode" energikilder. Når de kører, så skal alle andre skrue ned. Dermed er den frie konkurrence afskaffet og der findes kun én elpris: den, som kunne beregnes ud fra den samlede investering i alle typer kraftværker og disses samlede driftsomkostninger. Men den får vi nok ikke at vide!

Sådan fungerer elmarkedet på Nordpool absolut ikke, det burde du vide!

Elkraftværkerne byder ind på baggrund af marginalomkostninger, den el de forventer at kunne producere det næste 1½ døgn.

De billigeste producenter får først afsat, og når efterspørgselen er opfyldt, er det den producent med den højeste marginalomkostning, der er bestemmende for markedsprisen i den pågældende time, og således den pris alle producenter bliver afregnet efter.

Da vindmøller har den laveste marginalpris (vel næst efter solceller), er det selvsagt dem der der sidst må skrue ned, når udbuddet overstiger efterspørgslen.

Marginalprisen for vindmøller er kun ca 4 øre/kWh. (Der skal jo stadig betales forsikring og løn til bogholderen, selvom vindmøllen stoppes)

  • 0
  • 0

Danmark eksporterer årligt energiteknologi for 50 milliarder kroner og det er 10% af vores eksport. Det er seriøst mange arbejdspladser i kongeriget.

Man kan debattere om Østerild var den bedste placering, men man forstår godt at ingen respektabel politikker vil spille hasard med så mange menneskers levebrød.

Vindmøllerne laver god og billig strøm til landet, men først og fremmest er det en teknologi landet lever af at eksportere. Hvert år tjener vi flere penge på at sælge vindmøller end prisen for et stort atomkraftværk! Alene derfor er det kun idioter der så meget som overvejer atomkraft i Danmark.

  • 1
  • 0

Hvert år tjener vi flere penge på at sælge vindmøller end prisen for et stort atomkraftværk! Alene derfor er det kun idioter der så meget som overvejer atomkraft i Danmark.

Jamen, så lad os da sige et øjeblik at vi ikke er idioter, så ville vi vel blive rige af det vi foretager os?

Nå ikke?

Måske fordi det er ligesom tidligere, staten købte cementfabrikker som blev stillet op i ørkener i nogle udviklingslande, hvor de fik lov til at stå og forfalde, nu køber staten via DONG de møller som vi "eksporterer" og stiller op i Nordsøen hvor de får lov at stå og forfalde.

Og da vindmølleeventyret er nutidens største industrisatsning, mon vi så ikke vil se at fra begyndelsen og frem til det slutter er Danmark rutsjet fra en plads som måske verdens femte rigeste land og ned til en plads som omkring nr. 50 fordi det har en masse afledede virkninger som spreder sig ud i samfundet?

En nedtur som formentlig kunne være undgået hvis vi havde satset på atomkraft eller måske endda bare på kul?

  • 0
  • 1

Jamen, så lad os da sige et øjeblik at vi ikke er idioter, så ville vi vel blive rige af det vi foretager os?

Nå ikke?

Tror du selv på at vi giver statsstøtte i størrelsesorden 50 milliarder kroner om året? Har du et problem med store tal?

Selvfølgelig bliver vi rige på det! Vi ville mangle 10% af vores indtægter og det tilsvarende arbejdspladser uden vindmølleindustrien.

DONG er kun en mindre kunde. Vestas har solgt 46.000 vindmøller med en samlet kapacitet på over 49 GW til lande over hele verden. I den sammenhæng er Danmark kun den 6. største kunde. De største markeder er DONG slet ikke aktiv på (det er Indien, Kina, Spanien, Tyskland og USA).

Dertil kommer naturligvis Siemens. Jeg har ikke undersøgt deres salgstal.

  • 0
  • 0

@Søren Lund:
".......Der er mig bekendt ingen nyinstallerede former for elkraft, som kan producere el for 25 øre/kWh eller derunder, når både drifts- og kapitalomkostninger medregnes......."

Det er en absolut insider i energisektoren (Wattenfall) der tydeligt, og i hel ædru tilstand lægger disse tal frem foran mig. Og også vedkommende, der har udiskutabelt, omfattende indsigt i økonomi, drift og anlæg på området, der beretter hvordan man bogstavelig talt river sig i håret hos samtlige energileverandører, over de udfordringer man står over for med vilkårligt skiftende mængder input til distrubutions-nettene.

Enhver af øjeblikkets populistiske politikere anviser enhver ønsket subvention til de politisk korrekte energiformer, og høster tilhørende kredits ved snore-klipningerne. Til gengæld går de aldeles tyst med dørene, når det gælder de ægte anlægs, drift og på sigt bortskaffelsesomkostninger der hører med. Og de går helt tyst med problemstillingen omkring omkostningerne til de ganske store - stillestående - backup-anlæg, der på kort tid skal kunne gå ind og fylde hullerne fra den pludseligt udeblevne energi.

  • 0
  • 0

Det er tydeligvis en glimrende forretning iflg Horns Rev II A/S's årsregnskaber. Efter de 50.000 fuldlasttimer, er HR II slet og ret tilbagebetalt, med renter og driftsomkostninger. Derefter har den mindst 14 år tilbage, hvor den producerer strøm til driftsomkostninger i omegnen af 10 øre/kWh.

Tja, men du mangler at indregne omkostningerne til transformerstation og ilandføringskabel, som Energinet.dk (elforbrugerne) har betalt omkostningerne til. Jeg har ikke lige kunnet opstøve prisen, men mon ikke vi er oppe i et nicifret beløb.

  • 0
  • 0

Og de går helt tyst med problemstillingen omkring omkostningerne til de ganske store - stillestående - backup-anlæg, der på kort tid skal kunne gå ind og fylde hullerne fra den pludseligt udeblevne energi.

