Siemens Gamesa får historisk ordre på verdens største havmøllepark
Ørsted og Siemens Gamesa Renewable udvider nu deres samarbejde på den britiske havmøllescene med endnu en gigantordre.
Siemens Gamesa skal nemlig også levere vindmøller til anden fase af Ørsteds britiske havmølleprojekt, Hornsea Two, fremgår det af en pressemeddelelse.
Hornsea Two bliver med sin effekt på 1386 MW verdens største havmøllepark, når den står færdig i 2022.

I forvejen leverer Siemens havvindmøller til Hornsea One-parken på 1218 MW, som er under opførelse.
8 MW med powerboost
Hornsea Two, som ligger 89 km fra land ud for Yorkshires kyst, vil kunne forsyne mere end 1,3 millioner britiske hjem med grøn strøm.
Konkret skal Siemens Gamesa levere et antal 8 MW direct-drive vindmøller med en rotordiameter på 167 meter til parken, og der er tale om en 8 MW model med en såkaldt power boost-funktion, hvor vindmøllens kapacitet kan øges med op til 5 pct. under særlige omstændigheder.
Vindmøllevingerne har en længde på 81,5 meter længde og et bestrøget areal, der er 18 pct større og øger el-produktionen med 20 pct. set i forhold til Siemens Gamesas tidligere havmølle-model på 7 MW og med 154 meter i rotordiameter.
Nacellerne vil blive produceret på den nye fabrik i Cuxhaven i Tyskland, mens hovedparten af vingerne vil blive fabrikeret på fabrikken i Hull i Storbritannien, hvor præ-montagearbejdet også vil blive udført.
Også vindmølletårnene leveres delvis af britiske leverandører.
Samarbejder på mange projekter
Siemens Gamesa og Ørsted har allerede arbejdet sammen på mange offshore-projekter. I Storbritannien gælder det Hornsea One, London Array, Race Bank, Vest for Duddon Sands, Walney Extension East og Westermost Rough.
I Danmark drejer det sig om Anholt-parken og Borkum Riffgrund 1 samt Gode Wind 1 og 2, der ligger i tyske farvande.
Ørsteds programdirektør for Hornsea Project Two, Duncan Clark, påpeger i pressemeddelelsen, at valget af Siemens Gamesa baner vejen for endnu flere lokalt producerede vinger til en britisk havvindmøllepark, hvilket underbygger landets førende position i branchen:
»Hornsea Project Two er et banebrydende vedvarende energiprojekt både i størrelse og pris, og denne aftale er et vigtigt skridt i indkøbs- og byggeprocessen. Vi ser frem til at realisere projektet i samarbejde med Siemens Gamesa og andre leverandører.",« siger han.
I september 2017 vandt Hornsea Project Two en såkaldt CfD-kontrakt til en pris, der var 50 pct. lavere end ved forrige CfD-runde blot to år tidligere. Ifølges Ørsted kommer havmølleparken til at producere til den laveste pris nogensinde for havvind i Storbritannien.
Ugens job: Denne uges IT-liste indeholder 29 nye jobmuligheder
GPS-modtagernes Y2K rammer til april
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
B&W-professor: Om 20 år har vi atomdrevne handelsskibe
Analyse: Stædig aktivist vandt kamp mod TDC’s masselogning
B&W-professor: Om 20 år har vi atomdrevne handelsskibe
»Bremsesvigt har naturligvis skabt utryghed blandt betjentene«
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Ugens debat: Sæt strøm på Oslofærgen i københavns havn
Professor: 12.000 nye job på Avedøre Holme er 'grebet ud af luften'

- Mennaz
I artiklen: "1386 MW"
Imponerende, første havvindmøllepark over 1 GW. Tillykke til Ørsted og Siemens-Gamesa. Bare ærgerligt at det skal vente helt til 2022 før vi kan se den i funktion.
Jeg synes at der bliver skabt noget forvirring:
Det er nu ikke korrekt:
Allerede med One-parken som er på 1218 MW er der en park på over 1 GW og som vil være i drift inden 2022.