Sidste slag om Europas CO2-kvotesystem på vej

Måske burde få linjer i en længere lovtekst ikke gøre den store forskel. Og da slet ikke skabe dybe kløfter mellem forskellige industrigrene. Men i sidste uge blev netop et lille ændringsforslag årsag til splittelse og et konkret eksempel på en voksende uenighed i Europa, når det gælder klima- og energipolitikken.

Bag teksten var et ændringsforslag fra EU-Kommissionen, der skulle gøre det muligt at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af kvotehandelssystemet for at auktionere dem senere – en manøvre kaldet ‘back-loading’.

Kommissionens mål med forslaget, som blev stemt ned, var at genskabe balancen i et system, der lider under kvotepriser langt under det tiltænkte, stigende overskud af kvoter og manglende tillid fra markedet.

»Det grundlæggende system tager ikke højde for den krise, vi befinder os i,« siger energianalytiker Peter Brun, der i årevis har arbejdet som cheflobbyist for Vestas, men i dag arbejder som uafhængig analytiker for den schweiziske tænketank International Centre for Trade and Sustainable Development.

»Systemet trænger til revision, og forslaget var derfor tænkt som en nødhjælp, så man kunne vinde tid til at diskutere fremtiden for hele systemet,« siger Peter Brun.

Læs også: Analyse: Dyb uenighed mellem grønne og sorte virksomheder om dansk klimapolitik

Normalt er klima- og energipolitik i Europa ikke det, der trækker store overskrifter i aviserne. Slet ikke i Danmark. Men denne gang handlede det ikke kun om EU-regler og klima, men om, hvordan man anskuer den grønne omstilling i EU. Samtidig afslørede afstemningen en strategisk kløft, der deler både dansk og europæisk erhvervsliv, og som kom til udtryk ved, at fire store, grønne selskaber direkte undsagde Dansk Industri, der kæmpede for et nej til forslaget.

En svær balance

»Dansk Industri har i årevis skullet finde en svær balance mellem interesserne hos den energitunge del af industrien og den grønne sektor. Det er to meget modsatrettede holdninger, der kommer til udtryk,« fortæller Peter Brun, der i sit tidligere job selv har siddet med ved flere møder i Dansk Industri.

I Danmark er Dansk Industri bannerfører for et nej til backloading, ikke mindst sammen med den europæiske industriorganisation Business Europe. I DI er man helt åbenlyst hård modstander af back-loading:

Jeg tror, at der kommer en ny afstemning, og jeg er sikker på, at vi kan finde stemmer, så forslaget bliver stemt igennem.
-- Britta Thomsen, MEP, (S)

»Vi er for et kvotesystem, men backloading er en teknikalitet, der hverken giver effekter for den grønne teknologiudvikling eller for klimaet. Derfor bliver det udelukkende et fordyrende led for en industri, der står i den værste økonomiske krise nogensinde,« lyder argumentet fra Troels Ranis, chef for energi- og klimapolitik i Dansk Industri.

DI er langtfra alene om at være imod forslaget fra Hedegaard. Også Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) og brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, der blandt andet varetager EU-interesser for giganter som Arla Foods, har kæmpet imod forslaget, som de mener vil skade virksomhedernes konkurrenceevne.

»Det er et forslag, der vil pålægge danske produktionsvirksomheder yderligere udgifter, og derfor er vi imod det. Det er ikke den slags symbolpolitik, vi har brug for nu,« siger Søren Korsholm, energi- og klimapolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Dansk Industri har anført, at forslaget ville koste danske virksomheder 300 millioner kroner om året i øgede el-regninger, hvis det bliver stemt igennem. Det er baseret på tal fra EU-Kommissionen, fortæller Troels Ranis.

Lille stigning – stor betydning

Beløbet virker ikke af meget, når det spredes ud over så mange virksomheder, eksempelvis en fødevareindustri, der årligt eksporterer for over 60 milliarder kroner. Men selv marginale stigninger have enorm betydning for den enkelte virksomhed, fastholder Søren Korsholm.

»For en virksomhed som Arla betyder én ekstra øre på elregningen, at de skal producere og behandle 15 millioner liter mælk ekstra for at være i samme økonomiske situation som før prisstigningen. I en verden med benhård konkurrence fra eksempelvis Brasilien og USA, der har billigere adgang til energi, er det en forkert vej at gå i en krisetid,« siger Søren Korsholm.

Analytiker Peter Brun mener, at industriens argument om forringede konkurrencevilkår i sig selv er legitimt, men han understreger samtidig, at den øgede omkostning ville være meget lav. Kort efter afstemningen i parlamentet faldt prisen på en kvote – retten til at udlede ét ton CO2 – i øvrigt til rekordlave 2,63 euro.

»Da man skabte ETS (EU’s kvotesystem, red.), kunne man blive enige om en kvotepris på 30 euro. Så uanset om prisen efter back-loading bliver 6, 10 eller 12 euro, er det stadig meget billigt at udlede CO2 sammenlignet med udgangspunktet,« siger Peter Brun.

Slaget blev i første omgang altså vundet af den traditionelle, energitunge industri med en forskel på 19 stemmer ud af 754 i Europa-Parlamentet. Det var en bet for især Dansk Energi, der ser forslaget som akut nødhjælp til en patient, der i den grad trænger til at komme på operationsbordet.

»Normalt er det Rådet, der er de sorte, og Parlamentet, der er grønne. I den her sag må man sige, at det er omvendt. Det har jo i høj grad noget med lokale interesser for de folkevalgte politikere at gøre. Mange tør ikke gå imod industrien, der har haft held med at skabe en skræmmekampagne om tabte arbejdspladser,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Forslaget ryger nu tilbage til Miljøudvalget, og flere iagttagere peger på, at der efter alt at dømme bliver en ny afstemning måske allerede i juli. Det vil være op til den socialdemokratiske gruppe, der har ordførerskabet på forslaget. Her er især de danske politikere, som alle stemte ja, nu gået i gang med det politiske lobbyarbejde, der kan flytte stemmer fra nej til ja. Enkelte parlamentarikere har allerede kort efter afstemningen sagt, at de vil ændre holdning. Andre politikere skal bearbejdes, fortæller Britta Thomsen, der er MEP for Socialdemokraterne og var ordfører på energisparedirektivet under det danske formandskab.

»Jeg tror, at der kommer en ny afstemning, og jeg er sikker på, at vi kan finde stemmer, så forslaget bliver stemt igennem i en eller anden form. Der er allerede flere politikere fra både den spanske, ungarske og græske gruppe, der siger, de vil ændre stemme, og det kan blive afgørende. Forslaget er utroligt vigtigt, for et sundt kvotesystem hænger uløseligt sammen med de andre VE-mål. De kan ikke adskilles,« siger Britta Thomsen.

Både hos DI og Landbrug & Fødevarer ser man hellere, at EU dropper mellemregningerne og i stedet kaster sig over de langsigtede planer for den europæiske energi- og klimapolitik.