Atomkraftfortalere fortier altid det faktum at atomkraften har brug for de samme - stillestående - backup-anlæg. Det er nemlig så dyrt at opføre et atomkraftanlæg at det forudsættes at anlægget kan få lov til at producere ved maksimal kapacitet 90% af tiden. Men da vi ikke bruger lige meget strøm dag og nat, sommer og vinter, så er forudsætningen at vi har andre anlæg som kan lukke, når atomkraften skal afsætte strøm for at kunne få økonomien til at løbe rundt.

Af samme årsag er det muligt at få en høj atomkraftandel i elnettet. Frankrig kan det kun ved at sælge til nabolandene men den dur ikke hvis nabolandene også installerede store mængder atomkraft.

I Danmark har vi idag 14 GW produktionskapacitet. Vores gennemsnitlige forbrug er kun 3,5 GW. Så kan man hurtigt regne ud at vi allerede har de backup-anlæg der skal til.

  • 0
  • 0

@Steen

Følelser og rygter gør sig ikke på ing.dk.

Hvis du ikke ved noget og bare vil udsprede rygter om elpriser og påståede frustrationer blandt påståede, men uidentificerede ansatte hos elselskaberne, så har de også debat på ekstrabladet.

Den sædvanlige fornemmelse af at vindenergi er svindel og KK er langt billigere bringes igen igen igen til torvs sammen med påstandene om at variabel vindenergi formøbler økonomien hos kulkraftværkerne.

Det er pænt løjerligt, at man her i Danmark ikke vil kendes ved en industri, der sikrer valuta indtægter, skaber arbejdspladser, reducerer CO2 emissioner, reducerer energi import, forbedrer vores internationale omdømme, sikrer at vi lever op til vores internationale forpligtelser om CO2 reduktioner og presser energipriser fra kulkraft, KK kraft og vandkraft ned.

Vi har som nation og som en del af EU fremlagt en vision om at overgå til en samfundsmodel, der er baseret på fossil fri økonomi.

Alle i folketinget pånær Liberal Alliance, der jo som de eneste går ind for KK kraft og ikke er med i det seneste energiforlig, hænges atter en gang ud som naive tosser og DONG som et selskab, der er ude af stand til at tænke forretningsmæssigt.

EU er ikke alene om visionen om at nedbringe klima gas emissioner. Obama fremlagde i sin state of the union tale i 2011 en forventning om at USA i 2035 baserer 80% af sit energiforbrug på CO2 fri energikilder. Kina og Indien er ligeledes på vej med CO2 fri energikilder.

Trenden er ikke til at stoppe og bør da heller ikke stoppes, da det er ganske umuligt at skaffe tilstrækkeligt fossil energi til at fortsætte den globale vækst. Vedvarende energi er simpelthen det eneste fornuftige grundlag for fortsat vækst som vi kender til.

Vindenergi skal åbenbart alligevel bekæmpes uden skelen til facts, økonomi og sund fornuft.

  • 0
  • 0

Når solcellerne til elproduktion i løbet af nogle år bliver tilstrækkeligt effektive, og energilagringen effektiv i stort omfang, så vil ret mange vindmøller forsvinde, men ikke før den tid.
Vi er altså afhængige af nogle opfindelser der skal færdigudvikles, men den nuværende energiforsyning vil blive forandret. Det vil så samtidigt ske for bilerne, og der er ikke et øjeblik for tidligt hvis vi vedblivende skal kunne leve sammen med de olieproducerende lande, idet de ellers tager ikke kun den økonomiske, men også den politiske magt.

Så hvad enten jeg kan lide et eller ej, så er vi nødt til at bygge og afteste større og større vindmøller.

  • 0
  • 0

@Ejvind,
Fuldstændig enig. Vindmøllerne er et politisk flop, som får en relativ kort levetid. Hovedformålet med vindmølerne var i starten at erstatte fossilt brændstof med grøn, lukrativ energi, men er blevet til en beskidt pengemaskine for DONG, som blot blander den rene vindenergi med fossil og atomkraftbaseret energi på det samme distributionsnet til markedsprisen for kWh.

Ved brug af solceller kan den enkelte forbruger mærke en klar fordel ved både at føle sig miljøbevidst og selv at få indflydelse på kWh-prisen. Det er et fremtidsscenarie, som det moderne menneske ser frem til.

Der mangler forsat noget produktudvikling, hvad angår effektivicering af solceller og battericapacitet samt el-biler mm., men det er denne udvikling, der vil erstatte bl.a. vindmøllerne.

Det er synd for skatteborgerne og de andre, der har investeret mange penge i vindmølleindustrien, idet solcellerne fremover vil blive et forretningsområde, som både giver stort afkast, og som får en rigtig lang levetid, og når det går op for aktionærerne, kan det nok være, at vindmølleaktier bliver konverterede til solcelleaktier.

  • 0
  • 0

Alt forsvinder igen. Men spis nu brød til. KK og fossil værker som vi kender dem vil snart være forsvundet.

Vindmøller i det klassiske Danish Design forsvinder formentlig også en dag, da der er bundet ganske meget materiale i vindmøller i forhold til drage baseret vindenergi.

Desuden er det ikke afgjort hvilken teknologi som på sigt vil blive billigst selvom solceller forventes at blive 70% billigere om blot 8 år.

Vindmøller bliver nok ikke billigere i helt samme tempo, selvom mange dygtige ingeniører bidrager med masser af kreativitet og der også er godt skub på materials science udviklingen som vil forbedre vindmølleøkonomien betragteligt.

Energilagring i batterier vil ikke blive noget udbredt fænomen, da det er alt for dyrt og ineffektivt og tillige slet ikke nødvendigt for høj VE penetration. Der vil gå omkring 20 år vil jeg vurdere før elbiler når et tipping point, hvor halvdelen af bilsalget bliver elbiler.

