Siemens-generatorer skal redde elnettet fra ustabile vindmøller

Endnu et fordyrende element i VE fejltagelsen... Og dette er nok ikke de sidste "stabilisatorer" vi kommer til at se hvis antallet af vindmøller skal stige og stige...

Thomas.

Nu beskrev artiklen jo at Energinet.dk kunne SPARE penge ved denne foranstaltning.

Sååeh, det var nok det modsatte af det du fik ud af det.

Da det åbenbart er møllerne der giver problemerne, var det vel ikke urimeligt at de betalte det. Normale virksomheder må selv slås med eventuel overproduktion, og tilsvarende risikere at miste kunder, hvis de ikke har varen når efterspørgslen er der. Det er som om vindmøller stadig betragtes og behandles som en lille krølle på elnettet, men det er altså en leverandør som til tider leverer det meste af forbruget, og til andre tider er helt fraværende.

Det er tankevækkende, at de nye synkronkompensatorer alle placeres ved siden af vekselretterstationerne ved HVDC forbindelserne over Storebælt of til Tyskland. Mon ikke det snarere er dem, der har behov for stabilisering? Moderne vindmøller med variabelt omløbstal kan faktisk medvirke til at stabilisere nettet (levere reaktiv 'effekt').

Er det bare mig der ser at dette kommer til at øge prisen per kWh fjernvarme? Det kraftværkerne taber når de ikke skal sikre kvaliteten af elnettet skal tjenes ind på en anden måde. Dette kan ikke ske gennem øget elpriser men kun gennem øget fjernvarme priser. Alternativet er at lukke kraftværkerne!

Altså mangler der en samlet handlingsplan inden for energi sektoren i Danmark. Den nuværende kommer kun til at gøre ondt værre. Grunden er at der ikke bygges tilstrækkelig ny fjernvarmekapacitet til at dække fremtidens forbrug samt dækket hullet fra de decentrale og centrale kraftværker der må lukker grundet dårlig økonomi. Hvordan her politikerne tænkt sig at vi dansker skal opvarme vores hjem? med olie og gas?

Derfor er det pakardokssalt at politikerne fremhæver det danske fjernvarmesystem som et af verdens bedste, samtidig med at de er i fuld gang med at ødelægge grundlaget for det fordi de ikke har lavet en samlet handlingsplan for det danske energi system..

Måske er det fordi man vil bruge HVDC förbindelsen til at regulere den aktive effekt med? Synkronmaskinerne leverer reaktiv effekt som delvis kompenserer for HVDC-converterens "særheder" (det er thyristorer, og reguleringen er givetvis langsom fordi der hænger et elnet i den anden ende som man heller ikke skal forstyrre)

Det er tankevækkende, at de nye synkronkompensatorer alle placeres ved siden af vekselretterstationerne ved HVDC forbindelserne over Storebælt of til Tyskland. Mon ikke det snarere er dem, der har behov for stabilisering? Moderne vindmøller med variabelt omløbstal kan faktisk medvirke til at stabilisere nettet (levere reaktiv 'effekt').

Yep! Og sammen med alt det junk-strøm som invertere frekvensomformere og moderne elektronik i det heletaget giver ude i nettet.

Som jeg læser artiklen erstatter disse nye generatorer andre generatorer som blev brugt til stabilisering af nettet grundet ustabil VE. Og det er dermed stadig en, omend mindre, udgift grundet VE...

Som jeg læser artiklen erstatter disse nye generatorer andre generatorer som blev brugt til stabilisering af nettet grundet ustabil VE.

Netop, før vindmøllerne havde kraftværkernes generatorer denne stabiliserende funktion. Sår årsagen til at man anskaffer disse nye passive roterende maskiner er at kraftværkerne er taget ud af drift for at give plads til vindmøllerne. Dermed er det også simpelt at regne ud hvor mange af disse nye maskiner der skal anskaffes, nemlig ca. lige så mange som man normalt havde kraftværksblokke i drift før i tiden.

Så mon ikke denne hjælp til vindmøllerne løber op i et par milliarder inden vi er færdige?

