'Færgen er i havn om få minutter' – den besked kender de fleste, når turen går rundt til de små danske øer. Men man kender også lugten af diesel, skorstensrøgen og rystelser i hele skroget, når færgen skal ind i havnen og lægge til.
Om få år kan det være fortid, for med en ny analyse har teknologigiganten Siemens vist, at elfærger med batterier om bord i stedet for diesel og forbrændingsmotorer vil være den økonomisk bedste løsning for 39 ud af 52 eksisterende færger. Dertil kommer en række færger, som vil få bedre økonomi ved at gå over til hybriddrift.
Det er for eksempel ruter som Hundested-Rørvig, Spodsbjerg-Tårs og vestruten til Samsø mellem Hou og Sælvig. De fleste af ruterne er så korte, at energiforbruget er mindre en 2.000 kWh pr. tur. På de lidt længere strækninger vil færgerne ikke kunne nå at oplade nok i havn, og derfor vil det her være mere egnet med hybridløsninger, hvor en dieselmotor lader batterierne, som så bruges til at manøvrere ud og ind af havnen.
Den sidste type løsning er allerede taget i brug mellem Rødby og Puttgarden, hvor omkostningen til brændstof er faldet med 15 procent.
Det forklarer Kim Strate Kiegstad fra Siemens Danmark, som har stået bag rapporten:
»Det er først og fremmest de lavere driftsomkostninger til brændsel, som giver den gode økonomi. Flere af de rederier, vi har præsenteret beregningerne for, bekræfter os i, at tallene holder,« siger han.
En af årsagerne til interessen for batterier til søs og den forbedrede driftsøkonomi er, at el til opladning af skibe i 2014 blev næsten helt fritaget for elafgift. Yderligere vil en afskaffelse af PSO-afgiften gøre det billigere for små færger at få opladet batterier.
Dertil kommer, at prisen for batterier er faldet betydeligt de senere år.
Siemens har taget udgangspunkt i, at rederiet vælger at skifte den eksisterende færge ud med en nybygget. Det gør de med udgangspunkt i, at cirka en tredjedel af færgerne er fra før 1980 og en enkelt helt tilbage fra 1930. Dermed står mange foran en snarlig udskiftning.
Driftsdata til en sammenligning med elfærger hentes fra den Siemens-udviklede norske elfærge Ampere, der siden 2015 dagligt har krydset Sognefjorden i Norge adskillige gange. Her viser driftserfaringer ifølge Siemens, at energiomkostningerne til overfarten er blevet reduceret med 30 procent.
På baggrund af data blev der opbygget en generel model af en færge, som kunne tilpasses de enkelte overfarter i dansk farvand:
»Vi er godt klar over, at vores beregninger måske ikke holder i alle tilfælde. Nogle af færgerne skal måske ombygges i stedet for at udskiftes. Men tendensen viser, at cirka syv ud af ti færger er egnet til ren eldrift,« siger Kim Strate Kiegstad.
De samlede besparelser vil ifølge beregningerne løbe op i 81 mio. kroner om året.
Til gengæld vurderer Siemens i rapporten, at udskiftningen af dieselfærgerne til ren eldrift vil kræve investeringer på cirka 420 mio. kroner. Det drejer sig naturligvis først og fremmest om en noget højere pris for færgerne, da de i stedet for en dieselmotor skal have installeret en batteripakke.
Batterifærger vil også kræve investeringer i ladeanlæg på land og muligvis også opgradering af elnettet i nogle af havnene.
De samlede beregninger af økonomien er i første omgang gennemført med indregning af PSO-afgiften. Men efter en fjernelse af den afgift vil besparelsen løbe op i 91 mio. kroner.
Foruden den helt konkrete besparelse peger rapporten også på en lang række andre fordele, som ikke er taget med i beregningerne.
Det gælder for eksempel miljøet for de ansatte og passagererne. Med eldrift vil der være færre vibrationer og mindre støj. Også partikler og lugtgener vil være helt forsvundet. Yderligere vil småbyerne i forbindelse med havnene blive forskånet for tankvogne, der skal transportere diesel til færgerne.
Med udgangspunkt i rapporten tror Kim Strate Kiegstad, at de fleste danske færger vil være skiftet til ren el eller hybriddrift omkring 2030.
Hos Færgesekretariatet, der er nedsat af Indenrigsministeriet, siger sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, at beregningerne overordnet er rigtige, men at virkeligheden også er en anden for mange af de mindre rederier, som driver ruterne.
»Vi må nok erkende, at mange af de organisationer, som driver ruterne, er meget små og vil have svært ved at gå ind og lave pionerarbejde med elfærger. Derfor regner vi med, at de første skridt i retning mod batterifærger bliver ombygninger af de eksisterende færger og udskiftning af hjælpemotorer med batteripakker, der så kan forsyne alt det øvrige udstyr på færgerne med el,« siger han.
Første færge i de danske farvande på ren eldrift bliver Ærø-færgen, som i 2015 fik et tilskud på 125 mio. kroner fra EU’s Horizon Fond, der er en del af Green Ferry Vision. Færgen forventes klar til at betjene passagerer, bil og gods i slutningen af 2017.
Også på overfarten Helsingør-Helsingborg skal færgerne overgå til 100 procent eldrift, når HH Ferries til næste år indfører ren batteridrift på de store færger Tycho Brahe og Aurora.