  • 0
  • 0

Det har jeg forudsagt for flere år siden, og foreslog derfor at man skyndsomt udviklede bioethanol baseret på halm, men staten blokerer for videre udvikling og den danske opfindelse er ved at blive gennemført i USA i stedet. Så kan vi få lov at betale licens til USA for at bruge en dansk oåpfindelse. Dette altsammen fordi man fablede om el-biler - her og nu - tåber og båtnakker !

Hvis den danske bilpark skal have en fornuftig afskrivningperiode, så skal skiftet vare mindst 15-20 år - hver gang. Ellers ruinerer vi både bilejerne og Danmark. Derfor ca. 40-50 år til 2 gange teknologiskift

  • 0
  • 0

Er for store deles vedkommende afhængige af at der skiftes benzinslanger og benzinrør fordi eksisterende rør og slanger går i opløsning med store mængder sprit (bioethanol) iblandet.

Men ellers er det relativt nemt at justere bilmotorerne til bioethanol - det giver nemlig et højere oktantal. En oplysning jeg har fået bekræftet af adskillige mekanikere, men Folketingets mange DJØF'er og lærere ved og forstå åbenbart ikke den slags simple ting.

  • 0
  • 0

At der blev dyrket brødkorn til bioethanol. Det danske klima mer rigtig dårligt til dyrkning af godt brødkorn, og landmændene foretog omgående et skift, så nu dyrkes der store mængder majs som derefter høstes og sendes til 'Tyskland til biogasproduktion. Dansk brødkorn kan da fortsat bruges, men det er bedst at bruge "sort" i landmændenes pillefyr. Men det har jeg aldrig nævnt.

  • 0
  • 0

@Ejvind Andersen Christensen:

Når solcellerne til elproduktion i løbet af nogle år bliver tilstrækkeligt effektive, og energilagringen effektiv i stort omfang, så vil ret mange vindmøller forsvinde, men ikke før den tid.

Jeg er ikke i tvivl om hvad PV og CSP kan, især når vi ser bare 5-10 år frem. De kommer uden tvivl til at forsyne en meget betydelig del af verdens energiforbrug i en ikke så fjern fremtid.

Jeg her derimod svært ved at få øje på den energilagring, der vil kunne indpasse en energiproduktion, der næsten udelukkende ligger i sommerhalvåret, her oppe nordpå, til at passe med et forbrug, der er dobbelt så stort om vinteren som om sommeren.

Vi (Nordeuropa) har allerede et gigantisk energilager på 84 TWh i de skandinaviske vandmagasiner. HELE denne kapacitet er ledig, såfremt overskuddet produceres og lagres om vinteren, og bruges om sommeren.

Derimod, for overskud som genereres om sommeren, er kapaciteten desværre allerede brugt, dels fordi svenske og finske akraftværker ikke følger sæsonvariationen, dels (og især) fordi nedbøren i fjeldene hovedsageligt falder om sommeren og fryser i vinteren.

Vandmagasinerne kan m.a.o. fint bruges til at forskyde overskydende vindkraft fra vinteren til dækning af forbrug om sommeren - men de kan desværre ikke bruges til at forskyde overskydende solkraft fra sommeren, til forbrug om vinteren.

Lager-teknologier, der vil kunne kunne installeres i et sådant omfang, at det kan forskyde mere end en halv årsproduktion fra sommer til vinter, til et beløb det overhovedet er muligt at betale, eksisterer ikke i min kikkert, og heller ikke i min krystalkugle.

Da jeg til daglig arbejder med udvikling af store Li-Ion batterier, bruger jeg ellers en pæn del af min tid på at følge med i alle de nyeste tiltag på disse fronter.

Skulle jeg alligevel have overset noget - hvilket jeg jo ikke kan udelukke - er jeg lutter øren!

Indtil der dukker noget realistisk op i krystalkuglen, anser jeg potentialet for solceller for i særdeleshed at høre hjemme mellem 45. nordlige og sydlige breddegrader - også selvom tyskerne hidtil har været længere fremme i skoene end disse lande.

  • 0
  • 0

Lager-teknologier, der vil kunne kunne installeres i et sådant omfang, at det kan forskyde mere end en halv årsproduktion fra sommer til vinter, til et beløb det overhovedet er muligt at betale, eksisterer ikke i min kikkert, og heller ikke i min krystalkugle.

Det kræver brintproduktion og brændselceller. Jeg har hørt om en solcelle der kan producere brint direkte (kun som prototype).

Teoretisk kan du lave et husstandsanlæg der producerer og komprimerer brint sommer og dag. Vinter og nat bruges brændselcellen. Kombiner eventuelt med lidt batterilager for at få mere effektivitet.

Hvor meget fylder 3000 kWh gemt som komprimeret brint?

  • 0
  • 0

@Søren,
El-produktionen behøver ikke at foregå enten på den ene måde eller på den anden. Vi har jo i forvejen en hybrid el-forsyning.
Det som solcellerne lukker op for er en ny prisdannelse på kWh, idet solenergien ikke nødvendigvis transmitteres gennem det etablerede net med målere, som tvinger forbrugerne til at aftage kWh til en kunstigt fastlagt pris.
Solcellerne er en bombe under kWh prisen ved døren, idet den for tiden er alt for høj - akkurat som vi så det med boligboblen (for høje huspriser) og finanskrisen.

  • 0
  • 0

@Søren,
El-produktionen behøver ikke at foregå enten på den ene måde eller på den anden.

Forudsætningen var jo - som overskriften her siger - at vindmøllerne forsvinder, fordi solcellerne åbenbart kan det hele billigere, når det kommer dertil.

Uden vindkraft og fossiler, er der stort set ikke andet end sol og bio tilbage.

Atomkraft vil være udkonkurreret længe før vindmøllerne forsvinder.