Bagefter skal vi så igang med at bygge gasturbineanlæg for yderligere nogle milliarder som backup efterhånden som vore kraftværker bliver for gamle og må udfases.

Ingen tvivl om at man som leverandør til den branche kan gnide sig i hænderne over at danske politikere helt har overtaget energiplanlægningen fra teknikerne!

»Vi har sidste år betalt mellem 300 og 350 mio. kroner om året til de centrale kraftværker, når de kører udelukkende af hensyn til de systembærende egenskaber, så med investeringen i de to kompensatorer reducerer vi udgiften markant,« - interessant! Jeg synes ellers vi plejer at høre, at de centrale værker producerer (stort set) altid, og at 'overskydende' produktion eksporteres(?)

Dermed er det også simpelt at regne ud hvor mange af disse nye maskiner der skal anskaffes, nemlig ca. lige så mange som man normalt havde kraftværksblokke i drift før i tiden.

Det er en forkert konklusion. Nettet skal stabiliseres, men det er på ingen måde selvgivet at der er behov for lige så meget stabilisering, som de gamle værker kunne lave.

Skal vi ikke i stedet gætte på at ingeniørerne hos Energinet ved hvad de laver? Når de har købt 5 synkronkompensatorer så er det fordi der er brug for 5 synkronkompensatorer.

Bliver der brug for flere i fremtiden? Måske. Men nok ikke ret mange flere, vi har jo allerede tidspunkter hvor stort set 100% af vores strøm kommer fra vindmøller. Hvis vi har nok synkronkompensatorer de få gange om året det sker nu, så har vi også nok når det begynder at være dagligdag.

Bliver der brug for flere i fremtiden? Måske. Men nok ikke ret mange flere, vi har jo allerede tidspunkter hvor stort set 100% af vores strøm kommer fra vindmøller. Hvis vi har nok synkronkompensatorer de få gange om året det sker nu, så har vi også nok når det begynder at være dagligdag.

NU kunne man jo bare bruge de store generatorer på kraftværkerne og afmonterer akslen til turbinerne og monterer en form for svinghjul. Rotoren skal i princippet bare løbe med og genererer en eller anden minimal effekt via statoren..

Da det åbenbart er møllerne der giver problemerne, var det vel ikke urimeligt at de betalte det.

Det er jo generelt et sundt princip.

Jeg antager at du også mener at kulkraftværker, bil- og oliefyrsejere skal betale for den skade deres CO2 forurening forvolder ?

Det er tankevækkende, at de nye synkronkompensatorer alle placeres ved siden af vekselretterstationerne ved HVDC forbindelserne

En mulig forklaring:

Disse nye generatorer kan også drives til ubelastet norm-frekvens af en lille dieselmotor, således vil de kunne bruges til at koldstarte HVDC inverteren.

Det store problem sidste gang hele Sjælland mistede strømmen var netop at man havde brug for en 50Hz reference til at starte inverterne med.

Prøv at google Enstedværket + Synkronkompensator...

Prøv at google Enstedværket + Synkronkompensator.

Ok! Men de har nok ikke helt den samme 'vægt' i nettet når de ikke afsætter strøm...

Jeg antager at du også mener at kulkraftværker, bil- og oliefyrsejere skal betale for den skade deres CO2 forurening forvolder ?

Der skiller det måske. Det er ikke endeligt vist at CO2 er den store synder, og endnu mindre at det er forurening. Bortset fra en minimal og i det væsentligste gavnlig opvarmning, som måske ikke engang skyldes CO2, ser jeg ikke de store problemer. I øvrigt er det vel ikke unormalt, at den som forårsager forstyrrelserne også er med til at afbøde dem. Hvis du ville starte et 500MW anlæg med vilkårlig produktion efter din egen mening, ville du ikke have den mindste chance for at blive koblet på nettet. Men hvis produktionen er styret af vind, så er det bare frit frem. Det er de andres problem, at de ikke ser det geniale i det, og sørger for at det kan lade sig gøre.

PHK: Hvad er skadesprisen pr ton CO2 så?

PHK: Hvad er skadesprisen pr ton CO2 så?

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, men lad os tage det en anden dag, så vi ikke afsporer denne debat.

Bliver der brug for flere i fremtiden? Måske. Men nok ikke ret mange flere, vi har jo allerede tidspunkter hvor stort set 100% af vores strøm kommer fra vindmøller. Hvis vi har nok synkronkompensatorer de få gange om året det sker nu, så har vi også nok når det begynder at være dagligdag.

Måske, men som det er nu eksporterer vi altid (altid er et stærkt ord - måske er der undtagelser) strøm, når møllerne leverer over 2500MW. Faktisk passer det meget godt med at alt hvad møllerne producerer over 2500MW eksporteres fordi de store kraftværker stadig kører. De gør de for at stabilisere elnettet kan vi forstå. Man kan så diskutere om det vindmøllestrømmen eller kulstrømmen der eksporteres. Politisk har man valgt at det er kul, for VE strøm bruges pr definition først.

Det spørgsmål der melder sig er: Når nu kraftværkerne ikke skal producere for at stabilisere elnettet, hvad så med strømprisen ? Når udbuddet falder stiger prisen vel ?

De gamle møller vi har stående med asynkrone generatorer og delvis/ingen converter kan ikke (i princippet kan de møller med delvis converter give en vis procentdel af reaktiv effekt via grid inverteren, men det benyttes ikke så vidt jeg ved) understøtte nettets behov for reaktiv effekt medmindre det blæser.

De nye vindmøller med fuld converter hvor al effekten passerer gennem denne, kan levere fuld reaktiv effekt uanset vindforholdene. Dette er der krav om i bl.a. Tyskland hvorfor der her kun kan sælges møller med fuld converter ELLER møller med delvis converter PLUS stor statcom. Sidste mulighed er dog ikke priseffektiv, og fravælges ofte af producenterne.

De nye vindmøller med fuld converter hvor al effekten passerer gennem denne, kan levere fuld reaktiv effekt uanset vindforholdene

Det er da forkert.Hvis der med konvertering forstås den samme konvertering som ved HDVC. Altså konvertering mellem jævnstrøm og vekselstrøm, så er det jo netop ikke mulig og så vil frekvensen 'flyde' fordi der er ingen reference i elektronikken..

Det spørgsmål der melder sig er: Når nu kraftværkerne ikke skal producere for at stabilisere elnettet, hvad så med strømprisen ? Når udbuddet falder stiger prisen vel ?

Jammen kraftværkerne skal producerer fordi de har behov for at yde fjernvarme i hvertfald i vinterhalvåret. Herefter er det den pris på strøm som brændselet sætter, for hvornår det bedre kan betale sig at omsætte hele brændslet til fjernvarme.. Og ved en pris på ca. 250 kr/Mwh for gas så er niveauet ligge som der, i og med gas er det brændsel som koster mest!

Det er da forkert.Hvis der med konvertering forstås den samme konvertering som ved HDVC. Altså konvertering mellem jævnstrøm og vekselstrøm, så er det jo netop ikke mulig og så vil frekvensen 'flyde' fordi der er ingen reference i elektronikken..

Frekvensen flyder da converteren låser sig (Line PLL) til netfrekvensen på nettet. Det er almindeligt brugt at lave frekvens kontrol i en vindmøllepark ved at dispatche aktivt affekt setpunkter til de enkelte møller, ud fra målinger af frekvens og frekvens acceleration. Der findes patenter på simulering af 'synkronkompensatorer' dynamik i vindmøller.

Vindmøller er ikke designet til black-start af et elnet, selvom at selve konverteren kan bringes til det med nogle software ændringer.

Det med 'ingen reference i elektronikken' er det mindste problem, det er blot at tildele en variabel værdien 314 rad/s.

Frekvensen flyder da converteren låser sig (Line PLL) til netfrekvensen på nettet. Det er almindeligt brugt at lave frekvens kontrol i en vindmøllepark ved at dispatche aktivt affekt setpunkter til de enkelte møller, ud fra målinger af frekvens og frekvens acceleration. Der findes patenter på simulering af 'synkronkompensatorer' dynamik i vindmøller.