Hvis der ikke er tilstrækkelig energilagring til rådighed, så vil det være biomassens opgave alene at forsyne hele vinterforbruget. Så meget biomasse har vi ikke, med mindre vi lægger en meget stor del af fødevareproduktionen om.

Det som solcellerne lukker op for er en ny prisdannelse på kWh, idet solenergien ikke nødvendigvis transmitteres gennem det etablerede net med målere, som tvinger forbrugerne til at aftage kWh til en kunstigt fastlagt pris.

Det værste vi kan risikere, er at solcellerne bliver så udbredt i Norden, at de udkonkurrerer vindmøllerne om sommeren.

Det betyder så umiddelbart at vi kommer til at mangle møllerne om vinteren - eller rettere, at vi bliver nødt til at subsidiere det færre antal kWh de kan afsætte så meget højere, for at sikre at nogen vil investere i dem.

M.a.o.; at de penge vi p.t. støtter solcellerne med er spildt, da det bare medfører øgede omkostninger pr kWh vindkraft.

Der er derfor en mening med at iagttage en energikildes naturlige evne til at producere mest, når behovet er størst, og hvorvidt der findes tilstrækkelige indpasningsmuligheder (lagerkapacitet), sådan som jeg beskriver i mit foregående indlæg.

Det er mindre vigtigt at de kan producere nok til et helt årsforbrug, hvis energien ikke kan indpasses eller afsættes, og vi ikke kan få den tilbage når vi behøver den mest.

Og det er aldeles ligegyldigt, at den enkelte forbruger selv har produceret sin egen strøm, hvis der ikke findes mulighed for at gemme overskuddet til om vinteren.

@Baldur, Ja - brint er jo altid en mulighed, og måske endda det billigste alternativ til de skandinaviske magasiner, når det kommer til sæsonlagring.

Jeg mangler dog stadig at se kommercielt brugbare virkningsgrader over 60%.

Lad os sætte et fremtidigt dansk nettoforbrug af el og varme til ~60 TWh/y, hvoraf de 40 ligger om vinteren.

Skal solcellerne udkonkurrere vindmøllerne og biobrændslerne (som jo er dyrere end vindkraften), så skal de producere ca 15 TWh om vinteren og 45 TWh om sommeren, og de overskydende 25 TWh om sommeren skal så gemmes til om vinteren.

P.g.a. brintvirkningsgraden, skal der produceres 17 TWh ekstra, for at kunne genvinde de 25 TWh om vinteren.

Solceller MED tilhørende brintteknologi skal altså kunne producere 77 TWh billigere end vindmøller kan producere 60 TWh, udvekslet med de eksisterende vandmagasiner.

De skal altså ned og koste under 25% af hvad de koster i dag - inklusiv installation og inverter (og hvordan er det lige muligt, når installation og inverter allerede udgør langt over 25% af prisen?).

Og så skal hele brintsystemet koste maximalt det samme som koster at vedligeholde udvekslingskablerne til Norge og Sverige.

Og ja - det kunne være rigtigt interessant at regne på hvor meget 40 TWh fylder, når de er omsat til brint og komprimeret. Det svarer jo til halvdelen af kapaciteten i alle Skandinaviens vandmagasiner! ;-)

Gætter på vi kan installere hele den nødvendige vindmøllekapacitet 2 gange, alene for det brintanlægget koster.

Jeg er overbevist om at solceller bliver billigere end de er idag, og håber på det, da de gerne skulle udgøre en overkommelig energikilde for 3. verdens lande.

Men først skridt er jo at få prisen så langt ned, at de ikke behøver fortsat massiv statsstøtte fra den kinesiske stat, for at udkonkurrere alle de vestlige producenter.

Dette er jo den væsentligste årsag til, at de er faldet så meget i pris, og uden fortsat kinesisk statsstøtte (d.v.s. når kineserne har udkonkurreret alle andre producenter), kan jeg umuligt forestille mig de nogensinde kommer under 1/4 af hvad de koster idag.

Det er mere sandsynligt at kineserne derefter hæver prisen igen, lige nok til at de andre lande begynder at overveje at producere igen - men heller ikke mere - præcis sådan som de har gjort med sjældne jordarter. ;-)

  • 0
  • 0

Brintlagring på husstandsniveau og på netniveau er to forskellige ting. Til det sidste kan vi bruge eksisterende gaslagre i salthorste. Der er sådan set ikke noget problem, ud over at det ikke er nødvendigt og dermed alt for dyrt.

Jeg tænker mere på individuel strømforsyning uden tilslutning til det offentlige net. Det er ikke helt billigt at etablere og vedligeholde elnettet, så i nogle tilfælde kan det give mening. Det giver også en vis mening at insistere på at dem der vil producere egen strøm også selv må løse lagerproblemet. En fremtidig udgave af nettomålerordningen kunne være at man får lov til at koble sig af elnettet og klare det selv.

Effektiviteten er principielt ligegyldig. Det eneste der betyder noget et pris. Hvis solcellerne falder nok i pris er det mindre vigtigt om det er effektivt. Dog begrænset af at folk ikke har uendeligt med tagareal.

Men kan det overhovedet lade sig gøre? Kan man med en rimelig størrelse tryktank opbevare nok brint til at supplere vinterforbruget?

  • 0
  • 0

Jeg tænker mere på individuel strømforsyning uden tilslutning til det offentlige net.

En moderne brintbil, med 500 km rækkevidde, kan indeholde brint til ca 100 kWh i dens kulfiberforstærkede brinttank, vistnok komprimeret til 340 bar.

For at kunne lagre energi til en hel vinter med el og varme (COP3), skal en parcelhusfamilie bruge hvad der svarer til ca 100 af disse tanke!