Vindmøller er ikke designet til black-start af et elnet, selvom at selve konverteren kan bringes til det med nogle software ændringer.

Det med 'ingen reference i elektronikken' er det mindste problem, det er blot at tildele en variabel værdien 314 rad/s.

Det der det har lige præcis ikke de synkronstabiliserende egenskaber som 'roterende jern' har. Rotoren og statoren og en byrde i form af et svinghjul/turbine vil tilstadighed enten udtage energi eller afgive energi til periodeforløbet så frekvensforløbet er pænt og i orden.

Den elektroniske formning af frekvensen via invertor-princippet: hvis man vil opnå det sammen som kraftværksgeneratoren så skal flere inverterer forbindes i et netværk (trådløstnetværk eller via lysleder) for en region, så de løbende arbejde sammen om at form det overordende frekvensforløb..

Bagefter skal vi så igang med at bygge gasturbineanlæg for yderligere nogle milliarder som backup...

Hen til kommoden og ..... :)

Energinet må jo som utallige andre før dem, bare købe ind og skrive regninger ud til brugerne, når de har et delansvaret for nettet.

Det har sejlet med mange politiske opfindelser siden oliekrisen i 1970'erne.

Enhver borger afbetaler stadig på: - for omfangsrigt naturgasnet - ineffektiv fjernvarme - ledningstab - ineffektive barmarksværker - for store affaldsforbrændingsværker - for dyr og lukrativ vindmøllestrøm - for mange lukrative solpaneler mm.

Synd for vores børn og børnebørn, at de skal rydde op i det her.

Hen til kommoden og ..... :)

Ja! VI skulle hellere opstille 6 Gw ny kul-kraft til 15 - 20 mia pr Gw. Halvdelen af kapaciteten kan så stå ubrugelig hen i sommerhalvåret, hvor strømforbruget er vigende og renter og afdrag tikker ufortrødent videre. Og systemets lagsommelige evne til effektomskiftning, gør i praksis at kulforbruget er overvejende uforandret om der er brug for strøm eller ej omkring døgnvariationen..

Herunder skal der betydelige backup-kapaciteter til hvis et kraftværk falder ud.

Nej - det er helt korrekt, at en fuld converter løsning kan levere maksimal reaktiv effekt ved nul vind.

Du blander aktiv effekt/inerti-respons og reaktiv effekt/spændingssupport sammen. Inerti-respons kan også gives af vindmøller, det kræver dog at man har en vis "spinning reserve" da man skal booste den aktive effekt kortvarigt for at genoprette frekvensen. Man kan godt køre møllen ved fuld effekt op til interti-responsen, da man kan dræne rotoren for energi kortvarigt for at give et kortvarigt boost på den aktive effekt leveret til nettet. Det kræver så at møllen er i et arbejdspunkt hvor den kan forblive indkoblet og fortsat holde høj produktion på trods af at den mister omdrejninger på rotoren.

Inerti-respons har midlertid intet at gøre med om det er fuld converter eller delvis converter men blot et spørgsmål om at de-rate møllen i normal drift.

Ja! VI skulle hellere opstille 6 Gw ny kul-kraft til 15 - 20 mia pr Gw. Halvdelen af kapaciteten kan så stå ubrugelig hen i sommerhalvåret, hvor strømforbruget er vigende og renter og afdrag tikker ufortrødent videre. Og systemets lagsommelige evne til effektomskiftning, gør i praksis at kulforbruget er overvejende uforandret om der er brug for strøm eller ej omkring døgnvariationen..

Herunder skal der betydelige backup-kapaciteter til hvis et kraftværk falder ud.

Niels Hansen, hvor har du den pris fra? Hvad kostede det at bygge den sidste rigtige kulkraftblok på Nordjyllandsværket? Mon ikke din pris er omkring 3 gange for høj? Og sommerperioden er traditionelt brugt til vedligeholdelse så man tager blokke ud efter tur når behovet for el er mindst, ligesom den enkelte blok har et reguleringsområde på ca. 40 - 100% til at klare døgnvariationen.