Salthorstene kan vist klare ca det halve tryk. Med fare for at regne en størrelsesorden eller to galt, på nuværende tidspunkt, skal volumen jo svare til 800 millioner af disse brintbiltanke, for at kunne lagre 40 TWh. Mon dog de er så store? ;-)

  • 0
  • 0

En fremtidig udgave af nettomålerordningen kunne være at man får lov til at koble sig af elnettet og klare det selv.

Den "ordning" har vel eksisteret hele tiden?

PHK anvender den i sit "teenager-anneks" ved sommerhuset, hvor han har installeret et par paneler, og et 12V-system parallelt med en blysyrebatteri.

Det er der jo ingen der kan forhindre, og der vel ingen der forlanger at man 'skal' være nettilsluttet?

  • 0
  • 0

Personligt har jeg de seneste 10 år nedsat mit elforbrug med 40% ved konsekvent at udskifte køleskab, fryseboks, vaskemaskine mv., samt TV, computere og computerskærme med enheder med lavest muligt forbrug.
Det gør så også mit lagringsbehov tilsvarende mindre.
Ved udskiftning af samtlige husets yderdøre og vinduer med lavenergi har jeg tilsvarende nedsat varmebehovet med næsten 40%.
Også det gør mine lagringsbehov mindre.
Når vi derfor regner på lagringsbehov ud fra nuværende forudsætninger, så ser det mere håbløst ud end det behøver at være.
Mere effektive solceller er undervejs, og solceller vil derfor være anvendelige i større dele af året end i øjeblikket.
Alt i alt er det forsat en stor opgave, men ikke helt så håbløs. Man skal bare konsekvent arbejde videre mod målet.

  • 0
  • 0

@Ejvind,
Dette er en rigtig god pointe. Mindre efterspørgsel i husholdningerne efter energi fra nettet må alt andet lige føre til lavere kWh-priser, når vi lever i et vestligt samfund med et frit marked.
Modellen du beskriver må også medføre, at behovet for el-kapacitet fra husholdningerne falder - dog sådan, at den er relativ lav i sommermånederne og højere i vintermånederne. Man kunne således forestille sig, at nogle af de offentlige værker kan lukkes (og renoveres) om sommeren og kobles på nettet igen om vinteren alt efter behovet.

  • 0
  • 0

Personligt har jeg de seneste 10 år nedsat mit elforbrug med 40% ved konsekvent at udskifte køleskab, fryseboks, vaskemaskine mv., samt TV, computere og computerskærme med enheder med lavest muligt forbrug.
Det gør så også mit lagringsbehov tilsvarende mindre.
Ved udskiftning af samtlige husets yderdøre og vinduer med lavenergi har jeg tilsvarende nedsat varmebehovet med næsten 40%.
Også det gør mine lagringsbehov mindre.
Når vi derfor regner på lagringsbehov ud fra nuværende forudsætninger, så ser det mere håbløst ud end det behøver at være.
Mere effektive solceller er undervejs, og solceller vil derfor være anvendelige i større dele af året end i øjeblikket.
Alt i alt er det forsat en stor opgave, men ikke helt så håbløs. Man skal bare konsekvent arbejde videre mod målet.

@Ejvind

Tør du selv gi' et bud på hvor meget dine tiltag har miljøbelastet i forhold til det senarie hvor det mest energieffektive energisystem udlægges for hele landets energiproduktion til varme og strøm og at du så havde afholdt dig fra at reducerer dit el og varmeforbrug som det samlede energisystem herefter leverer dig fossilfri.

Et system som yder landets el-forbrug med udgangspunkt i store møllekapaciteter og varmeforsyning som overvejende vægter varmepumpen og akkumulering i vand så kun møllestrømmen forbruges til varmeproduktion og herunder at biomasse kun indsættes når der er brug for strøm ved kraftværker..

HVor tror du de penge var brugt bedst i dit Hjem eller på et centralt energisystem som leverer din bolig den energi den behøver...

  • 0
  • 0

Man udskifter selvfølgeligt når hvidevarer osv alligevel er gået kaput. Med andre ord skal man tænke sig om ved nyanskaffelser og udskiftninger.

I øvrigt får jeg leveret mit solcelleanlæg i morgen.

  • 0
  • 0

Når man sammenligner dansk produceret energi i kr/kWh med de omkringliggende landes kWh priser kunne man så ikke blot importere energi, når der er behov for at supplere den grønne energi, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner i Danmark?

  • 0
  • 0

For at kunne lagre energi til en hel vinter med el og varme (COP3), skal en parcelhusfamilie bruge hvad der svarer til ca 100 af disse tanke!

Hvad fylder en tank i en brintbil? Sat på højkant er det kun et grid på 10x10 gasflasker - det lyder ikke som noget der nødvendigvis fylder væsentligt mere end de olietanke folk har stående.

Den nødvendige lagerkapacitet bliver også reduceret idet et overdimensioneret solcelleanlæg kan forventes at producere tilstrækkeligt strøm direkte en større del af året.

  • 0
  • 0

Salthorstene kan vist klare ca det halve tryk. Med fare for at regne en størrelsesorden eller to galt, på nuværende tidspunkt, skal volumen jo svare til 800 millioner af disse brintbiltanke, for at kunne lagre 40 TWh. Mon dog de er så store? ;-)

Salthorstene er enorme. Energinet beskriver en af dem sådan her:

"Salthorsten i Lille Torup er cylindrisk med en diameter og højde på omkring fem km. Toppen ligger i cirka 300 meters dybde."

  • 0
  • 0

@Ejvind,
Hvorfor spilder vi så egentlig tid på at snakke om energiteknologi, når afgiftsprovenuet, som bruges til noget helt andet påvirker kWh prisen så meget. Den enkelte forbruger anlægger jo sin holdning til elektricitet væsenligst ud fra de to faktorer prisbevidsthed og miljøbevidsthed, og holdningen kan vel godt ligge midt imellem.