Så hvorfor har du travlt med at sætte disse spørgsmålstegn ved den måde som dette fungerede billigt og upåklageligt på før år 2000? Der siges at vi havde noget nær verdens bedste elforsyning i kraft af forbrugereje og dygtige teknikere!

Jeg kan godt forstå at man som ingeniør med kendskab til energiteknik kan føle sig skamfuld eller måske endda vred over at politikere og præster har tilsidesat sagkundskaben og overtaget styringen af energipolitikken, men jeg kan ikke se at det nytter at bortforklare vort nederlag på denne måde?

Uanset om man mener at verden ville være bedre hvis man ikke brugte kul, så må det også være klart for teknikere der blot kan regne en lille smule at Danmark kan ikke redde verden ved at droppe kul. Så det er fint at man ønsker sig en teknologi uden kul, men normalt når et samfund beslutter sådan noget vil man gå efter noget der er både bedre og billigere end det man dropper. Så ikke noget at prale af ligefrem når vi har valgt noget der ikke kan klare sig uden både krykker og gangstativ i form af tekniske fix som beskrevet ovenfor og omfattende statsstyring og finansiering!

LAD DE ANDRE BETALE

Et ofte brugt udsagn, men i almindelighed vil der være et utal af brugere og forbrugere som hver kommer til at betale et ret lille beløb for fordelene, og der skal virkeligt bruges lang tid og mange innovationer for at sikre fremtidens energiforsyning. Jeg selv har købt nyt TV før det gamle var helt opslidt, men energibesparelsen er så stor at jeg får et fint afkast af omkostningen. Det samme gælder computerskærmen, og så var den endda betydeligt bedre. Det gamle udstyr forærer jeg til en genbrugsbutik. Der findes jo folk der ikke har råd til fuld pris - energibesparelse eller ej.

Der er for mange små lys i Danmark ! OPLYSNING er tiltrængt. (Sparepærer og LEDe lamper)

Man kan øge frekvensen i et netværk, ved at tilføje mere energi end der forbruges. Sjovt nok falder frekvensen, hvis der mangler energi.

Her i lille Danmark har vi en hel del 'netværk', der er sammenkoblet med AC-højspændingslinier (luftlinier og kabler). Derved kan vi energiforsynes fra store centrale enheder i stedet for en små med mindre heldig økonomi og miljøforhold.

Hvis fasevinklen er forskellig i linie-enderne (ved samme nominelle fasespænding) løber der store strømme igennem linien. Det bliver hurtigt til en kortslutningsstrøm - en stor strøm som beskyttelsesrelæudstyret så afbryder. Derfor er det vigtigt man kan STABILISERE FASEVINKLEN. Dette kan KUN gøres med ROTERENDE JERN med inerti. Relæbeskyttelsen udkobler i løbet af få millisekunder - Det er ikke minutter, som mange fristes til at TRO.

Det er bare så smart med en synkrongenerator; Den leverer energi med SINUSKURVEFORM. Derudover arbejder den som generator, hvis spændingen, den leverer er højere end nettets og som motor hvis den er lavere.

For at gøre det nemt, så antager vi, at reguleringselektronikken kan vedligeholde en konstant statorspænding. Dette betyder, at der arbejdes som generator (producent), hvis fase-vektoren er FORAN nettets fasevektor, og som motor (forbruger), hvis den er BAGUD. Det skulle alle være med på. Dette foregår ifølge naturlove, som ikke kan eller skal reguleres - heldigvis. Synkronkompensatoren 'udbedrer' fuldautomatisk alle 'defekter', uden at der skal integreres styringsautomatik, der vil svigte på et eller andet tidspunkt.

Det eneste man kan gøre, for at regulere på systemet, så det IKKE udkobler og NETTET bryder sammen = Black Out er, at regulere på energistrømmene imellem 'knudepunkterne' eller netværkene, der er sammenkoblet i det landsdækkende forsyningsnet.

Hos forbrugerne øges energioptagningen (forbruget), hvis man øger frekvensen eller spændingen og det mindskes, hvis man sænker dem. (Generelt betragtet)

Det store PROBLEM med overgang til VE og Solceller er, at de bare øser energi ind som vinden blæser og solen skinner. HVDC linier hælder energi ind i nettet, når spændingen er højere end modtagerniveauet. Dét kan man IKKE regulere på 2 msek. Derfor kan fasevinklen bringes i ubalance, og opstår der fluktationer kan det nemt gå HELT galt med Black-Out som resultat.

Et Black-Out betyder at Danmark går i stå. Det er ufattelige værdier, der spildes herved. Nok ikke i Milliarder - det fatter politikerne jo nemt nok (det er jo bare tal) - men i form af TAB (måske menneskeliv). Ressourcer i mange former, der mistes på mange måder. Dét fatter de ikke før længe efter.

Det er helt fint med flere vindmølleparker, men vi skal lige have styr på, hvordan energiflowet kontrolleres med nedlagte kraft-varme-værker og for få synkronkompensatorer.

Energinets medarbejdere har vist TRAVLT!!! Der skal bruges flere SYNKRONMASKINER, der kører i tomgang. Sæt nogle svinghjul på, så de bliver endnu 'stivere'.

Ved at udskifte min pærer til LED for flere år siden, og ved energibesparelser på efterhånden 40% af hvad forbruget var i 1998 (5600 KwH mod nu knap 3600 KwH), og har disse besparelser skadet nogen, så er det fordi jeg stolede på Energiministeriets udtalelser).

Jeg må se at have anskaffet et "mellemlager" til min solcellers produktion. Hvor kan dette købes billigt ?

Niels Hansen, hvor har du den pris fra? Hvad kostede det at bygge den sidste rigtige kulkraftblok på Nordjyllandsværket?

Mener at huske blokken på Nordlyllandsværket kostede 4 -5 mia i 1998 og det yder 400 Mw.

Det sidste værk dong planlagde var graifwald som ikke blev opført, det var da det prisleje 15 - 20 mia når man starter på bar mark...

Erik, jeg tror din viden om reaktiv strøm er lidt outdated, for at sige det mildt.

Du påstår at kun roterende jern med inerti (findes der roterende jern UDEN inerti??) kan levere reaktiv strøm.

En almindelig inverter kan også gøre dette, den behøver ikke engang at være tilsluttet en energiproducerende enhed, men kan blot være koblet på nettet. Akkurat som roterende jern kan det i synkronkompensatorer. Begge har et vist tomgangstab, i inverteren er det strømme i transistorerne og dioderne samt DC kondensatorerne og balancemodstandene og i synkronkompensatorerne er det det mekaniske tab i de roterende dele.

Fasevinklen (CosPhi) kan du regulere med vindmøller, de kan sagtens levere reaktiv strøm - det forklarede jeg af to tidligere indlæg her på tråden.

Hvad er det egentligt at man diskuterer her??? I stedet for at lade nogle kraftværker brænde kul af og få penge for at køre rundt i tomgang, når der ikke er behov for el på nettet, så driver Energinet.dk nogle synkronkompensatorer som udføre det samme arbejde... Hvordan kan nogen dog være imod at der ikke brændes kul af og at el-kunderne spare penge?

Kraftvarmeværkerne vil stadig producerer hvis der er behov for varmen eller hvis de kan leverer strøm til en konkurrencedygtig pris. Nu tages de blokke ud som ikke har økonomi til at fortsætte og de erstattes af en billigere løsning. Der nedlægges ikke varmeblokke før der er fundet en anden løsning til fjernvarmekunderne, men er det el-kunderne der skal betale en overpris for at fjernvarmekunderne kan få varme? Helt enig i at fjernvarmekunderne ikke skal betale en overpris for at el-kunderne kan få strøm, men det problem har intet med vindmøllerne at gøre... Selv om de indirekte er skyld i at afbrændingen begrænses mest muligt... Men det er jo netop hele formålet med VE og det har man aldrig lagt skjul på...