Solceller i eget hus må derfor antages at kunne skubbe holdningen længere i retning af bedre miljø, hvis man f.eks. kunne halvere elregningen. Produktionsformen for elektricitet gennem måleren kan økonomisk set for den enkelte være total ligegyldig.

  • 0
  • 0

Man udskifter selvfølgeligt når hvidevarer osv alligevel er gået kaput. Med andre ord skal man tænke sig om ved nyanskaffelser og udskift
ninger.

I øvrigt får jeg leveret mit solcelleanlæg i morgen.

Ejvind

JO men tillykke med dit øgede fossile energiforbrug som er resultatet af dine bogføringstiltag opgjort ved matriklen.

Troen på at man bare uhæmmet kan spare på varme (som koster at opnå når bla. forurenede tiltaget skal iværksættes! F.eks. Isoleringsmateriale miljøbelaster ved produktion) og sådan at det samlede energisystems forbrug står i forhold til denne besparelse, er en myte, selvfølge afhængig af det system man bruger og hvor store tiltag der iværksættes. Men til alle tider kan der laves systemer som virker i synergi med det overordnede system som virkelig udfaser fossilenergi eller er langt bedre! Hvor de tiltag som oftest vælges i bedste fald er skadesløse eller ikke øger det fossile energiforbrug mærkbart i forhold til status quo.

På samme måde med strøm når solceller bare dumper produktionen ind i nettet under den forventning om at der er et eller andet sted i el-produktionssystemet sker en forholdsmæssig udfasning af fossil-produceret strøm er en endog stor myte, for praksis er en helt anden.

I dag har 62 % af boligmassen fjernvarme, her bør der udvises den alder største omhu for at øge strømforbruget og netop ikke udskifte til lavenergi apparater som ikke afsætter varme i boligen så det miljøbelastende fjernvarmebehov ikke minimeres.

Den langt overvejende fjernvarme som afsættes i boligmassen er ene og alene fossilenergi som afbrændes med det ene behov at lave varme, som er et problem når tabet i fjernvarmenettet er betydelig når de brændsler som kun omsættes til varme de kunne yde strøm til husholdningsapperater med et betydelig strømforbrug og dermed varmeafsætning i bolig, og altså overfører varmeenergien i form af strøm hvor der ikke er noget tab i el-nettet (eller meget begrænset).

En boligejer i det københavnske forsyningsområde som modtager fjernvarme fra H C Ørsted som yder 16,5 % el af naturgas og meget fjernvarme og gas som netop kan yde 65 % el i ordentlige værker, bør tænke sig en ekstra gang om før glødepæren og køleskabet udskiftes hvor resultatet er et mindre el-forbrug og dermed øget fjernvarmebehov..

H C Ørsted se http://www.dongenergy.com/da/forretningsak...

  • 0
  • 0

@Søren Lund

Der er solcelle producenter, der producerer og tjener fornuftige penge og i år har stort set alle nydt godt af, at prisfaldet er fladet ud (kun ca. 10% indtil videre i år) samtidigt med at effektiviteten er gået op og udgifterne til materialer er faldet.

Der er masser af plads til teknisk forbedring og reduktion af materialeforbrug, levetidsforlængelse osv. og det gælder selvfølgelig også for invertere.

Installation er da heller ikke en statisk størrelse. På et hus kan man sagtens forestille sig en solcelle installation som er en integreret del af taget og som foretages når taget alligevel skal skiftes. Så erstatter et undertag og solcellerne det tidligere tag.

McKinsey forventer at prisen på solcelle paneler falder til omkring $0.2 per watt for paneler i 2020 fra $0.67 per Watt i dag. Det kan dog også gå meget stærkere og det vil i så fald være uafhængigt at kinesiske statsstøtte kroner, da der så ville være tale om teknologi skift. Der er producenter, der har 2015 target på $0.4 per Watt.

Angående sæson lagringen, så kunne man satse på jordvarme som smarte "batterier", hvor overskuds el kan blive brugt til at producere varme og man kan også når man skal køle smide varme i jorden til senere extraktion til opvarmning om vinteren. Der er 250.000 boliger udenfor fjernvarme og gasnet. Der kunne man starte og så gå videre med de andre boliger, institutioner, virksomheder etc. i og udenfor fjernvarme nettet.

Vindmølle industrien vil utvivlsomt få svært ved at holde trit med solcelle prisfaldet, men det bliver ikke en stor udfordring at dykke både KK og fossil kraftværker - de brancher er reelt set walking deads.

Din bekymring om at solceller spolerer vindmøllernes økonomiske grundlag om sommeren er reel nok, men må kunne løses ved at finde flere processer, der kan absorbere energi til noget fornuftigt på sommerdage.

  • 0
  • 0

Vi har netop i går vedtaget på Fjernvarmeforsyningen at opstille foreløbigt 10.000 kvadratmeter solpaneler, men har reserveret arealer nok til at kunne flerdoble dette tiltag.
I forvejen bruger vi hovedsageligt spildvarme til opvarmning (fra en el-produktion baseret på gasmotor), men med mange vindmøller i vort område bliver det stedse mere uaktuelt, så inden det går helt galt, så gør som i nabobyerne og skifter. Formentligt udvider vi næste år tildet flerdobbelte - igen som nabobyerne.
Og da jeg efterhånden må antage at du synes at alt er galt, så lad mig da høre hvad der er galt i netop dette.

  • 0
  • 0

En boligejer i det københavnske forsyningsområde som modtager fjernvarme fra H C Ørsted som yder 16,5 % el af naturgas og meget fjernvarme og gas som netop kan yde 65 % el i ordentlige værker, bør tænke sig en ekstra gang om før glødepæren og køleskabet udskiftes hvor resultatet er et mindre el-forbrug og dermed øget fjernvarmebehov..