Og selvfølgelig kan man komme i en situation hvor kraftværkernes store generatorerne havde en kanon fordel for nettet... Den fordel forsvinder når de lægges i mølposen og skal selvfølgelig erstattes af noget andet... Hvis ikke der var noget at spare i at opsætte disse synkronkompensatorer, så havde man bare holdt fast i at brænde kul af, for vi lever tros alt i et samfund hvor det ofte fortrækkes at forurene frem for at betale mere for samme produkt...

Du påstår at kun roterende jern med inerti (findes der roterende jern UDEN inerti??) kan levere reaktiv strøm.

Hvorfor vælger Siemens så den lidt gammeldags metode med 'roterende jern', når der er mange knudepunketer f.eks. i forbindelse med HDVC hvor inverter-princippet virker, som i princippet skulle kunne gøre det samme, som 'roterende jern'...

Niels Hansen, hvor har du den pris fra? Hvad kostede det at bygge den sidste rigtige kulkraftblok på Nordjyllandsværket?

@Jens Arne

Se http://www.synapse-energy.com/Downloads/Sy...

Citat fra side 3: As shown in Figure 2 below, the estimated cost of AMP-Ohio’s proposed 960 MW coal-fired power plant project nearly doubled between May 2006 and January 2008. The estimated cost increased by 15 percent in just the six months between June 2007 and January 2008. The estimated cost of the 960 MW plant is currently estimated at nearly $3 billion, without any financing costs. This represents a construction cost of more than $3,100 per kW. And the available evidence suggests that plant costs will continue to rise.

Og Dollaren koster lidt under 6 kr.

Kortslutningsstrømmen for sådan en synkronkompensator er mange gange større end for en inverter.

Inverteren vil stoppe momentant hvis der sker en fejlstrøm i systemet, hvor synkronkompensatoren bare vil hagle løs med den energi der er ladet op i dens inerti.

Resten kan du få af en inverter, men kortslutningsstrømmen får du aldrig op med en inverter, den vil beskytte sig selv og lukke ned.

Hvorfor vælger Siemens så den lidt gammeldags metode med 'roterende jern', når der er mange knudepunketer f.eks. i forbindelse med HDVC hvor inverter-princippet virker, som i princippet skulle kunne gøre det samme, som 'roterende jern'...

De fleste gamle HVDC invertere er baseret på thyristorer som ikke egner sig til at "vride" cos-phi med. Nyere IGBT baserede invertere klarer det fint.

Det handler om synkronkompensatorer ikke generatorer.

Så vidt jeg husker stod der en synkronkompensatorer på Ørnegården i Vangede allerede i fyrrene.

En synkronkompensatorer har til opgave at styre cos (phi) i elnettet. Hverken en synkron turbine eller vindmølle behøver synkronkompensatorer, men deres synkrongenerator kan fungerer som synkronkompensatorer (i blandt frikoblet).

Mvh Tyge

Kortslutningsstrømmen for sådan en synkronkompensator er mange gange større end for en inverter.

Inverteren vil stoppe momentant hvis der sker en fejlstrøm i systemet, hvor synkronkompensatoren bare vil hagle løs med den energi der er ladet op i dens inerti.

Resten kan du få af en inverter, men kortslutningsstrømmen får du aldrig op med en inverter, den vil beskytte sig selv og lukke ned.

JA nettet kan ikke virke uden roterende jern!

...det er en flabet fælde at sætte op.

Nej der er intet net uden roterende jern, da der er jern i generatorerne på stort set alle energikilderne der føder ind i nettet...

Nej der er intet net uden roterende jern, da der er jern i generatorerne på stort set alle energikilderne der føder ind i nettet...

Nogle få mHz forskydning i fasevinklen kan halvleder elektronikken umærket kompenserer for!

Men hvis der er store 'energirige' puldser i det overordnede højspændingsnet, som trækker fasevinkelen i den gale retning, så er det kun enertien i svinghjulet og induktionen i roterende jern til 'at ta fra', og stabiliserer frekvensen.