Nu artiklen omhandler Østerild, så får beboerne i Thisted Varmeforsynings område under 2% af varmen fra fossile brændstoffer.

Citat:

Thisted Varmeforsyning er fortsat særdeles miljøvenlig. Kun 1,9% af vor forbrugte energi var baseret på fossile brændsler,
dvs. naturgas. 64,7% er affaldsvarme, som hovedsagelig er at betegne som vedvarende energi. Halmvarme udgjorde 22,9% og
geotermi havde en andel på 10,5%. Varme fra både halm og geotermi er 100% vedvarende energi.

http://www.thisted-varmeforsyning.dk/img/A...

Mere relevant er selvfølgelig Østerild Fjernvarme, som udelukkende kører på træ.
http://www.oesterildfjernvarme.dk/historie...

  • 0
  • 0

Jeg giver dig ret i at det burde medføre prisfald, men jeg er desværre overbevist om at Staten æder hele prisfaldet - og mere til - i afgiftsforhøjelser.
Alene i år er afgifterne steget lige så meget som produktionsprisen på el på et konventionelt kulkraftværk. Og vindmølle produceret el bliver fortsat betalt med en overpris.

  • 0
  • 0

Vi har netop i går vedtaget på Fjernvarmeforsyningen at opstille foreløbigt 10.000 kvadratmeter solpaneler, men har reserveret arealer nok til at kunne flerdoble dette tiltag.
I forvejen bruger vi hovedsageligt spildvarme til opvarmning (fra en el-produktion baseret på gasmotor), men med mange vindmøller i vort område bliver det stedse mere uaktuelt, så inden det går helt galt, så gør som i nabobyerne og skifter. Formentligt udvider vi næste år tildet flerdobbelte - igen som nabobyerne.
Og da jeg efterhånden må antage at du synes at alt er galt, så lad mig da høre hvad der er galt i netop dette.

Ejvind

JA! Det er forfærdelig at opstille solpaneler som skal yde fjernvarme i sommerhalvåret hvor der jo netop er overskud af varme fra kraftværkernes el-produktion.

Man kan vel næsten ikke finde på noget der er et større ressourcespild og fuldt og helt et spild af penge...

Eller når det kraftvarmeværk du beskriver, hvor du modtager varme fra, nu ikke kører med gasmotoren i sommerhalvåret og bruger spildvarmen til fjernvarmeforsyning så er der et centralt som omsætter brændsler og yder den strøm gasmotoren ikke yder og spildvarmen afsættes til havet.

Når man så samtidig opstiller solceller og solceller som netop udkonkurrerer møllens produktion i sommerhalvåret og minimerer møllens afskrivningsgrundlag og møllen som sammen med varmepumpen kunne yde fjernvarme og varmeforsyning til boligmassen så der er synergi med el-forsyningen når kraftvarmeværkernes nedlægges ved de mindre byer og store rationelle værker varetager den strømproduktion møllerne og de nordiske vandmagasiner ikke kan varetage,

HVis man bare antager en minimal cop på en varmepumpe som opbygger fjernvarme i den nuværende tank på det fjernvarmeværk du modtager varme fra til 3 og kostprisen på møllestrøm antages 300 kr/mwh så taler vi om en varmepris for at forsyne en alm bolig med fjernvarme på 2500 kr årligt.

I bruger derimod exorbitante beløb på at holde varme inde i boligen (som kan produceres fossilfri billigt og rationel), opstille solceller som på ingen måde virker sammen med det overordnede energisystem og så opstiller i solpaneler som producerer varme når den er ubrugelige eller hvor det samlede energisystem i sommerhalvåret svømmer i spilvarme fra el-produktionen som herefter kan afsættes til havet..

Eller det er simpelthen et forfærdelige ressourcespild og et fuldstændig tåbelig tiltag og ikke andet eller med andre ord. NOget mIljøsvineri at afskrive sig muligheden for at udfase kul og naturgas rationelt og hurtigt!

  • 0
  • 0

Gasmotoren vil fremover blive brugt mere end hidtil fordi vi opsætter solpaneler. Hidtil har gasmotoren ikke kunnet køre tilstrækkeligt meget, og vi har i stedet måtte bruge gaskedlerne for at levere varme nok. Det kan vi nu undgå ved at installere solpaneler.

Vort eget lille varme-kraftværk er blevet uøkonomisk p.g.a. vindmøller, men ved at lave et solvarmeanlæg kan vi faktisk samtidigt forøge effektiviteten i elproduktionen og dermed få end bedre økonomi af både elproduktion og varmeproduktion.

Hvis hele vor lille by opstiller solceller, så behøver vort fjernvarmeværk ikke producere så meget el om sommeren, og dermed nedsættes også den spildvarme som vi alligevel ikke har så stort behov for om saommeren.

Fakta er altså at vi kan nedsætte afbrænding af gas og i stedet udnytte den til elproduktion.

Det nærmeste kulkraftværk lå 35 km borte men er nu nedlagt, derefter skal vi ca 60 km bort for at finde et kulkraftværk.

Forholdene for de enkelte varmeværker kan være meget forskellige, så jeg må mene at du egentligt kritiserer alt ud fra præmisser du selv opfinder. Jeg synes du i stedet forsøger at sætte dig ordentligt ind i forholdene.

  • 0
  • 0

Gasmotoren vil fremover blive brugt mere end hidtil fordi vi opsætter solpaneler. Hidtil har gasmotoren ikke kunnet køre tilstrækkeligt meget, og vi har i stedet måtte bruge gaskedlerne for at levere varme nok. Det kan vi nu undgå ved at installere solpaneler.

Vort eget lille varme-kraftværk er blevet uøkonomisk p.g.a. vindmøller, men ved at lave et solvarmeanlæg kan vi faktisk samtidigt forøge effektiviteten i elproduktionen og dermed få end bedre økonomi af både elproduktion og varmeproduktion.

Hvis hele vor lille by opstiller solceller, så behøver vort fjernvarmeværk ikke producere så meget el om sommeren, og dermed nedsættes også den spildvarme som vi alligevel ikke har så stort behov for om saommeren.

Fakta er altså at vi kan nedsætte afbrænding af gas og i stedet udnytte den til elproduktion.

Det nærmeste kulkraftværk lå 35 km borte men er nu nedlagt, derefter skal vi ca 60 km bort for at finde et kulkraftværk.

Forholdene for de enkelte varmeværker kan være meget forskellige, så jeg må mene at du egentligt kritiserer alt ud fra præmisser du selv opfinder. Jeg synes du i stedet forsøger at sætte dig ordentligt ind i forholdene.

Det er selvfølgelig rigtigt! I kommer fra et niveau hvor der brændes meget gas i gaskedel som sker i vinterhalvåret hvor der ikke er brug for strøm i el-nettet fra jeres gasmotor.

Nu sker der så det at den dam eller større tank i givet opstiller sammen med solanlægget den kan gasmotoren nu opbygge varme i når der kan sælges el og fjernvarmenettet kan så aftage den gemte varmeproduktion senere.

Det giver jo logik et stykke af vejen! Men det vil selvsagt 'energiøkonomisk' give mere mening at lave den store tank og så fravælge solfangerne og så flytte de centrale værkernes el-produktion hvor varmeproduktionen fra denne el-produktion tabes til havet, flytte denne over på jeres gasmotor.

Når solvarme er interessant er det den høje afgift på naturgassen!

Men hvis i ville have udfasset hele jeres naturgasforbrug og fremadrettet have produceret jeres varme til langt under det halve så er det en mulighed via varmepumpen og en mølle som opstilles om yder afgiftsfritaget strøm til varmepumpen og sælger produktionen til el-nettet når priserne er gode og varmemængden i akkumuleringstanken er stor.

Sabores HEadpac ammoniakvarmepumpe på 1 mw som yder varme op til 70 c' se http://nhsoft.dk/work/FG22/Jan/HeatPAC_565...

Ved strøm fra mølle til 300 kr/Mwh når varmepumpen aftager den billige del af strømmen som møllen afsætter og varmepumpen 4 dobler denne strøm til varme ved f.eks at fryse is så er det en varmepris til 75 kr/Mwh før afskrivning af varmepumpen og andre tiltag som er nødvendige.

Hvis en stor dam herefter betinger at 10 % af el-forbruget til varmeproduktion skal komme fra el-nettet (afgiftsbelagt strøm) så bliver den samlede varmepris meget lav.

Isning se http://nhsoft.dk/work/FG23/Aug/Isningsyste...

  • 0
  • 0

Vi blev jo tvunget til at SKULLE bruge gas, for at gøre det så ækonomisk som muligt lavede vi en stor lagringstank, og producerede el til spidsbelastningsperioder. Det gav den bedste el-pris, så vi har allerede den store tank.

I første fase påregner vi en nedsættelse for den enkelte bruger på ca 1500 kr årligt, og når ændringerne er betalt bliver det det dobbelte. Vi vurderer fortsat på udviklingen, og vil muligvis udvide solvarmeanlægget, men forudsætningen må være at det giver en fornuftig økonomi, Vi er bare forberedte.

Den "næsten*" igangsatte udvidelse kommer senere end nabobyerne fordi vi med en el-produktion er i en lidt anden situation, og vi vil så vidt muligt være helt sikre inden vi investerer store beløb.

Mange ting havde været anderledes hvis ikke Staten havde tvunget os til at bruge gas, men vi forsøger altid at få det bedste ud af forholdene.

Havde vi dengang vist at gassen ville blive så meget dyrere, så var Golfbanen nok også blevet placeret noget længere væk fra Varmecentralen - eller omvendt.

  • 0
  • 0

Vi blev jo tvunget til at SKULLE bruge gas, for at gøre det så ækonomisk som muligt lavede vi en stor lagringstank, og producerede el til spidsbelastningsperioder. Det gav den bedste el-pris, så vi har allerede den store tank.

Nej Nej! Det er en myte at man er tvungen til at bruge gas. Under projektbekendtgørelsen skal man vælge det bedste samfundsøkonomiske produktionsanlæg under nogle specifice regler som siger at det er mere samfundsøkonomisk rentabelt at opstille en gasmotor fordi den yder strøm end f.eks. en fliskedel som ikke yder strøm.

Men alt VE som sol, varmepumper, strøm fra møller, biogas osv det 'overtrumfer' kraftvarme ved naturgas i følge projektbekendtgørelsen/varmeforsyningsloven..

Så en mølle og varmepumper det kan naturgasselskabet ikke modsætte sig og skal vige omkring deres 'forsyningsret'...

  • 0
  • 0

Der indgår også varmepumpe i den planlagte udvidelse.

I skal vel også ha' en el-patron så i har 4 produktionssystemer til varme.

OG nettoproduktionsprisen uden afgift den eksploderer ind i himlen.

Dette var en mulighed hvis i inden for 3 - 5 km kunne få lov at opstille en mølle, så der trækkes et kabel til varmepumpen.

SE http://nhsoft.dk/work/FG23/Apl/Mesinge.htm

  • 0
  • 0

Politikere!
Det var på tide møllen kom igang,
og se så at få sat nogle flere op,
så vi kan få elektrificeret danmark 100%.
Mit forslag:
Få sat disse møller op fra Skagen til Sild
gerne flere rækker,men ude i havet der er meget mere
energi end på landjord,og vis så verden et eventyr,samt
vis de muslimske lande de kan beholde deres olie selv.
Indtægter ved salget af strømmen skal så komme den danske befolkning
til gode 100 % iform af nedsat skattetryk.

  • 0
  • 0